mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Vi bliver nødt til at trække en grænse!

image

Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke længere ville skrive så meget om politik herinde, men når jeg oplever noget som i dén grad gør mig ked af det, udviskes grænserne for, hvad der er politik og hvad der er personligt og jeg kan ikke lade det sidde overhørig. Alt indeni mig skriger for at få trukket en grænse for, hvad vi kan og skal tillade os at stå model til her i vores lille land, hvor værdier som medmenneskelighed, samhørighed og næstekærlighed danner basen for den gensidige respekt vi har for hinanden, på tværs af alle samfundslag og som er dén der gør, at jeg føler mig stolt over at være dansk.

Jeg snakker selvfølgelig om Danskernes Partis seneste initiativ, hvor de har delt deres såkaldte “asylspray” ud til tilfældige mennesker. Formentlig sammen med en svada om, hvordan vi skal “passe på vores egne” og “ikke lade asylansøgerne ødelægge vores land”. For fanden, hvor bliver jeg ked af det. Altså, sådan helt ind i hjertet.

Det er ikke bare usmagligt på den måde at synliggøre det værn, man ønsker at sætte op mod den kæmpe store del af verdens befolkning der er på flugt fra krig, terror og kontinuerlig angst, det er – efter min uforbeholdne mening – også ufatteligt dumt!

Jeg forstår selvfølgelig godt frustrationen over, når mennesker der flygter hertil ikke straks forstår vores gode samfundsnormer og -regler og jeg forstår også godt, at nogen bliver bange, men vi er simpelthen nødt til at huske på, at det er mennesker vi har med at gøre. Ovenikøbet mennesker som er flygtet fra alt hvad de har. Mange er blevet adskilt fra deres familier og har ikke andet, end det tøj de har på og det hjerte der sidder lige til venstre for brystbenet.

De kommer ikke til Danmark for at lave ballade. De kommer ikke til Danmark for at begå kriminalitet eller for at voldtage os, som Cheanne Nielsen fra Dansk Folkeparti for nyligt – og til applaus fra salen – udtalte fra talerstolen til Dansk Folkepartis landsmøde. De kommer til Danmark for at få hjælp og tryghed.

Men hvorfor opfører de sig så ikke bare pænt?

I årene fra jeg stoppede som jordemoder til jeg sprang ud som professionel blogger, arbejdede jeg på et socialpsykiatrisk bosted for voksne, hvor jeg blandt andre arbejdede med en mand, som i dén grad var mærket af den krig han oplevede i sit eget land, i årene inden han havde held med at flygte til Danmark. Hele hans verdensbillede var ødelagt og hans tro på andre mennesker lå på et meget lille sted og så snart han mødte modstand, handlede han i affekt og blev vred. På verden og på sig selv.

Han var ikke “bare” en ballademager, der ikke ville indordne sig i vores samfund. Han var et menneske, som havde været igennem så frygtelige traumer, at han i dén grad havde brug for, at få genopbygget sin tillid til andre mennesker. Han skulle – og skal – mødes med respekt og med den næstekærlighed jeg ved, vi har så meget af i vores land, for igen at lære, at mennesker kan være gode for hinanden og for at lære, at han kunne have en værdi for andre.

Sådan er det selvfølgelig også for alle mulige andre, der kommer til vores land, efter at være flygtet fra deres eget. De skal tages ved hånden og vises vejen til hvordan mennesker og de mange relationer vi indgår i, i vores samfund, kan have værdi, både for den enkelte og for fællesskabet.

Vi – alle os etniske danskere – er nødt til at være forgangsmennesker, ja rollemodeller, for de mennesker der kommer til os. Vi er nødt til at være ordentlige og byde velkommen, som vi selv ville ønske at blive budt velkommen et andet sted. Vi skal værne om de mennesker som flygter hertil og vise dem, at vi i Danmark behandler hinanden ordentligt. At vi ikke undertrykker nogen. Ikke kvinder, ikke børn og selvfølgelig heller ikke flygtninge. Kun på dén måde kan vi skabe en respekt, som ikke bare er affødt af angst og kun på den måde, kan vi få et samfund som til stadighed kommer til at basere sig på vores gode, danske værdier. Det må være nok med “dem” mod “os”. Tænk nu, hvis vi hver især tog en flygtning ved hånden og viste vedkommende hvor dejligt det er, at være dansk. Så kunne det måske være, at vi for en gangs skyld ville opleve at integrationen af flygtninge ikke længere ville være præget af angst, men af respekt. Den gensidige respekt, som er den eneste vej frem mod et trygt Danmark, hvor vi kan være stolte over den medmenneskelighed, samhørighed og næstekærlighed, som danner basen for vores samfund.

Skriv din kommentar

Kommentarer (24)

  1. Kunne ikke være mere enig. Man bliver helt flov over at være dansker, når man høre hvilket menneskesyn der lægges for dagen. Meget fint skrevet? Cana

  2. Jeg blev simpelthen så frygtelig pinlig og direkte flov, da jeg så indslaget den anden dag om “asyl spray”. Det er så langt fra alt jeg forstår ved, ved at være “ægte dansker”.

  3. Tak for det indlæg. Godt når bloggere som du med mange følgere står frem og taler det onde midt i mod.
    Vi er så heldige at leje ud til to unge kvinder, der er flygtet fra alt. Det er en fantastisk gave at lære dem at kende. Modellen anbefales hermed – kontakt jeres kommune kære læsere – og foreslå det, hvis I synes, I har nogle m2, I måske ikke selv benytter så meget. Skriv evt. til mig, hvis I vil høre mere.
    Kh. Susanne

    1. Hahahaha – så var jeg ellers lige igang med at skrive samme indlæg, men mor du kom mig i forkøbet!

      “Vores” to piger er de sødeste, sjoveste og mest kærlige jeg længe har mødt og det er så sjovt at følge deres udvikling ind i det danske samfund!

      Integration hos danske familier er uden tvivl vejen frem!

      <3

  4. Tak! Bliv ved med de politiske indlæg – og med at dele en historie som den ovenfor med manden med traumer. Det er jo den slags, der skal trækkes frem, så de der er bange får en mulighed for at forstå, for at se nuancerne og ikke bare lade sig styre af frygt og hård politisk retorik! Tak!

  5. Jeg troede at med DF var grænsen nået, men det andet topper da. Rædselsfuldt…Og Pia Hvillum, vær aldrig flov over at være dansker, de taler jo ikke på alles vegne..

  6. Jeg er så enig med dig. Men jeg fik alligevel et chok, da min far fortalte, at han havde været nævning i en sag, hvor de tre anklagede var asylansøgere. De havde alle tre inden for de to første uger i landet gjort sig selv til kriminelle ved at voldtage og stjæle fra butikker. Jeg ved at det heldigvis er mindretallet, men jeg blev godt nok overrasket over at der findes mennesker, der har så lidt respekt. Og jeg tror på at integrationsprojektet handler om respekt fra begge sider.
    Jeg tror stadig på det bedste i alle, men det rystede mig godt nok lidt.

  7. Jeg blev simpelthen så ked af det da jeg så udsendelsen fra Haderslev gågade i fjernsynet. Jeg sad helt paf på kanten af sofaen og kunne slet ikke samle mig til at rejse mig og bærer den kaffe kop ud i køkkenet jeg sad med. Jeg blev dybt forarget og flov over Danmark. Helt ærlig! Jeg har i mit arbejde som sygeplejerske mødt mange flygtninge og mit hjerte har blødt for dem. TAK for dit indlæg!

  8. Hvor er det dejligt du tør tage sådan et emne op! Jeg ville ønske at flere delte sammen holdning som dig, jeg bliver pinlig når dansk folkeparti udtaler sig sådan.

  9. JA! Man kan helt komme til at krumme tæer når man ser at sådan nogle mennesker får taletid i de danske medier.
    Tænk at det er lovligt at opfører dig sådan.

  10. Jeg sidder lige nu som pædagogstuderende og skriver en artikel om integration i de danske daginstitutioner, og det er blevet tydeligt for mig at de færreste danske institutioner har velkomst-/informationsmateriale på andet end dansk. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig hvor forfærdeligt det må være som traumatiseret familie at skulle aflevere sit grædende barn i en daginstitution, uden rigtig at vide til hvad 🙁 Danmark kan gøre det bedre end det! Vi skal være ordentlige og hjælpe folk til at blive integreret af vores ellers dejlige Danmark!

  11. Hej Cana. Du har så evigt ret i meget af det du skriver og fordi vi tilhører den rige del af verden, har vi også pligt til at hjælpe. Jeg arbejder selv med integration son virksomhedskonsulent. Det der irriterer mig mest i den offentlige debat er, at det kun er er polerne, der høres. Dermed mener jeg dig og f.eks. de politikere, der udtaler sig mest rabiat. Hvad der derimod mangler, er en mere realistisk tilgang til problematikken. Der er flere grupper af de flygtninge, der kommer til Danmark, som vi ALDRIG får integreret. Det strider mod disse gruppers religion, selvopfattelse og tusindårige kultur. Det ændre en 2-værelses lejlighed i Danmark intet på. Der er ikke så mange der siger det ret tit, men hvad gør vi egentligt med parallel samfund. For det findes i højeste grad. Vi står højst sandsynligt magtesløse – og hvad gør vi så??? Jeg savner derfor meget, at diskussionen og dermed også potentielle løsninger, tager hensyn til den store forskel der på de forskellige flygtninge grupper der er. Vi kan ikke hjælpe alle i hele verden og skal derfor prioritere. Når jeg ser billeder fra flygtningelejre, hvor børn går rundt i bare tæer i frostvejr, kan jeg ikke en gang imellem lade være med at tænke på, om vi ikke kunne hjælpe mange flere, end ved at “udvælge” et mindre antal flygtninge, som tager så mange ressourcer, at de samme penge kunne redde 100 gange så mange.
    Jeg synes, vi køber aflad. Det er desværre dagspressen, der sætter dagsordenen. For midt i det hele glemmer vi, at vi tager flygtninge til Danmark og giver dem alle mulige ydelser. Men har vi helt glemt den 3. verden. Hvis de afrikanske eller asiatiske børn så, hvad vi har gang i, så ville de sikkert starte 3. verdenskrig. Der dør tusindvis af børn af sult hver dag, men vi beskæftiger os, med flygtninge der kommer fra verdens rigeste region. Der er ingen nemme løsninger, men når jeg besøger en flygtning i en 3 værelse lejlighed, som har flere penge tilbage, når alt er betalt end jeg har, som arbejder hver dag og så om aftenen ser billeder fra Afrika og Asien, hvor de virkeligt er fattige og faktisk dør, så synes jeg, der er noget galt. Vi skal høre alle i den offentlige debat også dem der for nogen er rabiate, men vi skal også turde at være realistiske og turde at sige tingene som de er. Jeg har ingen løsninger, for problematikken er yderst kompliceret, men hvis jeg skulle bestemme, så skulle den rige olieverden betale for deres flygtninge, så vi kunne forhindre, at der hver dag dør tusindvis af børn af sult i andre dele af verden. Det er nemt, at tage det standpunkt du tager og som er lige så vigtigt i debatten, som de rabiate, men det er hverken din eller de andres løsning, der er nogen som helst form for realisme i.

  12. Er selvfølgelig enig. For mig er der lige i disse dage noget som trænger sig mere på. Vi ser i øjeblikket en fraflytning fra vores by vi ikke tidligere har set. Det drejer sig selvfølgelig om kontanthjælpsloftet som rammer udsatte bredt. Det er realpolitik og ikke symbolpolitik og det er slemt.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven