mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Du skuffer mig…

img_4791

Egentlig burde jeg måske tage det et kompliment, når jeg får at vide, at en læser er skuffet over mig, for det må i så fald betyde, at vedkommende har højere tanker om mig, end jeg selv har, tænker jeg.

Alligevel føles det ikke helt sådan. Det føles mere som en uventet mavepuster; i hvert fald når det kommer til den kommentar jeg fik til mit indlæg i går, hvor jeg blev skudt i skoene, at det da også var for dårligt, at jeg gerne ville have et nyt køkken, når nu verden har mere brug for mine penge. Eller altså, det var i hvert fald sådan jeg læste kommentaren.

Heldigvis var der et par søde damer, som var hurtigt på pletten og tog mig i forsvar – kæmpe tak til jer – men alligevel får jeg lyst til at knytte en kommentar.

For han jo på sin vis ret, ham kommentatoren. Altså, hvis man lige ser bort fra, at han tydeligvis har misset at jeg rent faktisk deltog så aktivt som overhovedet muligt til DRs store indsamlingsshow i lørdags.

Han har formentlig ret i, at det ville være bedre for menneskeheden, hvis jeg ikke var en forfængelig gås, som går op i farven på mine køkkenlåger og revnerne i bordpladen, hvis det modsatte ville betyde, at jeg i stedet var lavet af lutter næstekærlighed og ønsket om at give alt jeg har. Men for fanden, sådan hænger det jo ikke sammen.

Jeg er ingen Mother Theresa og selvom jeg da gerne ville se mig selv som en frelserinde, så er faktum bare, at jeg altså – som de fleste andre, vil jeg tro – sætter mig selv og min familie i første række. Det er her jeg føler det helt store ansvar. Dermed selvfølgelig ikke sagt at jeg er ligeglad med hvad der sker ude i verden og jeg tror faktisk også godt, at man kan kombinere de to – præcis som jeg føler jeg gør.

I januar trak jeg en uge ud af min kalender – både i forhold til familie, venner og arbejde – og tog til Nepal for at sætte fokus på den massive fattigdom og de alvorlige problematikker mange tusinde mennesker lever i dernede, ovenpå det voldsomme jordskælv i 2015. Sidenhen har jeg skrevet adskillige blogindlæg om selvsamme – både fordi det har været rart for mig at komme ud med mine tanker, men selvfølgelig også i håbet om, at mine fortællinger måske kunne ramme ét eller andet i nogle af jer, som måske kunne få lyst til også at gøre en forskel. Med en 50’er ekstra i indsmalingsbøssen, med jeres tid eller noget helt tredje. Bare noget. Slutteligt – hvis vi nu bare tænker på Danmarks Indsamling, som så vidt jeg kan forstå lå til grund for den negative kommentar – sad jeg i et larmende studie og snakkede i telefon og modtog donationer i fem stive timer, kun afbrudt af en enkelt 5-minutters tissepause. Det hele naturligvis uden at få så meget som en rød reje for det.


Læs om de mest specielle opkald jeg modtog under Danmarks Indsamling HER


Samtidig, hvis jeg må være så fri, har Thomas og jeg i løbet af det seneste års tid faktisk doneret mere end 50.000 kroner til velgørende projekter rundt om i verden, blandt andet igennem salget af Cana’s Album, så med mindre der kunne være noget at indvende mod dét, så vil jeg faktisk gerne påstå, at der ikke er noget at være skuffet over, ved min indsats. Faktisk er jeg nærmest stolt over hvor meget jeg både har fået mulighed for og været i stand til at hjælpe ude i verden, samtidig med at jeg har passet min lille familie – og mit køkken, som snart skal renoveres.

Skriv din kommentar

Kommentarer (37)

  1. Jeg glæder mig til at se billeder af jeres nye køkken. Synes du laver fantastisk job her hjemme og ud i verden.
    Man kan ikke gøre alle tilfredse, fortsæt med at skrive om dit liv som det ER, de andre kan vælge om de vil følge med.
    Tænker lidt, mon det er sådan en naturmenneske dom har skrevet kommentar i går, som kun spiser øko og vil jorden den bedste. Men kører i bil, fordi det passer deres dagligdag.
    Nogle er bare gode til at pege fingre.

  2. “Man skal høre (læse) mange dumme ting før ørene falder af” – det er vist vigtigt at huske sig selv på i ny og næ.

    Cana, kort sagt… Du gør det ski’ godt! For din familie, dine venner, din verden og vores verden 🙂

    De venligste hilsner
    Mette Gregersen //

  3. Hej Cana!
    Jeg så godt den kommentar – og hvor blev jeg sur over den! Når man kritiserer et andet menneske så groft (og endda på denne persons egen private blog), så er det mindste man kan gøre da at sikre sig at man har ret?! Der skulle jo da ikke mange sekunders søgning på din blog til for at se hvor meget du faktisk gør for og bekymrer dig om, at der er andre mennesker i verden der er dårligere stillet end os her i dk.
    Jeg læser ikke altid dine indlæg, da jeg ikke altid finder dem relevante, og hvis den sure kommentator ikke gider læse om at du gerne vil have nyt køkken – så kunne han jo gøre ligesådan. Det fremgik jo tydeligt af overskriften at det var dét det handlede om 🙂
    Heldigvis er det ikke andres kommentarer på de sociale medier der definerer os, og mange sure kommentatorer burde feje for deres egen dør først! Og man kan altså ikke gå og have dårlig samvittighed over for klodens fattige konstant – det er altså helt okay at sætte sin familie først, og ønske sig et nyt køkken når det trænger 🙂

    Thumbs up herfra og held og lykke med det nye køkken 🙂

  4. Der vil altid være trolls derude som sidder og er vred på hele verden. Glæd dig over dit køb af nyt køkken som er med til at skabe arbejdspladser så der kommer skat og moms i kassen som er med til at hjælpe både mennesker i ind og udland.

  5. Cana det eneste jeg kan sige er: TAK for dig … <3
    Jeg elsker at sidde at læse din blog og nu hvor jeg sidder og er gravid er din jordemoder onsdag fantastisk <3 Gid du kunne tage imod mit barn syntes du er intet mindre end fantastisk og ENDELIG kom med billeder af dit nye lækre køkken <3

  6. Misundelse er en grim ting, eller hvad man nu siger…du må leve med sure kommentarer indimellem, det tror jeg desværre ikke er til at komme udenom! I øvrigt så tjerner I jo selv de penge I skal have nyt køkken for og hvad vi så bruger vores løn på er vel ligegyldigt for andre!
    Næste kærlighed er i øvrigt også meget mere end penge, det er altså at have øje for dem der har brug for ens hjælp, både på afstand og i ens nære miljø, det tænker jeg at du har, ligegyldigt hvilket køkken du har! Så glæd dig bare over at I skal have nyt 🙂

  7. Jeg tænker, at det er meget sigende at han har behov for at kommentere hvad han synes du skal gøre med sine penge. Han burde starte med sig selv 🙂

  8. Folk er skisme da også så smålige en gang imellem. Det er jo lidt som at sige til sine børn at de skal spise op fordi der er sultne børn i Afrika. De sultne børn får jo ikke mere mad af den grund, og de sultne børn får da hverken mere eller mindre mad pga dit køkken 😄😄

  9. Folk er utrolige!
    Jeg ved ikke om du vil svare på det, og det er også helt OK! Jeg læser lidt dit indlæg som om at din rejse foregår ulønnet (går dog ud fra at du da forhåbentlig ingen omkostninger har ved turen, du skaber jo en masse reklame!). Får du ingen løn for turen og de efterfølgende blogindlæg? Hvis det er tilfældet så synes jeg at I som bloggere ville være i jeres gode ret til at reklamere for at det foregår ulønnet – det er altså en ret stor indsats fra jeres side.

    1. Normalt vil jeg egentlig helst ikke tale om hverken min løn eller mine samarbejdsaftaler generelt, men i dette tilfælde er det fuldstændigt rigtigt forstået, at jeg ikke har fået betaling for noget som helst. Jeg har investeret tid og blogindlæg, fordi jeg synes det er en smaddervigtig sag, som jeg naturligvis gerne vil bidrage til, nu hvor jeg har fået muligheden 🙂 Om andre bloggere har fået betaling for lignende, skal jeg ikke kunne svare på 🙂

      1. Tak for dit svar Cana!
        Jeg synes det er en meget stor indsats du yder i sådan en sag. Jeg kan huske en Blogger der fortalte at sponsorere velgørenhedsindlæg faktisk kunne påvirke jeres indtægt negativt fordi at det faktisk mindskede antallet af betalte indlæg fra jeres side, da vi som læsere stadig opfattede alt under en kam.
        Jeg synes det er ærgerligt hvis I skal forsvare alting – men jeg synes sagtens at du kan reklamere mere med hvor stor en indsats du yder i sådan en sag😊

  10. Man kan kun redde verden hvis man starter med sig selv.

    Hvad hjælper det at hjælpe alle andre hvis ens egene rammer render med at forfalde?

    Stort tillykke med dit nye køkken. (Og revner i køkkenborde er nogen forfærdentlige bakterie samlere)

  11. Nogle mennesker ( som oftest de bag deres beskyttende computerskærm) SKAL bare kritisere, nedgøre, moppe.. disse mennesker kalder jeg små sårede og ødelagte sjæle. Lad dem ikke pille dog ned.
    Du har absolut intet, at skulle til ansvar for mht denne nedladende kommentar.

    Luk øjnene og be for, at nogen vil tage sig af denne stakkel 😃

    Knus og forhelvede hvor gør i det godt.
    Knus fra mig der lige har købt en lækker vinter jakke til 5800 kr på trods af, at jeg har masser i skabet 😉

    1. Waaaaauw – det må være en virkeligt flot jakke! Lægger du ikke et link ind, så jeg jeg se den?

  12. Åh vi er ved at blive et samfund, hvor vi, hvis vi da har frækheden at ønske noget for os selv. Hvis vi er syge så lyder parolen ofte “der er altså nogen der har det meget værre”, eller hvis teenageren ikke lige gider væltet køleskab til aftensmad, så får de ofte at vide “at der er børn i Afrika som sulter, prøv engang at forestille dig hvor glade DE ville være over middagsudvalget her til aften”.. og JEEEZ jeg bliver træt. Ja folk sulter, nogle bor på gaden og har ikke den luxus at vælge nyt køkken, andre skås med modbydelige sygdomme..

    Men derfor er det JEG føler, det JEG mærker, det JEG oplever og tror på ikke mindre vigtigt eller rigtigt! Har jeg 39 i feber, så har jeg det virkelig skidt! Det er måske ikke fordi jeg har fået kemo eller anden behandling, men JEG har stadig f***ing FEBER!

    Hvis man sørger for at hjælpe hvor og når man kan, så kan man ikke gøre mere.

    Jeg støtter et par socioøkonomiske foreninger, som gør meget godt både i DK, men ogs i f.eks. Ghana, samt donerer jeg penge så hunde der lever under kummerlige kår i Rumænien, får net hjem i Europa.

    PS: Jeg har et nyt køkken! ❤

  13. Hej så er jeg også en gås… nyder nemlig at køre i min nyindkøbte bil 🙂 og se mine nyindkøbte blomster i mit hjem ❤
    Gad vide om ham kommentatoren har sørget for andre eller om han nyder sit varme hjem bag skærmen…. føj
    Livet har facetter og at du har overskud til at gøre noget for andre, kan jeg kun glæde mig over, uanset beløbet…
    glæder mig til at se dit nye køkken 🙂

  14. Jeg er altså også vildt glad for min bil, selvom jeg sagtens ku’ tage bus/tog. Sig fuck til alle de der internet-trolde, som kun lukker had ud. Selvfølgelig må man ønske sig og glæde sig over materielle ting. Alting med måde. Til alle jer hadere bag jeres små skærme, : få jer er liv!!!!!?

  15. Kære Carna
    Kæmpe respekt for det du og Thomas gør! Hvor er det ærgerligt at sådan en “abe” kan være skuffet over dit nye køkken – hvad gør han selv?
    Argh kan blive så rasende over at du er nødt til at forsvare hvad du gør (kan godt forstå at du gør det – ville jeg nok også selv have gjort ) Men i denne situation ville jeg sige det er DIG der skal være skuffet over en læser og ikke omvendt!
    Knus og god karma din vej!

  16. Jeg synes det er smukt at hjælpe andre-hvilket du i den grad OGSÅ gør ved at sikre, at andre har arbejde når du bestiller et nyt køkken!! Vi skal hjælpe ude i verden, men det kan vi først hvis vi har noget at bidrage med! Så nyd du (velfortjent) dit kommende nye køkken og tanken om, at en håndværker eller 2 har arbejde og dermed kan sørge for egen familie, men også have råd til at bidrage til forskellige hjælpeorganisationer!! 😊😍

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven