De bedste læbestifter

image

Der er rigtigt mange som i løbet af de seneste måneder har spurgt ind til om ikke jeg vil skrive lidt mere om mine (mange) læbestifter og jo for pokker, selvfølgelig vil jeg det.

Grunden til at det har taget mig så lang tid at få strikket noget sammen til jer er simpelthen fordi jeg ikke har anet hvor jeg skulle starte, for man kan jo ikke bare lave ét indlæg om læbestift, som er fyldestgørende. I så fald skulle det være historiens længste blogindlæg og den slags er jeg ingenlunde interesseret i at komme ud i. Slet ikke, faktisk.

Derfor har jeg besluttet at starte ved nogle af mine favoritter. Faktisk var det ved et tilfælde at jeg opdagede præcis disse læbestifter for flere år tilbage, men jeg har sidenhen tyet til dem igen og igen, fordi de holder så vanvittigt godt, som jeg aldrig har oplevet andre gøre det.

Jeg har (endnu engang) lidt tekniske problemer, så videoen stiller altså ikke skarpt på læbestifterne, men jeg linker til direkte til dem under videoen, så I kan se dem “rigtigt” hvis I har lyst.

– AFFILIATE LINKS –

Jeg har købt alle mine læbestifter i Matas til et stykke over hundrede kroner hver, men en hurtig søgning, har vist mig, at de kan fås meget billigere online – især hvis man køber flere på en gang og sparer lidt på fragten 🙂

Max Factor Lipfinity 330 til 71.- HER

Max Factor Lipfinity 335 – som vist i virkeligheden er 338, mine øjne har det tilsyneladende bare ikke så godt – til 71.- HER

Max Factor Lipfinity til 71.- HER

Jeg har fundet et par andre farver af samme slags, som faktisk er endnu billigere og som samtidig nærmest er must-haves for en læbestiftjunkie som mig. Især den røde, nummer 100, ville være god at have, når der skal lidt ekstra knald på, tænker jeg 🙂

Max Factor Lipfinity 40 (Pink) til bare 59.- HER

Max Factor Lipfinity 100 (Rød) til bare 59.- HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Hvor lyder det bare godt at de holder så længe! Det er altid et problem for mig at læbestiften giver op før jeg når at opdage det, så de skal helt klart prøves 🙂 Hvis man nu er uheldig at ramme ved siden af, kan det så komme af med lidt make-up fjerner? 🙂

  2. Tak for tippet 😘 Hvilken farve vil du anbefale til tænder som ikke er kridthvide (læs; en anelse gule)?

    1. Faktisk er alle ovennævnte udmærkede til gullige tænder – det er nemlig noget af det værste jeg ved, hvis en læbestift får mine tænder til at syne gule.. Jeg ville, hvis du gerne vil få dine tænder til at syne så hvide som muligt, gå efter noget som er en anelse pink, fx 338 eller når der skal være fest, så 40 🙂 Hvis du drømmer om knaldrøde læber, så find én som også har en anelse pink i sig – og frem for alt ikke koral eller orange, som fremhæver det gule i tænderne 🙂

    1. Nej, det er det ikke. Ellers havde det selvfølgelig stået øverst, som altid når noget er reklame 🙂

  3. Hej Cana! Jeg nyder at læse din blog og har efterhånden afprøvet flere af dine anbefalinger med succes! 🙂 Jeg skal dog lige høre, nu har jeg lige bestilt og modtaget Max Factor Lipfinity nr. 100, fordi jeg godt kunne tænke mig en rigtig pang-rød, men den er altså nærmere mørkelilla? Jeg var gået ud fra at den ville være nærmere postkasserød? Er det bare mig, der forestiller mig rød anderledes? Mvh. Caroline

    1. Åh, jeg har faktisk ikke selv nr 100, så jeg må desværre være dig svar skyldig! På billedet i linket ser den dog meget rød ud :-/

  4. Hej Cana. Den læbestift du havde på igår til Danmarks indsamlingen som du snakker om på snappen, hvad er det for en af dem? 😊

    1. Hej – jeg var også en af dem som kom til at bruge søndagen på at lede efter læbestift (Altså et eller andet skal man jo bruge sin søndag på – til de dejlige toner af Australien Masterchef i baggrunden :)) og var egentlig også interesseret i at høre hvilken læbestift det var der var på i går….. Den så lidt kirsebærrød ud…?