mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #16

img_4890 reklamelinks

… Hvor luksusagtigt (og dyrt, desværre!) det bliver at skulle spise take-out hver dag i næste uge, imens vi får lavet vores nye køkken.

… Hvor lidt jeg faktisk kan overskue ikke at have et køkken i en – forhåbentlig meget begrænset – periode.

… Alt det mad jeg skal lave fra det sekund det nye køkken står!

… Hvor meget federe snevejr i øvrigt føles når man bevæger sig bare en lille smule udenfor byen.

… At sådan et par bobslæder i løbet af ganske kort tid lidt kan føles som gode erstatninger for sådan nogle her.

… Hvordan det egentlig kan være at man føler sig slappere af at have brugt musklerne? Efter at have trukket to barnefyldte bobslæder igennem den tykke nyfaldne sne, et par timer her til eftermiddag, føles det nærmest som om jeg er for slap til overhovedet at kunne løfte mine arme.

… De smukke piger, som er aktuelt på DR. Kæft, hvor er det godt tv, altså. Jeg lapper det i mig, nærmest mere intenst end jeg gjorde da jeg opdagede SKAM og ugerne føles pludselig lange, når jeg sådan skal vente på næste afsnit. Især fordi jeg jo streamer alt tv jeg ser og derfor ikke er så vant til at skulle vente så længe på næste afsnit.

… At jeg, meget apropos tv, nærmest ikke orker at gå igang med Gift ved første blik. Ikke fordi jeg ikke tror det er godt, men fordi jeg hellere vil vente nogle uger, så jeg kan tage en del afsnit i rap. Jeg mistænker nemlig at det også er knald-godt!

… Om jeg lyder som en teenager, eller om andre voksne også godt kan lide tv-programmer om unge modeltyper og søgende singler?

… Lagkagehusets træstammer.

… At jeg trods alt hellere vil slæbe slæder end løfte jern.

… Om det er ved at tage overhånd med alle mine flæser. Senest med verdens dejligste – og virkeligt pæne – søndagstrøje, som I kan finde (i en anden farve end min) HER og som jeg i øvrigt skambruger, uanset ugedagen.

… Hvordan det stadig kan lade sig gøre, at vi stadig løber tør for kaffe her på matriklen? Jeg troede virkelig at jeg efterhånden havde lært det.

… Kaffe, selvfølgelig. Og fjernsyn. Og sofa.

… zzZzZzz… zzZz…

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

    1. Ja, seriøst. Det er da det nemmeste. Kødsovs, boller, osv. Alt der er nemt at varme i en mikro. I kan sgu da ikke leve af take-out i en uge.

  1. OMG, nej! Jeg har det også sådan med De Smukke Piger – det er sindssygt godt.Og kunne have skrevet præcis det samme om Gift ved Første blik!

  2. EN UGE!
    Århhh jg er misundelig 😂 Vi har lige revet hele køkkenet ned. Nyt gulv, nyt loft, bygget væk, revet en anden ned og så skulle bryggerset og gangen da også lige have e tur😅 Vi lave stor set alt selv med hjælp fra et par venner. Alt i alt tog hele skidtet ca. 7 måneder, hvoraf vi i de 5 af månederne lavede mad i en ovn, 2 kogeplader og 0,5 m x 0,5 m bordplade😨

  3. Ha ha, jeg kan heller ikke altid finde ud af om det faktisk er lidt pinligt at jeg stadig er så vild med ungdomstv. Men du er i hvertfald ikke alene – og det er jeg så heller ikke 😄

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven