Når depoterne skal fyldes op

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Annonce

Udover de latterligt mange plader marabou, som Thomas har hevet med hjem fra vild med dans, så skriger mit slikskab på at blive fyldt op og jeg kan mærke, i takt med at julemusikken finder vej i radioen og byen lyses op af julelys, at mit behov for raffineret sukker er stødt stigende. Det er ikke noget nyt, at jeg i løbet af november rammes af en lyst til at fylde depoterne (også i overført betydning, men mere om det en anden dag) og det plejer at være ensbetydende med en ordentlig tur over grænsen. I ved, én af de der rigtigt gode ture.

Da vi boede i Sønderjylland var det nærmest en fast tradition, at køre en tur over grænsen til Tyskland en gang om ugen. Både fordi jeg synes det er vanvittigt hyggeligt og fordi man altså kan spare temmeligt mange penge, ved at handle ind over grænsen. Jeg er jo sønderjyde by heart, må I huske på, så dén slags betyder altså noget for mig.

Derfor prioriterer vi også at komme en tur over grænsen, når vi i ny og næ slår et smut forbi Sønderjylland. Da børnene for nogle uger siden, da Thomas stadig var med i Vild Med Dans, var taget på weekend hos min mor, slog Thomas og jeg derfor et hurtigt smut forbi Fleggaard, som er min evige go-to-grænseshop, inden vi kørte mod Broager, hvor vi hentede børnene.

Der er altid sådan en helt særlig stemning, når man handler ind i Tyskland fordi det virker som om at det, selv for de lokale – som vi jo også nærmest var, da vi boede i Broager – gør det til en lille udflugt, hvor man giver sig tid til at kigge på alle de mange tilbud og fordi de ting man – eller i hvert fald vi – ofte køber mest er de “sjove” ting. Slik, sodavand og masser af vin, som i hvert fald når det kommer i min kurv, gør mig helt glad og forventningsfuld. Ak ja, jeg er jo bare et simpelt menneske.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udover på slik, sodavand og alkohol, er der selvfølgelig også rigtigt gode penge at spare andre steder. Et eksempel jeg faktisk synes er temmeligt vildt er deres økologiske æg, som ovenikøbet er fra Danmark og som kun koster en flad ti’er! Det er jo helt vanvittigt. Fordi vi skulle køre hele vejen hjem til København og fordi jeg ikke er tjekket nok til at have køletasker og den slags med mig, når jeg handler ind, så købte jeg et par poser frostrundstykker, som jeg lagde sammen med æggene under hjemturen, så de kunne holde sig kolde. Det hele i øvrigt til samme pris som en pakke økologiske æg – uden rundstykker – i Danmark.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er selvfølgelig ikke fordi en enkelt pakke æg gør nogen stor forskel i husholdingen herhjemme, men når man nu alligevel er dernede, så synes jeg det er værd at tage med.

Heldigvis skal vi til sønderjylland mindst én gang inden jul, og jeg kan næsten ikke vente med at komme til Fleggaard og smæske mig i alt det juleslik jeg allerede forestiller mig er begyndt at fylde godt på hylderne. Uhm, juleskum, marcipan og stakkevis af nødder…

Skriv din kommentar

Kommentarer (22)

  1. Hej Cana! Bare info til en anden gang du finder billige æg, i udlandet bliver de opbevaret ved stuetemperatur så du kan roligt fylde bilen med æg.

    1. Seriøst?! Fedt nok! Ikke fordi jeg tror jeg får behov for mere end en pakke eller to ad gangen, men det er da meget nice at vide 🙂 TAK

  2. Jeg har altså også fået af vide, at æg ikke behøver at stå på køl.
    Jeg skal selv til Hamborg på kæreste tur i weekenden og når vi skal hjem, gør vi også holdt i Fleggaard. Så skal der købes ind til julen.

    1. Ååååååååårh hvor er jeg misundelig! Hamborg, kærestetur OG Fleggaard – det lyder som den perfekte weekend! God fornøjelse 🙂

  3. Jeg ville bare gøre opmærksom på det samme, som de andre kløgtige damer! Æg behøver ikke at være opbevaret på køl. Jeg har tit oplevet, at de ikke står på køl i supermarkederne i udlandet (f.eks. Skotland), så hjemme hos mig står de bare i et køligt køkkenskab – så bruger man heller ikke unødig strøm på at køle dem ned 😉

    1. Arghmen for fa’en, jeg er tilsyneladende bare dum på æg 😉 Heldigvis kan jeg virkelig godt lide rundstykker også, så jeg føler mig ikke snydt 🙂 Det er bare mer’salg, ha ha!

  4. Ang. æg, så er detkorrekt, at de kan opbevares ved stuetemperatur. MEN kun hvis man erhelt sikker på at de ikke har salmonella – heller ikke på skallen, hvor det ofte sidder. Selvom man gør det mange steder er det nu det sikreste at holde dem på køl. Når det er muligt.

  5. Det er både rigtigt og forkert, at æg ikke behøves at opbevares på køl. Men de æg, der købes på køl i supermarked, skal opbevares på køl.
    De æg, der købes direkte fra hønen, skal ikke nødvendigvist opbevares på køl. Men har de været på køl, så skal de forblive på køl 😊

    Og der er allerede masser af juleslik i Fleggaard 😜

  6. Glæder mig også til fleggaard 😊 Jeg mener at man i følge egenkontrollen skal opbevare æg på højst 12 grader i butikkerne i dk – og at de derfor godt kan holde sig i bilen på denne årstid, men jeg ville nødigt gøre det en sommerdag. Sjovt som det indlæg generere tanker om æg ogtemperaturer 😊

  7. Jeg kan så godt lide dig Cana, men jeg gad godt som læser at det var lidt mere tydeligt at det var et sponsoreret indlæg (ved at det måske står titel eller sprogligt italesættes i teksten). Jeg overså faktisk først dit grå skilt og tænkte bagefter: “ej mon dog ikke det var sponsoreret?” og kunne bagefter så se en meget tynd grå “Annonce”, der nemt er til at overse.
    Håber det bliver taget som konstruktiv kritik og ikke et surt opstød, for sådan er det ikke ment fra min side <3

    1. Det er noteret og tak for tippet. Jeg synes nu selv det er meget tydeligt, som det er nu og som det har været altid på min blog 🙂 Det står jo øverst med blokbogstaver som endda er lige så store som dem i overskriften og altså meget større end brødteksten 🙂

  8. Endnu en fordel ved at opbevare æg i stuetemperatur er at de ikke får så stort et chok når de kommer i gryden og derfor ikke så let revner 😊 så et forsøg med æg fra køleskabet og æg fra køkkenbordet hvor der blev testet holdbarhed og mængde af bakterier – der var ingen forskel…

    1. Smart! Måske kan man også bare tage dem ud af køleskabet i lidt god tid, hvis man nu er sådan en der alligevel gerne vil have dem på køl 🙂

  9. Fleggaard holder max – med en Pepsiholiker i hytten går turen jævnligt “sydpå” – og så er der mange penge at spare på en del dagligvarer 😊

  10. Sjovt nok at du laver Reklame for Fleggaard når du burde støtte de små butikker der ligger rundt omkring hvor du bor nu Cana og kæmper for at overleve ! syntes at det er en ommer ! tror at du er bedst tjent med at handle lokalt i det lange løb

    1. Nu er det vel i realiteten mest op til mig, hvad jeg synes jeg bør 🙂 Jeg er helt enig i at de lokale også skal støttes, men for mig at se, er der ikke noget galt i at reklamere for noget jeg synes godt om og som jeg bruger, som det for eksempel er tilfældet med Fleggaard 🙂 Det ene behøver heldigvis ikke udelukke det andet.

  11. Må indrømme at jeg blev lidt overrasket over dette indlæg og senere lidt skuffet da jeg i kommentarsporet bliver opmærksom på at indlægget er en annonce. Det havde jeg faktisk overset, som en anden læser skriver, kunne det være fint at gøre lidt mere tydeligt 😊. uhhh, og så har jeg det nok bare lidt stramt med de grænsebutikker og især de mange dåser folk slæber med derfra og som bare er så dårlige for miljøet. Eller er der kommet pant på dem ? Altså folk skal gøre som det falder dem ind, personligt har jeg bare svært ved at se en sammenhæng imellem at købe økologisk og så grænsehandel 😊

    1. Jeg hører hvad både du og den anden der kommenterede siger og vil fremadrettet forsøge at være endnu mere tydelig 🙂 Jeg tænker dog, at det er dejligt, at mine indlæg giver så god mening for jer at læse, at de ikke “føles” sponsorerede 🙂 Det er for mig at se en kæmpe cadeau til mit arbejde og det gør mig vildt glad at læse, at det for jer virker naturligt, for det gør det nemlig også for mig 🙂