mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Sideprojekter i fornemt selskab

skaermbillede-2017-02-20-kl-13-21-06

Det er helt tosset hvor mange ting der er sket i mit liv i løbet af det seneste halve år og fra at have siddet allermest på min lille pind i Andedammen og skrive blogindlæg dagen lang, er jeg efterhånden mere “ude end inde” forstået på dén måde, at jeg har gang i en hel masse sjove, spændende og for nogles vedkommende også udfordrende sideprojekter. Og jeg elsker det!

Som noget af det seneste har jeg for nyligt kastet mig ud som paneldeltager, både i P1-programmet Kejser, som jeg i øvrigt er med i igen i dag fra klokken 10-11, hvor vi skal snakke om bylivet versus landlivet, og naturligvis i Cecilies og min podcast, Damer i Dilemmaer, hvor vi hver uge diskuterer et par af jeres dilemmaer. Derudover holdt jeg i efteråret, i samarbejde med Nicolai Mazur, et foredrag omkring hvordan jeg har opnået succes som blogger, som jeg fik rigtigt meget god respons på og nu er han altså på banen igen, ham Nicolai. Han har nemlig lavet en rigtigt skæg serie på Youtube, i hvilken han følger forskellige mennesker i deres arbejde, hvor jeg har fået den udsøgte ære at være den tredje i rækken, forudgået af Carla Mickelborg og Anders Hemmingsen. Jeg er altså helt på røven over, at jeg – den sønderjyske pige, som aldrig har følt sig som dén de andre gad lege med – er kommet i så fornemt selskab!

Programmet, som er optaget for et halvt års tid siden, blev egentlig filmet i en lidt anden kontekst end hvad det er endt ud med og jeg synes måske jeg lyder liiiiige kæphøj nok; især fordi jeg i løbet af dagen åbenbart tillægger mig mere og mere københavnerdialekt, som altså ikke klæder mig nær så godt som den gør alle mulige andre, men altså, hvis I har lyst til at komme med mig en dag på arbejde – i hvert fald som det nogle dage ser ud – så kan I se med her.

… Og hvis I i stedet – eller også – vil med i en dag, som endte med to “syge” børn hjemme, så kan I måske stadig nå at se min insta-story fra i går, hvor jeg filmede hele min dag i bitte små bidder 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (9)

    1. Vi oplever desværre at der er problemer i itunes – især fra computer. Har du prøvet fra telefonen?

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven