mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Av, mand. Om tvivl, savn og børn der ikke må sulte.

img_3655

Jeg ligger i dobbeltsengen imellem Jens og Peter, som først nu er faldet i søvn. Vi har været ude hos venner at spise, og da det ene ord tog det andet, imens legen mellem børnene var god, blev det lidt senere end det sædvanligvis ville have gjort på en hverdagsaften. Jeg ligger her og har pludselig fået ondt i maven. Ikke over maden, som var fortræffelig, men over, at jeg om lige knap otte dage skal sætte mig i en flyver med kurs mod Nepal. Sammen med en række mennesker, som jeg ikke har mødt andet end til en informationsrunde for nogle uger tilbage, hvor vi blev briefet om hvor slemt det egentlig står til i Nepal, efter det ødelæggende jordskælv i april 2015. Ret slemt, lader det til. Både på grund af jordskælvet, men også på grund af dårlige forhold for høsten, oversvømmelser, stridigheder med Indien, som har ført til at man i perioder hverken har haft mad eller brændstof (nok) i landet og generel ulighed som, så vidt jeg har forstået, især gør livet svært for kvinder og børn.

Jeg skal, som jeg løftede sløret for i søndags, med Danmarksindsamlingen afsted og jeg er sikker på at det bliver en både barsk, rørende, lærerig, god og udfordrende tur. Temaet for Danmarksindsamlingen i 2017 er “Intet Barn Må Sulte” og jeg mistænker derfor, at jeg vil blive særligt rørt over børnene og deres mødre, for jeg kan næsten ikke sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må være, ikke har kunne brødføde sine egne børn. Av, mand.

Samtidig er jeg totalt ramt af præ-savn til mine egne børn og jeg kan næsten ikke overskue, hvordan jeg skal kunne undvære dem i hele den uge jeg skal være afsted. Mine to glade og kærlige bavianer, som trækker vejret næsten i takt når de sover. Åh, hvor kommer jeg til at savne dem, selvom jeg selvfølgelig godt ved, at de kommer til at have det fint herhjemme sammen med Thomas.

Jeg tror det var informationshæftet jeg modtog forleden, der gav mig den store klump i maven. I hæftet var der informationer om alt muligt, som kan være nyttigt at vide, når man som turist kommer til landet. Noget med at man lige skal overveje det en ekstra gang, hvis man vil tage en taxa alene om aftenen og at man skal give røverne alt man har, hvis de er bevæbnede og den slags. Og så også lige noget om jordskælv. Noget om, at man skal vide, at selvom man måske bliver fanget under murbrokkerne og ikke kan komme fri, så skal man vide, at der – uanset hvor håbløst det måtte synes at være – er en mulighed for, at man kan blive befriet. Det er ikke nødvendigvis lig med døden, at blive begravet under murbrokker.

Av, mand.

Av, av, av.

Bare det at skrive det, får knuden i min mave til at vokse og jeg har lyst til bare at kaste håndklædet i ringen, blive hjemme og kramme mine børn indtil de bliver store nok til at flytte hjemmefra. Også selvom jeg selvfølgelig godt ved, at jeg ikke bliver ramt af hverken jordskælv eller murbrokker og at jeg jo også godt ved, at Nepal jo rent faktisk er et land, hvor der bor mange millioner mennesker, som hver dag lever, uden sammenstyrtede huse og at det “bare lige” var den ene gang, for halvandet år siden, at det gik helt, helt galt, men for fanden…

Av, mand.

Jeg vil afsted og jeg vil ud og se og opleve, hvordan pokker det må føles at have børn på dét sted, hvor jeg sidder herhjemme på min pind og er så bange for at rejse til. Jeg vil være med til at gøre en forskel og jeg håber, at I vil være med på min rejse, når vi kommer så vidt – også selvom jeg nok kommer til at være en lille smule presset, af alle mulige følelser, undervejs. Jeg håber, at I vil være med til at holde mig i hånden. Også – eller især – hvis det bliver svært.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Rigtig god rejse!
    Jeg var frivillig på et børnehjem i udkanten af Kathmandu for nogle år siden, og det var simpelthen forfærdeligt at høre om jordskælvet og ikke vide, hvordan de har det nu – om de alle overlevede i god behold.
    Jeg glæder mig til at følge med i dine beretninger. Nepal er et smukt land, og nepaleserne er så varme og rare mennesker. Rigtig god tur!

  2. Rigtig god tur. Jeg var i Indien for en del år siden (1993/94) Og studere børn og fattigdom. Det var en barsk rejse. Man prøver ah forberede sig på det man skal møde… menneskerne og lugten i slum byerne. Men det vi så kan man aldrig forberede sig på.
    Lidt af mit hjerte vil altid være i Indien og hos de folk (de rare af dem) vi mødte og boede hos.
    Husk at passe på dig selv. Gå aldrig ud på egen hånd. Og husk at lade dig selv blive bjergtaget af det (trods alt) smukke land du skal besøge. Og giv de små børn et kram fra mig.

    Godt nytår til dig og dine kære.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven