mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Canas Julekalender, låge 9: Styr på juleslikket

img_3088 annonce

Selvom det var med en lille smule tømmermænd, så skulle chancen for at komme en tur over grænsen for at købe juleslik, selvfølgelig ikke siddes overhørig, da vi i weekenden havde indtaget Sønderjylland for en kort bemærkning, så imens Jens legede med sin kusine, kørte Thomas, Peter og jeg en tur sydover, hvor jeg fik tanket op til et gedigent og decemberværdigt slikskab.

Vi tog selvfølgelig endnu engang turen til Fleggaard, som ligger hele otte steder lige ved den dansk-tyske grænse, så man kan finde én nærmest uanset hvor man har tænkt sig at indtræde den tyske muld.

Efter de mange biler på vejene at dømme og taget i betragtning at vi havde valgt at køre derned en søndag eftermiddag, valgte vi at køre til den allermindste, som dog gudskelov skulle vise sig at have lige præcis alt det jeg manglede – OG den kæmpeplade Marabou, som så mange for nogle uger siden spurgte ind til på SnapChat. Den koster så vidt jeg husker lige omkring 175 kroner og er jo enorm! En perfekt jeg-skrider-på-ferie-gave til kollegaerne, for eksempel. Og ja, jeg fik en sød medarbejder til at tage billedet af mig og den store chokolade, fordi Peter på vej derned var faldet i søvn i bilen og Thomas således vågede over ham, imens jeg kunne handle. Jeg ved ikke helt hvem af os der syntes det var mest akavet, den søde butiksdame eller mig, men se den lige!

img_3089

Det var dog ikke dén jeg kom efter, men i stedet marcipan, nougat, overtrækschokolade og nødder i lange baner, så vi kan få produceret nogle konfekt i vores lille hjem. Det er nemlig noget af det mest essentielle, når jeg for alvor skal i julestemning.

Til mit store held var der ovenikøbet tilbud på marcipanen til lige knap 13 kroner for en pakke; heldigt både fordi det var billigt, men også fordi tilbuddet var begrænset til tre pakker per indkøb, således jeg var nødt til at begrænse mig og ikke kunne købe marcipan nok til de næste tre år (eller et par ekstra kilo på sidebenene) som jeg nogle gange er kommet til.

Til gengæld var der så mange mennesker, at jeg simpelthen ikke kunne overskue at bevæge mig ned i alkoholafdelingen og jeg fik således hverken købt baileys til kaffen eller champagne til nytår, men det må jo så blive i næste omgang. Heldigvis skal vi allerede  til Sønderjylland igen i denne weekend, hvor den står på julefrokost hos min familie, så med mindre hovedet ikke vil være med, så håber jeg på at jeg igen på søndag lige kan snige mig en tur til Fleggaard, for at få købt de sidste ting inden jul og nytår.

Hvis nogle af jer også skulle have lyst til at gøre nogle indkøb hos Fleggaard, så har jeg altså i dag fået lov til at udlodde et gavekort på 500 kroner til brug i én af deres butikker – og hvis ikke selv I kommer i retning af Tyskland, så kan I jo selvfølgelig stadig sagtens deltage i konkurrencen og bare forære gavekortet til én I holder af 🙂


For at deltage i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Fleggaard, skal I bare svare på hvor mange butikker Fleggaard har omkring den dansk-tyske grænse?


Vinderen findes på mandag d.12.december og annonceres direkte i kommentarfeltet. Pøj pøj til alle og rigtigt glædelig 9.december – og go’ røv og go’ fredag for fa’en!

EDIT: Vinderen er fundet. Tillykke til Mette, som har fået direkte besked.

Skriv din kommentar

Kommentarer (351)

  1. Mums hvor ser den lækker ud den store marabou, måske alle pengene skal bruges på marabou hvis jeg bliver den heldige. Der er 8 stk.

  2. Der ligger 8 stk. Jeg vil forære gavekortet til mine forældre, nu hvor jeg har forvildet mig over på djævleøen 🙈

  3. 8 butikker ligger der!
    Jeg har lige spist en lille pose dronninge mandler… 25 kr kostede den i DK.. jeeeeesus! Det er hårdt både at være studerende og glad for chokolade haha.

  4. Der ligger 8! Nøj hvor ville jeg gerne vinde det. Jeg bliver færdig som sygeplejerske i januar og skal holde fest, så der skal tankes op på alkoholfronten og dette gavekort ville gøre godt i det lille SU-budget 🙂

  5. 8 butikker… Vi har ikke været på tysker togt siden vores søn blev født for snart 1.5 år siden 😨 Så lageret er faktisk ikke eksisterende på nuværende tidspunkt…

  6. Der er 8 i alt.
    Tænk hvis jeg kunne vinde 500kr til juleslik…. Wow – sikke en masse chokolade det kunne blive til 🙂

  7. Der ligger 8 stk langs grænsen.. Håber vi vinder, det tror jeg vores fire børn ville blive så glade for, at få lov til at gå amok i indkøb af juleslik…

  8. Der er 8 😎
    OG hvis man ikke liige er til det der menneskenylder , kan man bestille sine varer på deres hjemmeside, og hente det hele når det passer dig 😀 Helt uden at gå ind i selve butikken 😉 Jeg er fan!

  9. Der er hele otte fleggaard butikker lige ved den dansk-tyske grænse 🙂
    Ville være den helt perfekte præmie!! Vi skal flytte d. 21. December og har lokket en masse af vores søde venner til at hjælpe, det ville da være perfekt med masser af øl og vand og fyldte slikskåle til det arbejdende folk 😁❤️

  10. Der ligger 6 butikker ved grænsen fra tyskland og Sønderjylland og så ligger der 2 butikker ved grænsen fra tyskland og Lolland/ Falster 🙂 Så 8 ialt 🙂

  11. Åååhh, Fleggaard! Vi har slet ikke været ved grænsen denne jul – men det kunne det der gavekort da nok lige ændre på! 😉 Det ér altså billigt dernede.
    Og nåh ja, Fleggaard har 8 butikker 🙂

  12. Der ligger 8 Fleggaard ved grænsen, jeg besøger også altid en af dem, når jeg er hjemme i Sønderborg 😊🍫🎄

  13. Der er 8 stk. Fleggard langs den dansk-tyske grænse. Vi plejer at køre til Harrislee kombineret med hyggetur til Flensborg😊

  14. Fleggaard har 8 butikker omkring den dansk-tyske grænse. Og er også vores foretrukne grænsebutik 😀

  15. 8 stk. Hvis jeg bliver den heldige vinder vil jeg købe en masse slik og tage med på job til min kære kollegaer,for vi har fået advide at budgettet er trængt år så der bliver ingen juleslik, og det gå jo ikke. Sygeplejersker uden juleslik i hellige dage burde være ulovligt 😉

  16. Fleggaard har 8 butikker som er ethvert besøg værd. Elsker at gå amok i alle de søde ting især her til jul

  17. Hvis jeg vinder, skal der købes chokolade og baileys for alle pengene – i én af Fleggaards 8 butikker 👏😋

  18. De har 8 butikker, omkring den Dansk/Tyske grænse 😀 og jeg skal faktisk til grænsen (første gang for mit vedkommende) med min far på onsdag, så gavekortet ville jo være helt perfekt!

  19. 8 butikker – det er mit yndlingsted at handle ved grænsen! Skal faktisk derned på mandag og tanke Pepsi Max, marcipan og mandler, så håber jeg er Lykkens pamjulefis og vinder! 🎅🎄 Glædelig jul Cana 😊

  20. 500kr. til marcipan og juleknas – JA TAK!! 😍🎄🎅🏼👏🏼 Fleggaard har hele 8 skønne butikker, med alt det man ikke kan undvære, og mere til 👍🏼

  21. Der er 6 butikker ved grænsen og 2 mere ved Puttgarten færgen, men tænker de ikke tæller med ved dit spørgsmål, så svaret er 6 ! 😉

  22. Der er 8 butikker og et gavekort ville virkelig hjælpe når vi skal holde jul selv for første gang.

  23. de har hele 8 butikker 🙂 hvis jeg vandt ville jeg købe massevis af energidrik til den kommende bachelor periode 😀

  24. De har 8 butikker <3 Sikke en lækker og fantastisk præmie!
    jeg krydser, håber alt hvad jeg kan og beder for lidt nisse – jule held 🎄 🙏🍀❤

  25. Otte butikker 🙂 jeg ville invitere mine forældre (der bor nær Sønderjylland) på en lille shoppetur. Sidst jeg handlede ved den dansk-tyske grænse, var jeg barn! #cravings

  26. 8 stk butikker😊og jeg ville tage på en festlig tur over grænsen sammen med min niece og min mor😄🎄glædelig december🎅❄🕯

  27. 8 butikker! Det ville være så mega lækkert at vinde, da vi lige netop planlægger at tage en over grænsen 🍀

  28. De har 8 butikker og er vores absolutte favorit grænsebutik, så et gavekort der til ville da være super lækkert 🎄🎄🎄

  29. De har 8, jeg skal godt nok derned i morgen, men man kan jo altid finde på en undskyldning, for at køre et smut over grænsen😝🙈

  30. 8 butikker! Min mand er politimand og er derfor jævnligt væk fra mig og vores tre krabater. Det er røvsygt, men det er gavekortet selvfølgelig ikke! Hvis jeg vandt, ville jeg befale ham at købe chokolade i alle afskygninger. Så ku’ han sidde dernede og guffe, måske ville det hjælpe bare en lille smule på alle de kys, han går glip af. Vores dejlige far <3

  31. 8 steder ved den dansk-tyske grænse <3 Efter at have set størrelsen på chokoladen, er det Rebecca og Elias største julegave ønske 😀

  32. Fleggaard har i alt otte butikker omkring den dansk-tyske grænse – butikker som jeg og familien ofte besøger når vi skal et smut over grænsen for, at handle 😊

  33. 8 butikker 🙂
    Jeg kommer ikke forbi grænsen, men det gør min roomie ofte som er så dejlig altid at tilbyde at købe lidt godt med hjem til mig. Jeg ville dele gavekortet med hende! 🙂

  34. Dejligt og hvem kan ikke bruge så dejligt et beløb til julesnold 🙂
    Som jeg kan læse mig til har de hele 8 butikker.
    Rigtig god mandag ønskes!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven