mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Seks smarte sager til vintergarderoben

Det lader sør’me til at vinteren endelig er kommet – sådan føltes det i hvert fald, da jeg i går cyklede hjem fra kontoret, imens luften blev hvirvlet fuld af millioner af verdens mindste snefnug, alt imens jeg havde efterladt både hue og halstørklæde derhjemme. Derfor tog jeg i aftes et kig på nogle af de sager jeg gerne ville iklæde mig de kommende dage. Hvis altså ikke lige det var fordi jeg skulle til Nepal, hvor der godt nok er (mindst) ligeså koldt som herhjemme, men hvor jeg måske tænker, at mit outfit skal være mere afdæmpet og praktisk end smart, når jeg render rundt blandt ødelagte huse og besøger hungrende familier. Uanset hvad, synes jeg det er nogle vældigt fine sager – og de dyre af dem, har jeg endda fundet på tilbud, så de rent faktisk er til at komme i nærheden af, uden at man skal ud og grave efter guld i baghaven først.

vinterneeds reklamelinks

Blusen er en strik fra Mint&berry og okay, den er måske ikke den varmeste sweater i bunken, men den er eddermamer fin. Både til jeans og til nederdel (og tykke strømpebukser!) Den koster 349.- HER

Mit elskede gamle tørklæde, som jeg fik af Thomas for temmeligt mange år siden, er måske den beklædningsgenstand jeg har, som bliver efterspurgt mest, men desværre ved jeg ikke hvor det er fra – eller rettere, jeg vidste det ikke, for da der forleden var én der spurgte om ikke det var det I kan se på billedet ovenfor, tror jeg sgu den var der. Jeg tror simpelthen tørklædet her er magen til mit. Det er fra Black Lily og koster 600.- HER. Hvis prisen er lidt for pebret for et tørklæde, fald jeg forleden i en butik over dette som også ligner meget godt og som kun koster 159.-

Huen, som kan være svær at se på en lille mobilskærm, er simpelthen så fin. Den er lidt 30’er inspireret og jeg elsker det! Den er fra Only og er lige nu nedsat til 79.- HER

Vi kan ikke komme udenom denne vanvittigt smukke lyserøde frakke fra Day Birger et Mikkelsen. Den smelter mit hjerte og hvor ville jeg dog ønske, at jeg bare manglede en frakke bare en lille smule, så jeg kunne slippe afsted med at købe den, med samvittigheden nogenlunde i orden. Den er – vist kun i dag – nedsat med 50% HER

Sammen med frakken, et par jeans og en god taske, ville støvlerne fra Billi Bi være helt perfekte. Måske ikke til sneglatte fortove, men mon ikke også vi kommer til at gå bare nogenlunde fri for den slags det meste af vinteren? De er i hvert fald røvpæne og de er lige nu også nedsat med 50% til 749.- HER

Det fungerer bare sjældent rigtigt godt med en lille fiks taske om vinteren, synes jeg. Jeg har altid brug for at have en taske at proppe huer, handsker og en paraply (vi er vel i Danmark, hvor vinteren primært består af +1 grader og regnvejr) i og denne fra Day Birger et Mikkelsen er et godt bud. Den er lige nu nedsat til 239.- HER

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven