mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Canas Julekalender, låge 23: En gratis kalender til jer

pc228027

Der er bare otte dage tilbage af i år og det kalder selvfølgelig på en ny hverdag, på den anden side af årsskiftet. Mange laver nytårsforsætter, som skal gøre livet både bedre, lettere, mere overskueligt og sjovere. Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, om der er noget jeg sådan for alvor vil lave om i mit liv og jeg er heller ikke sikker på, om jeg lige er typen der kan finde ud af at binde den slags op på en fast dato – især ikke, når jeg på den pågældende dag drikker mig fuld og danser den halve nat, for bare at ligge brak på sofaen hele dagen efter.

Noget af dét jeg i stedet løbende igennem de seneste mange år har gjort mit bedste for at blive bedre til, er at holde struktur, både på min arbejdsdag og på min hverdag sammen med min familie og til dét lavede jeg sidste år en gratis kalender, som jeg sidenhen lagde ud som en print-selv kalender til jer, hvis nu nogen skulle have det ligesom mig 🙂

pc228037

Med bare otte dage tilbage af i år er det selvfølgelig ved at være tid til en ny kalender og jeg har derfor, som en lille bonusjulegave til jer allesammen, lavet en ny, som I kan printe ud helt gratis lige HER. Og må jeg så bare lige have lov til at foreslå, at man jo også kan skynde sig at printe den ud og rulle den sammen med et fint bånd omkring, for at give den til dén i familien, som man er mindst tilfreds med julegaven til? Som en lille ekstra gestus. Eller som værtindegave til nytår – i en lidt anden indpakning, end den jeg meget interimistisk har valgt herunder, vel at mærke.

pc228042

Et voilá – en gave fra mig til alle jer, som I skal føle jer fuldstændigt frie til både at bruge selv og give videre til nogen I holder af 🙂

Ha’ en rigtigt dejlig lillejuleaften; ja, jeg har altså stadig ikke rigtigt fattet at det er i morgen det sker.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Hej Cana!

    Nu sidder jeg her og forbereder mig mentalt på at vi snart skal skrive 2018! I den forbindelse ville jeg gerne printe en kalender, og det sidste år har din smukke kalender pyntet i mit køkken, og det må den virkelig gerne gøre igen i 2018. Laver du en ny, eller ved du hvor jeg kan finde en lignende? 🙂

    Kh. Nanna

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven