Wippedihuuu, altså!

img_2528

Det var egentlig ikke fordi jeg var nervøs. Jeg skulle jo allermest bare tale om mig selv og hvad jeg har gjort for at gøre min blog til dét den er i dag. Noget jeg jo sådan set både kunne tale både meget højt og meget længe om, fordi jeg selv synes det er skide interessant, det her med at bygge en blog op. Ikke fordi jeg nogensinde har tænkt nogle hverken store eller strategiske tanker om det jeg har gjort eller skrevet, men fordi jeg på én eller anden måde tilsyneladende har gjort noget rigtigt.

Alligevel var det en kæmpe lettelse da jeg var færdig med mit foredrag i går og flere kom og både takkede mig og fortalte mig at de syntes det havde været vældigt interessant; for jeg anede jo i realiteten ikke hvordan alle de mange der var kommet for at høre på mig, ville tage imod det jeg sagde. Tænk nu, hvis jeg slet ikke levede op til deres forventninger. Tænk nu, hvis de ville synes at jeg var kedelig og at de slet ikke fik noget ud af alt det jeg stod og sagde.

Jeg tror heldigvis at jeg levede op til de flestes forventninger og da flere af dem sagde at det da godtnok var tydeligt at jeg var så scenevant, blev jeg simpelthen så glad. For jeg er ikke en skid scenevant; jeg kan bare enormt godt lide at være på, at tale og at være i fokus. Også selvom det ikke er særligt jantelovskorrekt at sige den slags.

Og da jeg på et tidspunkt vist nok med mine mange fagter kom til at være lidt for tydelig omkring hvordan mit maveskind blævrer når jeg hopper, så grinede forsamlingen og jeg tror – gudskelov – at det var med mig.

img_2529

Det var så svinefedt og jeg har nu fået mega meget blod på tanden i forhold til at komme ud og snakke noget mere. Om blogging, om kvindeliv, om graviditeter, fødsler og om alt muligt andet. For jeg tror faktisk at folk mente det, når de sagde at de synes jeg var god. Selv en bankmand, som tydeligvis var både ældre og meget mere bankagtig end mig, sagde efterfølgende at det var lige før at han var blevet så inspireret, at han selv ville starte en blog.

Wippedihuuu, altså! Og så er det ovenikøbet fredag og jeg skal både spise frokost med en gammel veninde og, for en gangs skyld, se Vild Med Dans sammen med mine børn – først til generalprøven og senere i fjernsynet – så vi højlydt kan heppe på Thomas. Så bliver det næsten ikke bedre. Jo, det skulle da lige være fordi min far kom forbi i aftes med et kilo matadormix og en kæmpemæssig plade med Kinder Riegel, som jeg planlægger at gå ombord i, så snart jeg rammer sofaen i aften. Det kører sgu meget godt!

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Du gjorde det mega godt! Du var skide sej – OG sjov.
    Det allerbedst var nok i virkeligheden, at du ikke “holdt på hemmeligheder”, at du delte så meget ud som du gjorde – både foran og bagom bloggen. Det kan du helt sikkert godt gøre igen 🙂

  2. Hej Cana 👏🏻 Kan man være fan af dig?? I så fald er jeg det! Du er så inspirerende og jeg følger glædeligt med på din blog hverdag! På en eller anden måde, har man det som om man kender dig, uden rigtig at kende dig ;-)! Tak fordi du er dig!

  3. Hej Cana. Som jeg sagde igår, du var super god… Levende, naturlig, ærlig og kom med de sjoveste kommentarer. Vidste ikke det var første gang du holdte foredrag, så kan jeg kun sige Do it again😁 Elsker din kommentar om den tydeligvis ældre bankmand, han er min chef og vi/ jeg har grint meget af den sætning idag. 😂 God weekend. Bedste hilsner Belle

    1. HAHAHA, soooo sorry! Hils ham endelig og sig at jeg altså stadig synes det er en god idé med den blog dér 🙂 God weekend!

  4. Hej Cana.
    Når jeg læser dine indlæg føler jeg ret tit jeg læser Mette Maries blog – det er som om du tager hendes skrivestil og måde at skrive tingene på til dig, det ret ufedt 🙁 Helt ok at få inspiration fra hinanden, men altså…

    1. HA HA HA! Jamen dog, jeg vælger bare at tage din kommentar som et kompliment, for det andet kan jeg da vitterligt ikke hverken bruge til noget eller gøre for. Jeg skriver som jeg gør og jeg skriver bestemt ikke noget for at efterligne nogen 🙂 jeg synes såmændat jeg er helt udmærket bare som mig. Måske kan sammenfaldet i skrivestil og udtryk for Mette Maries og mit vedkommende tilskrives, at vi jo stort set er opvokset som naboer i det mørke Sønderjylland 🙂

    2. Ej hvor er du tarvelig Frederikke. Både Mette Marie og Cana er gode bloggere, men de er da overhovedet ikke ens og at sige at Cana efterligner en andens skrivestil er under lavmålet. Cana skriver godt og på sin helt egen måde og jeg håber virkelig ikke at den smagte grimt, den sukkermad som nogen tydeligvis har tisset på hjemme hos dig.

    3. En spøjs og ret ufed kommentar. Cana, jeg elsker din skrivestil! Du er skøn, umiddelbar og helt din egen. Jeg er fan!