mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Er unge mødre så dårligere mødre?

unge mødre

Bedst som jeg havde været en tur i kiosken for at hente rugbrød, æggesalat, nutella og matador mix, her til formiddag, var jeg lige ved at få hele pærevællingen galt i halsen, da jeg, henover min meget lidt prangende frokost, faldt over en artikel fra dr.dk med overskriften “Ældre mødre er bedre mødre“.

Beviseligt, endda.

Arghmen altså, jeg bliver simpelthen så træt. For når vi siger at nogen er “bedre” end andre, så ligger det naturligvis implicit, at der så også er nogen der er “dårligere”.

“Yngre mødre er dårligere mødre” kunne der ligeså godt have stået. Det betyder fuldstændigt det samme og jeg synes det er himmelråbende.

Som jeg både HER og HER har været inde på for nyligt, så halter det gevaldigt med fertiliteten herhjemme i vores lille land og den allerstørste synder er uden sammenligning, at for mange kvinder simpelthen er for gamle, inden de bliver (eller ikke-bliver) gravide. Så hvorfor nogen overhovedet har haft lyst til at undersøge forældreevnen på baggrund af alder, kan være mig en gåde; for hvad nytter det egentlig, at man aldersmæssigt kan blive en bedre mor, hvis man ikke længere er i stand til at blive gravid, fordi éns æggestokke har passeret sidste udløbsdato.

Jeg blev selv mor for første gang som 24-årig, så ja, jeg var en relativt ung mor. Jeg havde enormt mange udfordringer i mit tidlige moderskab, primært med mig selv og min følelse af at skulle leve op til alle de krav og det tunge ansvar jeg følte der lå til mig, efter jeg var blevet mor – måske især, fordi jeg vidste, at jeg var en “ung mor”. Jeg stressede mig selv meget, samtidig med at jeg rent faktisk ikke havde det store begreb om, hvordan man overhovedet skulle varetage et barn. I hvertfald ikke efter de første par levedøgn, som jeg i kraft af min jordemoderuddannelse, selvfølgelig vidste temmeligt meget om. Jeg havde nemlig aldrig rigtigt været vidne til hvordan man gør med en baby. Jeg havde ingen tætte veninder, der havde fået børn før mig og jeg havde altså aldrig nogensinde fulgt andre i dén rolle, som jeg gjorde alt for at udfylde til perfektion, til trods for at jeg ikke rigtigt anede hvad den indebar.

Jeg kendte selvfølgelig nogen, som havde fået børn og min egen bror blev allerede far, før jeg var blevet student, men jeg havde ligesom aldrig været tæt på. I hvert fald ikke på moderskabets mange udfordringer. Jeg var ung og ligeglad – præcis som de piger jeg engang skrev om HER. Lige indtil jeg selv stod der. Med den positive graviditetstest og tusinde tanker i hovedet. Og lige præcis ingen at spejle mig i.

Det var fandeme svært. Det var svært at være den første og det var svært at være ung og det var fande’me svært, at gøre det hele så perfekt som jeg ville og som jeg troede man skulle. 

Så ja, jeg havde måske været en bedre førstegangsmor, hvis jeg havde været lidt ældre. Hvis jeg havde nået at få veninder tæt på, med små børn, så jeg kunne se hvordan de gjorde og snakke med dem om alle de følelser de gik igennem. Måske havde det været bedre, hvis jeg havde nået at blive skruk og få lyst til at suge til mig af alt mor- og babyrelateret, allerede inden jeg blev gravid. Hvis jeg havde siddet hjemme hos mine veninder fredag aften og drukket vin til lyden af sovende børn. Hvis jeg ikke havde følt mig så alene om mine tanker og hvis jeg havde forstået at det er helt normalt, at det er svært at blive mor.

Måske.

Måske havde det også givet mig mere ro, i sig selv at blive ældre; at stole mere på mig selv og ikke gå så højt op i, hvad alle andre tænker.

Måske.

Jeg tror i høj grad det handler om, at des ældre vi bliver før vi får børn, des længere tid har vi drømt om at få dem, des flere børn (og mødre) har vi brugt tid sammen med og des mere rolige kan vi blive i vores moderskab. Hvis vi allerede inden tiden for vores eget moderskab, har en nogenlunde afstemt forventning om, hvad det vil sige at have børn, så tror jeg nemmere man kan tage det med ro.

Det er i alle tilfælde derfor jeg har følt mig som en bedre mor anden gang; ikke fordi jeg er blevet ældre, men fordi jeg vidste hvad pokker jeg skulle stille op og fordi jeg ikke længere var dødsensangst for at træde ved siden af, i frygt for at blive stemplet som den dårlige unge mor, som jeg for alt i verden ikke ville være eller associeres med.

Mit uforbeholdne bud er, at hvis det var “normalt” at få børn i en tidlig alder, så ville flere unge mødre også være bedre rustede til deres forældreskab, som de formentlig ville klare (endnu) bedre; hvis der var nogen at spejle sig i og at følges med.

… Og okay, selvfølgelig bliver de fleste af os både klogere og mere rummelige med alderen, men for fanden, at kalde yngre mødre for dårligere mødre, det er simpelthen langt over min grænse og det hjælper i alle tilfælde ikke en skid på de voldsomme præstationskrav, som i hvert fald jeg som “ung mor” følte mig forpligtiget til at efterleve, for at bevise at jeg var god nok – selvom jeg var ung.

Skulle vi i stedet ikke hellere sige, at alle mødre har potentiale til at blive fantastiske mødre, hvis de får den rette støtte og vejledning og hvis de, som det allervigtigste, stoler på sig selv og på, at den ubetingede kærlighed er nok.

Skriv din kommentar

Kommentarer (54)

  1. TAK ! Lige den stemme jeg gerne ville høre som indspark til den lorte artikel. Undskyld. Men hader sådan nogle artikler – for hvilken data og hvilke anatagrmser bygger forskningen bag artiklen på? Det er så nemt at lave firkantede statements på baggrund af et enkelt forskningens studie.. tak Cana!

    1. Nu kan jeg ikke helt regne ud om du rent faktisk gerne vil have fat i den videnskabelige artikel som ligger bag, eller om du blot gør opmærksom på at der er mange faktorer som spiller ind i disse resultater (hvilket jeg selvfølgelig giver dig ret i). Men i så fald du/I skulle være interesseret så er titlen på originalreferencen:
      “Associations between older maternal age, use of sanctions, and children’s socio-emotional development through 7, 11, and 15 years”. Den er udgivet i ‘European Journal of Developmental Psychology’ i slut 2016.

  2. Du har fuldstændig ret – jeg blev mor få måneder før jeg blev 23 år, var den første i min familie og nærmest også i mandens familie til at få børn. Der var SÅ mange ting vi ikke anede noget om, og det var totalt uplanlagt.
    Men i dag, 6 år senere, har vi 3 børn i alt og jeg er endnu ikke blevet 30. Og shit hvor bliver det fedt, når jeg kan være ung med mine børn – og faktisk også have en ny “ungdom” hvor børnene kan hente og bringe 👍🏻😄

  3. Åh, TAK Cana!
    Jeg var selv lige fyldt 22, da jeg fik mit første barn. Hun var planlagt, ønsket og et helt bevidst valg for min mand og mig. Hun var endda planlagt to gange, da første gang desværre ikke gik, som det skulle. Og hele det pres med at skulle vise, at jeg ikke var og er en typisk ung mor, kender jeg alt for godt. Og da vi fik nr. 2, var vi jo stadig unge (jeg var 25), men havde en helt anden ro og tro på os selv som forældre, fordi ja: vi vidste, hvad det indebar.
    Så tak for dette indlæg, for jeg følte mig også ramt, da jeg så overskriften og læste artiklen; jeg læste nemlig også: Unge mødre er dårligere mødre.” Hvilket jeg bestemt ikke mener, jeg er! Men jeg føler da bestemt, at mange gerne vil putte mig i ung-mor-fordomskassen. Måske det bare er en følelse, men følelsen bliver da ikke mindre med sådan en artikel!
    Og jeg kan da lige slutte af med, at jeg faktisk ELSKER at være ung mor! Jeg elsker, at jeg har fået børn i en tidlig alder!

    1. Jeg tror der er fordele og ulemper ved alle aldre 🙂 Også når det kommer til moderskabet og hvor er det dejligt, at du nyder at være ung – og garanteret smaddergod – mor ❤

  4. TAK! Jeg har sådan haft brug for at nogen sagde netop dét der i dag, med alle de nyheder der vælter frem. Min mand og jeg, begge på 25, er i fertilitetsbehandling, og det er da svært at undgå at tænke over, om det så er en herre-dårlig idé af os, når vi ikke er ældre. Men wow, nej, det er jo den dummeste tanke – når du hjælp er nødvendigt er det for filans da bare med at komme igang så snart man er klar.

  5. Jeg var 18 år da jeg fik mit første barn og ja jeg var usikker på mange ting men jeg lyttede til mit barn og fandt ud af det….og jeg gav hende kærlighed masse af kærlighed.
    Jeg fik også barn da jeg var 38 og der var en anden ro men jeg var til gengæld meget træt ….få børn når lysten er der, alder er ligemeget.
    Kærlig hilsen mor til fire 😊

  6. Jeg er 25 år og min kæreste og jeg planlægger endnu en graviditet, da den første ikke gik. Da vi ringede til lægen for at fortælle nyheden og for at få at vide hvad næste skridt, blev jeg (Da jeg fortalte min alder), mødt med at “Du er meget ung”… Følte mig fremmed gjort, og så af min egen læge… Øv.

    1. Alder har ingen betydning for om man bliver en god mor eller ej. Jeg føler ihvertfald ikke at jeg bliver en dårlig mor, da jeg har god støtte hjemmefra og fra svigerfamilien 🙂

    2. Av, sikke da også en dum udmelding. Måske var det ment som et kompliment? Anyways, så er jeg sikker på at du bliver en dejlig mor ❤

  7. Ja jeg var 21 år første gang – 23 anden gang og 28?tredie gang.
    Jeg var også spændt inden mit første barn kom til verden, og bekymret da vinkom hjem fra sygehuset og naturligvis bange for ikke og gøre det rigtige, men det stod i skærende kontrast til tredie gang, hvor jeg var meget mere bevidst om de forskellige risici. Uanset om der var vægt – amning osv. Jeg tror ikke der er en rigtig alder. Jeg tror det handler om vi allesammen tager mere vare om hinanden. Knuz og en dejlig dag til alle nybagte og ældre mødre og bedstemødre 🌷🌷

  8. Jeg er enig i, at artiklerne er ensidige og mangler substans. Men at sige, at man ikke skal lave bestemt forskning (fx undersøge alder ift. det at blive forældre), fordi det ikke nytter noget i forbindelse med et bestemt mål (fx at få flere til at prøve at blive gravide i en yngre alder) – der står jeg altså af. I stedet må man kigge på resultaterne og spørge: Hvorfor? Og der, tror jeg, at du peger på nogle rigtige ting – usikkerhed og en forventning om, at man skal gøre det perfekt. Tænk hvis de her forskningsresultater kan være med til at belyse sådan noget, så vi er bedre i stand til at støtte yngre mødre (eller bare generelt mødre, der oplever usikkerhed).
    Og altså, ingen sure miner – jeg sidder bare med speciale for tiden og synes at det er fedt, når man kan bruge lidt ‘frustrerende’ forskningsresultater til at belyse forskellige problematikker 😉

    1. Nu siger jeg heller ikke at “man ikke skal” lave den slags forskning, men at jeg har svært ved at se bevæggrunden. Dermed selvfølgelig ikke sagt at det er forkert at forske i noget som helst 🙂
      Pøj pøj med specialet – den slags er jo, uanset emne, altid en spændende omgang!

      1. De har nok undersøgt en masse forskellige faktorer og fundet, at der var en signifikant effekt af alder. Alder har måske ikke været det, man i første omgang har ønsket at undersøge, men man indsamler en masse data, og når man så finder en signifikant sammenhæng, er det altid lidt interessant 🙂
        Nå – god dag! Og egentlig: Tak for at belyse det her med at blive mor i en ung alder. Bloggere har en kæmpe indflydelse, og jeg tror, at dine skriverier kan være med til at fjerne lidt af den præstationsangst, som nok er en del af pakken for de fleste førstegangsforældre.

  9. Jeg var, ligesom dig, 24 da jeg blev mor. Det er snart to år siden. 😊 Og jeg er da verdens bedste mor – hvis jeg altså selv skal sige det. 😂 Men jeg har også været skruk nærmest siden jeg var 16, og altid vidst at jeg skulle have børn – og gerne relativt tidligt. Og så har jeg en lillebror, som er 19 år yngre end mig, som jeg kunne øve mig lidt på. ☺ Så da min datter blev født, var jeg faktisk ret selvsikker i rollen som mor (i hvert fald mere end jeg selv forventede), til gengæld manglede jeg virkelig jævnaldrende med børn. Alle dem med børn på min datters alder, er ofte 10 år ældre end mig, og er helt andet sted i deres liv.
    Uden at have læst artiklen du linker til, tror jeg faktisk at jeg “holder med dig” i, at alderen ikke er den faktor som spiller mest ind. At have støtte, selvsikkerhed og eventuelt spejlinger i omgangskredsen er helt vildt vigtig.

  10. Jeg syntes da det var rart at der for en gang skyld blev skrevet lidt positivt om det at være en ældre mor. Jeg fik mit første barn som 26 årig, mit andet som 30 årig og venter nu nr 3 som 38 årig. Min største tvivl omkring at få nr 3 nu har været min alder. Ikke fordi det har været svært for mig at blive gravid eller fordi jeg syntes jeg bliver en gammel mor, men fordi man bliver tudet ørene fulde af alt det dårlige der er ved at blive forældre i en sen(ere) alder. Når vi får nr 3 nu har vi også med i overvejelserne at der skal være plads til en 4, så det ikke bliver et ‘enebarn’, men så er jeg sikkert 40-41 år. Jeg glæder mig til at opleve at blive mor igen. 1. gang var jeg glad, men usikker. 2. gang var dejlig, men hård (ørebarn + børnehavebarn). Jeg glæder mig til at nyde en lille baby igen og vælger at overhøre alle de stemmer der mener det er forkert at få børn når man er 35+ 😃

    1. Er der virkelig stadig nogen som mener det er “forkert” eller “dårligere” at få børn efter 35? Altså, ud fra et biologisk synspunkt bliver det typisk lidt sværere, men derfra til at tænke dårligt om det, synes jeg der er virkelig langt! You rock, mama!!

      1. I agree with Sophie… I had my first son at 34, second at 36, third at 40 and I often felt like I was doing something “wrong” or selfish by waiting to have my children. Even on parenting blogs, I feel that I don’t always fit in because of my age (almost 47).. even though I am young at heart…and probably more immature 😉

        PS: My mother had me at 21 and my sister at 23. I like to think that she did a good job 😉

  11. Det er sjovt, jeg læser slet ikke artiklen sådan. Jeg kan ikke nogle steder i artiklen genkende dit præmis om, at man nødvendigvis er dårlig fordi nogen er bedre. En sølvvinder i en OL konkurrence er vel heller ikke dårlig, fordi der var en, der var bedre? Ligesom det er bedre at vinde to millioner i Lotto. Men at vinde én er vel ikke dårligt? Jeg mener bare, at jeg synes det er en ærgerlig fortolkning af artiklen. Hvorvidt artiklen er relevant er så en hel anden snak😊

    1. Jeg siger heller ingen steder at man er “dårlig” men at artiklen peger på at yngre mødre er dårligeRE (eller mindre gode) end ældre mødre. Et faktum der garanteret er sandt i forhold til undersøgelsen, men set med mine øjne enormt ærgerligt, fordi det bare lægger unødigt yderligere pres på unge mødre. Selvfølgelig bliver mam klogere og bedre til mange ting med alderen – herunder tilsyneladende også børneopdragelse – men det er, synes jeg, godt nok ærgerligt ville skelne mellem gode og mindre gode forældre, baseret på alder.

  12. Det er lige præcis pga sådan nogle artikler at vi unge mødre bliver set ned på. Jeg fik min søn som 21 årig. Han er 5 år idag. Hele hans liv har jeg kæmpet for at der ikke skulle være så meget som en finger at sætte på ham. Han skal ikke lide under, at han har en ung mor. Netop derfor har jeg sørget for at han altid altid altid er pæn i tøjet og lækker ren. Tror det barn næsten har mere tøj end mig. Samtidig har jeg sørget for at han er blevet velopdragen, for der skulle heller ikke være noget at sætte på hans opførsel. Det har sikkert betydet at jeg har været strengere end andre mødre. Alt sammen har været for at undgå at han skulle blive stemplet ude blandt andre som ham med den “unge mor”. Man læser så tit om at de mødre der er med i tv programmet “de unge mødre” er dumme og årsagen er primært at de er unge mødre. Det er blevet overført i offentligheden til, at alle unge mødre er dumme. Ja jeg burde nok være helt ligeglad hvad andre mennesker tænker og føler om os, og ældre mødre ville sikkert være ligeglade for man siger jo at man med alderen bliver ligeglad med hvad andre tænker. Men det her er mit barn der vil blive stemplet, ikke mig.
    Det var bare lige lidt tanker fra mig 😊

    1. Åh hvor er jeg ked af, hvis du har følt at nogen synes du var “dum” fordi du var ung mor. Det har jeg heldigvis aldrig oplevet; det har nærmere været en indre “kamp” med mig selv, som du også beskriver 🙂

  13. Min mor var 23, da hun fik mig – så relativ ung – og jeg har altid set det som en kæmpe fordel. Så meget, at jeg i dag som 24 årig er ked af, at jeg ikke selv står til at skulle have børn lige foreløbig. Min mor havde energi til at leje med mig. Min mor have tid (fordi hun stadig studerede) til at hente mig tidligt fra institution. Min mor er frisk nok til ag tage med på festival (kan kun anbefales 😜) og en masse andre ting, som mange af mine venner ikke har oplevet med deres mødre. Jo vist, hun havde måske ikke så meget livserfaring, men så havde hun så vanvittig meget andet. Og hvis jeg skynder mig lidt, så er min relativt unge mor også grunden til at mine bor kan nå at lære deres oldeforældre at kende – og at jeg lærte mine oldeforældre at kende. Jeg vil i hvert fald ikke bytte mine oldeforældre for en såkaldt bedre mor, forbrug mener allerede, at jeg har den bedste 🙂

  14. Jeg tænker alderen er ligegyldig for om man er en god eller dårlig mor! Man kan være 19 og en være en fantastisk mor men også være 35 og være en dårlig mor. Det er aldrig alderen der bør være afgørende for om man er en god eller dårlig mor! Jeg ved at jeg i en alder af små 29 år stadig ikke er parat til at påtage mig mor rollen, selvom min søster, fætter og kusine der alle er yngre end mig har børn og er helt klar. Og jeg er da sikker på jeg bliver en ligeså god mor som de er, også selvom jeg når at blive en “ældre” mor. Med kærlighed og omsorg, og gode rammer skaber man hele børn 🙂

  15. TAK Cana 🙏🏼 Selvom jeg endnu ikke har født min søn, føler jeg, at jeg kan relatere til hvert eneste ord. Mvh en 20 årig i uge 38

  16. Jeg er 23 og jeg prøver at blive gravid.og jeg glæder mig! Eneste men, er uddanelse. Jeg har en kæreste som er 8 år ældre end mig og hvis vi skal nå og få et par børn inden han fylder 40 så skal der jo til at ske noget. Men jeg har ikke min uddannelse men trods alt et dejligt Job.. Det er der nogen som ser skævt tilog flere mener at man ikke kan tage uddannelse når man også er mor

    1. Drop dem der siger det er dumt – for mig at se er det super optimalt at studere når man har helt små børn, fordi et studie giver en anden frihed, end et fuldtidsarbejde. Det kræver selvfølgelig og lidt rygrad og selvdisciplin, men det er jeg sikker på, at du har masser af! Pøj pøj 🙂

  17. Jeg tror at mange er “bedre” mødre anden gang, uanset alder. Jeg var 29 da jeg fik min søn og jeg var da vildt usikker den første tid. Jeg har ikke fået nr 2 endnu, men jeg er ret sikker på at jeg kommer til at væsentlig mere rolig og afslappet anden gang. Ikke pga min alder men pga min erfaring.
    Den af mine veninder der er mødre, som jeg ser mest op til, blev i øvrigt mor som 19 årig. Hun er den mest vidunderlige og fantastiske mor og har været det fra dag 1 og hun er en stor inspiration for mig. Så jeg tror ikke den holder. Med mindre vi snakker HELT unge mødre, der egentlig selv stadig er børn, så tror jeg ikke at vores evner som mødre (eller fædre) hænger sammen med vores alder

    1. Jeg tænker at undersøgelsens resultater formentlig er gode nok, i forhold til de parametre de har målt på, men jeg er helt enig i, at nogle unge mødre klarer det fortrinligt – og altså, der er jo ingen der siger at det er BEDRE at blive mor sent i livet – heldigvis!

  18. Jeg blev SÅ harm over den overskrift 😡 Jeg er hvad der kan betegnes som ung mor. Jeg blev uplanlagt gravid som 20 årig, men havde siden jeg var 15 fået at vide, at chancen for at jeg kunne få børn var meget meget lille (en helt anden historie). På trods af det, brugte jeg alligevel prævention for jeg skulle ikke risikere noget. Skæbenen ville noget andet. Jeg fandt id af jeg var gravid, da jeg var 14 uger og 5 dage henne – de tal glemmer jeg aldrig. Jeg var ved at falde bagover af stolen hos min læge, som var virkelig støttende. Det var min Jordemoder ikke. Det første hun kommenterede, var min alder, dernæst ville hun have mig på kursus for unge mødre. Det sagde jeg at jeg godt ville tænke over. Til de efterfølgende konsultationer blev hun ved med at køre rundt i min alder, hvilket gjorde at jeg til sidst valgte at spørge om hun også sendte gamle mødre på kursus! Hun blev forarget og sagde at selvfølgelig gjorde hun ikke det. Som modsvar sagde jeg, at når hun begyndte at gøre det, kunne hun også sende mig på kursus, at jeg vidste hvad jeg ville med mit liv, ikke var en uansvarlig teenager og at hun iøvrigt slet ikke kendte mig som person og ikke kunne dømme mig udelukkende ud fra min alder.
    Efterfølgende fandt jeg ud af, at jeg har været til dobbelt så mange jordemoderkonsultationer som de andre +30 mødre i min mødregruppe og til 2 ekstra scanninger, hvor hendes eneste begrundelse var, at fosteret måske var lidt mindre end det skulle være – det var store fejlskøn begge gange og i stedet for at berolige mig gjorde hun mig enormt bekymret. Den sidste af scanningerne var en uge før jeg havde termin!

    Jeg er i dag 28 og har to børn – en på 7 og en på lige knap 2. Desværre er der meget stor forskel på, hvordan man bliver behandlet i systemet når man er gravid, alt efter om man er over eller under 25!

    Tak for at vende den artikel Cana.

    PS. Historien om sundhedsplejersken ved min ældste søn er næsten lige så træls som med jordemoderen….

    1. Jeg kan virkelig relatere til det du skriver! Her var det så bare vores sundhedsplejerske som var rigtig træls da jeg var 19,5 da jeg blev mor for første gang. Jeg er nu 25 og har to børn på 6 og 4.
      2.gang var jeg jo også ung – og blev behandlet på samme måde som første. Jeg endte simpelthen med at bede om en anden sundhedsplejerske og en anden læge til sidst fordi de var tæt på at være modbydelige og fik mig til at føle mig som et nul.

    2. Ejjjj hvor er jeg ked af at læse om jeres forløb. Det er selvfølgelig på ingen måder okay, at I ovenikøbet i vores sundhedsvæsen skal føle jer stigmatiserede på den måde! Kram til jer <3

  19. Jeg var 36 da jeg fik mit første barn. Jeg var så hamrende usikker og nervøs, og sikker på at alle syntes jeg var en elendig mor. Ihvertfald følte jeg ingen skråsikkerhed trods min høje alder. Nu har jeg lige fået nr. 2 og er tæt på 40. Langt mere rolig og sikker – men det skyldes ikke alderen, men erfaringen.

  20. Jeg blev mor som 19 årig, og i dag er jeg 23 år og venter mit andet barn til maj. Jeg tror vitterligt ikke at alder definerer, hvorvidt man er en god mor eller ej. Jeg anser ikke mig selv som en dårlig mor. Derimod ser jeg ser fordele og ulemper ved at være hhv. ung og gammel mor, og jeg er kun glad for mit valg. Jeg vil gerne være ung med mit barn, både fysisk og psykisk.

  21. Jeg er 21 og venter mit første barn. Det er et lille ønskebarn og selvom jeg ikke er ældre, er jeg da ikke et sekund i tvivl om at jeg bliver en god mor. Jeg læste selv artiklen, og blev faktisk ret forarget. Jeg føler mig allerede stemplet som en dårlig mor udelukkende pga. min alder. Øv med sådan en stigmatisering!

  22. Jeg forstår virkelig ikke den negative klang det har fået at være “ung mor”. Jeg var 31 da jeg fik mit første barn, men ville ønske jeg havde haft mulighed for det i starten af 20’erne. Jeg ville ønske jeg kunne være “ung” når mine børn bliver ældre.

    1. Jeg forstår egentlig godt hvor stigmatiseringen kommer fra, men jeg håber sørme også at vi kan komme den til livs; både når det kommer til helt unge mødre og helt “gamle” mødre.

  23. Jeg fik min datter da jeg var 22, og havde drømt om at blive mor i mange år, og var derfor også meget informeret om hvad det ville sige at blive mor og hvad det indebar (selvom man aldrig rigtig forstår det før man selv bliver mor). Alle som kendte mig sagde at selvfølgelig skulle jeg da have et barn nu, og det var super rigtigt for mig. Personer jeg ikke kendte så godt, indledte som regel med at spørge om det nu også var planlagt – en fordom jeg mange yngre mødre bliver mødt af.
    Jeg har hele tiden følt, at jeg skulle gør alting lidt bedre end perfekt, for at bevise at man som ung mor godt kunne være en god mor.
    Så det at være en god mor har intet at gøre med alder, men med hvem man er som person!!

  24. Jeg fik min datter da jeg var 22, og havde drømt om at blive mor i mange år, og var derfor også meget informeret om hvad det ville sige at blive mor og hvad det indebar (selvom man aldrig rigtig forstår det før man selv bliver mor). Alle som kendte mig sagde at selvfølgelig skulle jeg da have et barn nu, og det var super rigtigt for mig. Personer jeg ikke kendte så godt, indledte som regel med at spørge om det nu også var planlagt – en fordom jeg ved mange yngre mødre bliver mødt af.
    Jeg har hele tiden følt, at jeg skulle gøre alting lidt bedre end perfekt, for at bevise at man som ung mor godt kunne være en god mor.
    Så det at være en god mor har intet at gøre med alder, men med hvem man er som person!!

  25. Cana… Faldt lige over denne i desperat google-søgning på at blive be-/afkræftet i om det er mig der er noget helt galt med i relation til sådan at ønske at jeg lige nu var gravid. Jeg er 21 – og der er intet jeg HELLERE vil end at have en baby – nuuuuu.. Der er så meget stigmatisering og negativitet i vores lille land i forbindelse med at være (ung)mor “du skal have en uddannelse før du får børn ellers er du et dårligt menneske”, “unge mødre er dårlige mødre”, “hvad med at få et liv før du før børn” (sat lidt på spidsen her, men du forstår nok hvad jeg mener…). Man tør næsten ikke – og det er jo det værste det kan ske… Så dejligt at blive bekræftet i (både af dig og ALLE dine seje læsere), at man sagtens kan! Hvis bare der er kærlighed nok. Tak tak tak for fokus – også tilbage i 2017…

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven