mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Manglende koncentration, date og heksejagt

img_3642 annonce

Det var endnu engang med opknappede bukser og en dunk ud over det sædvanlige, at jeg i aftes faldt i søvn på sofaen, ganske kort efter at have puttet børn. Thomas og jeg havde egentlig aftalt at se dokumentaren om Amy Winehouse, som man kan streame på dr.dk lige nu, men min koncentration rakte ingenlunde til det, ovenpå en dag, hvor jeg havde været på en date, som helt klart tenderer til en knivskarp rangering indenfor top 5 over gode dates i 2016. I anledning af juleferien, havde jeg nemlig inviteret Jens og min store niece, som har tilbragt de seneste par dage hos os, med på frokost og i biffen. Frokosten indtog vi på Jensen’s Bøfhus lige overfor Palads og fordi vi var smadderhurtigt færdige med at spise, nåede vi at slentre en tur igennem Tivoli, inden vi stak i købmanden efter snolder og i biffen for at se SYNG, som var fuldstændigt fantastisk! Jeg tog mig selv i både at græde over en genert elefant og en gorilla i læderjakke og hvis man kan dét, så må der være noget om snakken. Begge børnene, som er henholdsvist 5 og 11 år, elskede den og hvis bare man kan holde ud at éns 5-årige efterfølgende (bland en masse andet) render rundt og synger “Oh my God – look at her butt” så er den virkelig anbefalelsesværdig.

Noget andet – i en lidt anden genre – der er anbefalelsesværdigt, som måske i endnu højere grad end den gode date var årsag til min manglende koncentration i aftes, er online spillet “Widow Hunt“. Og altså, inden I i jeres stille sind konkluderer, at det nu rabler totalt for fru Buttenschøn, så læs lige videre et minut mere.

skaermbillede-2016-12-28-kl-21-16-18

Jeg ved selvfølgelig ikke om det er en glidebane jeg er kommet ud på, siden jeg var i biffen og se Star Wars, eller hvad pokker det er, men faktum er altså, at jeg endnu engang har fundet mig selv nyde noget, som ellers ligger nogenlunde lige så langt fra min selvopfattelse, som neongrønne bukser og knæklys i munden gør fra min tøjstil, med det her nye spil.

Det hele kommer sig af, at jeg forleden, på et meget heldigt tidspunkt, blev spurgt om ikke jeg ville tjekke spillet ud. Normalt ville jeg ikke engang have brugt tid på andet end at afslå forespørgslen i en hurtig vending, fordi dén slags gamerhalløj altså slet ikke er mig, men fordi jeg læste mailen et sted imellem Odense og Fredericia, da vi kørte til Sønderjylland i julen, hvor Jens og Peter sov sødt på bagsædet, kunne jeg lige så godt slå et par minutter ihjel med det. Et par minutter, som altså lynhurtigt blev til en lille halv times virkeligt god underholdning OG en chance for at vinde en rejse oven i hatten.

Widow Hunt” er som sagt et online spil, udviklet af Ford, som handler om, at man skal bevæge sig rundt i gaderne i forskellige storbyer verden over, for at finde “The Widow” som altså lyder mere uhyggelig end hun ser ud. Det er bare en tvær dame, klædt i sort lang kjole, som pludselig popper op på skærmen, når man er indenfor en radius af 15 meter fra hende i sin vandring igennem de mange gader, som I kan se på billedet ovenfor, hvor jeg fangede hende ved vandet i San Fransisco. Spillet får mig til at føle mig sådan en lille smule detektivagtig, når jeg lister mig igennem gaderne og de mange mennesker omkring mig og selvom jeg stadig synes det er lidt skørt med den der sortklædte dame, så er det altså ret skægt.

I sin enkelhed er der tre baner i hvert spil, som man skal gennemføre på tid, således det højest tager 15 minutter at gennemføre et spil, hvis man ikke kvajer sig undervejs, selvfølgelig 😉 Og for hver gang man gennemfører, får man altså et lod i puljen i den førnævnte konkurrence. Det er smadderhyggeligt, en lille smule svært og helt klart worth a try, hvis man lige har et kvarter til overs til enten det ene eller det andet. I kan komme direkte til spillet lige HER – det kræver ikke andet end en internetopkobling af den ene eller den anden art.

Så ja, jeg har simpelthen lige skrevet et indlæg med en anbefaling om at tjekke et online spil ud – noget jeg altså ellers aldrig havde troet om mig selv, men ikke desto mindre så mener jeg det. Det er hyggeligt. Ligesom frokost og en tur i biffen også er det – bare på en helt anden måde.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Cana, jeg er vild med at du tør skrive om noget som det her! Det er så dejligt befriende, når det hele ikke skal handle om det rigtige tøj og de pæneste lamper, som man ellers oplever på rigtigt mange blogs. Det her gør, at jeg kan mærke at du er “rigtig” og at du ikke er flov over din personlighed og de referencer der måske ikke er de mest polerede. Selvom jeg (heller ikke) er en gamer-type, vil jeg halt klart prøve spillet, som jeg synes lyder sjovt. Og hvem vil ikke gerne vinde en rejse 😀

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven