mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

I ugens løb #29 med omdans, fridage og en hel masse tøj og sko

Det er alligevel sjældent at jeg har nerverne siddende langt uden på tøjet, som jeg havde det da jeg sad i Vild Med Dans-studiet fredag aften og bevidnede Thomas gå på scenen i en omdans. Føj for den lede rødbede, da! Derfor er det altså også lige præcis dén oplevelse, som jeg også skrev lidt om HER, der fylder mest når jeg tænker tilbage på hvad der er sket i ugens løb og med dét in mente, er jeg mere end bare almindeligt glad for mit lille ugentlige tilbageblik, som forhåbentligt, når jeg er færdig, har fået mig til at huske en hel masse af de lidt mindre nervepirrende og lidt mere hyggelige ting der har fyldt min tid i de seneste syv dage.

I ugens løb har jeg…

… Spist morgenmad på Bistro Royal med en fellow-Østerbro-veninde og haft optur over, at der rent faktisk stadig findes steder, hvor man kan få så meget for så lidt. Måske er det noget med at stifteren faktisk er Sønderjyde og derfor både kender til fornuftige priser og fornuftige portioner.

Holdt fridag med Jens.

… Set børnemusicalen “Superhelte” i Ku.Be på Frederiksberg, som Jens elskede! Forestillingen går så vidt jeg ved nærmest hver dag de kommende uger, så hvis I har børn på Jens’ alder og kommer i nærheden, så er det helt klart en times tid værd. Især hvis det regner.

… Spist fantastisk pizza på Rossopomodoro i det fineste selskab jeg kan tænke mig.

… Vist mine læsertal frem HER.

… Brugt virkeligt meget tid på gulvet sammen med mine drenge derhjemme.

… Været til fremvisning på Cultures kommende kollektion, hvor jeg blandt andet forelskede mig i deres vendbare bomber, som er så sej, at jeg tænker jeg bliver nødt til at investere i den, så snart den kommer i handlen, ligesom deres mega bløde bikerjakke også gerne måtte flytte ind hos mig.

… Haft Peter med på kontoret, hvor han stilede direkte mod mit skrivebord hvor han satte sig og bad om kage. Ja, jeg ved virkelig ikke hvor han har fået den idé fra *host host*

… Drukket morgenkaffe i de smukkeste lokaler ved papirøen, til fremvisningen af Stella Novas kommende kollektioner. Også dér fandt jeg en virkeligt fin bikerjakke – denne med trekvarte ærmer og feminine detaljer, som jeg ville elske at gå foråret i møde med, når vi kommer så vidt. Måske har jeg også bare ét eller andet for bikerjakker – jeg er vild med dem!

… Haft en fest med én af mine allerbedste veninder, som fløj til København, bare for at tage med mig ind til Vild Med Dans i fredags.

… Sendt Jens til “Bare Kald Mig Tofte”-koncert sammen med Thomas, imens jeg har holdt småklattet og verderstyggeligt hyggelig søndag sammen med Peter, som vist trængte til lidt mor-tid.

… Set at der er 20% på en pokkers masse sko til både damer og herrer hos gode gamle boozt.com med koden SHOES20. Vilkårene er at man skal købe for mindst 999.- for at opnå rabatten, som gælder på alle sko og støvler mærket med SHOES20. Jeg er især vild med disse og disse, som jeg er klar over ikke er for alle, men jeg synes de er vanvittigt seje! Og så er de her fantastiske ankelstøvler, som jeg skrev om HER, også med i tilbuddet. Til mændene er jeg ret pjattet med disse, men jeg er også en sucker for mænd med seje støvler. Alle links er affiliate links, som for en god ordens skyld betyder, at såfremt I køber noget via mine links, så får jeg en procentdel af salget, som en tak fra boozt til mig, for at jeg linker til dem. For jer betyder det ikke andet, end at I på den måde er med til at betale min løn, når I shopper. Så på forhånd tak til jer 🙂

… Ryddet op – eller måske nærmere ud, for det roder stadig – i mit tøjskab og fundet en masse tøj (og sko, hvis nu I ikke finder dem I leder efter hos boozt) frem, som jeg planlægger at sælge til komplet underpris til vores allerførste tøjsalg inde i Andedammen, som løber af stablen i morgen, mandag, klokken 11-17. Vi holder til i Nybrogade 18 på 2.sal og vi har – udover tøj og sko nok til en hel hær af kvinder – udmærket kaffe, hjemmebragt kage, godt selskab og store kram at byde på, så kom forbi hvis I er i nærheden, ik’? Det kunne være så hyggeligt!

pa046401pa06650514485031_10154372263660399_3390146272712859288_nimg_1942 img_1940img_1941 img_1944 img_1943spartyvesko pa096621

Og sør’me så, min ugentlige opsummering virkede efter hensigten og jeg tænker nu pludselig ugen som alt det dejlige den var, frem for at det var ugen hvor Thomas (for første – og forhåbentligt sidste – gang) røg i omdans. Det kan virkelig anbefales, at føre denne form for ugentlig dagbog. Uanset om det er på skrift, i tankerne, til udgivelse eller til g(l)emmebogen, så er det virkelig dejligt at minde sig selv om de gode øjeblikke. Sådan har jeg det i alle tilfælde selv.

God søndag <3

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven