Finaletur, krammebehov, julefrokost og et par favoritter

OLYMPUS DIGITAL CAMERA reklamelinks

Det er virkelig underligt at tænke på, at det ikke er mere end lidt over to måneder siden, at Thomas første gang satte fødderne på det grå dansegulv foran store dele af danmarks befolkning og at der allerede i morgen er finale og dermed bliver sat endeligt punktum for en på mange måder hektisk tid. Det har været enormt spændende at følge med i, så tæt som jeg har fået lov til og jeg forstår virkelig godt, hvorfor deltagerne gentagne gange beskriver det som blandt deres livs hårdeste og sjoveste oplevelser, for det må det simpelthen være og jeg tænker, at man nærmest er et skarn, hvis man som deltager ikke både synes lidt af det ene og lidt af det andet.

Som I ved, røg Thomas ud i kvartfinalen og han skal derfor ikke danse i direkte konkurrence mod nogen i morgen og jeg har derfor besluttet mig for at blive hjemme i København og se programmet sammen med mine børn – hvis de altså gider. De synes nemlig ikke det er spor skægt mere, efter Thomas er røget ud og det synes jeg sådan set heller ikke at man kan klantre dem for.

Det havde garanteret været en stor oplevelse, at komme til Horsens og se det store show og endda få lov til at være med til den helt store fest efterfølgende, men efter at have fået drengene passet så mange gange i løbet af de seneste måneder, og med tanke på, at jeg også skal ud i aften, vil jeg faktisk meget hellere være hjemme og kramme mine drenge og i stedet lade min mand holde et brag af en afskedsfest med hele sin dansefamilie, uden at skulle tænke på hverken mig eller på, at jeg formentlig gerne vil tidligt i seng, for at komme hjem til børnene lørdag morgen. Hvis nu jeg alligevel skulle have været derovre, havde jeg et godt øje til denne vanvittigt fine kjole, som jeg dog – hvis nogen af jer, tænker at den også lige er noget for jer – gerne vil råde jer til ikke at købe i aften, da det jo er black friday i morgen, så lur mig, om ikke den bliver sat ned.

Et sted I til gengæld kan give den fuld hammer allerede fra i aften, er hos ASOS, hvor der er 20% på hele biksen med koden GOGOGO. Der er, som altid, gratis levering og retur, hvis man bestiller for mere end 499.- Hvis I savner inspiration til hvad man kan finde derinde, kan jeg lynhurtigt nævne mine yndlingsstøvler, verdens bedste spanx og den kjolebluse, som jeg tænker at i aften mig i aften, nu hvor den bluse jeg havde bestilt forleden slet ikke levede op til mine forventninger. Til jer med børn og planer om tidlige julegaver, kan der også være noget fornuft i at kigge forbi Disney Store, som giver 20% på hele biksen allerede fra nu; der er i hvert fald et par ting jeg godt kunne fristes til at købe til mine drenge.

Anyways, det var ikke fordi det skulle ende med at blive en shoppeindlæg, men jeg har simpelthen så svært ved at kontrollere min begejstring, når jeg falder over så gode tilbud.

Tilbuddene må for mit vedkommende dog vente til i morgen, da jeg inden længe sætter mig i en bil og kører ind mod Steak Royal, hvor jeg er blevet sat i stævne af en flok dejlige damer, som har inviteret på julefrokost og vegetarmenu, som jeg i særdeleshed håber er noget bedre end dén der i sin tid blev serveret for mig på Köd. Jeg tænker at begge steders navne indikerer at kødfri måltider ikke er deres spidskompetence, men nu skal man jo ikke altid skue en hund på hårene og hvis de så bare i det mindste laver en drøngod dessert, så er jeg i virkeligheden også svær at skuffe.

Ha’ en dejlig aften – solen har skinnet det meste af dagen, i morgen er det fredag og der er lige præcis én måned til jul. Dét, mine damer og herrer, er altså årsagen til det store smil på billedet øverst i indlægget.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Søde Cana. Hvordan og hvorledes med told fra asos, er det noget du har oplevet? Vil så nødigt bestille og så kommer der told og moms oveni. Har ikke selv kunne læse mig til det på deres HP. De har jo de lækreste ting, men ved ikke om jeg tør ☺️

    1. Hej Jeannette,
      Der kommer ingen told på varerne, da de “bare” kommer fra England, så du kan bare give den fuld gas 🙂
      KH