De oversete mindeværdige øjeblikke

img_2852

Jeg var lige ved at falde ned af stolen af grin, da jeg i går aftes modtog en sms med et screendump fra TV2s hjemmeside, med et afstemningsresultat der skulle indikere, at jeg er blandt en del af danskernes mest mindeværdige øjeblikke i dette års Vild Med Dans. Faktisk synes hele 17% at min dans med Robbie Williams (okay, Robbies dans med mig, men det andet lyder ligesom bedre, ik’?) er det mest mindeværdige øjeblik fra i år. Indtil videre i hvert fald. Endda selvom hende der sendte mig billedet, tydeligvis ikke var imponeret nok, til selv at stemme på mig, men okay, det var også sjovt med den krampe.

Og jeg har jo for fanden ikke engang været med i Vild Med Dans fra andet end tilskuerrækkerne, hvor jeg – måske lige pånær Sarah Mahfouds kæreste, som jeg har mødt hver eneste gang jeg har været i studiet – har indfundet mig på første række så det mest trofaste påhæng længe.

Heldigvis var jeg der også den aften med Robbie og det skal naturligvis heller ikke være nogen hemmelighed, at lige præcis dén aften, dansen, krammet, kindkysset og den korte udveksling af ord, er det mest mindeværdige øjeblik for mig, men jeg var der jo for fa’en også selv. Tænk sig, at andre også synes det var stort, sammen med mig. Wauw!

Udover lige dansen med Robbie og Jens Werners krampe, som rangerer som en klart nummer ét på førnævnte liste, er der også nogle andre øjeblikke, som jeg synes har fået for lidt opmærksomhed, i forhold til hvor fine, søde eller sjove de var.

I vilkårlig rækkefølge: De, efter min uforbeholdne mening, mest oversete mindeværdige øjeblikke

img_2845

FOTO: TV2-play

… Da Mille Dinesen sparkede Mads Vad i løgene. For derefter at sparke ham i hovedet.

… Da Nicholas Nybro fik fortalt, at han syntes at kvinder i alle aldre er smukke og at han ikke mener at mode og lækkert design udelukkende er forbeholdt unge modeltyper. #powertilkvinderne

… Da Morten Kjeldgaards bukser revnede; jeg er usikker på om man kunne se det hjemme fra sofaen, men fra min plads var der absolut ingen tvivl. De sprækkede. Helt op til skridtet.

… Da Jens Werners stol var ved at falde bagover – øjeblikket lige før den føromtalte krampe.

… Da min svigermor, Inger Lis, var på tv og syntes at Thomas’ sko var lige vel små. “Prøv lige at se, det er jo helt vildt for små. Du ødelægger dine tæer. Altså, neglene de må da blive sorte og gå af på et tidspunkt. Om ikke andet, så kan du da vise det, hvis du nu ryger ud. At du har knoklet så meget, at neglene er smuttet. 

..Da Gorm Wisweh trak i lyserød skjorte og boksershorts og gav den gas som vaskeægte pasodoble-mand.

… Da Hansons “Mmmbob“, som jeg var ret besat af i nogle af mine teenageår, fik nyt liv, takket være Frederik Nonnemann og Lene Beier.

… Da Britt Bendixen gjorde Thomas’ bagdel berømt.

… Da Laura Bach og Michael Olesen første gang røg i omdans, hvor Lauras søn sad på tilskuerrækken, og mit hjerte var ved at eksplodere. Først i mine følelsers vold over at den lille dreng, skulle se sin mor i farezonen og sidenhen over den fælles lykke der flød imellem de to, da Laura – gudskelov – gik videre.

… Da Sarah Grünewald var ved at bryde sammen af grin foran dommerne – godtnok over den dér krampe, som jeg jo ikke ville skrive mere om – men hun fortjener altså også sin egen lille hyldest, for det var jo fuldstændigt hysterisk morsomt at hun på ingen måder kunne holde masken, selvom hun gjorde et ihærdigt forsøg.

… “Once you go black – you never go back”