mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jordemoderonsdag: Hvis dog bare man kunne råbe nogen op

travlejordemoedre

Det har endnu engang fået lov til at fylde mediebilledet, hvor travlt der er på de danske fødeafdelinger; denne gang fordi ledende overlæge Morten Hedegaard er fratrådt sin stilling i protest, med begrundelsen, at de økonomiske rammer han har skulle arbejde under, er blevet for stramme. Der er slet og ret blevet sparet for meget.

Og gudskelov har han sagt op, den ledende overlæge, som er højt respekteret både i sundhedssektoren og i det resterende samfund. En mand, som andre lytter til.

Gudskelov gjorde han det, for det var åbenbart hvad der skulle til, før nogen gad lytte.

Selvom der på nogle fødeafdelinger er helt op imod 25% af alle jordemødre, som har sagt op i løbet af de første 10 måneder af 2016, har man – i hvert fald fra mediebilledets og politikernes side – ikke set noget problem. Overhovedet.

Sætninger som “vi har travlt, men det går meget godt” og “de fødende kan trygt komme til os” har man gentagne gange, så sent som for et par dage siden i en artikel i Ugeskriftet for Læger, hørt og set diverse ledende jordemødre og læger udtale, til trods for at jordemødrene, typisk allerede ganske få år inde i deres arbejdsliv, er løbet skrigende – eller i hvert fald grædende – bort. Et par stykker fordi de ikke kunne klare presset, men langt de fleste fordi de ikke ville.


Jordemødrene ville ikke gå på kompromis med den faglighed de vægtede så højt; de ville ikke gå på kompromis med den omsorg de så gerne ville yde og de ville ikke gå på kompromis med deres helbred, som er noget af dét der står på spil, hvis man arbejder som jordemoder på en fødegang i her i Danmark.

Jeg ville ikke.


Det kan være svært – formentlig både for den almene befolkning og politikerne – at forstå, hvad det egentlig er der foregår på de danske fødegange, hvor der i løbet af de senere år faktisk er kommet flere jordemødre til pr. fødende, imens der samtidig bliver råbt højt om uholdbar travlhed og en udmattet personalegruppe. Men hvad er det så? Er det bare jordemødrene der er forkælede og som har helt absurde forestillinger om hvad det gode jordemoderarbejde er, i forhold til at hjælpe kvinden (og manden) til en god fødselsoplevelse? Jeg tror det ikke.

Jeg tror at det i høj grad handler om noget helt, helt andet, som i løbet af de seneste år, er løbet løbsk og som – i hvert fald set med mine øjne – er blevet en ond spiral.

Det handler om, at der – formentlig på grund af travlhed – konstant bliver lavet nye tiltag for at forhindre, at en ukompliceret graviditet skulle ende ud med at blive kompliceret. De ukomplicerede graviditeter bliver medikaliseret, ja nærmest sygeliggjort, i håbet om, at de ikke skal blive komplicerede. Som et eksempel, som noget af dét der kræver enorme ressourcer og trætte jordemoderhænder, tilbyder man alle kvinder igangsættelse allerede før de er gået over tid, som altså per definition først er fra to uger efter terminsdatoen, i håbet om at de ikke kommer til at gå over termin. Og det endda uden at have læge- eller jordemoderfagligt belæg – eller såkaldt evidens – for det.

Man – under hvilket blandt andre førnævnte Morten Hedegaard hører under – har bare besluttet at gøre det; for at være på den sikre side, uden at vide hvilken side der rent faktisk er den sikre at stå på.

De svagt indikerede igangsættelser står naturligvis ikke alene, men bakkes op af en række andre tiltag, som – i hvert fald for mig, som jordemoder, at se – er unødig intervenering i den ukomplicerede graviditet, som alle er med til at bruge af de ressourcer, som tydeligvis er for nedadgående.

Måske er alle de medicinske tiltag “bare” for både at gå med livrem og seler; måske er de fordi man kan se, at der i forvejen er så travlt, at man risikerer at jordemødrene (og lægerne) ikke har tid til dem, der reelt bliver komplicerede eller måske er det simpelthen bare fordi afdelingen bliver tilført flere penge, des flere indgreb man udfører.

Her går det godt” siger de i direktionen, imens pengene strømmer ind og medarbejderne, arbejdsglæden, det gode menneskearbejde og de gode fødselsoplevelse fosser ud.

Der er noget helt, helt galt og vi er nødt til at få de ukomplicerede fødsler tilbage til jordemødrene hvor de hører til. Jordemødrene er specialister i den ukomplicerede graviditet og fødsel, hvorimod lægerne er specialister i den komplicerede og jeg tror faktisk at man ville gøre klogt i, at få gjort opdelingen lidt skarpere som den var engang, så det ukomplicerede ikke bliver gjort unødigt kompliceret. Samtidigt er jordemodertimerne væsentligt billigere end lægetimerne og hvis man nu – rent hypotetisk – fik pillet lægerne og deres arbejdstimer væk fra alle de ukomplicerede graviditeter og tilbage til udelukkende at lede de komplicerede fødsler, hvor deres spidskompetencer ligger, tror jeg at man ville se en kæmpe forskel.

Dét ville give både bedre og billigere fødsler – for ikke at tale om gladere medarbejdere, som forhåbentligt igen kunne få tid til deres kerneydelse; at få mor og barn godt, omsorgsfuldt og sikkert igennem graviditet og fødsel.

Vi skylder vi hinanden og især alle de kvinder, som fremadrettet skal føde på de danske fødegange, at gøre det bedre og for fanden, hvor ville jeg ønske, at man kunne råbe nogen op, som kunne gøre ét eller andet ved det.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Amen!
    Alt i dette indlæg er så spot-on!

    Jeg er førstegangsfødende med termin til februar og har af to omgange været utilsigtet forbi Hvidovre fødemodtagelse.
    På trods af enorm travlhed blev jeg mødt af professionelle, søde og nærværende jordemødre begge gange.
    Den ene af gangene havde den pågældende jordemoder som gik og passede på mig og min ufødte søn allerede arbejdet halvanden time over grundet travlhed (og hun havde vagt igen dagen efter).
    Det er fandme et fag som burde have fast fredagskage og en klækkelig lønforhøjelse!

    Tak for at råbe op på jordemødrenes vegne – det burde flere gøre!

  2. Hvor du rammer godt! Jeg er andengangs, og grundet en ukompliceret men meget meget lang fødsel første gang var jeg bekymret for at føde igen. Derfor foreslog jordemoder en fødselsplan hvor vi lavede nogen klare aftaler om fødselen, særligt om ve-stimulerende drop da det er det jeg frygter allermest. den jordemoder jeg snakkede til fødselsplanlægning om spurgte som det første, om var om det kunne hjælpe på min bekymring at blive sat igang på terminsdag. Jeg sagde naturligvis stort nej, min bekymring har jo aldrig gået på at gå over tid. Med min datter gik jeg 13 dage over tid, træls men hun var jo ikke klar før åbenbart! Men hvorfor tilbyde i gangsættelse til en anden gangsfødene med en ukompliceret graviditet!! Total skørt! Ideen bag fødselsplan var god, vi fik lagt en plan som jeg er glad for. Men har længe undret mig over tilbuddet om igangsættelse.

  3. Jeg har ingen børn og jeg er heller ikke gravid.
    Og lige nu er jeg da godt nok i tvivl om hvorvidt jeg tør blive det.. Og hvis jeg bliver det, om det så ikke bare er lettest at blive hjemme og føde selv? Eller skal man betale sig fra en privat jordemoder? Der er faktisk mange spørgsmål og tanker selvom man hverken har børn eller er gravid.

  4. Jeg er grundlæggende enig i din kritik af forholdene på landets fødegange. Så sent som for 3,5 uge siden fødte jeg selv – og måtte midt under fødslen (3,5 cm åben efter en igangsættelse 41+5) flytte sygehus fra Herlev til Riget. Jeg fødte 50 min. efter jeg ankom til Riget, hvilket jeg virkelig er glad for, jeg ikke vidste på forhånd. Der var simpelthen alt for få jordemødre på arbejde den nat, og inden vi kørte hørte fra Herlev hørte vi en (stakkels) kvinde føde på toilettet på modtagegangen.
    Jeg er enig i at igangsættelse kan være at intervenere i en ukompliceret graviditet, der kan løbe indtil 42+0 og stadig betragtes som værende til termin. Men er der ikke netop klar videnskabelig evidens for at bl.a. moderkagens funktion aftager efter 42+0, og at barnet derfor gerne skal fødes inden da? Det mener jeg bestemt at have læst flere gange. I min verden retfærdiggør det bestemt igangsættelse. God dag 🙂

  5. Jeg skal føde om nogle måneder. Det bliver derhjemme. Egentlig ikke som reaktion på alt det polimik der er omkring fødegangene nu, men det vejer da klart med i jeg-føder-hjemme-skålen. Én jordemoder til mig igennem hele forløbet (før, under og efter fødslen) = luksus 😊

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven