mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Det kan næsten synes umuligt…

img_3663

… at blive klar til i aften, når man vågner og ser ud som mig. Det var jo nærmere en trold end et menneske der mødte mig i spejlet i morges, men jeg satser på, at det er et tegn på at min krop er enig med mig i, at jeg har sovet godt og at i dag kommer til at blive fremragende!

Jens har allerede taget sikkerhedsbriller og sine nye røde bukser på og jeg har lovet ham, at så snart Peter er vågnet – og når jeg har fået bukser på – så må han komme ud og fyre den første pakke knaldperler af.

Det skal nok blive en god dag og for pokker, hvor jeg glæder mig til krøller i håret, røde læber og upassende mange glas champagne. Også selvom jeg overhovedet ikke kan passe den kjole jeg havde satset på at jeg skulle have på – men så ved jeg jo hvad jeg skal bruge noget af tiden i 2017 på, ik?

Kan I nu have en rigtigt dejlig dag, aften og tur ind det nye år – jeg håber at I får det lige som I har drømt om, uanset om det er til 90-års fødselsdag og kransekage hjemme i sofaen, spaophold og blæsevejr på Rømø eller selfiefest på ARCH.

GODT NYTÅR!

… Og ja, den er god nok. Klokken er over 8.30 og Peter sover stadig og jeg forstår heller ikke helt selv hvordan det kam lade sig gøre, men jeg kan ret godt lide det 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (18)

  1. Rigtig godt nytår! Tak for en skøn blog som jeg troligt har fulgt med i i min barsel her i 2016! Nu er det hverdag igen så derfor bliver det kun engang imellem jeg får læst med. Skønt at følge med. Bliv ved i samme stil! Hvordan skal dig og din familie mon fejre nytåret og hvad står menuen på?

    1. Tak, hvor er du sød! Vi holder nytår som gæster til en børnevenlig fest hos nogle venner, ikke langt fra hvor vi bor. På den nemmeste måde, med mad fra Meyers og masser af champagne 😀 Og når børnene bliver trætte bliver de puttet i et hjørne – og hvis ikke de vil det, så slentrer vi de 150 meter vi har hjem. Helt, helt perfekt, for sådan nogle som os, tænker jeg. Også godt nytår til dig og din familie 🙂

  2. Rigtig godt nytår til dig og familien 🎉🍷🍸🎇 Herhjemme er jeg allerede igang med desserten, og har konstateret det samme som dig omkring kjolen 🙈 Det skal dog ikke forhindre mig i også at indtage upassende mængder champagne 😉😄

    1. Ha ha, det er sgu da også ligemeget med den kjole! Desserten er for eksempel meget vigtigere 😀 Godt nytår!

  3. Godt nytår! Jeg skal finde ud af hvilken kjole jeg kan få den graviditets-tykke mave ned i 🙂
    Dejligt at læse om sikkerhedsbrillerne!

    1. Uhm, nytår med graviditetsdunk – så bliver det, efter min uforbeholdne mening, næsten ikke smukkere!

      1. Det var faktisk ganske smukt – indtil jeg kastede op i taxaen på vej hjem, så blev det lige pludselig mindre smukt rigtig hurtigt!

  4. Ønsker dig og familien godt nytår. Ønsker jer alt det bedste i den nye år.
    Tak for jeg må følge din blog – du gør hverdage lidt sjovere 🙂

    1. Hvor er du sød! Det er mig der takker for at du gider læse med – det er jo dig der gør det hele sjovt for mig 🙂 Godt nytår!

  5. Godt Nytår, Cana! I 2016 har du inspireret mig på flere måder. Krøller/fald i håret er én af dem;-) Og det påtænker jeg at pifte nytårslooket op med i aften😘 Ser frem til at følge dig i 2017!

  6. Vælger bukser med tilpas løs linning i år, eller nederdel med elastik i taljen afbpræxis samme årsag 😂Skidt, det er nytår, og vil have både rødvin og lækker mad uden at tænke på at trække mavsen ind

  7. Godt nytår Cana, tak for en dejlig blog og for at huske os alle på hvad der er vigtigt i livet – og især hvad der måske ikke behøver være det:)

  8. Tusind tak for nogle fede indlæg i 2016. Glæder mig meget til at følge med i det nye år 🙂 Håber jeres aften bliver lige som I ønsker..
    Og Cana, skidt med den kjole. Hvis jeg kan være lige så lækker som dig efter to børn, så har jeg absolut ingenting at brokke mig over. Kæmpe knus fra en 21 årig nordjyde <3

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven