mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg er altså ikke træt af at se på dem. Basta.

img_5232

Der har de seneste dage på facebook floreret en video, hvor nogle børn, i en meget grov og “voksen” tone, fortæller om, hvor nederen det er, at deres forældre viser billeder af dem i fastelavnskostume. Da jeg så videoen første gang, grinede jeg og synes i udgangspunktet at den var super skøn og en skæg lille stikpille til alle os mommys, der ikke kan lade være med at dele det ene pletskud af vores børn efter det andet, uden andet formål end at vise verden hvor nuttet vores afkom er.

Seriøst, den er ret morsom!

Det syntes jeg i hvert fald indtil flere på min venneliste delte den og jeg pludselig fornemmede at den kærlige stikpille var blevet en fuck-finger. Kommentarfelterne stak nogle steder helt af og dét der havde været så sjovt, var pludselig ikke andet end en omgang mudderkast. Fuckfingeren, var muligvis primært af den “barnlige slags”, hvor den er byttet ud med pegefingeren, men uanset hvad, så ved jeg egentlig ikke om en løftet pegefinger er bedre. Eller værre endda.

For jeg vil GERNE se alle jeres nuttede børn og jeg får helt ondt i maven over, hvis nogen pludselig ikke tør vise deres søde børn frem, i frygt for at blive lynchet af “vi-ved-bedre-og-vi-tværer-det-ud-over-jer-forklædt-som-satire”. Også selvom jeg har grinet over videoen.

Jeg synes fastelavnsbørn er noget af det sødeste i verden. Både mine, som jeg i min iver endnu ikke har fået affotograferet i deres kostumer, og alle andres.

Børn er nuttede og udklædte børn er dobbeltnuttede og jeg er altså på ingen måder træt af at se på dem! Basta.

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. Udklædte børn er så nuttede! Og jeg er ikke engang nogens mor 😉 Men det synes jeg de er <3 Og herregud, den ene gang om året – det overleve vi nok!

  2. Kære Cana

    Jeg havde det på nøjagtig samme måde, da jeg så netop den video.
    Jeg tænker, at de, af mine venner, der ikke gider se billederne, kan scrolle videre, slette mig eller hvad de nu vil!
    Nu er min store pige kun knap 8 år. Jeg tænker dog ikke, at jeg, når hun om fem år, må få en Facebook profil, tagger hende på alle billederne. Det er jo en del af MIT liv og MIN hverdag.
    Tænk, hvis vi kan ruste vores børn, til netop at kunne ‘bære/rumme’ hvad de gjorde tidligere. Så de selv kan grine med og hvile i sig selv. Så megen kærlighed og omsorg fortjener alle børn.

    Kh. Marlene

  3. Jeg snakkede forleden med min gode veninde om det at dele billeder af sine børn i prekære situationer.
    Jeg elsker at folk deler billeder af deres børn og hvis de er udklædte er det da blot nuttet.

    Men. Min veninde delte et billeder af sine halvstore (7 år) børn på toilettet. Og dét synes jeg ikke var fedt. Selvom man principielt set ikke kunne se så meget, så gik det over stregen for mig. Jeg ville blive ret sur hvis nogen delte et sådant billede af mig.

    Hvor går grænsen for dig, Cana? Hvilke billeder deler/ser du gerne af børn?

    1. Jeg er enig med dig i, at det virker lidt grænseoverskridende, men hvad der er rigtigt for dig og mig, er det tydeligvis ikke for din veninde og man må jo gå ud fra, at hun som et voksent menneske har truffet et valg om at vise de billeder hun gør 🙂
      Jeg ser gerne alle mulige slags billeder og jeg er så vidt jeg husker kun én gang blevet forarget, hvor en kvinde havde lagt et billede op af sit barn i stående i et badekar, med en grydeske imellem ballerne – til alles store fornøjelse. Dét var for mig grænseoverskridende, fordi der blev grinet af barnet. Men altså, i udgangspunktet er jeg fløjtende ligeglad med hvad andre deler – jeg træffer valg på mine egne og mine børns vegne om hvad jeg selv deler, ligesom jeg tror alle andre gør det 🙂

  4. Fra en, der hverken har eller vil have børn, så er jeg altså ikke træt af at se på nogens børn – heller ikke i fastelavnskostume. Det er børnenes chance for at være deres idoler for en dag eller for at bruge deres fantasi og leve sig ind i rollen som mariehøne eller løbe f.eks., så for min skyld ingen alarm!

  5. Jeg deler ikke mange billeder af mine børn på de sociale medier, men synes netop fastelavnsbilleder er hyggelige 🙂
    Kan dog ikke indsætte her på siden??

    1. De er nemlig SÅ hyggelige og børnene er så stolte! Der er mange som har lagt billeder ind i kommentarsporet på min facebookside og dér skal du også være mere end velkommen til at vise dine fastelavnsbørn ind 🙂 Jeg er allerede blevet inspireret til de næste mange års fastelavnsfester af alle de flotte kostumer og søde børn 😀

  6. Jeg synes du glemmer at forholde dig til det vigtigste budskab i videoen, nemlig at børnene fortæller, at de ikke har lyst til der bliver delt billeder og videoer af dem på nettet. – Fordi de ikke kan løbe fra det når de bliver ældre. Det er dét budskab jeg synes der træder klarest frem, og ikke hvorvidt det er kedeligt at glo på andres børn i kostumer. Hilsen en mor der ikke deler billeder af sin datter 😉

    1. Jeg er egentlig enig, men netop dét synes jeg faktisk er problematisk. For vi ANER jo ikke hvad det gør ved vores børn og hele den generation af sociale medier de vokser op i, at der ligger – eller ikke ligger – billeder af dem online, hvorfor jeg synes det bliver sådan lidt “belærende” pakket ind i satire og det synes jeg er smadderærgeligt. Jeg er vild med dialogen og jeg synes det er interessant at høre andres holdninger, men jeg synes ikke det er fedt at nedgøre andres måder at gøre tingene på.
      For mig er det helt fint, hvis man træffer et valg om at dele (masser af) billeder af sine børn, ligesom jeg synes det er helt fint at lade være – jeg vil faktisk helst ikke blande mig i, hvad andre gør, for jeg tror at alle har truffet et aktivt valg, ligesom du 🙂 Det har jeg også selv – et valg om hvad jeg deler, sådan som jeg har det bedst med det 🙂

      1. Nej vi ved nemlig ikke hvad det gør ved vores børn når de bliver ældre, derfor synes jeg også vi skylder dem at lade være 🙂 Men det er bare min holdning, og jeg er helt enig i, at vi alle har ret til at have hver vores. Jeg synes dog hverken min besked eller den omtalte video virker belærende, jeg synes bare den opfordrer folk til at tænke sig om inden man træffer et valg – enten om at dele billeder, eller IKKE dele billeder. – Og så længe man har gjort det og selv synes man kan stå inde for det, så synes jeg alle valg er ok 🙂 Håber det giver mening:) God dag!

  7. For mig handler det ikke om, hvorvidt jeg gider se på mine venners børn, eller om de må se mit vidunder…. jeg sender konstant tonsvis af billeder afsted til venner og familie.. MEN! Jeg smider ikke billeder på eks. Facebook, da jeg mister rettigheden til dem… Og dér knækker filmen for mig… Det er mit barn, mine billederog jeg skal nok selv vurdere hvad de må bruges til og hvem der må se dem… Der popper konstant fremmede børn op på min Facebook, fordi mine venner kommenterer på deres venners billeder… Det gør mig intet at se, som oftest er det jo søde lækre unger.. Jeg har bare ikke et behov for at fremmede skal se mine billeder… Her kan man så diskutere, hvor meget og lidt man kan gøre med privat indstillinger, men faktum er stadig, at hvis Facebook vil, så kan de gøre hvad de vil med mine billeder…

    Jeg løfter ingen pegefinger, dog opfordrer jeg folket til at overveje hvad indholdet af deres billeder er 😊👍🏼

  8. Er selv en ung kvinde (slut-teenage) der ikke er alt for glad for sociale medier. Ih hvor er jeg dog glad for at mine forældre ikke lagde billeder ud af mig da jeg var lille og facebook kom frem i Danmark. Hvor ville jeg dog have hadet det. Kender selv flere unge på min alder der har trawlet internettet, og især facebook, igennem for billeder af dem selv som små, i håb om at kunne få dem fjernet. Mange genstarter eller sletter deres facebookprofil. Det er super nedtur at hele den nye gymnasieklasse kan se hvordan man så ud i kyllige-kostume da man var 10.
    -Vh en digital indfødt generation z-er

  9. Er sikker på at det er altså bliver svært at få job som hemmelig agent som voksen, når man er blevet eksponeret på sociale medier som barn…. sir det bare 😉

    Ironisk ja- men dog med en vis alvor. Jeg synes man skal gemme børnenes privatliv i form af billeder, hvor det hører til- netop i privatlivet. Så kan de, når de bliver myndige, selv tage stilling til hvor offentlig deres barndom skal være.

  10. Hørt, Cana! Jeg elsker fastelavn – jeg elsker udklædte unger (og voksne) og det gjorde jeg også inden jeg fik børn! Jeg er sgubi seth Lee taget lidt træt af alle de der “det her må du ikke lægge på de sociale medier, for vi andre gider ikke se dine; katte, madbilleder, børn, heste, grise, sko You name it. Der er for helvede ikke noget socialt medie, hvis ingen af os poster noget! Hvis du er træt af det kan du jo unfollowe/blokere/ slette egen Facebook-profil. Og jo, det er sjovt med små stikpiller i form af satiriske klip o.l. Men det skal da ikke tages seriøst!
    PS. Undskyld for bandeord. Det virker bare bedre sådan!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven