mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Det er jo ligemeget med Disneyland

img_2831

Ligesom hvad der synes som resten af Danmark, når jeg kigger på mit facebookfeed, så jeg også reportagen om Zandra fra Tønder i aftes og jeg var mildest talt blæst fuldstændigt bagover af respekt for den unge kvinde, som sad foran kameraet og fortalte sin historie på godt og ondt. Mest ondt, velsagtens, men også på godt.

Hun gav mig et kæmpe håb og troen på at alting nok skal gå og at det vitterligt ikke er jordens undergang, at vores tur til Disneyland desværre måtte aflyses i sidste øjeblik. Det er faktisk ikke engang vigtigt, selvom det havde været en kæmpestor oplevelse for børnene især, og for dét – og så pokkers meget andet – skal Zandra have en tak. Vi gør bare noget andet i stedet, behandler hinanden ordentligt og har en masse ægte kærlighed imellem os. I direrne opposition til dét jeg tror Zandra havde.

Tænk sig at kunne være gået så meget igennem i sit liv og alligevel formå at inspirere så mange mennesker, som jeg er fuldstændigt overbevist om at hun, med sit mod til at stå frem, har gjort.

Tak til dig, Zandra. For perspektiv, for vilje, for ærlighed og for dig.

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Den sag er så grim og uretfærdig, at det skærer i hjertet. Og derfor må man selvfølgelig gerne ærge sig over at ens ferie ryger i vasken – men taknemmelig, det bliver man godt nok, når man blænder op for hendes fortælling. Puha.
    Håber, Disneyland bliver en anden god gang – det sted skal bare ses 😀 Selv når man, som jeg, (26 år og uden børn), er det en helt fantastisk oplevelse: http://venterpaavin.blogspot.dk/2015/04/fotodagbog-paris-bonus-edition-i-love.html

    – A

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven