mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Dubai med børn – anbefalinger til rejsen

img_4325 reklamelinks

Dubai kan være et fantastisk feriemål – også når man har børn. Der er kun tre timers tidsforskel, flyveturen tager kun 6-7 timer, der varmt året rundt og så er der utroligt trygt at være.

Det er allerede fem dage siden vi er kommet hjem fra Dubai og jeg har efterhånden fået nogenlunde styr på nogle af alle de mange ting jeg gerne vil anbefale til alle jer, som kunne overveje at rejse dertil. Fordi vores tur selvklart var en familieferie, er mine oplevelser og anbefalinger naturligvis prægede af, at de er meget børnevenlige, men dermed altså ikke uegnede for voksne uden børn. Overhovedet ikke.

Transporten

Vi planlagde selv vores rejse med fly+hotel og transfer fra lufthavnen ved ankomst uden problemer, men hvis man er mere til traditionel charter, er jeg sikker på, at der findes masser af rejsebureauer som er eksperter i at arrangere ture til Dubai også.

For ikke at risikere at snyde os selv, gik vi ind HER for at finde de billigste flybilletter ud fra kravet om, at vores fly skulle være direkte.

Vi endte med at flyve med Emirates, som får mine varmeste anbefalinger. Det er virkelig et lækkert flyselskab at rejse med. Maden var udmærket, deres online-entertainment var fin og der var rigtig god plads i sæderne – også selvom man har børn, som ynder at kravle lidt rundt, både oppe og nede 🙂

Ved ankomsten havde vi booket transfer HER og det fungerede virkelig upåklageligt!

Hotellet

Vi boede på dette hotel og jeg kan simpelthen kun give det mine allervarmeste anbefalinger. Det virker måske en lille smule dyrt, men i forhold til standarden, synes jeg det er enormt billigt, faktisk. På siden står der at der er to swimmingpools, men det passer altså ikke. Der er flere og de er allesammen indhegnede hver for sig, som er vanvittigt snedigt, hvis man har børn der endnu ikke kan svømme, så man ikke konstant skal være bekymrede for om de nu falder i den dybe ende af poolen. Der er nemlig – blandt flere andre – to pools, som er helt perfekte, hvis man som jeg, har små børn, der endnu ikke helt kan svømme, fordi de ikke er andet end 30-60 centimeter dybe. Den lave af dem er endda bygget med inspiration fra en strand, således der er skråninger som en vandkant, som er beklædt med sand, som børnene kan lege i. Det var helt genialt! Samtidig er der liggestole til de voksne, hvorfra man naturligvis kan bestille diverse drikkevarer og lette retter, imens børnene leger. G.E.N.I.A.L.T.

På hotellet var der også adskillige restauranter og barer, ligesom der også er privat strand, hvor man altså kan lave samme mad-og-drikke-trick, som ved poolen og alle steder man kommer er medarbejderne simpelthen så søde og imødekommende overfor både børn og voksne, at der vitterligt ikke er en finger at sætte på det. Udover priserne, som er at sammenligne med de danske.

Til gengæld er hotelværelserne indrettet som lejligheder. Vi boede i en lejlighed på omtrent 70 m2 vil jeg tro, med samtalekøkken, spiseplads, stue/børneværelse, soveværelse, kæmpe badeværelse, walk-in-closet og balkon, hvor vi hver eneste morgen spiste vores egen morgenmad, som vi havde købt i hotellets minimarked og et par aftener lavede vi også mad på hotellet, når børnene var for trætte til restaurant. Igen, helt genialt!


Se det kæmpestore badeværelse HER


Som prikken over i’et er der på hotellet en prisvindende indendørs spa-afdeling med masser af behandlingsmuligheder, samtidig er der mulighed for både manicure, massage og barbering (for mændene) udendørs og helt ned til vandet med udsigt ind til Down Town Dubai.

Temperaturen

Temperaturen dernede lå lige omkring de 25 rader om dagen og 15-20 grader om natten og det var rigtigt lækkert. Vi snakkede med en taxachauffør som sagde, at turister i Dubai typisk elskede temperaturerne fra september-april og at det altså i sommermånederne simpelthen var for varmt, men det er naturligvis en smagssag og jeg har altså aldrig selv mærket hvordan varmen er dernede om sommeren, når den rammer både 40 og 50 grader.

Tidsforskellen

Inden vi rejste afsted havde vi egentlig forventet at vi skulle bøvle lidt med noget jetlag især for børnenes vedkommende, men fordi vi ikke var begrænsede af en morgenmadsbuffet, så blev vi faktisk bare i “det danske døgn” og børnene kom således i seng omkring kl 22 i Dubai, som svarede til kl 19 herhjemme. Til gengæld stod vi så allesammen først op klokken 11 næste formiddag 🙂 For Thomas og jeg føltes det enormt lækkert, ungt og tilnærmelsesvist rebelsk at sidde ude på balkonen indtil klokken 2-3 stykker om natten – men altså, dansk tid var det jo kun indtil midnat og vi fik stadig masser af søvn!

Den samlede vurdering

Det var simpelthen så overdrevet godt og jeg vil anbefale det til alle, som trænger til afslapning, ro, luksus og de bedste vilkår for god tid sammen med familien at tage til Dubai – i hvert fald her i vinterhalvåret.

Læs også indlægget med mine bedste anbefalinger til oplevelser i Dubai med børn, som I finder HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Vi har I Dubai i sommers – og det var altså for varmt.. Vi var nærmest kun ude for at gå i poolen og man kunne kun være på stranden en halv time når man som os havde en trold på halvandet med.. har også været der i februar hvor jeg synes det ikke helt var varmt nok – f.eks. til at bade i havet – men det er jo en smagssag
    Oktober er det perfekte tidspunkt ♡

    1. Oktober og Dubai lyder også som e god kombination. Jeg syntes dog slet ikke at havet var for koldt her i januar. Vandet var lige omkring 21 grader, som jeg synes er helt fint 🙂 Men ja, det er naturligvis en smagssag.

  2. Åh vi skal på ferie til marts og er ved at overtale manden til at turen skal gå til Dubai. Måske jeg lige skulle sende ham forbi siden her😊

    Tina / Hausfrauiberlin.blogspot.dk

  3. Glæder mig simpelthen så meget til, at vi smutter til Dubai i næste uge! Jeg har hørt, at man skal være lidt opmærksom på hvad tøj man har på, fx at man skal sørge for at have tøj der går ned over knæene og dækker skuldrene i offentligheden. Vil du sige, at de er meget strikse med det eller at man godt kan være afslappet omkring det og pakke kufferten uden bekymringer?

    1. Jeg oplevede ikke at det var så strikst, men altså, når vi ikke var ved pool eller strand gik jeg rimeligt tækkeligt klædt, så jeg har ikke gjort mine egne erfaringer 🙂 Jeg så dog af og til nogen i lårkort, så det tror jeg sagtens du kan, hvis du har det bedst med det 🙂

  4. Jeg har været i Dubai 2 gange tidligere. Første gang en mellemlanding med 2 dages ophold på Fraiser Suit hotel. Anden gang var i november måned 2017 hvor min kæreste friede til mig – her boede vi på Fairmont the Palm – og der var fantastisk.
    Vi elsker Dubai og har derfor besluttet os for at vores bryllupsrejsen skal være til Dubai.
    Vi er meget i tvivl om hvorvidt vi skal bo på Sofitel Dubai The Palm Resort & SPA eller The Ritz Carlton på Marinaen.

    Jeg er glad for at jeg har læst din blog. Synes du ikke det var besværligt mht. transport da I skulle på oplevelsesture de forskellige steder i Dubai? Det er det eneste som gør at jeg måske hælder lidt mere til vi skal bo på Ritz Carlton.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven