mo

Fri mig for forældrekonkurrencen

img_4959

Det er så meget oppe i tiden, at vi skal passe så pokkers godt – for ikke at sige perfekt – på vores børn. Sukkerpolitiker, faste sengetider, det helt korrekte antal ugentlige bade og skærmkontrol er blevet indiskutable begreber i den moderne børneopdragelse, samtidig med at vi for guds skyld ikke må lade vores små guldklumper tilbringe for meget tid i daginstitutionerne; og jeg er ærligt talt ved at brække mig over det. Mest af alt, er jeg ved at brække mig over mig selv.

Jeg skal nemlig på ingen måder se mig for fin til at indrømme, at jeg selv er hoppet med på vognen fra forreste perron, hvor jeg især i forhold til sidstnævnte sætter en dyd i at mine drenge aldrig har mere end seks-timers-dage i institutionen; ikke så meget fordi jeg aner om det er det rigtige at gøre, men fordi jeg er faldet i den store konkurrencemose med begge ben placeret foran mig. Jeg vil ikke være hende moderen der afleverer først eller henter sidst, så længe jeg kan blive fri. Jeg vil hellere ose af overskud og speltboller og aflevere sidst og hente først.

… men ved I hvad? Jeg gider ikke mere.

Bevares, jeg vil selvfølgelig stadig gerne tilbringe en masse tid sammen med mine børn, som trods alt stadig er dem der rocker min verden allermest, men jeg tror altså ikke, at vi skal være så bange for at aflevere vores børn i de institutioner hvor de er trygge og glade. Heller ikke selvom de bliver afleveret før klokken otte eller hentet efter klokken 16. Ligesom jeg ikke tror at vi skal være bange for slik om mandagen eller lidt for få bade eller noget af alt det andet, som uofficielt skiller fårene fra bukkene i kapløbet om hvem der bedst kan fostre frugten af sin kærlighed.

Faktisk er jeg røvtræt af den uofficielle konkurrence.

Allerede for mere end et år siden spurgte Jens, min femårige søn, første gang om ikke han måtte prøve at spise morgenmad oppe i børnehaven. Han ville nemlig gerne prøve at være den allerførste der mødte ind, ligesom han også har haft et ønske om, at være den sidste der bliver hentet. Bare én gang. Flere gange har jeg lovet ham, at han nok skulle få lov – snart – men ærligt talt, så har jeg hele tiden håbet, at han pludselig ikke længere ville synes at det var en særligt god idé, for set med mine voksenøjne, måtte det da være meget bedre med lang(somm)e morgener derhjemme og korte dage i institutionen.

I dag skulle det dog være, fordi min mand var i Jylland for at spille koncerter og jeg meget belejligt havde en aftale med en elektriker på mit kontor inde i byen klokken 8.00.

Således ringede mit vækkeur, meget uvant, klokken 6.30, hvorefter jeg kravlede ud fra dynerne imellem mine to drenge og gjorde mig klar, inden jeg hentede først den ene og så den anden, som blev hjulpet i tøjet og fik børstet tænder, inden vi, tyve minutter over syv, imens det stadig var tusmørkt udenfor, gik mod børnehaven.

Jeg nåede på de tohundrede meter vi har derhen, at forberede børnene på, at det altså godt kunne være, at de ikke var de første børn derhenne, men at de nok skulle få morgenmad og jeg kunne tydeligt se skuffelsen i Jens’ øjne. Han ville jo gerne være den første.

Jeg tjekkede drengene ind og vi gik ind på den eneste åbne stue i institutionen, hvor der sad to voksne og sludrede omkring et bord. Der var ingen børn. Klokken nærmede sig 7.30 og der var ikke ét eneste barn, udover mine to, som for første gang i deres liv blev afleveret på samme stue, hos de samme voksne og i de mest rolige omgivelser jeg kunne tænke mig.

Der var seriøst stadig ingen andre børn, da jeg klokken 07.42 trådte ud på gaden og snappede løs, som I kan se på billedet ovenfor og lige præcis dér vidste jeg, at jeg er færdig i konkurrencen. Hvis standarden skal være, at børnene først kommer afsted efter klokken halv otte – eller senere – så lægger jeg mig fladt på ryggen og siger undskyld til alle dem, som måtte have følt det som et yderligere pres i en i forvejen travl hverdag, at der findes sådan nogle irriterende 9.30-15 mennesker som mig. Det er jo ikke fair og ingen fortjener at have dårlig samvittighed.

Der var desuden hyggeligt i institutionen i morges.

Drengene blev installeret med hver deres skål havregryn, Peters bamse fik lov til at sidde med ved bordet og jeg kunne, med det største smil om læberne, vinke farvel og ønske dem en god dag, som ærligt talt tilsyneladende startede mindst ligeså hyggeligt, roligt og godt, som den ville have gjort derhjemme.

Jeg tror ikke at jeg har frataget mine børn en langsom morgen med mig, hvor jeg formentlig alligevel ville have brugt en stor del af tiden med at glo ind i en skærm, så meget som jeg har tilført dem et nyt perspektiv og en god oplevelse og muligheden for rent faktisk at opleve en institution med tid til nærvær og verdens bedste normering, som de sad dér to voksne til to børn. Jeg tror jeg har givet mine børn en enestående mulighed for at skabe relation til nogle voksne de ellers kun møder på legepladsen og jeg tror faktisk at det er ret sundt.

Vores børn skal nok klare den, uanset hvilke valg vi træffer på deres vegne, så længe vi ikke selv får nervøs tarm over det. De ser hvad vi gør og med det for øje tror jeg sgu, at jeg afleverer dem til morgenmad i børnehaven igen i morgen; det er nemlig ret belejligt nu hvor vi ikke har noget køkken.

… Og jeg har ikke tænkt mig at have spor dårlig samvittighed over det, selvom det allermest handler om at jeg ikke gider vaske havregrynsskåle op i håndvasken på badeværelset.

Hvis du også vil følge mig på snapchat, er du velkommen til at tilføje mig med mit brugernavn: cbuttenschon

Skriv din kommentar

Kommentarer (23)

  1. Hørt! Nogle gange tænker jeg, at nærmest alle forældre må være på deltid eller arbejde på skift. Sådan føles det ihvertfald når man selv afleverer 7.30 og henter 16.15, og der nærmest ikke er nogen børn. Men især om morgenen er det bare så hyggeligt, præcis som du også oplevede 🙂

  2. Er helt enig! Min pige bliver dagligt afleveret kl. 7.00 til morgenmad i vuggeren, da vi hjemme hos os skal være på vores job kl. 8.00 – og hun har det er så hyggeligt! Der står havregrød, yoghurt, boller og frisk grønt klar til de børn, der kommer og spiser morgenmad, og det er tydeligt at børnene nyder det. Det er en lækker måde at aflever på, ved bordet, for børnene er så optaget af maden, at de dårligt nok registrerer at man går☺

  3. Enig hele vejen. Dog med tilføjelsen af at denne her mandag kan være atypisk. Mange har vinterferie her i uge 7 😊 Og afleverer nok senere. Til hverdag afleverer jeg kl 7 og der er en dejlig ro og en del børn.

  4. Hvor jeg kommer fra, er det meget normalt at arbejdet begynder kl 7, hvilket betyder at børnene ofte bliver afleveret kl 6, 30 og få først bliver hentet kl. 16.
    At have muligheden for først at aflevere kl 8 og hente kl 15 ved jeg at der er mange forældre der ville elske muligheden for, så hos os er det ikke en konkurrence, for det er der simpelthen ikke plads til for at få hverdagen til at hænge sammen.

  5. Jeg synes det først og fremmest lyder som en virkelig hyggelig morgen for både dig og dine drenge. Dejligt. Jeg tror også, at du har en pointe i forhold til konkurrencen om ikke at være den første til at bringe eller sidste til at hente – og der er vi helt enige, lad os droppe den konkurrence lige med det samme. Men jeg tror bare der ligger en del mere i det, end lige konkurrencen. Min oplevelse med institutioner er, at der er sket og sker mærkbare nedskæringer år efter år og det gør altså, at der nok er mange – mig selv inklusive – der overvejer hvordan vi bedst undgår at have børn i institution i ydertimerne og nok også lidt mere til og det tror jeg man også skal se som en forklaring. KH Dorte

    1. Præcis! Herhjemme har vi prioriteret at vores søn ikke skulle i dagpleje/vuggestue, men starte i børnehave her til marts, hvor han er 3,2 år og kommer til at have ultra-korte dage. Det har bestemt ikke været som en del af en konkurrence, men en stor beslutning at tage. Det handler alt sammen om prioriteringer – så længe børnene ikke bliver prioriteret højere fra staten af ift normeringer, vil jeg gerne undgå institutionslivet så meget som muligt og ja, selv prioritere mit barn og slippe for min egen dårlige samvittighed, uden at jeg dømmer andre for at vælge anderledes. Vores valg har også haft konsekvenser – far arbejder som rejsemontør, og trækker det tunge læs, og er tit væk 3 uger af gangen. Det er da også en pris at betale. Min pointe er vel bare, at det virker lidt absurd, at forældre skulle aflevere/hente som en konkurrence – vi gør vel alle det bedste vi kan. For vores børn. Forhåbentlig ikke for de andre forældre.

  6. Min søn bliver afleveret kl 7 og er faktisk langt fra den første i vuggestuen. Han kan slet ikke finde ud af det hvis vi spiser morgenmad hjemme. Han bliver hentet kl 16 – af en barnepige! 😳 Jeg havde den dårligste samvittighed længe, indtil det gik op for mig at min søn ikke tager skade, at det faktisk er en fordel for ham at han har en mor og far der har overskud om aftenen og i weekenden, fordi vi giver os selv lov til at realisere vores karrieredrømme også. Jeg tænker ikke at alt er så sort/Hvidt som nogen gerne vil gøre det til..

  7. Hørt! Jeg stresser så meget over om min 1-årig er for meget i vuggestuen, men for fanden, han elsker at være dernede og typisk er hans dag fra 9-16.15. Men alligevel virker det som om han er den som har den længste dag og nogen gange hvis den lige bliver 16.30 inden jeg når derned, føler jeg at man får de mest bebrejdende blikke fra pædagogerne, men det er nok mest i mit hoved 🙂

    Jeg spurgte faktisk en dag en af pædagogerne og hun sagde at næsten alle mødrene var på deltid, og med en 45 timers arbejdsuge for både min kæreste og jeg, er det svært at konkurrere med, selvom vi arbejder på skæve tider af døgnet. Så hørt! Slut med den åndssvage konkurrence, så længe man som forældre er nærværende i den tid vi er sammen 🙂

  8. Jeg er så glad for at læse det du skriver! Jeg er nødt til at aflevere 6.50 og hente 16.10 fire dage om ugen, og jeg har virkelig kæmpet med den dårlige samvittighed over det. Selvom jeg kan se og høre at børnene elsker at være i dagpleje og børnehave, og ofte ikke vil med hjem, er “man” bare så præget af den forældrekonkurrence du beskriver og også diverse eksperters råd om max 6 timer i institution. Jeg forstår ikke hvordan det kan lade sig gøre hvis man er almindelig dødelig lønmodtager, med faste arbejdstider. Jeg gør et ihærdigt forsøg på at overvinde frygten for om jeg skader mine børn og for andre forældres dømmende blikke (som nok mest eksisterer i min fantasi). Dejligt du tager emnet op 👍🏼😊

  9. Velkommen til virkeligheden.
    Jeg gir dig fuldstændig ret og man skal være stærk som forældre hvis man ikke gør som de andre. Tro mig…I know it!
    Mine børn har altid været de første og sidste i børnehaven. Det har givet dem et nært forhold til pædagogerne og en masse ekstra hygge samt opmærksomhed.
    Og ved du hvad? De har ikke taget skade….de er helt normale børn og har ikke kendt til andet…sådan har det bare været.
    Det har været hårdest som forældre at skulle undvære sine børn i alle de timer og have følelsen af misundelse i maven på de andre forældre som først afleverede ved 9 tiden. De havde overskud til at lave pæne fletninger, finde de nyeste sko og style Pompdelux tøjet i matchende farver. Og de blev hentet langt tidligere end vores og hver onsdag var det bedsteforældrene som hentede.
    Jeg så dem som luksusforældre, men vi er kommet på den anden side…..og det er sku fedt at sige pyt. Pyt til konkurrencen som vi slet ikke deltog i,men blot lod mærke til.
    Vær jer selv og hop ikke med på konkurrencevognen.

  10. Et lille pip fra det mørke Nordjylland!
    Ud af pt 20 børn i min lille integreret institution, bliver de 18 af dem (regn selv procenter ud på det) afleveret mellem 6.30 – 7.30.
    Og igen 18 af de 20, bliver hentet mellem 15.30-16.30. Jeg siger det bare 🙂 nogle børn har urimeligt lange dage på 10 timer pr dag. Det er meget for en lille purk på 11 måneder.
    Men det er det valg, barnets familie har valgt. Mange arbejder 8 timer pr dag, og har kørsel oveni. Så får børnene jo let 9 timer + pr dag.
    Hilsner fra en pædagog, der har fået børn for at være sammen med dem, uden dog at være hjemmegående! De har sædvanligvis dage på 7 timer og er heroppe priviligeret 🙂

    1. Jeg aner simpelthen ikke om dit indlæg er bebrejdende eller ikke, for os som afleverer klokken 7 og henter klokken 16. 😳 Jeg er sygeplejerskestuderende og har lige haft et halvt års praktik, hvor jeg skulle møde fra 7 til 15. Nu kunne min mand heldigvis aflevere, så bette blev afleveret klokken 7, så han kunne nå ind på uni til klokken 8 – offentlig transport tager bare længere tid. Farmand har et krævende studie, så han er ofte først hjemme klokken 17. Når klokken slår 15 havde jeg fri og skulle med selvsamme offentlige transport ned til dagplejen efter den bette. Klokken slog nu 15.30.

      Jeg bliver meget stødt af din antagelse om at folk som os har fået børn, for IKKE at være sammen med dem! 😔
      Ja, vi har selv valgt at få et kærlighedsbarn under vores studier, som selvsagt kræver en del tid, men det betyder ikke at din måde at være forælder på er mere rigtig, blot fordi du er privilegeret. Vi arbejder på højtryk for at kunne give vores datter et godt liv og en hulens masse kærlighed! ❤

  11. Jeg blev mor i en alder af 19 år – jeg er fiskehandler, så jeg møder (urimeligt) tidligt hver dag. Jeg møder kl. 07.00 og derfor bliver min nu knap 2’årige datter afleveret kl. 06.45 hver evigt eneste dag, som den første. Jeg er alene, jeg har aldrig haft andre muligheder .. Jeg følte til at starte med, at det gjorde mig til en utrolig dårlig mor, da der sommetider også kun er 1 barn tilbage i dagplejen udover min datter, når jeg henter hende.. Men efter flere måneder med dårlig samvittighed, åbnede jeg op omkring min dårlige samvittighed (grundet at jeg var under uddannelse startede min datter allerede i dagpleje i en alder af 6 måneder, hvor jeg dog kun arbejdede på deltid og dermed kunne hente tidligt) – denne bekendelse gav mig meget blandende reaktioner. Bevares, mange synes jeg er en uansvarlig ung mor … men langt de fleste synes, at det er sejt at jeg gør det jeg trods alt er nødt til, for at kunne give mit barn de bedste rammer at leve i. Jeg elsker mit arbejde og der til hører sig meget anderledes arbejdstider.. så væk med den dårlige samvittighed – du er en skide god mor og det bånd, som dine drenge kan knytte til de pædagoger er enormt meget værd i sidste ende – så jeg er sikker på, at de ingen overlast lider. Det gør min guldklump ikke – for man vil da vel for pokker altid gøre det bedst mulige for ens barn/børn. ❤️❤️

  12. Jeg tænker egentlig bare at man skal lade være med at blande sig i hvad andre gør. Og nu blander du dig lige lidt i hvad andre gør? Jeg er ligeglad med hvad du eller andre gør og hvorfor du eller andre gør det. Jeg håber og satset på at du gør hvad der er bedst for dine børn og din familie. Mine børn har korte dage. Det er noget VI som familie har valgt at prioriterer er vigtigt for os. At det er noget vi går op i. Har de så ind i mellem lange dage. Ja men det er få. Men afleverer jeg sent og henter tidligt pga andre. Nej jeg gør det for MINE BØRN og kun mine børn. Ikke for nogen andre. Måske vi bare skulle stoppe med at have så travlt med hvad andre gør og stole på at man gør sit aller bedste. At vi som forældre altid gør hvad der er bedst, om det så i den enkelte situation er bedst for en selv, bedst for børnene eller bedst for familien. Jeg tænker at man som mennesker har ret godt styr på sine prioriterer og det er heldigvis de færreste forældre der ikke kan sætte sin børn først i 90 % af tilfældene hvor man skal træffe et valgt.
    Det er nemlig også okay at tænke lidt på sig selv en gang imellem.

    Jeg forstår ikke din point. Havde du skrevet at vi skulle stoppe med at være efter hinanden og stole på at hver forældre gjorde sit bedste så var jeg med dig.

    Men nu bliver jeg sku bare lidt vred over at jeg nu åbenbart er et konkurrencemenneske og speltmor. For det ser jeg mig ikke som.

    Jeg ser mig som en mor der prøver at gøre sit bedste. Og som en mor der egentlig ikke bekymrer sig om hvad naboen gør men kun mig selv!

    1. Enig! Jeg er altså ikke sikker på at det er en eller anden eksisterende konkurrence; så meget håber jeg vitterligt ikke folk går op i, hvad andre tænker. Det må vel være id fra ens børn, familie og andre variable, at man prioriterer? Det andet er altså en kende umodent. Og i øvrigt: Nogle har slet ikke muligheden for at køre med på den konkurrence, om en sådan måtte findes. Og ja, mine børn har korte dage. Og nogle gange lidt længere dage. Men altid med udgangspunkt i, hvad det giver mening – og ikke i en eller anden konkurrence.

  13. Havde den samme oplevelse i dag. Min datter på halvandet var stået tidligere op end normalt, og så snart morgenmaden var spist, stod hun med skoene i hånden. Klar til afgang. Så hun blev afleveret klokken 8 i stedet for lidt i 9, som er normalt hos os. Og hun var så glad. Pludrede gele vejen derned, krammede ynflingspædsgogen og vinkede bestemt farvel med sådan et “Så kan du godt smutte, mor”. Jeg blev så glad over det- tænk, hvor stor en kærlighedserklæring det er til vuggeren og pædagogerne.
    Dét giver i hvert fald stof til eftertanke. Måske er det mig, der har mest brug for, at hun har korte dage. For hun elsker jo stedet, vennerne, legetøjet, legepladsen og pædagogerne. Det er sgu da priviligeret at have det sådan.

  14. Jeg får skideballe af min knægt på 8, hvis jeg henter ham for tidligt😊De har fri fra skole 14.45 enkelte dage, og så når de dårligt at komme i gang med den leg, de allerede har aftalt i skolen de skal lege når de får fri, hvis jeg allerede er der ved 15 tiden. SFO’en er også gode til at arrangere aktiviteter. Så er der fandme mere ballade hvis jeg er der for tidligt.
    Det skal siges at han bliver afleveret 06.30-06.45. Og han er altid frisk og veloplagt og knævren går uafbrudt (og resten af dagen) når jeg henter. Så jeg har sgu ikke så dårlig samvittighed. Han har også altid syntes at det var noget særligt at være en af de sidste, da han gik i børnehave, da pædagogerne altid tog en særlig legetøjskasse frem med det hemmelige legetøj😊

  15. Åh, hvor er jeg glad for at læse det her indlæg! Vi venter vores første barn, og vi ved allerede nu, at det bliver et barn, der bliver afleveret tidligt og hentet sent de fleste dage… Og jeg har egentligt altid vidst, at sådan er vores job-situation, men det er som om, at det er gået mere og mere op for mig, nu hvor jeg er gravid. Heldigvis får vi også mulighed for fridage indimellem og hente og bringe sent. Men dit indlæg har lige givet mig lidt mere ro i sindet til at blive nybagt mor (til et ønskebarn, der får to forældre med 37+ timers job)

  16. Jeg er enig i at konkurrence og dårlig samvittighed er noget skidt, som vi for alt i verden bør undgå. Hver må tage sine valg og gøre som de finder bedst og stå ved det uden at lade sig presse af andres valg og prioriteringer. Når det er sagt, så virker det som om, at du siger, at børnene nærmest har det bedre i institutionen end hjemme hos dig. Det tænker jeg ikke er rigtigt. De fleste børn er heldigvis glade for deres institution og hurra for det, ellers ville det jo være forfærdeligt at aflevere dem der, men for mig at se, er det ikke det samme som at man ikke skal forsøge at begrænse tiden i institution i det omfang, man kan. For en professionel relation mellem en pædagog og et barn er alt andet lige noget andet end kærlighedsrelationen mellem dig og dit barn.. og selv om børnene nyder at lege med de andre og måske ikke har lyst til at blive hentet lige umiddelbart, så er det altså hårdt for er barn at være social og “på” i en institution en hel dag. Vi må hver især gøre, hvad vi kan, for at børnene får ferie, pauser og fri. På den ene eller den anden måde. Det er i hvert fald min klare overbevisning. Men jeg er ikke interesseret i at slå nogen oven i hovedet med den. Bare opfordre til at man ikke blindt stoler på at barnet selv kan mærke, hvad der er godt for det på den lange bane.

  17. Min den ældste kunne slet ikke være i det lang(somm)e morgener, han hang mig om benet når han blev afleveret i børnehaven og græd og hulkede så jeg knap nok kunne gå igen. En dag da det var blevet nok, prøvede jeg at aflevere ham til morgenmad og han var den gladeste dreng! Den ro der er om morgenen var lige hvad der skulle til, og det blev vores rutine. Jeg er sygeplejerske og arbejder jo så sjovt nok også derefter (fra 7-15), så mine børn har og bliver altid afleveret som nogle af de første og hentet som nogle af de sidste på de dage hvor jeg arbejder. Og jeg har absolut ikke dårlig samvittighed! Det er der ingen der skal have!!

  18. Hørt! Især når man bor lidt udenfor byen og arbejder der. Så kan vi ikk aflevere senere end senest 7.30 🙂 udover det ELSKER min søn den stille morgen og får en bedre dag når han starter i fællesrummet 🙂 blevet bekræftet af pædagogerne. DOG ville jeg hånden på hjertet hellere have mere tid med ham, men så længe jeg ved, at han er glad for at være der, så er det ok for mig 😊 Så tak for opråbet! Børn tager ik skade af vuggestuen og være der mere end 6 timer ! 👌🏼 Tværtimod 😜

  19. Bliver faktisk overrasket over hvor sent børnenes i jeres institution afleveres 😳 Her hos os (i en mindre by i det vestjydske) afleveres rigtig mange af børnene kl. 7 og nærmest alle er afleveret kl. 8 – og de hentes mellem 14-16. Sådan er normen her, da vi skal nå på jobs der starter tidligere her og ja min mening er også, at de fleste børn ikke tager skade af disse lange dage, hvis blot man ikke kræver det store af dem efterfølgende.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven