mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Bimmelim og bummelum

img_5765 annonce

Vi har efterhånden været vidt omkring, når det kommer til alle de frygtelige charmerende eftervirkninger der følger med, når man har presset et barn ud af sit allerhelligste sted – og hvis I ikke aner, hvad jeg snakker om, så start lige med at klikke jer ind forbi HER, inden I læser videre.

Èn af de ting, jeg gerne vil snakke lidt mere om, er nemlig dét der med at skulle på toilettet, efter man har født. Både bimmelim og bummelum, hvis vi nu – meget lidt jordemoderagtigt – skal kalde det det.

Bimmelim foregår altid i umiddelbar nærhed af det sted man har født, hvilket for langt de fleste kvinder, betyder, at det foregår på fødegangen, eller i hvert fald på hospitalet. Hvor det altså er min erfaring, at toiletpapiret er noget af dét der i dén grad bliver sparet på, således det vel nærmest kan kategoriseres som avispapir, på lige fod med toiletpapir. Det er sådan noget helt stift ét-lags numseriverpapir og det er ærligt talt, fuldstændigt og aldeles uegnet til kvinder, som lige har født. I hvert fald til kvinder som har født vaginalt.

For nogen – især hvis man har store bristninger – kan det være fordelagtigt slet ikke at tørre sig efter bimmelim, men i stedet skylle under bruseren og derefter gå med “duppemetoden”. For ja, det gør altså liiiiidt ondt forneden hos de fleste og det sidste man har lyst til, efter man har født er, at pådutte sin krop unødige smerter. Ellers tak.

Derfor har jeg altid, til fødselsforberedelse, anbefalet gravide, at medbringe eget toiletpapir til fødegangen. For selvom det måske kun skal bruges til at duppe med, så er det altså bare rart at det ikke er en krøllet avisside man holder op i mellem benene, men i stedet det blødeste man overhovedet kan finde-agtigt.

Fuldstændigt ligesådan – eller måske faktisk nærmest værre – er det, når man skal lave bummelum.

Jep. Og til jer, der ikke kan lide at læse om den slags, så kan jeg anbefale at springe følgende afsnit over og stikke direkte til bunden af indlægget, hvor der er en lille konkurrence going on. Hvis I tør 😉

Det er nemlig sådan – som formentligt alle jer der har født vaginalt kan nikke genkendende til – at det er frygteligt at skulle lave bummelum efter man har født!

Ofte, når fødslen går igang, vil kroppen selv begynde at “tømme sig” og som en sidste ekstra hjælp, giver jordemoderen i mange tilfælde den fødende et lavement, så der ikke kommer (for store mængder) afføring med ud, når barnet fødes; for altså, der ér ikke plads til lort i tarmen og en baby i tissekonen, så hvis baby vil ud, følger den lort der eventuelt måtte være, altså med. Det betyder selvklart at der ofte godt kan gå et døgns tid eller mere, før man skal lave bummelum efter fødslen. Ovenikøbet et døgn, hvor man for de flestes vedkommende ikke bevæger sig stort andet end når baby skal skiftes og hvor man altså derfor ikke just hjælper tarmperistaltiken med at flyde så ubesværet som muligt, hvilket altså – gud forbyde det – i nogle tilfælde kan give anledning til en lille snert af forstoppelse.

Normalt er en lille forstoppelse naturligvis ikke det største problem i verden, men jeg skal love for, at det er slemt, når man få dage forinden har presset et barn ud af sig. Ikke nok med at det føles som om hele underlivet falder med ud, hvis man absolut skal presse for at få lorten ud, men man kan også – for rigtigt manges vedkommende – være blevet beriget med ikke bare én men ofte en hel klase af store hæmorider, som på ingen måder bryder sig om aktivitet i numero duo. Slet ikke knoldet aktivitet!

Det kan give (flere) små rifter, hæmoriderne kan briste og det er i virkeligheden bare en omgang livsbekræftende tortur, hvor man i dén grad bliver mindet om, at man har et numsehul. I’m telling you – især “min første gang” efter min første fødsel havde jeg med glæde byttet ud med 10 ekstra presseveer, for hold nu magle, hvor gjorde det ondt, samtidig med at jeg var panisk angst for at både tarm og livmoder bare skulle vælte ud af mig i det krater jeg følte jeg havde i mellem benene.

Skide ubehageligt, du!

Heldigvis havde jeg født derhjemme – med eget toiletpapir og uden fare for at fremmede på gangen ville høre mig stønne fra toilettet, ha ha.

Nuvel, dét jeg i virkeligheden ville frem til med det her indlæg, var faktisk en snak om toiletpapir, hvor random dét så end måtte lyde for jer. Vi bruger det allesammen, flere gange om dagen og alligevel fornemmer jeg, at det er sådan noget tys-tys noget, hvor vi ikke sådan lige svinger anbefalinger ind over disken, på samme måder som når det kommer til valg af alt muligt andet; noget der i det daglige sådan set er fint nok, men når det så, som nu, sker noget helt nyt på toiletpapirmarkedet (hvis der findes sådan ét), så synes jeg det fortjener lidt larm.

Det handler om Veltie, som har produceret en helt ny form for toiletpapir. Fugtet toiletpapir.

img_5758 img_5772

Min første tanke var “yikes, så får man jo lort på fingrene” fordi jeg tænkte på almindeligt – vådt – toiletpapir. Men altså, sådan er det nu slet ikke. Det er nærmere som en slags blød vådserviet, som er biologisk nedbrydelig og som derfor kan skylles ud i toilettet. Voila! Det ville jeg eddermamer gerne have haft fingrene i efter mine fødsler, den slags toiletpapir, som bare lige kan duppe én ren – om ikke andet, så efter en skylletur under bruseren 🙂

Ej, jeg synes virkelig det er smart!

Så vidt jeg kan forstå, er det i virkeligheden meningen med Veltie, at det skal være et supplement til almindeligt toiletpapir, således at man (når man ikke lige har født, selvfølgelig) tørrer sig med helt almindeligt toiletpapir og så lige “tørrer efter” med det fugtede toiletpapir, for at sikre, at der ikke sidder snavserester i nummergøjen og altså, dét synes jeg faktisk også at der er noget fint over. Og så er det altså dejligt blødt!

Fordi Veltie simpelthen så gerne vil have spredt ordet lidt, har de bedt mig udlodde 10 pakker til én af jer. Alt I skal gøre for at deltage i konkurrencen er at skrive en kommentar herunder med en sjov/pinlig/skør toiletbesøgshistorie, hvadenten den er jeres egen eller én I har hørt. I er velkomne til at kalde jer et falsk navn, hvis I gerne vil være anonyme – I skal bare sørge for at skrive den korrekte e-mail-adresse (som kun ingen andre end jeg kommer til at se), da jeg skal bruge den for at kunne komme i kontakt med den heldige vinder, som udnævnes i kommentarfeltet d.3.april 🙂 Og hvis så I ikke vinder, så kan jeg afsløre at Veltie står lige ved siden af det almindelige toiletpapir, hvis I alligevel gerne vil prøve det, men synes det er for pinligt at spørge medarbejderne i jeres lokale supermarked.

Hvis I mangler inspiration til pinlige toilethistorier, kan I måske starte med at læse én af mine HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (42)

  1. Mærkelig men sand toilethistorie i forenklet udgave:
    Min veninde har mødt en fyr på tinder som hun skal hjem og spise hos første gang. Hurtigt efter de første par bider mærker hun trangen til at komme på toilettet nærme sig, og kan simpelthen ikke holde det inde mere. Ud på toilet må hun! Det står bogstavelig talt ud af hende, i en lille lejlighed i Kbh, så hun er helt sikker på fyren kan høre hende – desværre. Hvad der er værst er, at døren pludselig går op. Hun har glemt at låse døren, og manden kommer ind mens han onanerer! Idioten har puttet afføringsmiddel i hendes mad, og er altså en af de weird mennesker der tænder på den slags. I shit you not (hæhæ)

      1. Så fordi du har hørt den, er det en røver? Mon ikke det bare gør den mere sand 😄 Er ret sikker på den historie er nået ud til en masse, netop fordi den er som den er 🙂

  2. Jeg er ufattelig dårlig til at være gravid (og til at føde, men det er en anden snak). Ved begge mine graviditeter har jeg haft Hyperemesis. Jeg har haft kvalme non stop i hele graviditeten og kastet op 25-30 gange om dagen. I min første graviditet var det helt galt, især fordi jeg ikke fik den rette hjælp (ikke alle sygehuse tilbyder samme behandling, er så glad for, at jeg valgte, at føde i en anden region anden gang). I min første graviditet var jeg sygemeldt on/off fra jeg var 7 uger henne. En dag var jeg på toilettet (numero duo). Lugte var ikke just min ven i graviditeten, hvilket resulterede i jeg kastede op ud over mig selv, toilettet, væggen og gulvet, mens jeg var på toilettet. Super lækkert. Jeg var så skidt, at jeg ikke selv kunne gøre rent efter mig selv, så jeg gik i bad, mens min kæreste ordnede badeværelset (dejlig fyr jeg har fundet mig der). Der kunne jeg helt sikker godt have brugt noget vådt toiletpapir 🙂 Jeg kastede også op i opvaske maskinene en dag jeg var ved at tømme den, men det er også en anden historie. Nu er det ikke så meget opkast der er problemet, men følgevirkningerne af at mit andet barn vejede 5230 gram ved fødslen, han var skønnet til at veje 4200 gram (og nå ja, vi havde fået af vide, at han var en pige. Vi fik dobbelt op på overraskelse da han blev født) 🙂

  3. En af de ‘lorteoplevelser’ jeg husker tydeligst er fra min sidste fødsel. Det var 2. gang jeg skulle føde og da første fødsel havde taget ca 14 timer havde jeg ikke så travlt med at komme afsted til sygehus. Veerne blev dog kraftigere og kraftigere, så da storesøster var afhentet drønede min man og jeg afsted. Vandet gik i bilen og da jeg kom frem havde jeg svært ved at finde ud af hvor fødegangen var. Til sidst fandt vi ud af hvor jeg skulle hen, men da vi kom frem var der ikke et øje (vi kunne dog høre føde-lyde, så vi var på rette sted). Efter nogle minutter kom en jordemoder ud til os. Hun spurgte om fostervandet var grønt og da jeg ikke kunne svare på det blev jeg sendt på wc hvor jeg kunne skifte til hospitalstøj (og bind) og finde ud af om vandet var grønt. Herefter blev jeg tilbudt klyx som jeg takkede ja til. Formåede dog kun at holde på det i 7-10 minutter og da jeg sad på wc for at få det ud ugen turde jeg ikke presse igennem. Da jeg kom ind på stuen igen fik jeg straks pressetrang og nåede i næste vepause op i sengen hvor jeg fik at vide at jeg måtte presse med på næste ve. Og der lå jeg så og pressede resten af den nu opløste lort ud. Jeg var 100% bevidst om at jeg lå og sked foran jordemoderen og min mand 🙈 Jeg sagde undskyld, men jordemoderen var super sød og sagde at det skulle jeg ikke undskylde for. I næste ve kom lillesøster. Om ca en måned skal jeg føde igen – denne gang hjemme. Jeg har spurgt min jordemoder ang. klyx, men hun syntes ikke der er grund til at bruge det (hvis jeg altså ikke har meget hård mave). Hun vil hellere gribe en fast pølse end alt det griseri et klyx giver siger hin 😀
    Nå, det blev en lang historie, men det ville jo være perfekt at vinde det wc papir og have det på lager til efter fødslen. Kan menlig sagtens huske hvordan underlivet har det efter strabadserer 🙈😘

  4. Tja en sjov historie er det ikke… Men har termin d. 14. April, og jeg har nu fulgt din blog i hele min graviditet (min første!) – og ELSKER at du “kalder en spade for en spade”, selvom emnet måske ikke er så “spiseligt”. Altid godt skrevet med et blink i øjet! Og de der Velties… De SKAL pakkes med i min to-go-fødsels-taske 🙂

  5. Jeg havde været ude og spise stor morgenmad og drukket en kæmpe kop kaffe, da trangen meldte sig. Jeg var stadig ude i byen, og løb straks til nærmeste større butik hvor jeg vidste at de havde et toilet. Jeg smuttede ind i en af de to båse, og fik overstået mit business. Til min store skræk og rædsel fandt jeg ud af at toilettet ikke ville skylle! Om det var pga. mig, eller om det også var dysfunktionelt inden jeg gik derind, ved jeg ikke. Jeg forsøgte febrilsk at skylle ud, og kunne samtidig høre at køen udenfor blev længere og længere. Efter jeg havde været et kvarter derinde, stod vandet næsten op til kanten, og jeg kastede håndklædet i ringen – og så følte jeg også at jeg måtte ud, når nu der var 4 mennesker i kø på det lille bitte toilet! Jeg forsøgte at snige mig ud, imens jeg hviskede ‘det er stoppet’ til den næste i køen. Jeg så at hun kiggede ind og udbrød ‘Åh!’ og trak sig så tilbage. Jeg så godt som løb ud af den butik, og så mig ikke tilbage. Siden da har jeg god været derinde, og toilettet fungerer igen.

  6. Da jeg fødte min datter for syv år siden var jeg jo en ung uvidende førstegangsfødende, som intet vidste om det der med at føde! Da jeg så lige pludselige gik i fødsel tre dage før termin blev jeg super overrasket og tænkte – heldigvis tager sådan en fødsel laaaang tid, så jeg har god tid til at vænne mig til tanken!
    Nå, men efter tre-fire timer på fødegangen er klokken efterhånden blevet 10, min sidste undersøgelse kl 7 viste at jeg var 3-4 cm åben og det gik stille og roligt.. Men klokken 10, der skulle jeg simpelthen sådan på toilettet!!!! Min kæreste gik med for at hjælpe med dropstativet (jeg ventede jo på at der kom en og gav mig en epidural), men efter et par minutter hvor jeg havde forsøgt at komme af med det jeg følte skulle ud syntes han alligevel at der var noget der så forkert ud.. Han kaldte på jordemoderen som kom til og bad mig om at komme ind i sengen igen så hun kunne undersøge mig..
    Mit eneste svar var at “hallo jeg er lissom i gang med noget her!!” Men jeg fik (heldigvis) ikke lov til at blive siddende, og det viste sig da også at jeg ikke skulle skide men istedet havde presseveer!

    Så jeg lærte på den hårde måde at de to udgange altså hænger rigtig godt sammen 😉

    Nu skal jeg snart føde min anden datter og jeg vil simpelthen elske at slippe for at udsætte understellet for mere lidelse en højst nødvendigt!
    Jeg glæder mig til fødslen, og til min baby, men ikke til at ligne en der har lagt et strudseæg..

  7. Her kommer min mands yndlingshistorie 😉
    Min første fødsel var et planlagt kejsersnit for 4,5 år siden. Efter kejsersnittet fik jeg bl.a. magnesia til at få gang i maven (igen). Den første morgen med vores lille søn, vågnede vi efter en lidt turbulent nat kl. 6 om morgenen – helt groggy. Vi konstaterede i vores søvndrukkenhed at “der lugtede af lort”, men vi var begge for trætte til at gøre noget ved det. En times tid efter vågnede jeg ved, at jeg skulle på toilettet og gjorde her den opdagelse, at jeg simpelthen havde skidt i bukserne/bleen uden at opdage det! Så de efterfølgende mange gange når sygeplejerskerne kom ind og spurgte om jeg havde fået gang i maven, døde min mand og jeg af grin. Og historien bliver stadig fortalt af og til i festligt (og ikke sart) lag…

  8. Da jeg fødte min datter sidste år, var der intet som kunne have forberedt mig på hvilket helved jeg skulle igennem! Havde godt læst hvilke “bivirkninger” der nu var ved at føde vaginalt, men tænkte at jeg ikke ville male fanden på væggen inden. Min fødsel gik super godt, fik dog en lille rift som min jordemoder og jeg blev enige om ikke behøvede et sting – fortryder jeg nu at jeg ikke fik! Så slem kunne en rift heller ikke være, tog grueligt fejl, det sve i 4 uger efter hver gang jeg skulle bimmelim!
    Men min første gang med bummelum glemmer jeg aldrig, men kæreste og en kammerat havde grillet hos os og ville tage i byen så jeg kunne få ro derhjemme, fedt tænkte jeg så kunne jeg endelig få ro til det. Min kæreste spurgte om han skulle blive hjemme, men fortalte min plan for aftenen og han forstod udemærket hvorfor.
    Da de er gået ud af døren, går jeg på toilet, med baby, tager al tøj af jeg ville gå i bad efter (for at undgå og tørre for meget).
    Min datter bliver så sulten, mens jeg sidder der i al min herlighed og prøver og mase noget ud jeg egentligt ikke havde lyst til! Så der sidder jeg og laver bummelum samtidig med at giver bryst og føler hele mit underliv er på vej ud af kroppen! Fordi man pressede lidt, stod alt ud af mig, bimmelim, blod og bummelum på samme tid, det var så ubehageligt som noget kunne være! Men for helved hvor var det rart da det var overstået.. Der hører jeg døren gå op igen og tror det min kæreste så åbner døren for at sige noget, man kan kigge lige ind på vores toilet fra hoveddøren, men det er så min kæreste kammerat der sku ligge en nøgle af, glemmer aldrig hans ansigtsudtryk da han ser mig og får meget hurtigt lukket døren efter sig igen.
    Havde aldrig været så flov lige i det øjeblik, men begyndte bare og grine af mig selv og hele situationen! Det er en naturlig ting og alle gør det!

  9. Min pinligste toilethistorie var, da jeg var skilærer i Østrig en sæson. Vi var i byen, og jeg havde drukket liiige tilpas med Sambuca-shots. Under et toiletbesøg falder jeg i søvn derinde med bukserne nede om anklerne. Pludselig bliver jeg vækket af, at en mandlig skilærer er hoppet over båsen og hjælper mig op at stå. Det skal lige nævnes, at vi alle boede i et stort hus med mange værelser, og på dette tidspunkt havde vi nok været dernede i max 3 uger. Dét var dæleme pinligt at stå op næste morgen, hvor hele huset vidste det…

  10. Altså, min lortehistorie er lidt lang!
    Inden min første søns fødsel takkede jeg ja til klyx og beordret til at blive liggende i 10 meget meget lange minutter…..jeg klarede 7! Og så sad jeg ellers der – seriøst så troede jeg aldrig jeg blev færdig. I min vildeste fantasi havde jeg ikke troet der kunne være SÅ meget inde i et menneske!!! Fik jeg i øvrigt nævnt, at på selv samme badeværelse, hvor jeg bombede toilettet i små 30 minutter, havde jordemoderen kort forinden tændt for vandet til badekarret??? Det var helt sikkert ikke den duft der stod øverst på ønskesedlen i forhold til mit ophold i badekar under min fødsel.
    Nå, men timerne gik og jeg fik lov at presse; jeg fødte HELE min søn i en presseve. Jeg pressede så voldsomt at han ikke ramte fødelejet, men den søde jordemorstuderende greb ham, mens min mors kommentar var: “Der kom et barn!”
    Det tog ca. 3 timer at lappe mig sammen efterfølgende (grad 3 bristning) og 24 timer i vandret position. De søde sygeplejesker gav mig smertestillende og magnesia, for at sørge for jeg ikke fik forstoppelse. Ca. 36 timer og 8x engangskatetre efter fødslen meldte trangen sig. Jeg skulle NU. Med min nyfødte i sin vugge, måtte jeg vralte i skildpaddetempo ud på et toilet PÅ GANGEN, hvor det lykkedes mig at bakke ind, trække vuggen med, låse døren og ramme toilettet. AV for #%€$|^<€$# – jeg blev skyllet, duppet og med koldsved ramte jeg igen min seng. Om aftenen kom sygeplejesken med min aftenration af piller inkl. magnesia.
    "Den der vil jeg helst ikke have!"
    "Nå! Hvorfor dog ikke det?"
    "Altså de virker sådan lidt for effektivt!"
    "Du bliver nødt til at forklare hvad du mener."
    "For det første sked jeg næsten i mine bukser fordi jeg nærmest ikke kan gå. For det andet var min afføring ikke bare lind; den var tynd som vand og kom med så stor kraft at det sprøjtemalede toilettet indvendig. Og for det tredje; jeg vil hellere føde en lave stort."
    Hun havde lidt svært ved at holde masken og jeg slap for magnesia, hvis jeg lovede at trippe på toilet så snart jeg fik trangen!

  11. Da jeg havde født vores første datter, var jeg ret nervøs for at skulle på wc og lave bummelum… Jeg fik et super godt råd af personalet på barsels afdelingen som jeg hermed gerne vil give videre. Tag et bind og hold for fødekanalen så ved man at livmoderen ikke falder ud 😉 Det trick hjalp mig igennem de første par ganges bummelum!

  12. Min (FRYGTELIGE😆) Fortælling ligger mange år tilbage, men den står stadig helt klart for mig. Jeg var måske 16 år og vi var netop ankommet til Frankrig og vores mobilehome, hvor vi skulle holde sommerferie. Ja, men så skulle jeg på lokun, sådan bummelum i den grad, efter mange timer i bilen. Jeg går på wc og klarer hvad der klares skal, vender mig og ruller ud…. INTET sker – som I Intet – og dernede i kummen flyder den bare rundt og vil ikke forsvinde…..PANIK!!! jeg prøver igen og igen men nej 😱😱😱😱 efter 10 min forsøg og flere overvejelser om jeg skal hente hjælp, bliver jeg enig med mig selv om at den eneste og bedste løsning må være, at samle lorten OP af kummen, Pakke den ind i papir, putte den i LOMMEN og gå ud og finde en skraldespand i nærheden. I dag tænker jeg, jeg nok havde tænkt anderledes. Men jeg klarede skærene, uden at få lort i lommen…. dog ikke helt uden en snert af skam, der følger mig endnu 😆😆😆 senere på dagen fandt jeg ud af at man skulle pumpe med håndtaget til toilettet, for at det rullede ud….. men de 50 meter jeg gik rundt med en lort i bukselommen , glemmer jeg aldrig 😂😂😂😂😂

  13. Av av av rifter x flere efter første fødsel og næsten fjorten dages tænderskærende toiletbesøg som jeg også hellere end gerne havde byttet ud med en helt ny fødsel 😳Føde det kan jeg… skide efterfølgende…. knapt så meget 😂

  14. Da jeg har en hjemmefødsel (og samtidig min første fødsel overhovedet) foran mig gad jeg godt vinde den præmie!! Endda i sådan en grad at jeg nu udleverer en venindes fødselslorte historie😄 (Undskyld🙈🙏🏼).
    Hun var i starten af 20’erne og den første af os der skulle ha børn og heldigvis ret bramfri! Hendes kæreste lidt ældre og de har en skøn og meget ærlig kemi, så det var kun alle os veninder der blev helt røde i masken, da de senere fortalte os følgende historie.
    Kvinden har veer og er kommet godt på hospitalet, hvor hun har fået udleveret et lavement af jordemoderen. Her ligger hun så i sengen på den flersengsstue hun (desværre) er blevet installeret på. Jeg er sikker på at humøret har været højt til trods for den lidt prekære situation samt den brændende fornemmelse bagtil! Hvorom alting er så kan hun pludselig ikke ligge der mere, da pressetrangen bliver for meget, så hun skynder sig op af sengen, for at løbe ud på toilettet. Problemet er bare at med hendes fart, kombineret med afføringens fart så når aldrig derud. Til gengæld får hun sprøjtemalet det nok så nydelige forhæng der skærmer hendes seng fra naboens😱 Alt imens hendes kære kæreste står og kigger på!
    Alene den historie har været prævention nok for mig i mange år, men ikke længere og nu krydser jeg bare fingre for at jeg undgår uheld i den kaliber😄

  15. Jeg havde også hørt frygtelige historier om det der med at skide efter fødslen.. så jeg var da ikke bekymret da jeg dagen efter skulle slippe en lille vind – det var bare ikke lige kun vind… jeg var nemlig sammen med min graviditet blevet den heldige indehaver af en kronisk tarmsygdom som har været skyld i flere “sjove” lortehistorier – ovenstående inkluderet.. eller dengang jeg sked i bukserne på en cafe og måtte bruge store mængder toiletpapir for at gøre mig ren.. efterfølgende er der kommet et skilt med teksten “brug venligst ikke for meget papir – vores toiletter stopper” 🙈
    De der servietter lyder som gode til en situation som den – eller når maven skaber sig eller det er tid til en af de “hyggelige” undersøgelser hvor man været godt udrenset inden 🙈

  16. Toiletbesøg blev det aldrig til, men episoden var nu ret sød og sjov alligevel.

    “Hændelsen” fandt sted for flere år siden, da min ældste lillesøster var omkring 4-5 år og jeg selv knap 15-16 år. Vi er med min mor ude at handle, men i løbet af indkøbsturen (læs: efter 5 minutter), bliver min lillesøster utålmodig og vil ud. Jeg går med hende ud i bilen og venter på min mor, som snildt kan bruge over en time i et supermarked, hvis hun har roen til det, hvilket hun jo fik. Tiden går og jeg har leget fagtelege, spillet alverdens sange på mobilen og kravlet rundt halvt mellem for- og bagsæderne for at underholde min søster. Midt i et grineflip udbryder hun: “Simone, jeg skal tisse!” Jeg griber mobilen, ringer min mor op, men der er ingen hjælp at hente, den går på telefonsvarer. Jeg panikker en smule, mens min søster højere for hver gang råber: “Og nu kan jeg altså ikke holde mig mere!” Min mor havde været ude og låse bilen efter os, så vi kunne ikke komme nogen vegne. Gode råd var dyre og tiden knap, så jeg måtte tænke kreativt. Det endte med, at jeg kravlede om i bagagerummet, hvor jeg fandt en bærepose, fik bakset min lillesøster derom ligeledes, rev bukserne af hende og forsøgte at overbevise hende om, at hun da sagtens kunne tisse ned i en bærepose fra Netto, mens indre billeder af et bagagerum fuld af tis, en fem-årig ligeså og en mor, der kommer ud til dette syn – og lugten ikke mindst – kører rundt i mit hoved i pendulfart. Men det lykkedes! Posen blev ramt og blæren tømt, og det var ligeledes sidste gang, at jeg var låst inde i en bil med en, der ikke som minimum kan holde sig i en indkøbsturs varighed a la min mor 😅

  17. Jeg har heldigvis ikke haft så mange problemer efter mine fødsler, men min uheldige lortehistorie er fra min glade ungdom, hvor jeg var i Sydamerika som frivillig, for at bygge huse sammen med min mand. De første par dage gik fint, men så blev jeg ramt af den vildeste racermave, og sad nonstop på toilettet de næste 8 dage, indtil nogle lokale forbarmede sig over mig og gav mig en stop pille. Så gik der 14 dage inden jeg skulle på toilet igen. Nå men mens jeg så gik der og hyggede med min forstoppelse, kunne jeg jo ligeså godt arbejde. Der gik ikke længe inden øgenavnet bridget Jones klæbede til mig. Og helt galt gik det en dag, hvor jeg trådte på noget plastic, som åbenbart dækkede over et hul. Så jeg trådte igennem og lige ned i et åbent kloakrør. Jeg kan stadig mærke den varme følelse af lort der trænger ind i min kondisko, og fornemmelsen af det ikke blev ordentlig rent, uanset hvor meget jeg vaskede mine fødder. Det var virkelig klamt.

  18. Allerede inden du læser med, vil jeg godt berette om at det er en sand og lidt pinlig historie, men faktisk også ret sjov. Sagen er den at jeg bor i lejlighed alene med min datter på to, dengang 1 år. Når man er 1 år, så er man over alt. Jeg havde lidt ondt i maven, så jeg går på toilettet og tømmer rykken. Jeg tager nøglen fra toilettet med ind i stuen, sammen med Olivia, låser os inde i stuen, da jeg trænger til lidt ro, for ellers kunne jeg konstant løbe ud i køkkenet og slukke for kogepladerne som Olivia synes var ret sjove at tænde. Vi hygger med legetøj og tv…. men pludseligt skal jeg altså skide igen… Jeg rejser mig, går hen til døren i stuen, lorten nærmer sig udgangen…. meeeeeeen fuck, døren er gået i baglås! Vi er låst inde og pøllen en virkelig virkelig tæt på at poppe ud nu… Jeg fumler rundt med den nøgle, men intet hjælper.. jeg må tænke hurtigt! Der ligger heldigvis en lille blepose i stuen og der står en rulle toiletpapir (fordi Olivia heldigvis var snottet). Jeg er tvunget til at sætte mig i hjørnet, med posen for numsehullet. Og ud kommer det! Midt i stuen,m. Det skal lige siges at jeg ingen gardiner har og det er meget nemt at se ind ad vinduerne. 😂 Bum.. så skal jeg tørre mig.. Olivia synes så selvfølgelig at det var sjovt at løbe med papiret imens.. Det er bare ikke min dag! Nå jeg får fanget det og gjort færdig. Men vi er jo stadig låst inde.. jeg ringer til min mor, som heldigvis bor tæt på. Fortæller at jeg lige har lagt en dej i stuen og er låst inde. Hun kommer mig heldigvis til undsætning, hendes onkel som bor overfor mig, har tilsyndeladende samme stue dør som jeg. Han får kastet en nøgle op på min altan og jeg griber efter et par forsøg og vi kan heldigvis komme ud.. og få smidt den lille lortepose ud! 😁😁😁 🙂

  19. Min anden fødsel gik lidt stærkt. Som i to timer fra første ve, til at baby boy var ude, vel grebet af Mormor som var fløjet ind fra Spanien, for at kunne passe min store dreng. Kroppen kunne derfor ikke lige nå, at lave alle de forberedelse som du skriver at den skal.
    Jeg løb godt nok i pendul mellem sofa og toilet, for at tømme ud, men da hele herligheden gik så hurtigt, var der altså lidt rester.
    Vi var på ingen måde forberedt på en hjemmefødsel, slet ikke en uden hjælp fra jordemoder. Men min kæreste og mor måtte jo så træde til. Så da jeg pludselig brøler.” Jeg skal føde nu. En el anden tag mine trusser af, sprang min kæreste om bag mig og trak trusserne ned, lige i tide til at modtage en lille overaskelse og derefter en baby.
    Da overraskelsen kom ret meget bag på os begge, fløj han væk, og i stedet kom min mor flyvende ind fra højre og fik fat i babys hoved og hjalp ham hele vejen ud.
    Min kæreste har efterfølgende sagt at “det ikke rigtig er et kæreste job” og tror egentlig mest det var pga min lille pre baby levering.

  20. En af mine gode venner har en meget livlig og hurtig lille dreng på knap et år. Han har lært at kravle, og pludselig kan mor høre noget pusle, ude fra toilettet😱😁Da mor kigger ind af døren til toilettet, sidder hendes lille skønne, nysgerrige dreng, med den holder som toiletbørsten står i😱

    1. Min historie kom ikke helt med!!! Men drengen sidder med holderen til toiletbørsten for munden, og siger Ahhhhhhh da mor kigger ind igennem døren😱😱Dejlig slurk han fik af den holder.😂😂

  21. Min kæreste er ikke ligefrem den organiserede type. Før vi boede sammen skulle han jo selv huske at købe toiletpapir, hvilket åbenbart ikke altid skete. En dag han sidder ved computeren og indtager en større mængde kaffe skal han naturligvis på toilettet. Men han har jo ikke noget toiletpapir og må derfor være kreativ. Så han finder en karklud – som naturligvis bliver smidt ud efter brug. Efter endt toiletbesøg sætter han sig selvfølgelig tilbage til computeren og indtager mere kaffe – i stedet for at hoppe ud og købe noget toiletpapir. Efter noget tid sker det samme igen og han må igen finde en karklud frem. Selvom om bunken af karklude var blevet mindre satte han sig tilbage til computeren. Han fik dog sms’et til mig at jeg skulle tage toiletpapir med. Hvad har man ellers kærester til……

  22. Var ude at rejse og lå ved poolen og solede, skulle slå en prut og troede at jeg kunne snige den ud, men hvad jeg ikke vidste var, at jeg havde fået ferie mave, så sked i bukserne, lige der på liggestolen!! Måtte pakke mit håndklæde rundt om mig og snige mig op i bad

  23. Shit. Jeg vil fortælle en lille historie som er sket for min svoger og som fik mig til at grine så vandet stod ud af øjnene.
    Min svoger og hans kæreste var ude og køre en dag. De skulle vidst ud ig se på en bil eller hvad det var. Da de har kørt et godt stykke tid, får han ondt i maven og skal sådan virkelig akut på wc. De er meget langt ude på landet og har hverken mødt toilet eller noget hus i et godt stykke tid. Han skal på wc NU, som i bevæger jeg mig så fylder jeg bukserne. Han smider bilen ind til siden, springer ud af bilen og ind på en mark. Der er ingen biler at se i nærheden, heldigvis. Han når ikke helt ud på marken, før den første bummelum er kommet. Ham smider bukserne og får over stået sin akutte tarmtømning. Men fuck, han har ikke noget at tørre måsen med. Ham får kæresten til at kigge i bilen om der ikke skylle være et eller andet han skulle kunne bruge til at tørre måsen, men nej. Det eneste der ligger i bilen, er den skjorte de har købt til hans mor. Hm……. skjorten må lade livet og bruges. For der skal jo gøres rent efter uheldet. Idet han får skjorten og skal til at tørre kommer der en bil kørende meget langsomt forbi og de får set hele pivtøjet. Det er en oplevelse han og vi andre nok aldrig vil glemme. 😂

  24. Jeg var alene hjemme med mine to børn på 1,5 og 3 år, de havde været i bad og først tog jeg min søn på 1,5 op og dernæst hans søster. Han løb frem og tilbage med bar rumpe i et par minutter hvorefter han fik ble og nattøj på og blev puttet. Næste morgen hørte jeg ham inde på kontoret hvor han sad og sagde “a det?”. Min mand og jeg kiggede nærmere, var det chokoladekage? Var det jord? Var det… LORT??!! Yes, der sad han og legede med lort. Han havde åbenbart i al ubemærkethed lige lavet skovskideren aftenen før med verdens bedste clean cut, for jeg havde ikke set det mindste spor af lort i den lille numse da han fik ble på dagen før 😏💩

  25. Efter min fødsel sprækkede jeg hele vejen – dog slap ringmusklen med livet i behold (gudskelov)! Jeg havde en del problemer med at knibe forneden, så både prutter og bimmelim var virkelig svært at holde på, og jeg gik og småpissede i bukserne flere gange dagligt, og hver gang jeg tog et skrift blev der også lukket lidt luft ud…. Virkelig hyggeligt med alle barselsbesøg og sådan….
    Nå, men en morgen ca en uge efter fødslen ligger manden, baby og jeg i sengen og nyder bare livet og hinanden…. af en eller anden årsag tænker jeg at jeg lige vil slippe en vind…. lidt efter snakker vi om at baby da vist skal have en ren ble, og hold da op, det lugter da ikke som de andre bleer vi har skiftet den sidste uges tid…. Lige der går det op for mig (og manden) at det simpelthen ikke er baby, men mig der har skidt i bukserne/sengen…..!!
    Hvorfor havde ingen fortalt mig, at man ikke kun skulle købe vådliggerlagen til babys seng, men også til sin egen…..

  26. Min søster og jeg skulle i Fakta. Kl. var over 20 om aftenen og det var vinter.
    På vej derop fortæller jeg min søster at jeg egentlig skal skide, men jeg kan godt holde mig til vi kommer hjem igen.
    Da vi så kommer op til Fakta går det dog op for mig at jeg har overvurderet min egen ringmuskel og at det bestemt ikke vil være muligt for mig at holde mig til vi kommer hjem igen.
    Vi render rundt inde i Fakta, jeg desperat, min søster uvidende om den koldsved der begynder at løbe ned ad min ryg.
    Da vi kommer forbi lommetørklæderne træffer jeg en hurtig beslutning og river en pakke under armen og går resolut op til kassen og betaler.
    Min søster har endnu ikke opdaget at jeg er væk og går og kigger på spotvarer.
    Jeg drøner ud af Fakta og om på parkeringspladsen, hvor jeg sætter mig bag en snedrive og må give efter for min nødtørft.
    Pludselig kommer min søster ud af Fakta, og ser mit svævende hoved over snedriven. Det tager hende ikke lang tid at ligge to og to sammen.
    I lang tid efter, kunne hverken hun eller jeg kigge på en pakke lommetørklæder uden at komme til at grine.

  27. Min pinligste bummelumhistorie skete hjemme, mens vi stadig havde gulvtæppe på i huset. Det har vi ikke mere og heldigvis for det 😉

    Det var nat og jeg var blevet syg – og bedst som jeg er på vej ud på badeværelset for at kaste op, kan jeg mærke, at jeg også skal lave bummelum. Jeg når desværre ikke ud på badeværelset i tide, men ligger pludselig på alle fire og det står bogstaveligt talt ud af begge ender på mig. Hold nu op, jeg følte mig ynkelig den nat – og sætter blot pris på, at vi nu har trægulve i hele huset…

  28. Min historie er fra så sent som i går, da jeg var på arbejde som sygeplejerske. Jeg har af samme grund med rævl og krat (hvad angår baktusser) at gøre. Jeg må i en af de sidste vagter jeg har haft, være blevet smittet af en meget farlig og ubehagelig bakterie. Bedst som jeg på bedste sygeplejemanér var i medicinrummet, ville jeg som alle andre (og jeg véd at de fleste gør følgende) lette en vind.. jeg mærker efterfølgende at varmen ikke forsvandt som vanligt. Jeg måtte låne en patientskjorte (for at dække mærket) og et par unisex-underhylere 💩😅

  29. Min historie er måske ikke så pinlig – men efter min første fødsel var jeg revnet noget og fik nogle sting ….. Det gjorde ret ondt – ikke kun i starten og bummelum delen, men bare det et sidde ned var en kunst det første års tid. Og der kunne jeg virkelig godt have brugt sådan noget toiletpapir 🙂
    men jeg husker jævnligt i det år at der var uheld – fordi der ikke var helt styr på det område. ….

  30. I weekenden var jeg og nogle veninder ude ved en skovsø for at tage årets første dukkert. De andre fik dog kolde fødder, da vi kom hen til søen og mærkede vandet med fingrene – iskoldt! Men jeg skulle selvfølgelig i, koste hvad det koste ville, så jeg galopperede op bag nogle træer for at skifte til badedragt, på vej derop mærkede jeg en koloenorm pølle som bare ville ud så snart som muligt, så jeg lavede lige skovskideren i mit skjul bag træerne og tørrede mig med en nederen grangren, inden jeg hoppede i badedragten og galopperede ned til søen og hoppede i. En af mine veninder blev inspireret af mit glædeshyl, da jeg ramte vandet, så hun løb op til samme sted for hurtigt at hoppe i sit badetøj. Da hun efter et godt stykke tid kom tilbage, skreg hun mega knottent: “UF, JEG TRÅDTE SGU MED BARE TÆER I EN KÆMPE KLAM HUNDELORT!”. Jeg fortalte aldrig, at det var mig, der var hunden. 😀

    1. Jeg har sjældent grinet så meget, som jeg gjorde da jeg læste din kommentar! For helvede, altså 🙂 HA HA HA!! Du har simpelthen vundet 10 pakker veltie, for jeg kan næsten ikke have hængende på mig at skulle være medansvarlig for flere uheld som dette 😀 Jeg har sendt dig en mail med mere info – og TAK for en fantastisk kommentar!

      1. Jubiii, tænk at vinde for noget, som man IKKE er stolt af. AHAHAAAaaa, af hjertet tak! Nu blev dagen da lige helt fantastisk! Jeg ELSKER din blog, tak for tankevækkende indlæg og grineren konkurrencer! 😀

  31. Jeg har ikke født. Men det vådserviet agtige papir der MÅ gå i toilettet reder min dag lige nu! Jeg er kronisk tarmsyg. Og efter det debuterede er det helt slut med at have lang reaktionstid på bummelum. Der mangler simpelthen de der 3-4 minutter hvor man godt kan nå hjem. Nå. Men udover det så blir man pænt hudløs af kronisk diarre. Og vådservietter er redningen nogle dagw. De må bare ikke gå i toilettet. Og det blir altså pænt træls i længden.. jeg skal klart ud og have en bunke Weltie. Hvor køber jeg dem?

  32. Havde en god veninde engang og som så ofte før var vi hjemme hos hende og hørte høj musik, derfor hørte vi ikke hendes far kom hjem. Går derfor ud på toilettet og finder hendes far siddende der. Går hurtigt pinligt tilbage til min veninde og sagde der var optaget. De næste besøg var akavede.

  33. Min veninde var engang sammen med en fyr og skulle på toilettet helt vildt. Hun endte med at gå i kælderen (fordi der var for lydt i hendes lejlighed) og fandt så en balje hun kunne gøre det hun skulle. Den balje smed hun i skraldespanden udenfor… stakkels skraldemænd og de der efterfølgende skulle smide skrald ud !!

  34. Jeg er gravid, og har nu i fire uger taget jern. Det gør mig ret forstoppet. Den anden morgen lykkedes det efter fire dage at få noget ud. Da jeg så kommer ned i køkkenet til min kæreste, rører han i havregrøden med den ene hånd. Den anden hånd High-five’er han mig med, hvorefter han kysser mig og udbryder “godt arbejde, skat!”. Lort er ikke mormalt et emne vi taler om, hvilket nu har fået mig til at overveje, om det er en del af den naturlige forældreforberedelse. For jeg gætter på det bliver et vigtigt emne for os til efteråret..

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven