mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #18

img_5467 reklamelinks

… Om det mon er for stort et ord at bruge, hvis jeg siger, at jeg nærmest – i hvert fald hvis man taler i materiel forstand – er lykkelig over mine nye sko? De er jo så flotte! Jeg har kun haft dem på to gange indtil videre, men alligevel fået adskillige kommentarer på hvor seje de er, med på vejen.

… At det egentlig også er for dårligt, at jeg endnu ikke har fået taget nogle ordentlige billeder af dem, når nu jeg skulle forestille at leve af den slags.

… At et selvudløserbillede hjemme fra stuegulvet må gå an, for nu.

… Hvor godt det i øvrigt bliver, når vores køkken, som vi i løbet af den seneste måned har haft gang i at få skiftet ud, i næste uge forhåbentlig bliver helt færdigt. Helt, blev der sagt.

… At jeg vist aldrig fik fortalt, at det altså stadig er noget halvfærdigt noget vi har gang i; med et par manglende låger, en emhætte der ikke er sat til, en sokkel der mangler og nogle lister, som forhåbentlig lige giver det sidste touch. Primært fordi jeg pludselig – midt i monteringen – fik et par fikse idéer, som gav lidt ekstra leveringstid. Pokkers.

… Hvor lidt mere mad jeg har lavet i køkkenet ind til videre, i forhold til før.

… At jeg virkelig håber, at der bliver skruet godt op for madlavningslysten, når det hele spiller.

… Om Thomas mon opdager det, hvis vi ikke kommer til at spare alle de penge på mad, som jeg havde lovet, inden vi bestilte køkkenet. I ved, som en slags “det tjener sig jo lynhurtigt ind”-argument.

… Hvorfor vi egentlig ikke har sådan én her?

… At kombinationen af to bananpandekager med hakket marabou med oreo i midten, som jeg skovlede ind som dessert her til aften, var mindblowing.

… Rødvin. Som jeg på én eller anden måde, synes det er vildt mærkeligt at drikke alene.

… At det heldigvis ikke er mærkeligt at drikke kaffe. Nogensinde.

… Om I mon tror jeg drikker rødvin alene? Som jeg altså ikke gør.

… At jeg ikke rigtigt kan finde ud af om det gør mig sej eller ekstraordinært nederen, at jeg vitterligt skænker udseendet på min toiletrulleholder en tanke.

… Om der overhovedet er nogen, der læser blogs lørdag aften?

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Selvfølgelig er der nogen (mig..!) der læser blogs lørdag aften, men kun din 😉
    Jeg synes det er den FEDeste toiletrulleholder du har fundet! Nu vil jeg ha renoveret vores badeværelse…som i NU! Hm, det kommer vist ikke til at ske…jeg må bare blive ved med at drømme med et badeværelse med ordentligt tryk på det kolde vand… go’ lørdag! 😉

    1. Ha ha ha!! TAK 😀 Du gør mig en lille smule (mere) lykkelig! Og altså, så længe der ikke KUN er koldt vand, så tænker jeg at det meste går an i et badeværelse – i hvert fald hvis man bor i København, hvor dén slags typisk er alt andet end luksuriøse…

  2. Jeg læser altså også blogs lørdag aften – og jeg nyder at læse med på din, Cana 😊 Jeg er vild med din formuleringsevne og smiler ofte, når jeg læser dine indlæg – naturligvis ikke de mere alvorlige.
    Keep up the amazing work! 😘

  3. Jeg læser skam også med! Ikke lige min stil i toiletrulle (Den bringer minder fra musiktimerne i folkeskolen 😮 ), men skoene derimod er alt for fede. (Dog er jeg ikke sikker på at jeg nogensinde kommer til at eje sådanne sko)

    1. HA HA HA, nu ødelagde du den lige 100% for mig – men ok, det er måske meget godt 🙂 Og tak, med skoene – de er helt klart ikke for alle, men jeg elsker dem til mig 🙂

  4. Jeg læser også med, her i reklamepausen, mens jeg venter på endnu en duet mellem Gladiator og Wolverine…ja altså jeg ser Les Miserables 😂🙈
    Kan mærke den del af mig der er jyde sætter sig i karakter når jeg ser en trekantet toiletrulleholder til +200kr 🙈 Den kunne man vel lige fikse selv

    1. HAHAHA!! Jeg fik PRÆCIS samme tanke – men slog det hen med, at jeg måske i virkeligheden synes at begge dele er liiiidt fjollet at gå op i. I alle tilfælde, når badeværelset ser ud som det gør i en lille, halvgammel lejlighed 😀

  5. Hehe jeg læser også med 😊 Er sgu lidt afhængig af at læse blogs især din ❤
    Skoene er sindssygt fede men lidt upraktiske vel når de ik er helt lukkede eller? 😊
    Tak for en god blog!

  6. Læser også blogs sådan en lørdag aften. Har spist mit bland-selv-slik. Pønser selv på nyt køkken og bad til min Nørrebro-andel. Det ville bare gøre livet lidt mere lækkert. Har forøvrigt samme tanke med alkoholen – kunne godt have drukket et glas rødvin eller en øl, men gider heller ikke rigtigt alene. Anyway. Har eftermiddagsaftale i morgen, inkl en øl 😀

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven