mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Mine læsertal og et foredrag om blogging

image

Noget af det jeg får allerflest henvendelser omkring, er hvordan man opnår succes som blogger og jeg har derfor igennem længere tid tumlet med at finde ud af, hvordan pokker jeg kan formidle mine erfaringer videre, så der kan komme nogle flere gode, succesfulde bloggere på banen. For jeg tror nemlig der er brug for det; flere gode bloggere.

Bevares, der findes allerede rigtigt mange både gode og store bloggere, men des flere vi bliver, des større må markedet unægteligt også blive og dét har jeg jo kun en personlig interesse i. Samtidig synes jeg det er enormt skægt at nørde i udviklingen omkring blogs og jeg synes det er virkelig interessant at dykke ned i hvad der “virker” og hvad der måske ikke gør og jeg tænker, at jeg efterhånden har fået et udmærket grundlag for at dele lidt ud af den viden jeg har opnået i løbet af de seneste to år. Jeg startede ud fuldstændigt fra scratch, hvor ingen anede hvem jeg var og hvor ingen andre end dem der kendte mig personligt, læste med på min blog, til nu at have mange, mange tusinde læsere om måneden, som I kan se i det screendump fra Google Analytics jeg tog her til morgen.

Skærmbillede 2016-10-03 kl. 13.54.40

Derfor takkede jeg ja, da Nicolai Mazur for nyligt spurgte om ikke jeg kunne tænke mig at holde et foredrag omkring blogging, sammen med direktøren for Bloggers Delight, Henrik Akselbo.

Henrik kommer primært til at snakke om det forretningsmæssige omkring at drive en succesfuld blog, imens jeg kommer til at snakke mere om indhold og om hvordan man opbygger sig en læserskare og jeg glæder mig helt vildt!

Det er ingen hemmelighed at min blog har givet mig så utroligt meget, både personligt og forretningsmæssigt og jeg ser det derfor som en kæmpe ære, at få lov til at dele hvad jeg ved. Foredraget er tænkt mest til dig der allerede har en blog, som gerne vil udvikle dig i en positiv retning, men for mig at se, er det også relevant, hvis man bare går med en lille bloggerdrøm i maven, at komme ind og høre om hvad det egentlig er, hvad blogging kan og vigtigst af alt, hvordan man kan gøre, hvis man gerne vil have succes.

I kan finde meget mere info og købe billetter HER og for fanden, hvor jeg håber at se nogle af jer, for I er altså dem jeg allerhelst vil holde foredrag for. Så lover jeg at punke Nicolai for at rulle den røde løber ud og så uddeler jeg selvfølgelig store kram i pausen!

Nicolai har, som den tjekkede type han er, stået for at lave den lille film I kan se nedenfor, hvor jeg selvsagt taler til alle mulige “fremmede” – havde det været til jer, havde jeg jo aldrig præsenteret mig selv på dén måde, men ikke desto mindre, så er det altså jer jeg håber mest på at se blandt publikum!

[vidcore vid=”dp3OrC1z”]

Jeg håber vi ses!

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Åh, hvor spændende. Hvor ville det være skønt, hvis det kunne finde sted i Århus, også. 😊
    Jeg har selv netop startet min blog op, og det ville da være skønt at få tips og tricks af profferne. 😉

    1. Hvor spændende med din blog! Lige nu er der kun det ene foredrag på tegnebrættet, men man kan jo også blogge fra en togkupée 😀

  2. Hvor er det bare spændende og sejt! Vil overveje at deltage.
    Og så har jeg lige en lillebitte kritisk røst, jeg må af med (af en art). Du laver simpelthen nogle søde og dejlige videoer! Men jeg synes, at hver gang du putter underlægningsmusik på, bliver det lidt for højt og lidt for distraherende. Det er nææsten mere passende at kalde det OVERlægningsmuusik, og dét er da synd 🙂 Jeg ville enten skrue meget længere ned eller måske fjerne det helt. Du klarer det skidegodt selv – du behøver ikke fjollet klavermusik! 😉

    1. Hvor er du sød! Jeg håber du kommer! Lige denne video kan jeg ikke selv tage æren af – det er Nicolai der har stået for at redigere den – jeg snakker bare 🙂 Men jeg giver din konstruktive kritik videre 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven