mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Canas Julekalender, låge 13: #HuskDemDuHolderAf sammen med Telia



OLYMPUS DIGITAL CAMERA annonce

Kan I huske sidst I havde sådan en rigtig god telefonsamtale? I ved, én af dem, hvor man laver en kop kaffe undervejs, sætter sig godt til rette og lader det ene minut æde det andet, imens man taler sig ind i hinandens liv og forståelse. Jeg har i den seneste tid været virkelig sløv til at få taget de gode samtaler over telefonen og det er ofte blevet til en hurtig sms på farten i stedet. “Jeg har ikke lige tid”, hører jeg nærmest mig selv tænke, imens jeg lader telefonen ringe ud.

Det er jo ikke fordi jeg ikke har lyst til at snakke, men ofte – og især her i december, hvor der er planer nærmest hele tiden – kan jeg ikke lige overskue det, men jeg skal lige love for, at jeg hermed har tænkt mig at oppe mig gevaldigt på telefonsamtalerne, efter at have set videoen herunder, som Telia er afsender på. Av, mand!

Tænk, at det er mig, der sidder der og ikke lige “orker” at tage telefonen, når min mor, som bare gerne lige vil sludre, ringer til mig. Av, av, av! Sådan én gider jeg da overhovedet ikke at være. Jeg vil da meget hellere være pålidelig, til at regne med og god til at tage telefonen når nogen ringer til mig. For helt ærligt, der er da næsten ikke noget bedre end at tænke på, end at når nogen ringer, så er det fordi man har en værdi for dem – og når det er éns mor, så er det jo på den allerbedste måde. Det er helt skørt, for jeg oplever faktisk, at det oftest er dem der er tættest på, jeg skulker mest. Det må hermed ændres og jeg synes at julen er et oplagt tidspunkt at øve sig i, at blive bedre til både at tage telefonen og selv ringe op – bare til en sludder – fordi det bringer så meget godt med sig. Jeg kan i hvert fald ikke huske hvornår jeg nogensinde skulle have haft en længere telefonsamtale, som jeg efterfølgende har syntes var spild af tid. Det findes nærmest ikke, tror jeg.

Jeg synes virkelig det er en virkelig skøn kampagne som Telia har lavet og jeg vil hermed gerne, i tråd med kampagnen, opfordre jer alle til at ringe til nogen I holder af – jeres mor, far, søster, onkel, veninde eller en anden, som betyder alverden for jer – som I taler alt for lidt med. Og hvis det alligevel kan være uoverskueligt, så send i det mindste en besked – eventuelt med et billede tilknyttet, for nogle gange kan et billede også sige mere end 1000 ord, selvom det kan være lettere at få afsted 🙂

Og for at det ikke skal være løgn, har jeg simpelthen fået den kæmpe ære, at udlodde de seje trådløse Sony XB950 Extra Bass til en værdi af 1500.- som man blandt andet kan bruge når man ringer.

sonyteliakonkurrence

Jeg aner ikke en fløjtende fis om hovedtelefoner, men når jeg ved en lynhurtig omgang Google lærer at de også fungerer som headset, når man skal snakke i telefon og i øvrigt er drøngode, så synes jeg sgu det lyder rimeligt meget optur!


For at deltage i konkurrencen, skal I bare skrive herunder hvem I helst ville have en timelang telefonsamtale med.


Jeg udnævner den heldige vinder i kommentarfeltet på mandag d.19.december og I kan læse de øvrige konkurrencebetingelser, som er sådan noget tjekket noget som Telia har lavet til jer – og som jeg altså på alle andre dage ikke formår – HER.

Pøj pøj til alle og rigtigt glædelig 13.december – og husk så lige at ringe til dem I holder af, ik’?


Indlægget er sponsoreret af Telia #HuskDemDuHolderAf #sponsoreret #teliadanmark #mereatsigejatil @teliadanmark

Skriv din kommentar

Kommentarer (224)

  1. Min veninde Alice, vi er begge blevet super dårlige til at ringe til hinanden efter vi har fået børn. Men når vi så gør så snakker vi minimum en time

  2. Min veninde sheila, som er alt for langt væk i Vejle. Specielt nu hvor sygdom og bekymringer fylder alt for meget i hendes liv.

  3. Elsker samtalerne med min søster. Hun bor på sjælland. Vi kan tale i timer. Vi griner og får en masse gode ting vendt.

  4. Jeg ville ringe til min far. Vi bor i hver vores landsdel og ses alt for sjældent. Når vi taler i telefon, bliver det gerne lange samtaler, så jeg har taget mig selv i at udskyde at ringe ham op, fordi jeg ikke synes, jeg kan afsætte en time ad gangen til det. Nu er han blevet syg igen og jeg har derfor fået et større fokus på at tage mig den tid. Det hjælper ham at tale om det, og det hjælper mig at høre om det. Så skal det bare holdes ved lige, når han er rask igen.

  5. Min skønne veninde, som jeg har kendt i 34 år, hende kan jeg snakke med i timevis, uanset hvornår på døgnet der blivet ringet <3

  6. Jeg ville ringe til mit “crush” Lars <3 Vi bruger i forvejen ret mange timer på at tale i telefon sammen 😉

  7. Jeg vil ringe til min veninde, Dorthe. Vi kan snakke længe og hun får mig altid til at tænke og grine!

  8. Jeg ville ringe til min mor. Oftest bliver det bare til en hurtig besked, men jeg elsker de gange, hvor vi begge har tid og tiden flyver afsted. Vi ender som regel med at snakke så længe, at jeg har krampe i armen, så sådan et headset ville være velkomment

  9. Min søster Anna. Vi ses alt for sjældent, og er desværre også alt for dårlige til at finde tid til de lange samtaler mellem børn og skiftende arbejdstider

  10. Jeg ville ringe til min bedste veninde siden 0. klasse som bor i København. Vi taler desværre ikke så ofte sammen da vi begge har travlt. Men NÅR vi taler sammen er det som om vi ikke har været væk fra hinanden. Det er bare SÅ skønt.

  11. Av av av den satte gang i tårerne! Jeg ville allerhelst føre en timelang samtale med min mor.
    Desværre er det ikke muligt, da vi mistede hende for 3 år siden. Til gengæld kan jeg ringe til min søster, vi kan græde sammen og støtte hinanden ❤️

  12. Aller helst vil jeg have en laaaaang snak med min dejlige veninde Lisbeth som lige nu desværre er indlagt på Aalborg sygehus. Alt for langt fra Esbjerg hvor jeg er

  13. Min søde veninde Katrine. Vores liv er i dag meget forskellige og er svære at få til at passe sammen. Hun er skuespiller og jeg er alene med mine to børn. Når den endelig lykkes, føles det som om vi var sammen i går. Derudover er hun den absolut bedste bonusmoster for mine to drenge, som hun forguder og overdynger dem med kærlighed når vi ses!

  14. Min efterskoleveninde, Signe. Hende og jeg er ikke altid gode nok til at få set hinanden, men når vi så ringer sammen, kan vi snildt tale to timer uden at opdage at tiden er fløjet afsted. Det er uden tvivl de bedste telefonsamtaler jeg har med hende.

  15. Jeg har ofte nogle lange samtaler med min kæreste når han kører hjem fra hans nattevagt som sygeplejerske. Vi bor et godt stykke væk fra hans arbejdsplads så der er en lang vej, og han er som regel meget træt. På denne måde kan vi lige nå at opdatere hinanden inden han skal hjem og sove, og mig og vores søn skal ud af døren 🙂

  16. Min bedste ❤️ Da jeg var yngre var jeg rigtig god til at ringe til hende jævnligt og bare snakke. Måske jeg snart skulle gøre det igen

  17. Jeg ville tage et timelang telefonsamtale med min elskede veninde fra Sønderjylland, som jeg ikke ser eller snakker med så tit efter at jeg flyttede til Roskilde for 3,5 år siden.

    Vi delte en lejlighed før i tiden, hvor musik og gode vibes flød i vores hjem, så nogen gange savner jeg at snakke med hende og finde ud af hvordan livet ser ud fra hendes synspunkt 🙂

  18. Jeg vil allerhelst have lange telefonsamtaler med min søster, da hun er bosat i New York med to små børn. Savner dem hver dag, så en telefonsamtale er guld værd ❤️

  19. Vores bedste venner som vi er meget tætte med, faktisk så tætte at vi er gift samme dag, flyttede for nogle år siden til Sjælland. Vi bor på Fyn, så sorgen var stor den dag de flyttede. Men heldigvis kan vi tale sammen i mobilen og det kan vi gøre i timevis, hvor vi får vendt alt fra stort til småt ❤️

  20. Jeg vil allerhelst have en timelang samtale med en af mine veninder i England. Jeg læste derovre i et år for en del år siden. Heldigvis hænger venskaberne ved på trods af afstand. Heldigvis findes Skype, Whats app osv. De gør livet nemmere, når man har afstand mellem sig.

    Lækker gave!! (Eller også ville jeg tale med min søster, som bor i Grønland og aldrig har tid til snak pga. småbørn og job. Eller mine forældre som bor i Portugal. Ja ja, der er nok med afstand. Jeg øver mig i det med telefoner!)

  21. Lulu, min Lulu. Vi får snakket alt for lidt sammen. Nok fordi vi begge ved, at hvis der først er hul igennem, kan vi snakke i timevis ❤️

  22. Min bedste veninde Tina! Vi er først for nyligt begyndt at ringe til hinanden (efter 11 års venskab) og har fundet ud af, at det også er en dejlig måde at snakke 🙂

  23. Det er flere, jeg gerne vil have en dejlig lang samtale med. Min mormor er en af dem. Min gamle barndomsveninde. Og en gammel veninde jeg har mistet kontakten til. Høretelefonerne vil gøre det så meget nemmere (selv om det naturligvis bare burde være nemt i sig selv) men så kunne jeg fx lægge vasketøj sammen imens. Det ville være ret hyggeligt ❤️

  24. Den seneste tlf samtale på en time var med min mor, så den næste må blive med min veninde gennem 34 år

  25. Hader hader hader at tale i telefon – så ville bruge timen på at kontakte flere end én og touch base med alle dem, jeg kunne nå på en time 🙂

  26. Jeg ville ringe til min veninde i USA. Vi har ikke set hinanden i 3 år. Desværre går der alt for langt imellem vores samtaler pga tidsforskellen men når det endelig lykkes så snakker vi nemt i 2-3 timer. Det giver ømme fingre af at holde røret så længe men det er det hele værd. Derfor ville disse hørebøffer være perfekte for vi har aftalt en telefon”date” d. 23 december.

  27. Min mor! 🙂 Der findes ikke noget bedre end at vende hele verdenssituationen med det menneske, man holder så meget af! 🙂 Der er ingen, som forstår mig bedre!
    Knus Amanda

  28. Jeg ville ringe til min mor og sludre om de gode ting. Mest fordi jeg tit fortæller min mor ting jeg er frustreret over og faktisk ikke fortæller hende om hvad der sker herhjemme. Min mor fortjener sådan en lang samtale ❤️

  29. Jeg ville elske at have en lang samtale med min lillebror – faktisk dem begge to! De har travlt med at være teenagere, men føj hvor jeg savner at snakke sådan rigtigt med dem. Måske jeg skulle give dem høretelefonerne, så der var større chance for at de ville svare, når jeg ringede!

  30. Jeg er faktisk rigtig dårlig til at tale i telefon. Jeg synes heller aldrig rigtig jeg kan finde et tidspunkt, hvor det passer mig bare at sludre. Men med dem her kan jeg jo nemt gøre det mens jeg laver mad, går tur med hunden eller alt muligt andet (ledningen er sgu tit i vejen på de alm. headsets, og så falder de også nemt af) Jeg ville gerne tale lang tid med min dejlige veninde B, som jeg ser alt for sjældent <3

  31. Jeg snakker næsten dagligt med min mor i tlf – men jeg ville gerne blive meget bedre til at tale med min far

  32. Er på højskole i Jylland lige nu så derfor er et telefonopkald fra mine nærmeste noget af det bedste jeg ved. Især elsker jeg når min elskede bedsteveninde ringer, da vi altid kan have timelange samtaler <4

  33. Min søster – altid min søster. Vores telefonsamtaler er nærmest konsekvens en time eller længere, det kan ikke gøres kortere også selvom vi lige har snakket sammen dagen før eller måske bare nogle timer før 🙂 Hun bor i Århus og jeg nede i Nordborg, men selvom der er 8 års forskel på os, så har vi det mega funny sammen og har mange af de samme interesser, og det kan godt tage tid når vi skal opdatere hinanden fra den ene dag til den anden.

  34. Jeg burde ringe noget tiere til min far! Desværre er vi begge to nogle fjolser til at få ringet, så der går alt for længe i mellem – og særligt nu, hvor der er børnebørn involveret er det virkelig for “ringe”!

  35. Den første, der dukker op, når jeg læser spørgsmålet, er min mor.
    Om lidt er det 10 år siden, hun døde.
    Efter jeg flyttede hjemmefra, talte vi i telefon hver dag. Og i guder, hvor jeg dog savner at snakke med hende! <3

  36. Jeg ville gerne have en rigtig lang samtale med en af mine veninder, som jeg desværre ikke ser så ofte som jeg ville 🙂

  37. Når min mor og jeg snakker sammen, bliver det næsten altid virkelig lange samtaler.. også selvom vi bare lige skulle videregive hurtig info til hinanden.

  38. Det skulle være min veninde Pernille som for nyligt er flyttet til Aalborg og som jeg derfor ikke får hverken set eller snakket med lige så meget som vi plejer.

  39. Det ville jeg med min bedste veninde, der er flyttet til Norge, fordi vi simpelthen også bare er for dårlige til at ringe til hinanden!

  40. Min søster er den jeg kan tale længst i telefon med. Hun er min bedste ven og vi har altid et eller andet ekstra vi lige skal runde når samtalen ellers er ved at slutte.

  41. Uhhh, det må helt bestemt være min veninde Janni! Vi har kendt hinanden siden vores veje krydsede i gymnasiet. Tror faktisk vi har noget der minder om 20-års jubilæum i år. Vi har haft perioder, hvor vi har set meget til hinanden, og andre hvor der går laaaaang tid imellem. Men uanset periodens længde, føles det altid som om, vi var sammen i sidste uge. Der er bare sket en million ting, vi lige skal drøfte. Hun er der i medgang og modgang, og jeg elsker hendes nærvær og personlighed!

  42. Min søde mormor, som endelig har fanget konceptet med mobiltelefon og dermed ikke kun har hjemme/fastnet telefon.. Jeg forsøger i forvejen at ringe til hende oftere, men sådan et par hørebøffer skulle nok kunne få projektet endnu mere på skinner 🙂

  43. Jeg ville have nogle gode lange samtaler med mine 3 bedste veninder, der alle er bosatte i Kbh mens jeg selv er i Aarhus. Det ville gøre glæde <3

  44. Min mand! Forestiller mig, at vi lige nu kan have længere og mere meningsfyldte samtaler over telefonen midt på dagen, hvor jeg er hjemme på barsel og han på arbejde, istedet for om aftenen, hvor vi er brugte og skal smøre madpakker, putte osv. osv. . . !

  45. Min mormor som jeg simpelthen ikke er god nok til at få ringet til 🙂 hun fortjener et kald engang imellem

  46. Jeg ville snakke mere med min farmor og min mormor, min søster og min mor – de fantastiske kvinder i min familie. Selvom vi snakker ret ofte, så kan det altid blive mere!

  47. At snakke i tlf. er bare ikke noget jeg er god til. Alligevel ender det altid med at jeg har minimum 20 minutters samtale med min veninde jeg har kendt i 31 år. Der er bare noget med hende…

  48. Ville ønske at min bedste veninde og jeg kunne snakke i timevis. Vi bor alt for langt væk fra hinanden og ses derfor alt for sjældent. Men med de gode telefonsamtaler smøres venskabet. Dog har vi begge så travlt, at det ofte er meget svært at få prioriteret, hvilket er en skam.

  49. Jeg har en masse gode højskoleveninder, der bor på den anden side af storebælt, og som jeg derfor får set alt for lidt. Jeg ville helt sikkert ringe til en af dem og snakke om alt og ingenting 🙂

  50. Jeg snakker ind imellem med min mor og mine veninder, men jeg savner at have tid til de virkelig lange samtaler med min veninde, der er flyttet langt væk pga job …..

  51. Jeg savner at snakke med min bedste veninde, men med 2 fuldtidsstillinger og familie, er der bare ikke den samme tid som da vi gik på universitetet sammen.

  52. Jeg skulle helt klart ringe og snakke mere med min skønne veninde Line. Vi har begge for travlt en hverdag og den ene dag tager den anden, og så kender de fleste sikkert resten af sangen
    Samtidigt med bor vi langt fra hinanden da jeg flyttede til Jylland for snart 6 år siden, så det er desværre ikke så tit vi ses.

  53. Jeg ville snakke med min bedste veninde, som bor alt for langt væk, og som skal være mor for første gang til maj – dét er stort, og så er det ikke sjovt at være fysisk langt fra hinanden..

  54. Jeg vil ringe til min søde veninde, Kristina, som har en speciel plads i mit hjerte ❤️ Vi kan snakke om alverdens ting, både alvor og sjov, og vigtigst af alt kan vi sige en masse uden at sige noget… så klart, Kristina!

  55. Min gamle farmor på 82 år, som jeg for sjældent taler med. Heldigvis er hun nu kommet med på SMS bølgen, så elsker når der tikker en SMS ind fra den gamle dame:-)

  56. Jeg vil ringe til min bedste veninde som jeg desværre ikke bor så tæt på mere, men som jeg savner rigtigt meget

  57. Min kæreste som sidder på den anden side og kloden. Helsigvis kommer han hjem igen efter er halvt år væk, om en uge! 🙂

  58. Jeg vil helst have en lang snak med min lillebror som er ret langt væk efter han er flyttet fra Sjælland til Esbjerg.

  59. Min super skønne veninde Stine som bor i den anden ende af Danmark (Esbjerg!!) . Vi snakker for lidt sammen … men når vi så gør, så er det lige præcis de der timelange samtaler vi har, hvor tiden flyver afsted… 🙂

  60. Min super skønne veninde Stine som bor i den anden ende af Danmark (Esbjerg!!) . Vi snakker for lidt sammen … men når vi så gør, så er det lige præcis de der timelange samtaler vi har, hvor tiden flyver afsted…

  61. Min mor. Jeg har udelukkende fri tale så jeg hver dag kan ringe til hende og høre hvordan hun klarer sig. Jeg bor i Aarhus pga mit studie og hun på Sjælland, men afstanden skal ikke stå i vejen for, at jeg ved, at hun har det godt!

  62. Enten min mor, når der er ro til det, ellers plejer samtalerne til min svigerinde at tage lidt tid, så ville det være dejligt også at have hænderne fri i mens..

  63. Min gode veninde Pernille! Da vi begge boede hjemme og gik i folkeskole og gymnasium, boede hun laaangt ude på landet, så vi har altid været gode til at ringe til hinanden!

  64. Min kæreste. Vi arbejder forskudt af hinanden – jeg aften og han dagtimer – og jeg længes sådan efter vores dybe samtaler over et glas rødvin om aftenen, når knægten er puttet.

  65. Jeg ville have sagt min bedstemor, men hun er blevet for gammel og syg til at hun på nogen måde kan overskue en times samtale. Så jeg vil sige min veninde som jeg ser alt for lidt og derfor trænger til at få catchet up med. Og alle ved at sådan noget snildt kan tage en time 🙂

  66. Jeg ville ringe til en af følgende personer, som jeg heldigvis snakker med, med jævne mellemrum! Nemlig min mor, min efterskole veninde Ida eller min gymnasie veninde Theresa. 🙂 jeg er lige flyttet fra alle mine veninder, og til en by hvor jeg ikke kender nogen. Ensomheden har vist sig lidt, og derfor har jeg snakket rigtig meget i telefon med dem jeg savner, og det er jo skide hyggeligt sådan noget 🙂 når man nu ikke kan ses, så er telefonen virkelig en dejlig opfindelse!

  67. Jeg ville ringe til min søster. I en travl hverdag er det alt for lidt vi ser hinanden – og i det hele taget for lidt vi snakker sammen. Tit bliver det kun når noget skal koordineres. Vi trænger bare en gang mellem til at hyggesludre – og det er bedst over telefonen

  68. Min søde veninde Rikke.
    Hun er inde og ude af hospitaler til undersøgelser hele tiden, og ville helt sikkert sætte pris på at jeg ringede til hende. Men jeg er simpelthen så dårlig til at løfte røret og få ringet op 🙁

  69. Jeg ville ringe til min aller bedste veninde, som jeg snakker alt for lidt med! Vi har været veninde siden folkeskolen, og hun er den veninde der betyder aller mest for mig ❤️

  70. Jeg vil have timelange telefonsamtaler med mine veninder, fordi jeg ikke har set dem i snart 3 måneder, da jeg bor i England….

  71. Jeg ville tale med min søde veninde Josephine. Vores samtaler er desværre blevet alt for korte efter vi fik børn.

  72. Jeg har to, hvor af den ene kun er et ønske, som aldrig kan opfyldes.
    Min mormor ville jeg gerne kunne snakke med igen, men hun er her desværre ikke mere. :/
    Og så en kammerat, som jeg ikke har snakket med i en evighed.

  73. Vil meget gerne blive bedre til at ringe til min tidligere kollega/nuværende veninde. Vi er begge videre i andre jobs og er altid så optaget af hverdagen med familie og børn, at vi ikke får snakket så tit som jeg godt kunne tænke mig.

  74. 2 muligheder – enten Madonna som jeg har været fan af i mange år ELLER min lillesøster – som døde i 1990…

  75. Med min meget nære veninde, der desværre lige har mistet sin mor, og derfor har ekstra behov for at tale i øjeblikket!

  76. Min veninde, som er flyttet til Sjælland. Det er aalt for lang tid siden vi har haft en af de der timelange samtaler..

  77. Jeg vil helst have en timelang samtale med min mormor. Det er utroligt længe siden, jeg har talt i telefon med hende… måske jeg skulle ringe til hende i aften…

  78. Jeg ville elske at snakke timer med mine dejlige veninder som desværre bor så langt fra mig❤️ De er savnet så meget så det ville været perfekt at kunne pludre med dem meget mere

  79. Min kammerat! Der findes ikke noget bedre end at vende hele verdenssituationen med ham! 🙂 Der er ingen, som forstår mig bedre, da vi begge kommer fra samme baggrund, og derved kan støtte hinanden uden at skulle forklarer alt muligt:)

  80. Kære Cana.
    Jeg har for nylig forelsket mig i en københavner, selvom jeg selv bor i Odense, så ham nyder jeg meget at snakke i telefon med, og gerne i flere timer. Og det er jo dejligt, men giver også temmeligt ømme skuldre og prikkesovende hænder at holde telefonen ved øret så længe af gangen, så sådan et headset her er virkelig lige hvad jeg mangler! Når jeg nu ikke kan få ham sådan live i nærheden, altså…

  81. Jeg tror jeg vil gøre som filmen opfordrer til og ringe til min mor.. det er så hyggeligt at høre om hvordan det hele går hjemme i Jylland

  82. Min veninde fra Brasilien, hvor der hver gang vi skyper er forfærdeligt signal, dårlig lyd og problemer med vores timing pga. tidsforskel. Så bedre lyd ville gøre det bedre 😉

  83. Hvem er ikke med og deltager om bedre lyd, og så lukker de også lyden ude fra det andet som forstyrrer rundt en (børn der snakker, julesange mv! Kan ikke forestille mig en bedre samtale partner når man skal ringe!;-)

    1. Og,glemte lige at svare jo: jeg ville ringe til Sidse i en time og sludre om alt som jeg ikke hørt om siden sidste gang vi snakkede, for alt for lang tid siden 😉

  84. Hej ville have en timelang samtale med min bedste veninde. Vi har været veninder praktisk talt næsten siden vi blev født. I dag er vi 24 og 23 år gamle. Jeg er flyttet fra vires hjem by for at studere og det er ikke tit jeg har mulighed for at kigge forbi hendes dørtrin. Så derfor er det rart, at kunne gribe “knoglen” og ringe til hende om alt og intet. Og Gud hvor jeg savner hende. ❤️

  85. Jeg ville så gerne tale med min bedste veninde som er et halvt år i Ghana i prakatik. Jeg savner sådan bare at høre hvordan hun har det og hvad hun går og laver. Vi forsøger indimellem at tale via messenger og skype, men når nettet er dårligt og der er forsinkelser på, så blir det bare aldrig rigtig en samtale 🙁

  86. Jeg bor i Aalborg langt væk fra både min familie og min bedste veninde, som alle er bosat på Sjælland. Jeg er virkelig dårlig både til selv at ringe og til at tage telefonen, når de ringer, men jeg håber meget, at det er noget, jeg kan forbedre i det nye år, for jeg savner dem alle så meget <3 Så mit svar må blive, at jeg gerne vil have timelange samtaler med både min mor, min far, min søster og min bff 🙂

  87. Åh jeg ville ønske at kunne holde en timelang samtale med min mor. Hun døde for lidt over fem år siden og jeg savner hende stadig. Savner at kunne fortælle hende om hvad der rør sig i mig, fortælle hende om mine dejlige børn, der vokser og glæder men også udfordrer mig ondt min mand. Høre hendes altid gode råd og lytte til hende, når hun fortæller mig, hvor stolt hun er over mig og min familie. Så ville jeg fortælle hende, hvor meget hun har betydet for mig og hvor højt elsket hun er.

  88. Jeg ville ringe til min gamle veninde fra skole tiden (hun et ikke gammel, det er længe siden) får at høre hende fortælle om hendes liv ligenu.

  89. Min bedste veninde Asta. Jeg bad hende lige kort om at ringe, og 25 minutter senere lage jeg på. Det er seriøst en udfordring at vi snakker så langt tid i telefon, for når den anden ringer når man lige at overveje om man har tid til en to timers lang samtale, hvilket ofte (desværre) ikke er tilfældet. Men hey, jeg er glad for jeg har hende i mit liv, og jeg er glad for at vi ind i mellem (og heldigvis oftere end før) får ringet sammen, selvom det som oftes bliver en samtale til langt ud på de sene nattetimer. Heldigvis er hun mere vigtig for mig end min skønhedssøvn, og det siger ikke så lidt! 😀 <3

  90. Jeg ville ringe til en af mine to bedste veninder, vi skriver tit lige kort sammen, men det er ikke nær så ofte vi får os en rigtig lang tlf samtale da enten børnene hiver i os, eller en skal på arbejde da vi alle arbejder på skæve tidspunkter af døgnet…

  91. Min kæreste rejser 4 måneder til Canada, så jeg vil helst have lange samtaler med ham. Især fordi han ikke er hjemme når jeg bliver uddannet sygeplejerske eller starter på mit nye job, så der kommer til at være mange lange samtaler på trods af stor tidsforskel.

  92. En af mine aller ældste veninder… vi går helt tilbage til dagplejen…
    vi snakker ikke så tit sammen som vi gerne ville, men når vi så gør det snakker vi LÆNGE RIGTIG LÆNGE ❤️

  93. Med en barndomsveninde der er flyttet til den anden ende af landet. Efter der er kommet børn til få vi set hinanden alt for lidt. Men når vi først kommer igang med en telefonsamtale bliver det altid en lang en af slagsen.

  94. Vil ringe til min veninde Katja – vi snakker ikke sammen så tit. Men når vi gør har vi de bedste timelange samtaler

  95. Min gamle værelseskammerat fra efterskolen, vi kan altid snakke i flere timer, men bor desværre langt væk fra hinanden.. <3

  96. Med to små drenge på henholdsvis 3 år og knapt 4 mdr.,er der sjælendt tid til de lange telefonsamtaler. Dog har det lykkedes mig et par gange den seneste tid, at have en time lang telefonsamtale med min veninde, Anja, som jeg iøvrigt har 20 års jubilæum med i år. Med de her hovedtelefoner vil jeg både kunne sludre OG putte med baby i armene.

  97. min kæreste så vi kan snakke om alle de ting vi drømmer om sammen, få familie, og blive gift <3
    wauwwww disse høretlf gad jeg vildt gerne overraske ham med. jeg krydser fingre <3n

  98. Vil rigtig gerne være med i den flotte julekalender og måske specielt i dag, for min datter på 19 ønsker sig så inderligt dagens gevinst og hende vil jeg gerne snakke med i timevis, savner hende da det ikke er så længe siden hun flyttede i studiebolig. Så det lige et spørgsmål om hun synes hun skal snakke med sin mor i timevis 😀 Men det er værd at prøve at lokke 😀 <3

  99. Tidligere var det altid kæresten, da vi havde et langdistanceforhold. Nu efter vi har boet sammen i nogle år, er det ofte min søskende, især mine søstre som står for de meget lange telefonsamtaler. Og ville elske at have de her høretelefoner til at kunne klare dem med.

  100. Min mor <3 Jeg er lige flyttet til København og var vant til at snakke med hende dag før jeg flyttede! Jeg savner at snakke med hende, så en timelang samtale her i den kommende weekend ville være fantastisk!

  101. Med min søde søster der bor i den anden ende af landet. Og vi kan snildt snakke så længe, at mine muskler kramper, så et headset er en rigtig god ide. Jeg krydser fingre i hvert fald.

  102. Helt klart min veninde. Vi bor langt fra hinanden og ses ikke så tit, der kan også være længe imellem, vi får talt sammen i telefonen. Men når vi så endelig gør, kan det godt blive en meget lang samtale.

  103. De time lange snakke kommer automatisk når jeg snakker med min mor, min veninde i Horsens eller hende i Kbh. (Og med en nyfødt vil et headset hjælpe så de samtaler ikke bliver afbrudt for hurtigt

  104. Har en fantastisk storesøster som altid tager telefonen når jeg ringer. Når jeg er ked af det og ikke kan få et ord over mine læber, så styrer hun samtalen, og når jeg glad og i godt humør sprudler samtalen igennem, så giver hun plads og lytter med hver en celle af hendes krop. Pludselig er der gået timer, og vi er stadig ikke færdige med at snakke. Hovedtelefonerne ville være skønne, og med dem på ville jeg måske endelig få brugt noget taletid – og få rakt ud i en travl hverdag til en jeg elsker højt❤️

  105. Jeg vil allerhelst have en super hyggelig samtale med min onkel, da vi altid har været tætte, men ser ikke hinanden så meget for tiden 🙂

  106. Min kollega!
    Da jeg er sygemeldt,har vi timelange telefonsamtaler hvor hun opdaterer, informerer og involverer mig i det jeg savner usigeligt meget : mit arbejde

  107. Min kæreste. Vi bor hver for sig så det er hyggeligt at snakke i telefon når vi ikke har set hinanden nogle dage ❤

  108. Jeg vil tale med min datter Josephine. Der lige er flyttet over 200 km væk fra sin familie og venner for at studere. Som mor er jeg stolt over og glad på hendes vegne. Hun stortrives i hendes nye by og på hendes studie. Men jeg savner hende!! Og nyder og snakke, pludre og høre hendes glade stemme.

  109. Jeg vil helst have en timelang samtale med min bedste veninde, der bor i Århus og snart flytter til Grønland igen. Av i hjertet, der er langt (og dyrt) til Grønland. Fingers crossed 🙂 KH

  110. Fed præmie!
    Jeg vil rigtig gerne have en lang samtale med min mormor. Det er alt for lang tid siden, jeg har set hende, og hun er det skønneste menneske, der findes. 🙂

  111. Min bedstemor eller mor – jeg snakker med hver af dem mindst to gange i ugen, gerne op til en time ad gangen. Vi er meget tætte, men for to år siden flyttede jeg til den modsatte ende af Jylland for at studere – derfor er det dejligt vi stadig kan have lange snakke sammen i hverdagen. Jeg plejer at ringe når jeg fx skal vaske op, og har mine gamle høretelefoner i ørene, og mobilen i buksekanten (jeg forbander bukser uden lommer!), og så går snakken ellers!

  112. Min farmor som jeg savner hver eneste dag, men det er desværre ikke muligt at ringe til himlen, så i stedet vil jeg vælge at ringe til min bedste veninde 🙂

  113. Jeg har en barndomsveninde, som jeg i den grad savner!

    Vi har ikke set hinanden i årevis, fordi vi begge fandt kærester, flyttede fra det område, hvor vi er opvokset, og for hendes vedkommende gik der også “børneproduktion” i den. Nu hvor jeg selv venter mig, ville jeg ønske, at vi ikke havde mistet kontakten, da jeg i den grad mangler hende og hendes gode råd… Jeg ville klart gribe knoglen og ringe til hende, hvis jeg vandt! Faktisk vil jeg starte med at sende hende en besked nu, så er jeg sikker på at få det gjort uanset.. Ja sgu! Så er første skridt på vejen ligesom taget uanset udfald af konkurrencen! 😉

  114. Jeg elsker at have meget lange samtaler med min bedste veninde 🙂 Vi kan snakke om alt og ingenting.. og tiden flyver bare afsted

  115. Jeg ville helst have en samtale med min veninde Sanne. Hun har travlt med skole, hendes børn og desværre også med nogle voldsomme personlige problemer.. Desværre bliver samtalerne kun til hver/hveranden uge men varer tilgengæld 1-2 timer af gangen, og jeg elsker det. Men jeg er rigtig god til at tage telefonen når den ringer, da familien/vennerne betyder alverden for mig, og man ved aldrig hvornår livet slutter.. Var for 5 år siden meget tæt på at miste min mor (hun overlevede mirakuløst (heldigvis)) og siden dengang snakker jeg ekstra meget med familien. Snakker med min mor og fætter hver dag, og ville aldrig stoppe med det.

  116. Min datter der er under uddannelse, og så kan jeg hoppe af glæde og råbe *YES* med armene i vejret, og danse en glædes dans når hun ringer og fortæller om sine små som lidt større succeser. Min fætter og jeg taler sammen et par gange hen over året og pludselig er der næsten gået ¾ år igen, det gør jo at der er så meget vi skal følge op på, min fætter er rigtig rar at tale med. Hovedtelefonen har det ekstra plus, at jeg ville kunne have hænderne fri og gestikulere – hvilket jeg gør når jeg taler … Glædelig jul til dig og dine.

  117. God aften,
    Telia har ramt plet med ders kampagne:-)
    Jeg ville lige nu ønske mig en timelang samtale med min ældste pige, hun er i Irland med mand og børnebørnene, hendes mand er irsk.
    men jeg savner dem og ville ønske julen kunne være hos os hvert år, men vi må jo dele.
    Og hovedtelefonerne ville jeg elsker at bruge, om jeg var så heldig.

    Aften hilsner:-)

  118. Jeg har faktisk ret ofte en timelang telefon samtale med min mor og det er altså dejligt at have fri tale nogen gange 😄😄 Men der kan godt gå længe imellem at jeg ser min bedste veninde, så engang imellem kunne 1 times samtale være rart ❤

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven