mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #15

… Hvorfor jeg egentlig allerede lavede konfekt i sidste uge?

… At jeg faktisk ikke rigtigt gider at lave en portion mere.

… Om der mon findes andre 30-årige som har en fest over prik-til-priktegninger?

… Hvor trist jeg faktisk blev, da det gik op for mig at det nok slet ikke var Marilyn Monroe jeg var ved at tegne, som jeg ellers havde satset på.

… At jeg nok alligevel ikke er helt så ungdommelig, som jeg påstod forleden.

… Om man egentlig kan nå at tø en gås op på en nogenlunde ordentlig måde, hvis man først køber den engang i morgen. Altså, inden jul.

… Den indre konflikt jeg har med mig selv om, hvorvidt jeg overhovedet vil spise kød til jul.

… At jeg klart håber mest på, at jeg kommer til at overgive mig til mine smagsløg.

… Om sovsen alligevel ikke også er det vigtigste. Altså, hvis nu jeg ender med kun at hakke i kartofler og kål. Og sovs.

… At jeg helst ser mig fri for “jamen-der-er-jo-dyrefedt-i-sovsen-kommentarer”. Jeg ved det godt.

… At jeg til gengæld faktisk slet ikke kan holde ud overhovedet at tænke på, hvordan en juleaften uden konfekt mon bliver.

… Hvorfor der egentlig også var begrænsning på antal pakker marcipan man kunne købe på tilbud i Fleggaard, da jeg var der sidst?!

… Hvor urealistisk det rent faktisk bliver, at jeg ender med at hoppe i den kjole jeg har bestilt hjem til nytår, nu hvor min vægt lader til at have taget en eksponentiel stigning, som jeg altså ikke har i sinde at stoppe lige foreløbig.

… At jeg ellers lige var så glad for rent faktisk at have købt en billig nytårskjole, fordi jeg altid ender med kun at bruge skidtet den ene gang.

… Hvor godt det er, at jeg skal have ordnet mine vipper i morgen, så jeg kan bruge hele julen uden make-up – uden at blive bange for mit eget spejlbillede. I hvert fald ikke så længe jeg holder mig til at kigge på ansigtet.

… At det velsagtens også bliver helt fint at få købt julegaver, som jeg indtil videre har ladet begrænse til dem under 18 år.

… At i morgen bliver en god dag!

… Om det egentlig ikke er lidt pinligt, at jeg stadig ikke kan se hvem det er jeg tegner? Stevie Wonder, måske? Ej, kan I se det?

img_3524

Skriv din kommentar

Kommentarer (19)

  1. Jeg har prik-til-prik-tegnet i nogen år nu, og jeg elsker det! Det er sindssygt meditativt:) City scapes er min favorit – de ku’ egentlig godt komme op på væggen, når de er færdige:)
    Jeg kan ikke li’ marcipan og nougat, så konfekt er no go herhjemme (ja, alle de andre kommer til at lide under det. Sådan et menneske er jeg bare.), til gengæld har jeg handlet ind til havregrynskugler, figen/dadel-kugler og Bountys, som skal trylles frem i morgen.
    Og niks, jeg kan heller ikke se, hvem det er…..

      1. Tjek! Der må jeg lige ind og lure 😉 Altså som om jeg nogensinde skulle få tid til at nulre med den slags – haha. Men det får jeg vel igen en gang… 😉

  2. Jeg er vild med din blog, Cana! Det er fantastisk læsning, tak for det.

    Jeg tænker også, at det kunne være Bob Marley 😉

  3. Hey Cana, ville bare lige kommentere på det kødfri.. Du er sikkert selvfølgelig opmærksom på, at der findes ca. en million jule-opskrifter på en masse forskellige hjemmesider, ik? Bare lige, hvis du skulle have lyst til at lave noget andet, hvis lysten til kød forsvandt og du trods alt også synes det ville være trist at skulle sidde med kartofler og kål OG sovs.. I min familie holder vi vegansk jul i år, da vi efterhånden er over 50% der spiser kødfrit. Vi skal bl.a. have de her: http://plantepusherne.dk/fraekkedeller-laekre-veganske-klassiske-frikadeller/ og https://miasommer.wordpress.com/2014/12/11/butterdejspakker-med-svampe-og-gronkal/

    🙂 Glædelig jul til dig og din familie.

    1. Det er jeg nemlig helt opmærksom på, ja 🙂 Opskrifterne lyder lækre og jeg håber at det kommer til at smage vidunderligt!

  4. Spørger lige her, da jeg tænker der er større sandsynlighed for svar her, end på dagens konkurrence indlæg, hvor jeg tænker der vil komme tonsvis af kommentarer.

    Hvor er dine super fede stilletter fra på dagens konkurrence billeder (Storm og Marie kjolen)?

  5. Hvordan ser prik til prik bogen mon ud – eller hvad hedder den? Der er flere forskellige, men ikke lige en hvor jeg kan regne ud om Bob Marley er i. 😊

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven