JordemoderOnsdag – er fødselsforberedelse overhovedet vigtigt?

img_3377

I de seneste to fødselsfredage (som I kan læse HER og HER) har det været gennemgående, at den fødende undervejs har følt sig tryg og kompetent, i kraft af den forberedelse hun havde gjort sig forud for fødslen. Bøger der var blevet læst, samtaler der var blevet ført og kurser der var blevet taget, havde alt sammen været med til at give kvinden redskaber til både at håndtere vesmerterne og de udefra set temmeligt voldsomme oplevelser, på en god måde. Men var det bare et tilfælde eller hvordan er det egentlig med dét fødselsforberedelse.

Vi kender allesammen flosklen med at “vi er skabt til at føde” og ja, det er vi og for nogle er det også nok, at kunne have dét mantra in mente, men jeg oplever at for rigtigt mange kvinders vedkommende, kan det ikke stå alene som udgangspunkt for bedst muligt at sikre sig en god fødselsoplevelse.

Vi kvinder vil gerne have kontrol; og hvis der er noget man ikke kan kontrollere, så er det sit fødselsforløb.

Man kan til gengæld lære at håndtere det og hjælpe sin krop til et så ukompliceret fødselsforløb som muligt, men det kræver, for langt de fleste kvinders vedkommende, noget øvelse.


Den er god nok. Det betaler sig med fødselsforberedelse. 


I 2010 offentliggjorde jordemoder, MPH, ph.d. Rikke Damkjær Maimburg en undersøgelse netop omkring fødselsforberedelse og hvilken effekt det havde for førstegangsfødende. Hun undersøgte på 1.200 førstegangsfødende, hvoraf halvdelen af kvinderne blev udvalgt tilfældigt og modtog et forældre- og fødselsforberedelsesprogram i løbet af graviditeten. Den anden halvdel fik ikke tilbud om fødselsforberedelse.

Undersøgelsen viste – ikke overraskende – at kvinder, som har modtaget fødselsforberedelse, henvender sig senere på fødeafdelingen, når de går i fødsel. Fødselsforberedelsen gør også, at den fødende har mindre behov for smertelindring i form af epiduralblokade. Kvinderne havde ikke ringere fødselsoplevelser, selvom de ankom senere på sygehuset og udkommet for børnene var éns for de to grupper.

Så den er altså god nok. Det betaler sig med fødselsforberedelse og selvom der selvfølgelig er masser af kvinder, som har gode fødselsoplevelser uden, så synes jeg helt klart at det er værd at tage op til genovervejelse, om ikke det var en god idé at forberede sig bedst muligt. For éns egen skyld.

Hvordan har jeres erfaringer været? Har I modtaget fødselsforberedelse eller ej? Og hvordan har det være for jer (ikke) at modtage det?

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. Jeg var til fødselsforberedelse første gang, og jeg syntes det var super godt. Vi lavede nogle forskellige øvelser med en isterning i hænderne, hvor vi så skulle forsøge at “få smerten væk”, ved enten at bevæge ps, koncentrere os om det, eller lave dybe vejrtrækninger. Her fandt jeg ud af, hvad der virkede for mig, og det virkede sjovt nok også ved fødslen. Derudover var det også rart for min kæreste, at høre om det praktiske ved en fødsel, se nogle billeder af det forskellige udstyr osv, så vi sammen kunne snakke om, hvad jeg ønskede mig.

    Anden gang øvede jeg smertefri fødsel, og det var også rigtig godt. Det blev en lang og hård hjemmefødsel, men jeg tror selv, at fordi jeg havde forberedt mig så godt, så gik det godt alligevel, og jeg kunne slippe for at komme på sygehuset. Jeg havde selvfølgelig også to fantastiske og rolige jordemødre begge gange, som helt sikkert også var en stor hjælp.

  2. Har taget et kursus på 8×2 timer hos Mindful Moving, og det har været genialt! Jeg er gået fra begge mine fødsler med en rigtig god følelse i kroppen af, at det var gået rigtig godt, og det selvom den første var lidt lang og sluttede med lidt meget blod og masser af personale på stuen. En uventet bonus af forberelsen var, at det åndedræt jeg havde øvet og øvet var guld værd, da lillebror skulle vendes inde i maven. Jeg anbefaler alle jeg kender at tage en eller anden form for forberedelse.
    Eneste lille men er, at jeg ville ønske at jeg havde lagt den samme energi i at forberede mig på amning, for det var da godt nok hårdt at få igang!

  3. Jeg fik en rundvisning på fødegangen, og et kort oplæg om hvordan det ser ud forneden, når man udvides. Det var den fødselsforberedelse 😉 Men ud kom min søn da – og det gik ganske glimrende uden diverse øvelser og forberedelser forinden. Jeg har ikke i sinde at gå til fødselsforberedelse når jeg engang er så heldig at vente den næste. 🙂

  4. Jeg var meget tilfreds med fødselsforberedelsen på hospitalet da jeg ventede mit første barn for 1 år siden og ville ikke have været foruden. Jeg supplerede selv op med at læse “smertefri fødsel” og endte da også med en god og ukompliceret fødsel uden brug af smertestillende.
    Hvad jeg ikke kunne forudse var, at jeg efter fødslen blev meget overvældet over ansvaret for et nyt lille menneske. Det kostede mange tårer og tvivl som jeg heldigvis kom over igen, men hvis jeg kunne gøre det om ville jeg nok havde betalt en privat JM for et opfølgende forløb med fokus på familiedannelse og en efterfødselssamtale. Er det normalt at have det sådan efterfølgende?

  5. Jeg gad i hvert fald IKKE til fødselsforberedelse da det i min optik var spild af tid, men min kæreste synes at vi skulle gøre det. Jeg gik så med for hans skyld, fordi jeg tænkte at når nu min søde kæreste gerne ville prøve at forberede sig, var det det mindste jeg kunne gøre. Hold nu op hvor er jeg glad for det nu. Under fødslen fik min dreng taget blodprøver og de satte vidst også elektroder på hovedet af ham, til sidst endte det i kejsersnit. Jeg var på intet tidspunkt nervøs eller utryg og jeg er helt sikkert på at det var pga fødselsforberedelsen. Jeg synes bestemt det er værd at tage med. Der er altid en eller anden information der kan vise sig at være nyttig undervejs 🙂

  6. Efter et planlagt kejsersnit ved mit første barn valgte jeg Smertefri Fødsel til mit næste barn. Det var en kæmpe succes. For det første gav det med at øve og øve og øve lidt mere en rigtig god fornemmelse for fødslens forløb, så da det gik løs, var jeg helt med på forløbet og blev ikke overrasket undervejs. For det andet gav det mig en ret stor selvtillid i forhold til fødslen. Jeg gik ind til det med spænding, men også med følelsen af, at det kunne jeg godt. Under fødslen var kørte det som smurtog selv om det på ingen måde var smertefrit, var det til at klare og jeg kunne arbejde mig igennem veerne. Min datter var stjernekigger og kom ikke rigtigt ned i bækkenet, få efter to timers presseveer med vedrop i dem sidste halve time endte det i akut kejsersnit, men under hele forløbet var jeg med, klar og følte, jeg havde styr på det. Vil anbefale alle en eller anden form for forberedelse. I værste fald gør det ingen skade, og det kan være det, der gør, at fødslen bliver en god oplevelse. Det kan godt være, kroppen er skabt til at føde, men det er da ingen skam at hjælpe hovedet lidt på vej også.

  7. Jeg valgte forberedelsen fra. Det der med at sidde i en gruppe osv, det er bare ikke mig. Jeg var så heller ikke spor nervøs for at føde, trods jeg var førstegangs. Min fødsel var perfekt og uden smertelindring. Gik hjemme i 2 timer med veer og da vi ankom på fødegangen, var jeg 7cm åben. Min søn blev født knap halvanden time senere. Så i alt et forløb på knap 4 timer fra fødte ve, til han var ude. Dog spræng jeg på alle leder og kanter og måtte syes i over 2 timer. Men ud over dette, så gik alt så fint. Min mening var at krop og instinkt sætter ind når man går i fødsel og det gjorde det så også hos mig. Har på intet tidspunkt fortrudt at jeg valgte forberedelsen fra. Vil heller ikke vælge det igen, hvis altså jeg skal have flere børn

  8. Vi gik til et fødselsforberedelsesforedrag, som de tilbød på mit fødested.
    Derudover læste jeg rigtig meget om fødsler og faserne i en fødsel, muligheder for smertelindring osv. Jeg så fødselsvideoer på YouTube, og så programmet hjælp jeg skal føde. Jeg fandt en gratis vejrtrækningsøvelse og knibe øvelseprogram på nettet. Jeg købte en DVD med fødsels og graviditetsyoga. Anden gang var jeg i kendt jm ordning og hvor vi talte om mine ønsker for fødslen.

  9. Første gang var vi til fødselsforberedelses foredrag x 3 på Rigshospitalet, de var meget oplysende og fine. Men den bedste fødselsforberedelse fik jeg gennem graviditets svømning og undervisning af jordmoder – det gav virkelig god mening og var meget brugbart. Anden gang valgte jeg foredrag fra.

  10. Jeg var decideret angst for at føde og sagde det til mit første jordemoderbesøg. Hun henviste mig til en coach på fødeafdelingen, hvor jeg gik hele graviditeten. Det var perfekt! Jeg havde behov for at vide ALT om fødsler, så det var det helt rigtige tilbud til mig. Ved siden af fulgte jeg fødselsforberedelse ved Mindful Moving og dyrkede gravide-pilates. Det var alt sammen super og jeg endte med at have den skønneste fødsel. Jeg fik epidural, men havde koblede veer og den gjorde mig ikke smertefri. Men pga vejrtrækningsøvelser og generel viden om forløbet, var jeg ikke på noget tidspunkt utryg (heller ikke da det blev semi-kompliceret). Jeg var helt med hele vejen og følte ikke på noget tidspunkt, at jeg ikke kunne klare det.
    Jeg anbefaler på det stærkeste, at man forbereder sig – så tror jeg egentlig ikke det er så vigtigt hvilket koncept man vælger. Jeg er i hvert fald et godt eksempel på at man kan gå fra at være angst for sin første fødsel til at GLÆDE sig til den næste!

    1. Hejsa! Jeg er gravid og skal føde til maj, og jeg er temmelig angst for det. Jeg har altid haft hospitalsskræk, fobi for blod, nåle mm., og det fortalte jeg min jordemoder om til første samtale. Hun sagde at jeg jo kunne overveje noget hypnoterapi, men det er nu en halvdyr fornøjelse.. Hvordan kom du i betragtning til en coach? Og skulle du selv betale for forløbet?
      /Anne

      1. Hej:)
        Coachen er en jordemoder, de har ved det sygehus, jeg fødte ved (SVS), så det var et helt offentligt, gratis tilbud. Jeg var lidt insisterende overfor min jordemoder, men fik så en henvisning med det samme (jeg har tidligere lidt af angst, så det har nok også vægtet).
        Hvis ikke dit hospital har sådan en ordning, så tror jeg egentlig de større byers private jordemødre eller klinikker kan noget af det samme. Selve coach-delen fyldte ikke så meget, jeg brugte meget mere hendes jordemoder-kompetencer.
        Men jeg tror egentlig, at det vigtigste er at få snakket med en fagperson om sine bekymringer og så få nogle helt konkrete værktøjer til fødslen, som fx vejrtrækning eller afspænding, og det kan man jo også få mulighed for ved fødselsforberedelseskurser som Smertefri Fødsel eller Mindful Moving. De er smådyre, men penge godt givet ud.

  11. Jeg var egentlig ikke nervøs for at føde, men valgte at udfordre mig selv med gravidyoga for at få lidt motion, selv om jeg ikke er den helt store yogafan. Jeg var meget glad for alle øvelserne, der både kunne bruges til at strække og træne kroppen, men også som stillinger under fødslen.
    Min kæreste var meget nervøs, så derfor tog vi et Mamaprofylax kursus sammen, som jeg fik anbefalet af en jordemoder. Det var 3 aftener, hvor begges roller blev gennemgået og øvet, og det gav min kæreste mod på det med fødslen, og var også godt for mig.

    Eneste minus ved begge slags forberedelse var, at de talte UTROLIG varmt for hjemmefødsler og UTROLIG kritisk om, hvor mange ting, man kunne blive PRESSET til ved en hospitalsfødsel. Jeg har aldrig haft lyst til at føde hjemme, men undervejs blev jeg meget i tvivl, fordi begge undervisere var så ensidige i deres rådgivning. Jeg er sikker på, jeg også kunne have følt mig tryg hjemme, men jeg havde den bedste fødsel i meget, meget trygge hænder på Hvidovre Hospital.
    Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kan være travlt på fødegange, og at jordemødrenes vilkår der ikke altid er gode, men det kan sørme også være trygt, professionelt og meget anbefalelsesværdigt.
    Især når man som jeg havde forskellige komplikationer, der gjorde, at jeg skulle opereres kort efter fødslen, var det rart at være der, hvor ekspertisen var.

    Men bortset fra den lille bonushistorie var jeg rigtig glad for, at jeg havde gået til fødselsforberedelse, fordi det var enormt rart for mig, inde i min lille fødselsboble at have fuldstændigt styr på hele forløbet. Jeg ville ikke have undværet noget af det, og det ville min kæreste helt sikkert heller ikke.

  12. Jeg gik til gravidyoga og ville ikke have væretdet foruden… jeg havde fuldstændig styr på det med vejrtrækningen under fødslen og det var en kæmpe hjælp. Var også til det forberedelse sygehuset tilbød, men det var ærlig talt lidt lala…

  13. Jeg tog et kursus hos Smertefri Fødsel. Det fungerede SÅ godt for mig. Det var også meget trygt at have lært noget om det hormonelle aspekt ved en fødsel. Og så bare aktivt at kunne gøre noget for at arbejde mig igennem det. Det var en god følelse, at det ikke kun var de andre, der kunne gøre noget for mig.
    Og så at jeg havde styr på det faktuelle. F.eks. Begyndte de at snakke vedrop, da veerne stilnede af, da jeg skulle til at presse. Jeg vidste, at det var normalt, og kunne derfor stole på min egen fornemmelse af, at det var helt rigtigt.
    Det var alle pengene værd!

  14. Jeg tog smertefri fødsel kurset inden min første fødsel og det var det hele værd! Jeg brugte samme teknikker i min anden fødsel, som gik noget bedre end den første. Jeg var efter forberedelsen klar og glædede mig til at føde og under fødslerne havde jeg styr på hvad der skete og kunne ved hjælp af vejrtrækningen håndtere smerterne uden at være bange 🙂

  15. Jeg hadede min graviditet, men jeg glædede mig helt vildt til at føde. Og her på den anden side af fødslen kunne jeg stadig godt tænke mig at gøre det igen, det var simpelthen det sejeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg gik ikke til fødselsforberedelse. Jeg læste om fødsler og så en rigtig god film, jeg talte med min jordemoder og jeg gik til graviditetsyoga, hvor vi øvede afspændingsteknikker. Især de snakke vi havde om åndedræt og vigtigheden af at afspænde under veerene gjorde en kæmpe forskel for mig. Jeg valgte fødselsforberedelsen fra fordi jeg var bange for at andres bekymring og frygt for fødslen ville smitte af på min mand og jeg. Forresten var noget af det bedste vi gjorde som par at vi lavede klare aftaler om hvad min mands rolle var under fødslen. Fødslen gik helt vildt godt, der var lidt vrøvl med moderkagen og noget blødning, men det er ikke noget jeg har tænkt videre over efterfølgende.