mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Hvis du også gerne vil se (mere) ud som Noora fra SKAM

noora4-1 reklamelinks

Det er sgu ikke altid så nemt, at være sådan én der både har født børn og er fyldt tredive, som samtidig gerne vil klæde sig på en måde som både er ungdommelig og classy. Virkelig ikke, men jeg tror alligevel jeg har luret hvor man med fordel kan kigge hen, hvis man gerne vil gøre sig et forsøg på at kombinere de to førnævnte verber i sin tøjstil. For selvom jeg i aftes, da jeg var en tur i Magasin, sammen med en veninde, tilsyneladende tog grueligt fejl, da det kom til at udvælge den mindst gammelkoneagtige kjole, som jeg på snapchat blev sablet ned over, så har jeg altså et trumfkort på hånden. For alt imens at jeg simpelthen ikke har nemt ved at finde noget særligt ungdommeligt over mønstrede kjoler hos Karen by Simonsen, så står det og blinker i LED-lys lige foran næsen på mig, når jeg lapper det ene afsnit SKAM efter det andet i mig. Den smukke, smukke Noora, som var hovedpersonen i sæson 2, som i øvrigt endnu står som min favoritsæson, har nemlig en vanvittigt lækker stil, hvor jeg især er vild med, at hun konsekvent går med knaldrøde læber.

Således har jeg taget mig den frihed at udse mig nogle ting, som jeg tænker at hun givetvis ville falde for, hvis nu det var hende, der trawlede udsalget hos boozt.com, som for alvor er skudt i gang. Alt jeg har fundet er på 30-50% udsalg og jeg synes selvklart at det hele er worth a try – især jo fordi der er gratis levering og retur 🙂

noora

/1 Èn af de ting, Noora oftest er set i, er en stribet skjorte som denne fra Gant, der går med det meste. Find den HER

/2 Hvis man er til lidt ekstra detaljer, synes jeg at denne skjorte fra Ralph Lauren er et rigtigt godt bud. Den er også smaddergod her i de kolde måneder, hvor det er ekstra dejligt med lukkede knapper. Find den HER

/3 Når det ikke lige er skjorter, er det rullekravebluser hun går med, den søde norske jente. Denne strik fra InWear er super skøn og jeg er sikker på at Noora (også) ville elske den. Find den HER

/4 Sammen med skjorterne, går Noora næsten altid med jeans og rigtigt gerne de blå af slagsen, med lidt høj talje. Disse fra Won Hundred er nærmest spot on på hendes stil. Og så mistænker jeg at de kan skjule selv den mest veltilspiste juledunk. Find dem HER

/5 Hvis den helt høje talje alligevel er for meget, er disse jeans – også fra Won Hundred – også et godt bud. Find dem HER

/6 Jeg ved det godt. Jeg burde selvfølgelig have fundet en rygsæk, som er den slags taske Noora hyppigst er set med, men nu hvor jeg jo prøver at transformere stilen fra en fiktiv 16-årig til en voksen kvinde, synes jeg måske det ville være at strække den. I stedet synes jeg at denne taske fra Love Moschino er fuldstændigt fantastisk! Til alt, nærmest. Find den HER

/7 Til de højtaljede jeans, må der rigtigt gerne være et fint bælte – som ikke nødvendigvis behøver være sort eller brunt. Dette fra Mads Nørgaard er virkelig fint og en lækker deltalje, hvis trøjen eller skjorten bliver proppet lidt ned i bukserne. Find det HER

/8 De ligner måske mest af alt noget jeg tidligere har forbundet med bedstemorsko, men efter at have set SKAM, er jeg endelig overbevist om at de er drønsmarte, sådan nogle loafers, som jeg ellers tidligere udelukkende har brugt i glimmerversionen. Lakloafers er det nye sort! Disse er fra Ralph Lauren og I kan finde dem HER

/9 Hvis man er lidt ekstra modig er disse labre laksko fra Rebekka Minkoff et endnu bedre bud, synes jeg. De er jo vanvittigt flotte – både til Nooras jeans og en oversized sweater, men så sandelig også til nederdel festfyrværkeri! Find dem HER

/10 Okay, denne læbestift fra Clarins er faktisk ikke på udsalg, men den er eddermamer pæn! Find den HER eller tjek eventuelt min all-time favoritlæbestift, som holder til hvad-som-helst, ud HER

/11 Som prikken over outfit-i’et er naturligvis den lange grå uldfrakke, som man ikke kan komme udenom. Og ja, jeg er selvklart megafan, fordi jeg selv er den lykkelige indehaver af én af slagsen. Min egen er fra Won Hundred og desværre købt på udsalg sidste år, hvorfor jeg ikke har haft heldet med mig til at finde den online nu. Denne er i stedet fra Ganni og den er pissepæn. Find den HER

/12 Hvis man er lidt mere til den klassiske smukke frakke og knap så meget til morgenkåbelooket, som Gannifrakken (og min egen) lidt giver, så er denne frakke fra Day Birger et Mikkelsen helt fantastisk! Jeg så den på min veninde i går og den er V A N V I T T I G T pæn, når den kommer på – og så er den endda nedsat med 50% – både i grå som her og i sart rosa, som muligvis endda er endnu flottere. Find dem begge HER 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

… Sådan ser jeg selv ud, når jeg forsøger mig med looket – jeg synes det er ret skarpt. Også selvom jeg ikke just ligner en 16-årig, men helt ærligt, hvem gider egentlig også det, når den tid nu er forbi? Og ja, jeg har natuligvis tilsat glimmerstrømper. Mine er købt for længe siden hos Flying Tiger og jeg elsker dem!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Looket klæder Noora perfekt, men ville ikke fungere på mig. Er slet ikke til den slags skjorter eller knaldrød læbestift.
    Er det ordene ‘ungdommelig’ og ‘classy’, du kalder verber? 😉
    Jaja, jeg fattede jo godt meningen, men det går altså ikke, når man lever af ord. Undskyld, hvis det lyder som et surt opstød, men det GÅR altså ikkeLOL
    Godt nytår til dig og din familie:-)

    1. HA HA HA! Jeg bilder heldigvis mig selv ind, at jeg primært lever af “personlighed igennem ord” og med dét in mente, tænker jeg at næsten alle sproglige mågeklatter kan fungere helt fint, omend jeg gerne skal medgive, at det ikke var mit fineste træk 😉

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven