mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Canas julekalender, låge 7: Design din egen plakat

OLYMPUS DIGITAL CAMERA annonce

Der findes næsten ikke nogen lettere måde at give sit hjem nyt liv, end med plakater på væggene. De er lette at skifte ud og kan gøre en stor forskel i et rums udtryk. Nogle af de plakater jeg bedst kan lide, er dem man udover at kunne kigge på også kan tale om, som man kan med plakaterne fra Mapiful.

Mapiful er plakater med kort over alle steder i verden, som man selv designer. Man bestemmer selv hvilket udsnit af verden det skal være og om det skal være en lille landsby eller en hel verdensdel bestemmer man selv, ligesom man selv bestemmer, hvad der skal stå på plakaten og hvilket grafisk udtryk den skal have. Det er drønsmart og en virkelig nem måde at lave nogle smukke og meget personlige ting til sit (eller andres) hjem.

Faktisk købte jeg allerede et par plakater fra Mapiful lige inden vi flyttede fra Sønderjylland til København (som I kan se HER) og jeg lavede dengang derfor – ret naturligt – én med Broager (som endte med at blive til et billede af Als med påskriften Broager, fordi jeg dengang syntes at en plakat med de få gader der rent faktisk findes i Broager, ville være lidt trist) og én med København. Vi har stadig begge plakater hængende i lejligheden og selvom den med Broager har flyttet plads et par gange, så er jeg stadig glad for dem begge to; omend jeg ville ønske, at jeg havde lavet Broager-plakaten lidt mere korrekt; også fordi jeg i dag faktisk synes at det er vildt sejt, med den lidt underspillede tone der er over de mere enkle byplakater, hvor der kun er ganske få vejstreger.

Fordi jeg er så glad for mine plakater derhjemme, har jeg nu også lavet én til kontoret, hvor jeg har valgt det udsnit af København hvor vores lille Andedam ligger nærmest i midten af kortet og så har jeg naturligvis kaldt det for Andedammen CPH. Sammen med dén, købte jeg også en plakat til en veninde, som i lang tid har haft en plakat med påskriften København hængende, hvor dem der har lavet den, har været nogle værre snobber, som kun har taget København K med og altså ikke engang indre østerbro, hvor både min veninde og jeg bor. Hendes plakat har jeg selvklart bare København og den ligner til en forveksling måske nok den jeg har hængende hjemme i stuen, men den ér altså også mega pæn!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg synes det er nogle virkeligt flotte plakater, de er super nemme at designe og hvis man vælger ekspres-levering, så kommer de altså lynhurtigt frem. Det er super sødt at man selv kan vælge præcis hvilket område man vil have med på kortet, hvor meget der skal zoomes ind eller ud og hvilken skrift der skal stå, således at man kan lave helt særlige og personlige plakater, til nogen man holder af. Dét synes jeg er en smadderfin gaveidé.

Hvis I ligesom jeg også er vilde med plakaterne, så kan I lige nu købe dem med 15% rabat med koden CANA15 og for at det ikke skal være løgn, så kan én af jer også vinde en helt gratis plakat her hos mig – som I selvfølgelig selv får lov til at designe.


For at deltage i konkurrencen om en plakat, skal I bare skrive bynavnet (eller landenavnet) på det sted I godt kunne tænke jer et kort over, her i kommentarfeltet.


Jeg udnævner en vinder direkte i kommentarfeltet d.12.december. God designlyst, pøj pøj og rigtig glædelig 7.december.

EDIT: Den heldige vinder er fundet. Det blev Maria MM, som har fået direkte besked 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (327)

  1. Jeg ville vælge den færøske by min mand er opvokset i, så han har hjem lidt tættere på nu vi bor i DK 🙂

  2. Må det blive en svensk by? Jeg boede 2 år i SKOGÅS (uden for Stockholm) og det kunne da være mega fedt 👌🏻

  3. Er udsnit af fyn/Jylland. Fra Fredericia til Odense. Fordi det er i det område jeg er vokset op, har gået i skole og haft mor første fuldtidsjob. De steder har været med til at forme mig til den jeg er. Hvis det ikke skulle være det, skulle det være playa del Carmen i Mexico, fordi det bringer minder til den helt fantastiske studietur vi havde derned

  4. Århus Downtown, du!

    Forleden dag blev jeg spurgt hvorfra i Jylland jeg var født og opvokset. På mærkeligvis blev jeg hverken sur eller fornærmet over at vedkommende tydeligvis ikke kunne greje, at jeg er fuldblods-sjællænder. Tværtimod. For som han efterfølgende sagde, da jeg altså afslørede min sande identitet “At blive sammenlignet med en indfødt (jyde) er sgu stort. Det ville være det samme som at sammenligne dig med en cowboy’der – enten er du cowboy’der eller også er du ikke cowboy’der. Den slags er ikke noget man kan lære. Det ligger i generne”.

  5. Lolland <3 Så jeg kan blive mindet lidt om "hjem", når nu der går så længe inden jeg kan bo der igen (studie). 🙂

  6. Uhhh den er svær! Jeg født og opvokset i det sønderjyske, nærmere betegnet Rødekro (Eller få km fra) men jeg bor nu i Roskilde og har det super lækkert her 🙂

    Men jeg tænker at det skal være HOSBYG da det er den “by” jeg er vokset op i og har mange gode minder fra.

  7. Bornholm, nærmere bestemt Rønne. Jeg flytte (tilbage) hertil for et halvt års tid siden og ville elske at have sådan en plakat hængende

  8. Jeg ville have et udsnit af Tårnby, med skriften skulle være “Hjem”, og den skulle gives til mine forældre. Selvom begge deres børn snart er flyttet, så vil det altid føles som at komme helt hjem, når turen går til Tårnby. 😊

  9. Da stadigvæk er studerende og derfor ikke bor mit drømmested, så ønsker jeg mig en over Danmark. De er simpelthen så fine og stilrene.

  10. Svendborg. Fordi min kæreste komme derfra, men nu bor vi i Århus (hvor jeg kommer fra) og jeg har før tænkt på, at det kunne være fint at have noget fra hans hjemstavn hængende 😊😎

  11. Jeg er netop lige flyttet til Norge, så jeg tænker en plakat med Aarhus, hvor jeg har boet de sidste 7 år kunne pynte så fint på en af mine vægge 😊

  12. Jeg ville gerne have en plakat af både Aarhus og min barndomsby, hvis jeg skal vælge en bliver det nu nok Aarhus 🙂

  13. “Vores København” – et udsnit med Sundby og skønne Amagerfælled som er området hvor vi bor, kanalen ned i midten, Sydhavn hvor jeg arbejder. Smukke plakater.

  14. Enten Broager eller Århus, da jeg er fra Århus, men er bosat i Broager. Eller om lidt er jeg igen efter at have boet i Kolding et års tid.

  15. Enten Haderslev eller Hillerød, fordi jeg bor i Hillerød nu, men har levet alle mine teenageår i Haderslev og det er der mine forældre bor, så derfor har det sted stor betydning for mig.

  16. Jeg ville have Dybbøl hængende hjemme på væggen hvor jeg har boet hele mit liv, med et par få afstikkere rundt i verden.

  17. Tænkt hvis jeg vandt – så skulle Der stå Sondrup (som ligesom Broager bare er er par veje der krydser hinanden). Min skønne søster skulle have den i julegave ❤️

  18. Paris – min mand er fra Paris og længes jævnligt!
    Den ville pynte i vores nye hjem, som vi flytter ind i næste år 🙂

  19. Marstrup – lille by ved Haderslev, hvor vi har hjemme og bare er sådan en hyggelig lille by på landet 😉

  20. Jeg ville vælge et kort over Ålsgårde hvor vi bor nu. Det er en dejlig by. Og så ville jeg nok også købe et over bornholm (hvor vi gerne vil bo) og et over solrød strand (hvor jeg er vokset op).

  21. Hvor er de fede. Og sejt du selv har designet dem 🙂 Jeg ville elske en med Hillerød!

    Glædelig december 🙂

  22. Jeg ved ikke, om jeg ville skrive Ishøj; fordi min kæreste og jeg lige er flyttet til Ishøj, med masseraf forbehold på grund af rygter og fordomme.. men såviste det sig, at være det dejligste sted! Og sen bedste beslutning vi har taget længe 🙂 på grund af flytningen, mangler vi også en del at hænge på væggen, så det ville jo være perfekt med sådan en plakat 😀 Eller skulle der stå; Lolland, fordi min kæreste og jeg begge er opvokset på Lolland 🙂

  23. Ry, jeg kunne godt tænke mig at overraske kæresten med en plakat over hans hjemby. Vi har allerede en synnejylland plakat (min hjemstavn) så det ville da være mega nice med en til ham også 🙂

  24. Møn ❤
    Selvom.jrg flyttede derfra for Ca 12 år siden, er det stadig øen hvor jeg boede indtil jeg blev 16 og flyttede til Lolland for at bo sammen med mit livs kærlighed.
    Møn er stadig en stor del af mig og jeg vil altid have en speciel plads i hjertet formet som øen Møn 😍

  25. Jeg ville vælge Cebu City, Filippinerne. Her mødte jeg min kæreste som jeg skal flytte i hus med om et par uger 😍

  26. Åh, jeg ville elske at have en plakat med enten Sønderjylland eller Aabenraa (jeg har ikke helt besluttet mig endnu 😄) ❤

  27. Jeg er lidt i tvivl… enten Ølsted til mig selv (her bor vi), Kirke værløse til min mor (der er hun født) eller Herlev til min veninde her fra byen, som er født og opvokset i Herlev og drømmer om at flytte dertil igen

  28. Jeg ville vælge en plakat med Auckland, New Zealand 🙂 Selvom jeg ikke længere bor der, så vil den by og det smukke land altid være mit andet hjem.

  29. Jeg ville elske at have en plakat med min barndomsby, Bellinge, som ligger på Fyn! 🙂 Der er jeg opvokset og har alle mine gode barndomsminder fra.

  30. Jeg drømmer om at kunne overraske min mand med sådan én. Han er fra en landsby i Algeriet ved navn Asi Youcef, som han ikke har besøgt i fem år. Den ville vække lykke og minde om hans hjemstavn.
    Tak for en god blog 😉

  31. Det må blive Frederiksberg, hvor headlinen ville være “Reservatet”, som det kaldes med en ironisk distance derhjemme. “Byen i byen” ville se smuk ud i det format.

  32. Jeg kunne godt tænke mig en med odense. Jeg læser her nu, og tænker det kan være et sjovt, også når man flytter herfra at have et minde om dette 🙂

  33. 8000, Øgaderne – Hjarnøgade!
    Mit elskede Aarhus C og de fantastiske Øgader..
    De har altid været til mit tilflugtssted, jeg flyttede her til for næsten 6 år siden (what!?), det er her jeg har lært af mine fejltagelser, det er her jeg er blevet voksen (sådan næsten da) og det er her jeg har fundet mig selv. Det er herfra min verden går…

  34. Slagelse! Her bor hele min svigerfamilie og er altså her min mand er fra. Vi bor i Odense og han har en lille drøm om at flytte tilbage en dag…. er ikke sikker på, det blir med mig så 😉 Men måske vil han nøjes med en plakat?

  35. Jeg ville vælge Århus fordi det er byen jeg bor og er vokset op i, og så holder jeg bare rigtig meget af Århus som by 😄

  36. Udsholt – hvor mit (netop solgte) barndomssommerhus ligger.
    Det kan godt være jeg ikke længere kan komme hjem til Udsholt, men på den her måde kan Udsholt komme hjem til mig.

  37. Jeg ville designe en plakat med Chappaqua, NY (USA), da det – udover at være Hillary Clintons hjemby – var den by, min kæreste boede i, da han var udvekslingsstudent for efterhånden en del år siden, og det er sted, han savner meget, så det ville være en gave, han ville blive super glad for 🌍❤️

  38. Min kærestes og min hjemby ligger så tæt på hinanden, at de begge kan være på kortet – så det skulle være Bredsten & Jelling 🙂

  39. Det er en svær, svær en.. Men enten tror jeg, at jeg skal have en “Skanderborg”-plakat eller også skal det være en “Augusta, GA”-udgave… Bum bum..

  40. Jeg vil lave en over den lille landsby sværdborg, hvor jeg er vokset op – og muligsvis en over Sakskøbing, hvor min kæreste er fra og hvor vi, for et år siden, købte vores skønne hus 😃❤️

  41. Drømmen er en plakat i sådan stil, men med hele verden som motiv 🙂 Hvis ikke det kan lade sig gøre, så byen Skjern.

  42. Min plakat bliver nok lidt anderledes end de flestes, hvis jeg vinder. Jeg vil nemlig gerne have en plakat over Assistens Kirkegården, med teksten ‘Kristiane’s minde’. Havde nemlig en veninde ved navn Kristiane, der som 16-årig tog alt for tidligt herfra og vi kalder altid hendes gravsted for ‘Kristiane’s minde’ og det besøger jeg tit, for at sidde og snakke med hende. Men jeg ville elske at have hende med hjem også og tæt på i hverdagen <3

  43. Jeg ønsker mig en med Nairobi, hvor vores yngste er født og hvor vi sammen boede i 7 mdr. Jeg ønsker mig også en med Addis Abeba i Etiopien, hvor min ældste søn er fra og så en fra København hvor vi nu bor sammen❤️ Har ønsket mig de tre plakater i flere år. Havde helt glemt dem igen, så tak for link og rabatkode:)

  44. Randers ❤️
    En by med en masse fordomme printet på sig, men som altid vil være en by med masser af hjerterum og for mig min barndomsby fyldt med gode minder ❤️

  45. Åhhhhh mega fed gave – min søn der er 15 år er vild med kort…. på hele hans ene væg er der et kort over verden… han ønsker sig wallstickers med verden,. Jeg er ret sikker på, at han ville synes det var VILDT fedt med en plakat han helt selv kunne have medbestemmelse over. Vi på i Nordborg på Als, så jeg tror at jeg vil vælge og forære ham en plakat med ALS på hvis vi skulle være så heldige at vinde… jeg krydser med arme og ben….. <3

  46. Jeg vil gerne have en over min hjemegn “Jyske Ås” og Flauenskjold by, da det sted altid vil betyde meget for mig

  47. Veksø😊 hvis det overhovedet kan findes. Ellers ville jeg elske at have en fra Østerbro, hvor vores søn blev til❤️

  48. Dronningholm😊
    Det kan godt være man siger “Home is where the heart is.” Men så er mit hjerte 100% på Donningholm ❤️

  49. Åhh.. jeg har kigget på den side så tit og designet hvordan “min” plakat skal se ud. Men vi er midt i en ombygning og jeg har ikke måttet samle flere ting sammen. Nu er vi endelig nået der til hvor vi km indrette førstesalen og et kort med Kjellerup ville passe perfekt der oppe!

  50. Odense og omegn er der jeg er fra så valget må falde på O-town. Ellers kunne det også være super fint med en oversigt over Helnæs på Sydfyn hvor min kæreste er fra 😊

  51. Jeg kunne utrolig godt tænke mig et kort over byen Suzhou, som er den by jeg boede i sammen med min familie i 3 år 🙂

  52. Måløv, Kratvej da min fars barndomshjem lå der. Min farfar havde selv bygget det og efter hans død købte min farbror det. Nu har de lige solgt, så det ville blive et dejligt minde for min far.

  53. Jeg flytter til Ringsted fra København lige om lidt og kunne godt tænke mig en plakat med min nye by, så jeg kan blive lidt stedkendt og pynte min nye stue 😉

  54. Jeg ville gerne have en plakat med Lolland og Falster på (i daglig tale Lolland-Falster). Ville ikke kunne nøjes med den ene ø, da jeg har boet og haft min opvækst på begge øer..

  55. Kangerlussuag (Grønland), som en gave til min mand. Den ene vej, der er, ville gøre sig så fint på et kort.

  56. Tror jeg ønsker mig Skagen…hvis muligt, fra ca Sæby og op…eller Frederikshavn og op.,..er viet der❤️

  57. Kvaglund som er en bydel i Esbjerg ❤️ Der er jeg vokset op og boede indtil jeg flyttede til sydhavn i 2014

  58. Aarhus til min dejlige kæreste, som har valgt at bosætte sig her i København med mig og vores to piger, men vist inderst inde bare er aarhusianer!

  59. Da jeg inden længe “flyver fra reden” og flytter fra Skanderborg, hvor jeg har boet næsten hele mit liv, til Aarhus, ville jeg elske at have en plakat med Skanderborg på!

  60. Vil super gerne lave en plakat med Fredericia, hvor min lille familie har boet siden år 2000. Krydser fingre.

  61. De plakater Hadbjerg di lektien haft kig på i sååå lang tid! Så jeg krydser fingrer 🙂 Jeg ville vælge Aarhus – min dejlige studieby, som jeg savner en del ind i mellem 🙂

  62. Jeg ville lave en plakat over det område i Thailand, hvor min lillesøster var på sin bryllupsrejse. Både fordi rejsen betød meget for hende, men også fordi det var der, hvor hendes søn blev undfanget. Han er i øvrigt blevet født her i dag (det er nat nu) d. 7 december <3

  63. Hvis jeg er heldig skal jeg have en plakat med Faaborg. Der har jeg så mange gode barndomsminder fra..

  64. De plakater er så fine. Har kigget på dine flere gange! Jeg drømmer om en med barndomsbyen Ringsted 🙂

  65. Hvis jeg skulle være så heldig at vinde en plakat, skulle det være med Kerteminde! Kerteminde er min hjemby og den mest fantastiske by! Jeg kunne aldrig drømme om at flytte herfra! 😍

  66. Melbourne – min absolutte yndlingsby. Jeg savner den hver dag, så det ville være dejligt at have den hængende på væggen.

  67. Uh ville gerne vinde en plakat med København som motiv. Den ville passe perfekt ind i mit og min kærestes nyrenoverede københavner-køkken! 🙂

  68. Åh det svært at vælge men lige nu skulle det nok være et vejnavn der skal stå og være billede af. Jeg er nemlig lige flyttet til enghavevej og synes det er et fantastisk sted. 😊

  69. Det skulle være Betlehem i Palæstina, hvor jeg har boet en årgang og som fuldstændigt har bundet mit hjerte 🙂

  70. Hvor er det smart! Tak for tip. Det skulle være et kort over København, hvor min og min datters hverdag foregår på kryds og på tværs 😊

  71. Jeg er så vild med disse plakater. Hvis jeg skulle have en hængende, skulle det være over Aarhus – min yndlingsby.

  72. Jeg ville helt sikkert lave en til min søde mand, vi bor lige nu på Grønland, og har gjort det i 1 1/2 år, og til trods for at vi virkelig er glade for Grønland, så mindes vi ofte hjem til Svendborg og øerne – så det ville være det udsnit af Danmark som jeg ville lave.

  73. Som tidligere lærer og skoleleder elsker jeg kort 🙂
    Bliver jeg den heldige ønsker jeg mig et helt lille danmarkskort, måske i gammeldags udgave om muliigt 🙂
    Rigtig god mandag til dig!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven