mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #19

img_5660

… om jeg egentlig bedst kan lide studenterbrød eller træstammer. Der var én der spurgte mig om det forleden og jeg har (nærmest) tænkt over det lige siden.

… at ovenstående var totalt løgn. Jeg har højest tænkt over det i et par minutter sammenlagt i løbet af de sidste par dage. Det er ligesom bare poppet op flere gange, så det føles som mere.

… at en blindsmagning snart må være på sin plads!

… hvorfor det overhovedet hedder en træstamme? Jeg mener, det ville i det mindste være mere logisk, hvis den var brun.

… at jeg ikke på stående fod kan komme på bedre bud end “kagerester i svøb” som umiddelbart virker ret klamt.

… om egentlig lagkagehuset laver deres træstammer efter en helt specifik opskrift og helt uden gamle kager? De smager altid på præcis samme måde og jeg har aldrig oplevet hasselnøddeflager fra wienerbrødet, som jeg ellers oplever fra mange andre bagere. Nogen der ved det?

… at jeg faktisk ikke helt kan finde ud af, om jeg synes det er godt eller skidt, hvis de ikke er lavet af kagerester.

… at jeg snart igen vil til at bruge too good to go-appen, som i hvert fald her i København er ski’e smart, fordi man kan købe en pokkers masse udsmidningsklar mad til en slik, lige før butikkerne lukker. Det er både godt for miljø og pengepung – og så er det i øvrigt et aldeles usponsoreret tip, hvis nogen skulle være i tvivl.

… at I selvfølgelig godt ved, at det er usponsoreret, når der ikke står ANNONCE øverst i indlægget.

 

… hvor åndssvagt det i øvrigt er, at jeg forfatter nærværende indlæg siddende på gulvet i vores lange gang, så drengene ikke kan se mig igennem dørsprækken ind til stuen. Det er som om de bliver i snakkehumør, frem for sovehumør når de kan se mig.

… at jeg egentlig også har sagt til dem, at jeg rydder op.

… hvor latterligt meget jeg glæder mig til at komme til sønderjylland i morgen. Faktisk. Der er jo også lidt sjovere priser hos bageren.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Så vil jeg da gerne afsløre at de er lavet lige præcis som de skal laves, nemlig på kagerester 😉 Så de er skam forskellige fra gang til gang!

    1. Er det rigtigt?!! Wauw, så er jeg virkelig imponeret over at de kan smage SÅ godt hver gang! 😀

  2. Til dato bedst indlæg. Ever! Haha elsker at du har siddet på gulvet i gangen og forfattet et helt indlæg om træstammer. Og jeg døde lidt over dit bud på kagerester i svøb😂😂😂

    1. Men seriøst, det er det jo! Kagerester i marcipankondom, kunne selvfølgelig være et andet bud, men det er lige som om det ikke gør det spor bedre!! 😂

  3. Måske bagermesteren har en ukuelig tro på en eller anden kage som bare aldrig bliver solgt så det er den samme slags kage der altid bliver rest.. Og den kage giver så bare nogle formidable træstammer.. Eller måske ikke ☺

  4. Jeg har altid sammenlignet kagen “træstamme” med et birketræ, deraf den hvide marcipan 😂 Har faktisk aldrig tænkt over, at det logiske ville være, at den var brun!
    Nu spekulerer jeg også over hvordan de træstammer altid smager ens, for du har helt ret. Det er ikke et hint af gammel kage, i den fra lagkagehuset – desuden heller ikke dem fra Bodenhoff

  5. Herhjemme laver vi romkugler….1 hindbærroulade, 1 mazerinkage, kakaopulver, romessens alt det røres sammen.og trilles til kugler. Tror træstammer indeholder det samme

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven