mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Det er stadig os, der bærer ansvaret

img_5420

Som mor til to børn, som i løbet af deres liv – ligesom alle andre danske børn – kommer til at tilbringe mindst 10 år i skolen; 10 år, som for den ældstes vedkommende begynder lige om lidt, blev jeg simpelthen så glad over at læse den lille reminder som en lærer fra Kildevældsskolen her i København for et par dage siden havde hængt op på døren til klasseværelset og som en far delte på facebook, hvor den, fuldstændigt med rette, blev spredt som mælkebøtter i blæsevejr.

Det er så fint skrevet og det minder mig om – selvom jeg kan have nærmest koldsved over det store ansvar jeg føler jeg lægger fra mig, når mit barn starter i skole – at det stadig er min mand og mig, der er de primære voksne i vores børns liv og at det selvfølgelig er os, der skal lære vores børn at begå sig på en ordentlig måde, som passer til vores samfundsnormer.

Lærerne i skolen har så lidt tid til det enkelte barn, at de – selvfølgelig – helst skal kunne bruge deres energi på deres kerneopgave; at lære vores børn de ting, de skal lære i skolen.

Læreren skrev:

Til forældrene

Vi minder alle forældre om, at det er hjemme, man lærer sit barn de magiske ord: goddag, venligst, værsågod, undskyld mig og tak!

Det er også hjemme, man lærer dem at være hæderlige, ikke lyve, komme til tiden, være flittige, være solidariske og respektere sine venner, de ældre og alle lærere. 

Hjemme lærer man også at være renlig, ikke tale med mad i munden og ikke smide affald på gulvet eller i naturen. 

Her i skolen lærer vi dem dansk, matematik, historie, geografi, fysik, naturfag, engelsk og idræt. Vi forstærker kun den opdragelse barnet får hjemme af sine forældre. 

Jeg synes det er vidunderligt og jeg håber virkelig, at samtlige forældre i hele landet kommer til at læse det – for helt ærligt, læreren har jo fuldstændigt ret! Jeg siger i hvert fald ydmygt tak, for at give mig lidt mere ro i maven og for at minde mig om, at det stadig er mig som forælder, der bærer ansvaret for mine børn – også selvom de starter i skole.

16865212_10155101895074490_5749434839563189416_n

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. SÅ fedt!
    Skolerne må virkelig opleve den sure konsekvens af børn der mangler nogle helt elementære værktøjer til at gebærde sig i verden siden de skriver soda en. Det er eddersparkmé en rigtig fin måde at lave et nødvendigt wake-up-call på.

    Og ret sjovt, at der står, at skolen kun understøtter den opdragelse børnene får hjemmefra, når nu den tydeligvis er enten dårlig eller i bedste fald mangelfuld. Så er opdragelsen dårlig hjemmefra sørger skolen kun for, at den bliver værre ha ha….

    1. Ha ha, sådan havde jeg slet ikke tænkt på det – men mon ikke også de fleste forældre lægger nogle gode grundsten i opdragelsen 😀

  2. Jeg er helt enig i budskabet, men jeg synes, at det er et meget passivt-aggressivt træk fra læreren.. Når han hænger skiltet op, så må han jo mene, at nogle elever ikke lever op til dette, og hvorfor tager han så ikke fat i de konkrete forældre? Kollektiv skideballe på skrift uden en afsender er altså ikke god stil i mine øjne.. Og jeg er også lærer 😉

    1. Det har du helt ret i – jeg ser det dog slet ikke som en løftet pegefinger og for mig, giver det faktisk en vis ro, at jeg bliver gjort opmærksom på, hvor vigtig jeg fortsat er 🙂

  3. Som mor OG lærer har jeg det faktisk lidt ambivalent med den der seddel, som også fylder hele mit facebookfeed. Jeg forstå jo godt, hvad der menes, og helt overordnet er jeg enig i budskabet. MEN skolen er bare mere og andet end at lære at læse ‘Bo så en bi’ og kunne 4-tabellen. Særligt efter folkeskolereformen, hvor nogen børn er i skole fra 8-16. Naturligvis er det os som forældre, der ligger grundstenen til den gode dannelse, men størstedelen af børnenes sociale dannelse finder bare sted i skolen. Og for mig er den uendeligt meget vigtigere end at kunne læse og regne. Som lærer har jeg det personligt sådan, at de personlige og sociale færdigheder kommer før alt andet – de faglige kompetencer er ikke meget bevendt uden dem;) Naturligvis skal vi opdrage vores børn godt hjemmefra, men for mig er det bydende nødvendigt, at der også sker ‘opdragelse’ i skolen, simpelthen fordi de sociale kompetencer kommer i spil på to vidt forskellige måder, om man er i hjemmet eller på skolen. Ligesom jeg er en anden, om jeg er herhjemme eller på jobbet, er børnene nogen andre og kræver en anden vejledning, når de er i skole, simpelthen fordi der her hersker nogen dynamikker, som ikke nødvendigvis eksisterer i andre relationer og sammenhænge.
    Det giver skide meget mening i mit hoved, men jeg bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg formår at gengive mine tanker om emnet på skrift. Barselshjerne;) Men spændende diskussion er det i hvert fald, og ikke mindst virkelig relevant!

    1. Jeg ville som forælder blive rigtig ked af at blive mødt med den slags fællesopslag i skolen. Du har lige sat ord på hvorfor – tak for det 🙂 Det giver 100% mening 🙂

    2. Jeg er så enig med dig Elisabeth. Godt brølt😃.
      Håber seriøst at mine børn har mere ambitiøse skolelærere end “faglærere”.

      1. Jeg er så enig i din kommentar Elisabeth! Jeg er også uddannet lærer og synes simpelthen, at den seddel er så ærgelig og snæversynet. Den danske folkeskole rummer da så meget mere end bare faglighed. Hele dannelsesaspektet er så vigtigt, og hele den socialisering der finder sted – det er bare et helt andet rum eleverne befinder sig i med andre dynamikker, som i min optik er noget man som lærer selvfølgelig skal tage sig af. Øv!

    3. Jeg er fuldstændigt enig med jer, gode damer, i at skolen selvfølgelig også skal styrke børnenes selvværd, sociale kompetencer og generelle evne til at begå sig. Selvfølgelig. Som jeg læser sedlen, er det slet ikke sådan at læreren udelukkende synes at skolen skal trækkes ud af dén del, men at hovedfokus nu alligevel ligger på det faglige som i sidste ende skal spille og at vi som forældre ikke bare kan lukke øjnene, “bare” fordi børnene går i skole. Vi skal selvfølgelig stadig tage ansvar og dét er jeg bare skide glad for at blive opmærksom på, at jeg som mor til et snart-skolebarn, stadig både må, kan og skal 🙂

    4. Jeg er enig med dig, Elisabeth.
      Jeg synes faktisk, at den seddel her taler ned til forældrene (og jeg har ikke engang skolebørn endnu, så det er ikke fordi, jeg føler mig ramt). Når jeg læser den, ser jeg for mig en lærer, der er sur og træt efter en lang uge med “umulige unger”.
      Jeg kan til gengæld virkelig gode lide den omskrivning, du har lavet på din blog Elisabeth!

  4. Jeg er helt på linje med Elisabeths kommentar. Selvfølgelig bør den elementære dannelse og opdragelse ske i hjemmet – men naturligvis også i et samarbejde med skolen. Og så skal man huske den væsentlige pointe, at ikke alle familier/forældre har de samme forudsætninger for at danne og opdrage. En skole rummer jo ofte børn fra mange forskellige miljøer (sociale, kulturelle osv). Ikke alle har de samme resourcer – eller de samme værdier. I min optik er skolen netop en af de vigtigste pædagogiske institutioner vi har, ligesom det også er en vigtig lærringsinstitution.
    Skolen danner også ramme om børns fortsatte udvikling af selvstændighed. Her mærker de sig selv og afprøver sig selv i andre rammer end familiens, og denne proces kræver ofte pædagogisk støtte, der rækker ud over den opdragelse, de har med hjemmefra.
    Det er en del af den sociale og instititionelle dannelse.
    Endeligt må vi også stille os selv spørgsmålet om vi skal tilpasse børnene til skolen eller omvendt.

  5. Som folkeskolelærer er jeg helt enig. Jeg mener vi skal danne børnene, men ikke opdrage. I min verden er der meget stor forskel. Men virkeligheden er, der bliver brugt så meget tid på opdragelse, at tiden til dannelse er knap.

  6. Jeg er SÅ enig med Elisabeth – mon ikke det er samme Elisabeth som har lagt egen version ovre på fyrstenogfruen? Den klarer hun altså meget godt og præcist! (Skriver endnu en barselsramt folkeskolelærer 😉 )

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven