Skønhedsprodukter der er værd at holde øje med

P9175695

Annonce

Det er virkelig sjældent, at jeg sådan falder pladask for nogle produkter, men ikke desto mindre, er det altså dét der er sket, med et par af dem, jeg vil fortælle jer om nu! Produkterne er fra Xellence, som er et nyt dansk brand, med bare ni eksklusive produkter, og jeg vil altså vove at påstå, at de er the ones to watch out for, indenfor danskproduceret skønhedspleje.

Flora, som står bag Xellence, er kemiingeniør og siger selv, at hun altid har ment at det måtte være muligt at udvikle simple, bedre og mere effektive produkter, som hun netop mener at have gjort med Xellence, som hun startede med at produktudvikle i efteråret 2012.

For mig at se er netop simpelhed og effektivitet kodeord, når det kommer til skønhedspleje – især når det kommer til de ting man bruger hver eneste dag, som jeg altså i den seneste tid har gjort det med en del af produkterne fra Xellences Harmony-serie, som blandt andet består af en nylanceret Lip Conditioner, en økologisk abrikoskerneolie (Organic Abricot Kernel Oil) og en fugtgivende ansigts- og øjencreme (Hydro Balance Face & Eye Cream), som jeg er blevet helt og aldeles pjattet med.

P9175698

Abrikoskerneolien, som er min absolutte favorit, bruger jeg dagligt som en serum under ansigtscremen, som en del af min morgenrutine og så bruger jeg den et par gange om ugen om aftenen inden jeg går i seng, både i ansigtet og på min mave, hvor den fugter og blødgør min hud, som jeg ikke kan mindes at have prøvet før. Den er seriøst lækker at smøre ud og så fedter den altså ikke mere end et minuts tid, inden den trænger godt ind i huden, som den efterlader blød og smidig. Samtidig dufter den, på trods af at den – ligesom det i øvrigt gør sig gældende med alle Xellences produkter – ikke indeholder hverken parfume, farvestoffer eller konserveringsmidler, virkelig skønt og jeg kan næsten ikke sige nok, hvor stor en fornøjelse jeg synes det er at smøre den i ansigtet.

P9175700

Dagcremen som jeg kommer ovenpå, var jeg noget skeptisk overfor, da jeg åbnede den første gang, fordi den så enormt fed ud, men til min store overraskelse, er den enormt let og blød at påføre og den trænger, ligesom abrikoskerneolien, hurtigt ind. Min eneste anke i forhold til cremen er emballagen, som jeg synes er en lille smule besværlig at have med at gøre, fordi det lille hvide “ekstralåg” inde i cremen skal af og på hver eneste gang, for at sikre så god hygiejne og holdbarhed som muligt. Det havde nu engang været lettere, hvis den kunne fås i en form for “pumpe”, så man kunne presse dét ud man skulle bruge, uden at få kontakt med det øvrige. Det ville nemlig betyde, at man kunne fixe cremen bare med én hånd, og nu ved jeg selvfølgelig ikke med jer, men når jeg er på badeværelset om morgenen, så er det altså med det lange ben foran og jeg gør alt hvad jeg kan for at være så hurtig og effektiv som muligt. Men altså, cremen i sig selv, er der ikke en finger at sætte på.

P9175705

På de dage hvor jeg har lidt ekstra tid, bruger jeg kropsolien (Nutri Balance Body Oilsom jeg smører ud alle de steder jeg kan nå. Den er lidt mere flydende end abrikoskerneolien, som gør, at den er let at smøre ud på lidt større flader, som altså er nødvendigt når både lår, baller og mave kommer i spil 😉

P9175714

Som I måske har luret, er der meget godt at sige om produkterne og jeg kan helt klart anbefale jer at tjekke dem ud – især abrikoskerneolien, som altså er fantastisk!

I kan læse meget mere om Xellence på deres hjemmesiden HER, facebook HER og instagram HER