mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – En baby i julegave

Man kalder den for hjerternes, miraklernes og kærlighedens fest og jeg tænker at dén betegnelse i særdeleshed må gøre sig perfekt gældende, hvis man er så heldig ovenikøbet at føde lige midt i julehøjtiden, som kvinden, der har skrevet dagens meget fine, meget ukomplicerede og fuldstændigt lykkelige fødselsberetning. Den kunne, hvis jeg selv skal sige det, simpelthen ikke være mere perfekt til i dag, lillejuleaften. 

untitled-design-1

Om en fødsel, der lod vente på sig, og så alligevel endte med at gå hurtigt. Og også en fødsel helt uden dramatik.

Lucia dag! Endelig havde jeg nået min terminsdato, efter en graviditet fyld med bekymringen for at miste. Det havde ikke været nemt at blive gravid, og den baby, der voksede i mig, var i dén grad ønsket. Jeg var sikker på, at vi ventede en pige, men min kæreste og jeg kendte ikke kønnet, så vi var meget spændte. Terminsdagen kom og gik, og der skete ikke det fjerneste. Jeg havde nok lidt forventet at føde til termin. Det havde min mor gjort med mig, og Lucia var en fin dag at have som fødselsdag, tænkte jeg. Noget med lyset og sådan.

I dagene, der fulgte, blev jeg mere og mere sur og utålmodig. Jeg havde det fysisk godt, jeg var ikke det mindste generet at den store mave. Jeg kunne alt det, jeg plejede at kunne, så det var ikke dét. Jeg var utålmodig. Jeg ville have min baby ud. Ud, så jeg kunne holde øje med den. Jeg følte det som et kæmpe ansvar at have den indeni mig. Tænk hvis der skete noget. Jeg følte ikke, at jeg kunne passe lige så godt på den, når den stadig boede indeni mig. Jeg var også sikker på –  ja, jeg vidste faktisk – at jeg nu skulle være gravid for evigt. Resten af mit liv skulle jeg være gravid, og min allerstørste drøm ville aldrig blive opfyldt – jeg ville aldrig blive mor.

Ni dage over termin, den 22. december, holdt jeg noget julehalløj for min familie. Vi skulle ikke være sammen juleaften, så jeg havde inviteret dem hjem for at sige glædelig jul og sådan. Vi gav hinanden julegaver og spiste æbleskiver og sådan. Min moster gav mig en fin, kemifri neglelak, og om aftenen, da de var gået, tog jeg den på. Mens jeg lagde neglelak begyndte jeg at få plukveer. For første gang i min graviditet. Men jeg vidste jo, at jeg ikke var i fødsel, for det barn ville jo aldrig komme ud. Så jeg tænkte ikke videre over det.

Lillejuleaften havde jeg stadig plukveer. Jeg havde fået at vide til fødselsforberedelse, at hvis man var i fødsel, kunne det gå hurtigere, hvis man gik en tur. Så jeg tog min kæreste i hånden og gik 15 km! Hvis den baby alligevel ville komme, måtte den altså gerne komme inden jul, tænkte jeg. Så vi gik og gik og gik. Vejret var fint og det var en dejlig tur. Jeg måtte holde pauser, fordi plukveerne tog til, men det var stadig ikke noget særligt, tænkte jeg.

Dagen gik, og der skete ikke noget. Om aftenen blev de der plukveer kraftigere og regelmæssige. Jeg var egentligt gået i seng, men måtte stå op, fordi det alligevel gjorde ondt. Jeg lagde mig ind i stuen og netflixede det meste af natten, mens jeg havde helt regelmæssige ”plukveer”. Jeg var sikker på, at det ikke var rigtige veer, for ”hvis det er veer, er du ikke i tvivl”, havde jeg hørt. Og jeg var i tvivl. Så jeg lå der på sofaen og lavede vejrtrækningsøvelser og tog tid på mine veer og så Dexter.

Klokken 04.30 juleaftensmorgen mærkede jeg noget underligt. Jeg rejste mig op, og vandet gik. Jeg kaldte lidt panisk på min kæreste. Jeg var stadig i tvivl – havde jeg nu tisset på gulvet? Min kæreste forsikrede mig om, at jeg der 11 dage over termin nok ikke pludselig stod og tissede, sådan helt ukontrolleret på gulvet. Og så ringede han til fødegangen. Som spurgte, om vi kunne vente lidt med at komme. I mellemtiden var mine veer taget voldsomt til, og jeg var – for første og eneste gang i forløbet – ret bange. Det kunne de heldigvis godt høre i telefonen, så de sagde, at vi bare kunne komme. Jeg fik bestilt en taxa og fik bakset mig selv ned af trapperne fra 3. sal. Min kæreste kom efter mig, og vi kørte af sted mod fødegangen.

Klokken 05.15 blev vi taget fint imod på hospitalet. Jeg blev undersøgt. Jeg var 8 cm åben og fik en fødestue med det samme. Den jordemoder, der skulle føde med mig, kom ind og undersøgte mig. ”Du må gerne presse, hvis du har lyst” sagde hun. Det havde jeg egentlig ikke. Men jeg vidste jo godt, at jeg nok ikke havde et reelt valg. Så jeg pressede. Og pressede. Til fødselsforberedelse havde jeg fået at vide, at pressefasen højst må tage en time. Så da der var gået en time, tænkte jeg, at nu var det nok slut, nu måtte min baby da snart være ude. Men der skete ikke så meget. Så jeg pressede videre. Jeg havde også hørt om presseveer og pressetrang til fødselsforberedelse. Det følte jeg ikke noget til. Jeg pressede, fordi jeg skulle, ikke fordi jeg ikke kunne lade være. En hel time mere pressede jeg videre.

Og klokken 07.15 juleaftensmorgen kom mit fineste, tykkeste lille julemirakel til verden. En lille pige, præcis som jeg havde troet. Helt rød og rund. Hun blev lagt op på min mave, løftede hovedet og kiggede mig i øjnene. Vi kiggede på hinanden, min baby, min kæreste og jeg, og så kiggede jeg ud af vinduet over den stille by. Den var så småt ved at vågne op. Og gøre klar til jul. Vi fik morgenmad og så solen stå op. Og klokken 11.15, da jeg egentlig skulle have været inde for at blive sat i gang, kunne vi i stedet tage vores fine, lille baby med ud i verden.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Årh er dejlig fødselsberetning, og sikke en magisk fødselsdag. Jeg havde selv termin d. 24/12 for to år siden. Min søn valgte dog at komme en uge “for sent” så nytårsaften i år, fejrer vi hans 2 års fødselsdag 🙂

  2. Sikke en fin historie.
    Jeg sidder her i bilen, på vej til jul med familien og mine 3 små børn pakket godt sammen med grej og gaver, og bliver helt rørt. Jeg blev mindet om mine 2 egne helt fantastiske (og forskellige) fødsler. Og hvor fantastisk og stort det bare er at blive forældre.
    Glædelig jul ❤️

  3. Puha, så rørende og fint <3 Har selv lige fået to streger på en graviditetstest, og skal nu have barn nr. 2 til september. Det går lige i hjertet på mig at læse fødselsberetninger, og jeg glæder mig til at opleve det igen!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven