mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – en fødsel fyldt med sorg

Det gør helt ondt i maven på mig, at læse denne fødselsberetning. Ikke så meget på grund af fødslens forløb, men på grund af alle de forfærdelige omstændigheder og noget nær verdens dummeste kommentar fra en narkoselæge. Jeg forstår virkelig godt at kvinden ikke var i stand til at klare mere smerte, da hun “kastede håndklædet i ringen” og jeg synes, både fra et jordemoderfagligt og et menneskeligt synspunkt, at hun har været super sej – også selvom fødslen ikke endte som hun havde håbet. Velkommen til en hård omgang fødselsfredag.

img_4117

Forud for beretningen, skrev kvinden således til mig:

Kære Cana

Om du kan bruge min fødselsberetning til noget ved jeg ikke, men hvor er det dog dejligt at få skrevet det ned og selv her 8 måneder senere berør det mig stadig på en måde så mine tårer løber ned af mine kinder og desværre ikke pga lykke, men sorg over endnu en gang at have fået et kejsersnit og denne gang fordi jeg ikke var stærk nok som kvinde. 

Jeg har i forvejen et barn som jeg fødte ved kejsersnit fordi han lå forkert. 3 1/2 år efter min søns fødsel bliver jeg endelig gravid igen efter 1 1/2 år kamp og til sidst med inseminering. Min mand og jeg var lykkelige og glædede os til en familieforøgelse. 


Da jeg er 8 mdr henne er min mand på forretningsrejse og et par dage efter han kom hjem opdager jeg, at han har været mig utro på denne tur. Jeg opdager det ved at han skriver med hende på Messenger og jeg kan så sidde og følge med i deres samtale hvor han skriver hvor meget han savner hende, hvor fantastisk hun er osv. 

Jeg er knust og hele min verden falder sammen. Jeg havde på ingen måde set det komme og det ødelagde al glæde ved at skulle have vores barn nr 2. Min mand fortæller hvor meget han fortryder og det var bare spændende, trunten betyder intet for ham. 

Den næste måned er ekstrem hård. Jeg kæmper med sorgen over at have mistet den mand jeg troede jeg kendte, samtidig med at være højgravid og skulle være der for vores søn. Jeg sover minimalt og græder flere timer om dagen. Er flere gange i kontakt med fødegangen omkring situationen men de beroliger mig om at min datter nok skal have det godt i maven. 

Et par dage over termin ligger jeg i sengen og kl er ca 1. Mit vand går og jeg ringer til fødegangen. Jeg får en tid næste dag kl 11, men kort tid efter kommer der slemme veer. Ca kl 7, hvor jeg ikke kan være i mig selv kører vi mod hospitalet hvor min mand og min mor er med. Det er så hårdt fordi jeg ikke har sovet i en måned og samtidig er jeg stadig så påvirket over hele situationen med min mand. 

Jeg bryder fuldstændig sammen og kan på ingen måde være i mig selv. Kl 9.00 smider jeg håndklædet i ringen og siger at jeg skal have et kejsersnit. Jeg kan ikke klare en almindelig fødsel. Efter flere overtagelsesforsøg siger personalet ok og ved 10 tiden kommer jeg ind til kejsersnit. Da narkoselæge kommer hen til mig siger hun: du må godt nok ikke være stolt af dig selv. Jeg føler mig magtesløs og nikker bare. (I dag er jeg så vred over denne kommentar, jeg kan ikke forstå hvad hun fik ud af at sige dette til mig). Kejsersnittet var forfærdeligt og glæden kom ikke da min datter kom ud. 

Jeg har siden min datters fødsel været så ked af at jeg ikke var stærk nok og at jeg endnu en gang ikke oplevede en naturlig fødsel. Jeg føler jeg er blevet snydt og føler det er pinligt når folk hører at jeg fik kejsersnit selvom jeg sagtens kunne have født selv, for jeg kan jo udemærket godt se at de ikke forstår mit valg. 

Hvad ville jeg med den her fortælling? Pas. Måske bare få det skrevet ned? Eller måske håbe på at andre kvinder har “givet op” 

Den dag i dag er jeg blevet skilt, for jeg kunne ikke komme mig over utroskabet.

Skriv din kommentar

Kommentarer (20)

  1. Kære du, sikken fortælling. Du er ikke en svag kvinde af dette valg – du valgte udfra de omstændigheder, du havde på det tidspunkt. Støtten du skulle hente styrke fra havde svigtet på den mest luskede måde – tiltro til andre og sikkert også til dig selv på et minimum. Håber du kan vende tankerne til, at du er en stærk og god mor, narkoselægen en absolut skændsel for et fag, jeg selv er en del af og børnenes far… finder ikke ord! Op med hovedet, du er stærk. Pas på dig og dine unger!

  2. Kæreste dig ♡ jeg håber at du læser med her bland de gode kommentar og finder ud af at Du er på ingen måde svag! Og der sidder kvinder ude bag skærmen der har valgt kejsersnit selvom de aldrig har prøvet at føde før eller fordi de ikke ønsker “at få ødelagt deres underliv”. Du kæmpede alt du kunne og det skal du være stolt af! Du skal være stolt af dig selv – du ved du kæmpede alt du kunne! Jeg håber lykken kommer til dig igen. Og hvem ved? Måske når du at føde på almindelig vis en dag – 3 er et dejlig antal børn ♡

    1. Michele, jeg ved, din kommentar er velment, men:
      1.) Lad være med at give ros ved samtidig at nedgøre ‘kvinder ude bag skærmen’. De støttende ord kan sagtens stå alene.
      2.) Det er også en mulighed, at vedkommende kommer til at leve et helt fint og rigt liv med to børn og ingen vaginal fødsel. Det kan sagtens lade sig gøre.

  3. Kære dig
    Hvor er det dog en trist historie at læse, dem du skulle have haft mest støtte fra, svigtede dig i det afgørende øjeblik.
    Jeg har også fået 2 kejsersnit, og jeg valgte selv det sidste til. Formentligt kunne jeg have født selv, men omstændigheder der lignede scenarier fra den store piges lange og smertefulde fødsel (som endte i akut ks) gjorde, at jeg på fødegangen smed håndklædet i ringen, hejste det hvide flag og bad om
    ks.
    Der er sikkert mange der ikke forstår, hvorfor man vælger som man gør, men for mig (og dig), var det valg nu engang det rette.
    Sender dig styrke og tro på, at det hele nok skal gå.

  4. Åh, fantastiske kvinde. Sikke en omgang. Det kan umuligt have været nemt, og det er det sikkert stadig ikke. Det er trods alt ikke længe siden. Jeg håber af hele mit hjerte, at du klarer dig nogenlunde nu, og at du ved, at skilsmissen er det helt rigtige valg, når det var det rigtigste for dig. Du spørger, hvad din beretning kan bruges til? For mig betød den, at jeg er lidt mindre bange nu. Fødsler er i sig selv en skræmmende tanke, omend jeg rigtigt gerne vil, men omkringliggende omstændigheder er ligeså skræmmende, når man er sårbar og gravid. Men du kunne alligevel. Du gennemførte din graviditet, og endda med din utro mand ved din side. Du mærkede din egen krop og bragte et barn sikkert til verden, fordi du på trods af din sorg og træthed var i stand til at mærke, at du ikke kunne vente til kl 11, og at du måske ikke havde kræfterne eller overskuddet til at få et barn sikkert til verden ved en naturlig fødsel. Det er ikke svagt – det er umådeligt stærkt og tro mod både dit eget og dit nyfødte barn velbefindende. Tak fordi du lærte mig noget i dag. En sidste ting, som er et direkte citat af smukke Nina q: “styrke er hvad du gør under omstændighederne”. Du er ikke svag, og narkoselægen kan bare klappe kaje: du har al mulig grund til at være stolt af dig selv.

  5. Jeg kender godt dine føelser.
    Jeg fødte for tidligt og så først min søn 22 timer efter jeg havde født ham. Jeg var så ulykkelig i lang tid efter. Pinlig. Skamfuld. Jeg følte mig som verdens dårligste mor.
    Jeg kunne ikke gøre for de omstændigheder.
    Det kunne du heller ikke. Du var et sted i livet- hvor det hele bare var noget lort. Og du lyttede til dig selv og din krop.
    Jeg kan nemt skrive, at du skal smide alle de negative tanker væk, men det gør jeg ikke. For det er ikke nemt. Men du skal bearbejde dem. Det tog mig rigtig lang tid, at slippe den dårlige samvittighed. Og jeg håber du kan få noget hjælp, så du kan komme videre. For du er ikke en dårlig mor eller kvinde. Du er stærk og ved hvad der er bedst for dig selv og dine børn.

  6. Du gjorde det eneste rigtige i den situation du var i. Det kunne være blevet endnu farligere hvis du var gået i panik sent i fødselsforløbet. Jeg håber at du har fået god hjælp efterfølgende og at du er kommet godt videre i dit liv. Jeg har selv oplevet upassende kommentar og jeg valgte flere måneder efter at sende et brev til afdelingen. Det kom der en god dialog ud af.

  7. Cana – hvor er den hård! Og hvor er det vigtigt at dele. Jeg håber sådan, at kvinden her læser med i kommentarfeltet.

    Så det følgende er til hende:

    Der er ingen rigtige eller forkerte fødsler. Jeg ville sådan ønske for dig, at du havde fået den støtte og omsorg, som du havde behov for og krav på undervejs i din fødsel. At du var mødt med respekt for din beslutning og at du var blevet hjulpet og havde hørt fra andre også, at du traf den rigtige beslutning for dig i netop denne situation. Jeg håber, du taler med din jordemoder, sundhedsplejerske, psykolog om forløbet. Jeg håber, du får en uforbeholden undskyldning for den grusomme og helt unødvendige kommentar. Jeg håber sådan, du engang kan finde glæde og stolthed ved at træffe et meningsfuldt og godt og svært valg ud fra din situation. Det er modigt. Du er modig. Og stærk. Og oprigtigt talt lyder du til at være en fantastisk kvinde.

    1. Meget velskrevet. Og jeg er helt enig med “østfronten”. Du er på ingen måde svag – Det er stærkt modvind du har stået i og du har været stærkere end de fleste. Klap dig selv på skulderen ❤

  8. Kære dig <3
    Du er fantastisk og sej! Det er ikke det mindste pinligt ved din beslutning og jeg håber sådan at du læser alle disse kommentar og finder fred med det.
    Jeg håber i øvrigt også at den narkoselæge har det virkelig dårligt med sig selv!
    Mange kram til dig <3

  9. Puh ha, jeg kan ikke læse historien uden selv at få tårer i øjnene.. Hvor er dine børn heldige, at de har en mor, der mærker efter og lytter til sig selv. bliv ved med det! (Og når du er mere ovenpå, kunne du jo overveje at skrive til Patientklagenævnet, for den fødselslæge er da inkompetent ud over det sædvanlige!)
    Mange tanker herfra!

  10. Kære fødende
    Tak for din fortælling. Det er modigt af dig at dele noget, der har været og tydeligvis stadig er meget svært for dog at være i. Du lyder, som om du stadig er i sorg. Over svigtet fra din eksmand og over den bristede drøm om en fødsel, som du havde haft en helt anden forventning til. Hvis fødslen er 8 mdr siden nu, så er der godt nok heller ikke gået lang tid siden hverken fødsel eller skilsmisse, og du er alene med to meget små børn. Det forestiller jeg mig er hårdt for dig. Jeg håber inderligt, at du har støtte og gode mennesker omkring dig, for det lyder som om, du har brug for plads og tid til at sørge over alt det, du har været igennem. Det håber jeg, du får. Varmt tanker fra mig – der i øvrigt har fået tre kejsersnit!

  11. synes at du er et fantastisk modigt menneske. Den narkoselæge var en klaphat. Du skal være stolt af dig selv.

  12. Vil sige tusind tak for alle jeres kommentarer. Det varmer og rør mit hjerte. Alle jeres kommentarer betyder ekstremt meget ❤

  13. Der er ingen kvinde der ikke er stærk nok, heller ikke dig. Ingen kvinde er mere eller mindre værd uanset hvordan ens barn kommer til verden. Tak for din fortælling. Dejligt du gik for din mand, han var ikke dig værdig. Kæmpe knus

  14. Kære fødende!
    Er du sikker på, at narkoselægens kommentar ikke var henvendt til din x-mand? For det burde den! Jeg håber, at du med tiden vil lære at tro på, at du gjorde det rigtige til den fødsel!

  15. Sikke en historie. Som alle de andre så syntes jeg også at det er fantastisk at du lyttede til dig selv. jeg kan forstå dig sorg, men du sørger over ikke at få en vaginal fødsel, men ingen ved hvordan denne ville ha forløbet. Det havde måske ikke været det “perfekte” fødsel, nå du var så udmattet, fysisk og psykisk. Du gjorde det eneste rigtig du traf en beslutning…lige det hvor det var nødvendigt oh hvor det tydelig kunne mærke hvad var rigtig for dig og din baby. FLOT!! Jeg er flov over at narkose lægen kan sige sådan til dig…det er uanstændig og flabet. Det siger dog mere om vedkommende selv og det er totalt uberettet.
    Jeg er fuld af beundring over din ærlighed og styrke. Al det bedste til dig og din lille familie.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven