Om ikke at sove igennem

Det skete én gang i sidste uge og jeg kan faktisk nærmest ikke huske hvornår det ellers er sket. I hvert fald ikke i år, tror jeg.

Han sover ikke igennem, min lille Peter. Eller altså, jeg er sikker på at han per definition fra velmenende sundhedsplejersker rundt omkring faktisk gør, fordi han oftest ikke er rigtigt vågen om natten, men ud fra mit verdensbillede og min absolut afbrudte nattesøvn, så sover han ikke igennem. Overhovedet.

Nogle gange er det kun en enkelt gang eller to han skal have sutten, imens det andre gange er mere.

Det er underligt det der med søvn. Det er ubetinget dét der har været det allerhårdeste for mig, ved at blive mor, ligesom jeg véd, at det også har været det for Thomas i forhold til at blive far og alligevel formår vi ikke at gøre noget rigtigt ved det. For jo, selvfølgelig kan vi godt gøre noget. Vi kunne være vedholdende på at Peter skal sove i sin egen seng. Vi kunne lære ham at falde i søvn selv og lade ham græde lidt mere, end vi gør det i dag, hvor vi står på plettet hurtigere end en flok teenagere omkring en Pikatchu, når han siger det mindste kny.

Vi kan bare ikke.

Jeg kan ikke bære det i mit hjerte og derfor kæmper vi stadig. Med søvnunderskud og en lille dreng, der får al den tryghed han overhovedet beder om.

Jeg håber det er det rigtige og når jeg læser dette, er jeg egentlig ikke i tvivl, selvom det er skide hårdt.

Hvis nogen af jer sidder med erfaringer, gode råd eller bare et skulderklap, så send det endelig i min retning, for jeg er ærligt talt ved at være træt af at være træt. Også selvom man skulle mene at jeg efterhånden er vant til det.

IMG_0635

Skriv din kommentar

Kommentarer (48)

  1. jeg forstår jer og jeg var selv i samme situation, inden jeg tog en beslutning om målrettet at ændre på det. Man skal have med i sine overvejelser om man vil være lidt ekstra vedholdende i et par dage og så at barnet sover godt og får den nødvendige sammenhængende nattesøvn, så den lille hjerne får ro til at bearbejde alle dagens indtryk. Eller om man vil blive ved med at være på spring ved mindste lyd og have et barn der muligvis mange år ud i fremtiden. Ikke kan falde i søvn og vågner om natten. Læs eventuelt hvordan VI gjorde i mit blogindlæg fra i går:)

  2. Det med sutterne: måske kan I bare smide ti sutter ned i sengen, så han selv kan finde det? og så har det for os været i perioder vores barn har været decideret utryg, og det er jo vildt froskelligt fra barn til barn. En større seng? Eller selvfølgelig en periode, hvor I øver dvs ved putning ind og ud af værelset 100 gange og ind og fordikre, vi er lige her, vi er lige her, du kan godt lukke øjnene. Det er sgu hårdt, men fuck det er rart, når det virker. Held og lykke! d

  3. Åh hvor jeg kender det. Min den ældste er 3 og jeg er inde ved hende flere gange hver nat. Hun råber efter VAAAAAAAAAND, eller FRYYYYYYYYSER fordi hun har sparket dynen af. Den lille på 4 mdr kan man forholde sig til skal have en flaske, men den store.. åhhh!

  4. Hej Cana,
    Vi oplever fuldstændig det samme med vores Josefine på 2,5år! Og vi har også taget en beslutning om, at hun skal have al den tryghed hun overhovedet har brug for, for kan man egentlig få for meget tryghed?

  5. Vi har anvendt søvncoach. Tjek hende på facebook eller hendes hjemmeside.
    Hun har en indgangsvinkel som jeg kunne relaterer til. Jeg tog kampen på en
    Go måde og nu sover han igennem og elsker sin seng. Der kommer bump på vejen men så er fedt at have redskaberne at genoptage igen igen.

  6. Vi gør præcis det samme med vores på 5 og 3. Ingen af os orker at bøvle i løbet af natten. De får simpelthen bare lov at komme ned til, hvis de vågner. De får al den tryghed og kærlighed, de har brug for. I perioder vågner de tidligere, end de plejer, men så må vi kramme i lidt flere rimer om natten. Når det bliver for meget, forsøger jeg at tænke, at ud af deres barndom, er det i virkeligheden så få år, vi får lov at kusse og kramme dem lige så meget, som vi gør nu❤️

  7. Måske en suttekæde, så han har nemmere ved at finde sutten? Det hjalp på min datter, men altså igen hun har også bare nogle turer om natten som man bare er nød til at tage…
    Godt kæmpet og det bliver vel forhåbentlig bedre!

  8. Har I prøvet at putte ham på eget værelse? Hvor I måske er der til han sover, eller prøvet at forklare at nu skal han prøve at sove på eget værelse. Vores pige fik meget mere ro til at sove da hun kom på eget værelse. 🙂 Men ellers er jeg sikre på I træffer de valg der er rigtige for netop jer!!

  9. Der kommer en tid, og det er måske nu, hvor I er så trætte af det. Slut med den sut. Tag en kold tyrker. For vores tog det 2 døgn. Jeg havde fjernet alle sutter i hele hytten. I løbet af dagen havde vi kørt dem over til suttetræet og i stedet havde han valgt/fået en ting han rigtig gerne ville have. Og i løbet af ugen havde vi talt om at det var slut med sut. Det første døgn var hårdt især om natten, havde vi haft en sut, havde han fået den. Men for pokker en lettelse efter de 2 dage.

  10. Ingen gode råd herfra, desvære. Selv har jeg en datter på lidt over et år, som ikke har sovet i egen seng i over 6 måneder nu. Det var altid en kamp at putte hende, indtil hun kom op til os. Nu bliver hun puttet med bryst, og sover så i mellem min mand og jeg om natten. Hun er oppe ret mange gange om natten, men så er det så nemt at give hende et kys og et bryst, og så sover hun lynhurtigt igen.
    Det er helt sikkert ikke alle, som synes det er en god idé, og jeg har da nætter, hvor jeg savner min søvn, men det er altså også bare skide hyggeligt.

  11. Mine børns far (som er fra Afrika) sagde en gang til mig “Prøv og tænk på hvis du var et lille menneske, og skulle sove helt alene i et stort mørkt rum – vi voksne elsker at sove sammen for hvorfor skulle børn ikke også elske det?!” BUM, den har jeg tænkt meget over og mine børn sover nærmest i hvilken seng de har lyst 😊

  12. Min lillebror sov på eget værelse fra han var 6 mdr, lige på den anden side af væggen af vores forældre. Når han vågnede om natten gik de ind til ham, trøstede ham men tog ham hverken op eller ud af værelset. Idag er han 13 og kan stadig vågne om natten og kalde på vores mor (han er en lille pyllergøj) pointen – der er ikke rigtig og forkert, det kommer an på barnet. Tror bare i skal gøre hvad i føler er rigtigt.

  13. Kære Cana! Min ældste søn er nu fyldt 6. Som lille var han ørebarn og havde MANGE opvågninger om natten, hvor trykket i ørerne skulle lettes. Ørerne kom i bedring da han var ca 4. Og meget pludseligt en uge efter han fyldte fem sov han igennem – og har gjort det siden.
    Lillebror på 15 måneder sover lige knap så dårligt, men denne gang er jeg forstrøstningsfuld – det skal nemlig nok komme.
    Og vi er helt på bølgelængde ang. gråd og søvn 😉
    Lige et knus herfra. Og husk blot at hvis børnene er meget vågne om natten er det helt okay med en ekstra kop kaffe eller tre til mor og far 😝🙈

  14. Kære Cana, Valdemar sover heller ikke igennem endnu. Og vi går også ind til ham, for når et barn græder, er jeg stadig af den overbevisning at man skal reagere. Så i min optik gør i det rigtige og så det bare at vente. Alt er i perioder 🙂 God dag! Knus Iben

  15. Vores ældste, der er samme alder som Peter, har altid sovet godt. Dvs. ganske afbrudt som lille i følge forældrene, men fine 5-6 timers stræk i følge alle andre med babyer (fraset tiger/appetit-spring og hvad man nu ellers kan finde på af undskyldninger). Så sov han pludselig igennem og gjorde det i næsten 1 år tror jeg. Stod dog op kl. 5, så vi var stadig ikke helt tilfredse 😃 Og nu, hvor han er blevet 2, er han begyndt at “vågne” igen. Klynke lidt, måske græde voldsomt, men ikke være helt vågen. Jeg har tænkt, at han er ved at fatte mere af verden. Han snakker, løber, danser, er blevet storebror – alt mulig vildt! Men igår, da jeg forklarede ham hvad efterår var, gik det op for mig hvor lille han er og hvor meget nyt der er i verden. Tænk kun, at ha oplevet efterår 2 gange før! Så vi gør som jer – og håber det ligger bunden til, at han senere, når han er klar, kan sove trygt og godt og længe!😃

  16. Hej Cana.
    Det er nøjagtig det samme med vores søn, der fyldte to her i august. Nogle gange er det en enkelt eller to gange han skal have noget vand eller sin sut, andre gange flere.. Meget sjældent vi ikke er hos ham om natten. Han fik en lillesøster i juni og hun giver sig kun til kende 1-2 gange allerede nu – så jeg håber 😅
    Jeg har heller aldrig kunne lade dem græde.. Tryghed frem for alt – det må komme positivt tilbage til os senere i livet – det er jeg sikker på ☺️
    Tak for en dejlig blog!
    /Lise

  17. Cana, hvor er det dejligt at høre at andre er i samme båd!
    Vi har lille karl på 1 måned ældre end din Peter. Han sover heller ikke igennem. Slet ikke… Nogle dage tænker jeg at det nok skal komme. Andre dage (og det er især de dage hvor han er vågnet MANGE gange) der føler jeg, at det ikke har nogen ende.
    Karl falder i søvn i hans egen seng, men når han vågner første gang, så kommer han ind til os og sover videre, dog med flere opvågninger resten af natten.
    Det er HÅRDT! Og faktisk endnu hårdere at høre på at andres børn bare sover så tungt, godt og længe.

    Vi vil så gerne snart have nr. 2, men kan ærligt talt ikke overskue at undvære endnu mere søvn. Så det venter vi lidt med.

    Vi må trøste os selv med at vi giver dem en masse tryghed og lytter til deres behov. Og så sover de i hvert fald igennem når de bliver teenagere.

  18. Der er mange holdninger til hvad der er rigtigt og forkert mht. børn og søvn. Så I skal gøre hvad I føler er rigtigt, men jeg vil gerne fortælle hvad der virkede for os. Jeg læste ”Godnat og sov godt” bogen og vi tog en meget hård tørn over 4-5 aftener. Jeg ammede, men supplerede med vælling i flaske inden sengetid for at sikre at han ikke var sulten. Vi lavede et helt fast putteritual, med godnatsang og putning i egen seng. Og så gik vi ind i stuen ved siden af soveværelset. Vi lod ham ligge i 1 minut og gik så ind til ham og gav ham sutte og lod ham mærke at vi var der og sagde ”Godnat, nu skal du sove. Vi er lige her” og så gik vi igen. Vi lod der gå lidt længere tid mellem hver gang vi gik derind – max 4 minutter. Nogle gange græd han imellem vi var hos ham og andre lå han bare og kikkede. Den første nat gik der 20 minutter, så sov han og den tid blev mindre for hver aften og efter 5 nætter så kunne vi bare putte ham og så sov han. Han lå i sin egen seng i vores soveværelse, så han var ikke alene i rummet og det tror jeg klart var en fordel. Da lilebror kom til knap 3 år senere, lå han først i sin egen seng i vores soveværelse og efterfølgende på samme værelse som sin storebror. Ham har vi aldrig haft bøvl med at putte – dog har vi haft samme problem som I har nu om natten med sutten, indtil vi tog den fra ham da han var 1½. Det var også en kort, men hård kamp. Jeg ved ikke om det har nogen ”dårlig” effekt på børnene, at vi har taget de kampe, men vi har i dag to dejlige og kærlige drenge på snart 11 og 14 år. Og de har delt værelse indtil for et ½ år siden og nydt det! Min personlige holdning er, at så længe børnene generelt har en kærlig opvækst og mærker at vi forældre er der for dem, så er det ikke til nogen skade. Jeg indrømmer gerne at vores hjerter blødte de første aftener, hvor han græd når han skulle puttes, men resultatet gjorde at det var det hele værd!

  19. Åhh hvor jeg føler med dig.. Det er først for nyligt, at vores datter på 4,5 år ikke råber på mig og beder om vand – HVER FUCKING NAT. Jeg sværger jeg ofte har overvejet at sætte sådan en op hamstere drikker af på gavlen af hendes seng 😂😂😂 men hvis hun ikke kan tage af det vand der står ved siden af sengen, så kan hun sq nok heller ikke patte af sådan en..
    Det er drøn hårdt at få afbrudt søvnen hver nat – håber Du får nogle gode råd..
    Go dag

  20. Jeg synes, der eksisterer en generel misforståelse omkring, at man skal være streng og afvisende, modstå gråd osv., hvis man vil lykkedes med at vinde nattesøvnen tilbage. Jeg synes rent faktisk godt, at man kan lykkedes med at skabe gode sovevaner uden “godnat og sov godt”-metoden eller lignende. Den metode fungerer for nogle,men langt fra alle. Herhjemme har der også i perioder været natte-postyr, og det der fungerer for os er, at vi sammen forsøger at gennemskue, hvad der lige er på spil i de perioder, hvor der er mange opvågninger, og sammen laver en “strategi” til natten. Det giver ro i maven at stå ekstra sammen i de perioder, og hjælpe hinanden til at komme igennem det. Plus at det er forfærdeligt at famle efter løsninger i nattens timer, så hvis man på forhånd har besluttet sig for en tilgang, så sparer man sig selv for meget besvær (jeg er selvfølgelig med på, at man jo må justere den eventuelle plan, hvis det ikke fungerer. Det skal jo ikke være for hver en pris).
    Min datter har lige været i en periode, hvor hun ville ind til os om natten, og kombineret med, at hun selv kan komme ud af sin seng, så kom hun jo tøffende som det passede hende. Hvis hun så bare lagde sig i smørhullet og sov videre, så fair, men problemet var, at hun faktisk ikke kunne finde ro til at falde i søvn igen, så ofte lå vi alle vågne 2-3 timer inde i vores seng. Det duede ikke. Vi satte os ned og forsøgte at forstå, hvad der lå bag mønsteret, og måtte jo indse, at der også bare skete enormt meget for vores datter lige i den tid, så hun søgte jo tydeligvis vores tryghed og ro i nattens mulm og mørke. “Strategien” blev, at vi selvfølgelig ville give hende den ro og tryghed, men ikke inde i vores seng, hvor det blev på bekostning af alles nattesøvn. Så vi fandt en gæstemadras frem, og så stod den ellers parat. Når vores datter så kom i løbet af natten eller kaldte og var ked af det, så lagde én af os madrassen ind ved siden af hendes seng, holdt hende i hånden, og faldt i søvn på den måde. Efter en uges tid stoppede hun med at vågne og kalde. Madrassen står stadig parat, men vi har en oplevelse af, at hendes dårlige mønster er brudt. Og hun led på intet tidspunkt nogen nød i forhold til kærlighed og tryghed. Det er røv-sygt at ligge på en madras på børneværelset, men vi fik hverdags-overskuddet tilbage, og vores pige kan nu sove i sin seng uden vores hjælp, så hvad faen’ ..
    Det var min historie – måske den kan inspirere.
    I hvert fald vil jeg gerne slå et slag for, at det er muligt at se, høre, anerkende, elske og være tro mod sig selv, uden at det behøver nå ekstremer eller til et punkt, hvor man ikke føler sig tilpas i forhold til at sætte grænser eller skabe vaner.

  21. Det du beskriver lyder lige nøjagtigt som vores situation herhjemme. Bortset fra at vi her for 2 måneder siden fik vores Karl på 1,8 måneder til at sove i en seng ved siden af vores. Så jeg bare kan række en hånd over til ham i løbet af natten. Han falder dog i søvn i vores seng efter en times tid kamp. Vi har prøvet at læse, gå ud fra rummet i et par min. af gangen osv… De første 6 måneder af karl’s liv var han kun vågen en gang i løbet af en nat. Men pludselige vendte det og han begyndte at vågne 5-7 gange i løbet af en nat. Vi fik ham undersøgt ved både ørelægen og en kiropraktor. Men de kunne ikke finde noget. Han er et meget motorisk uroligt barn om natten, dog har det aftaget en smule de sidste par måneder. Og vi er da også kommet ned på kun 3-4 slemme nætter om ugen. De resterende nætter vågner han kun en 1-2 gange. Sammensovning synes vi heldigvis ( både min mand og jeg ) er hyggeligt. Vores store dreng på 9 år sover ofte på en madras på gulvet inde hos os. ( storebror sov forresten igennem fra da han var 4 måneder, ren luksus) Vi skal have en lillesøster her om en måneds tid og jeg må indrømme at jeg allerede frygter putningen og nætterne. Især fordi min mand som er politibetjent ofte arbejder enten aften eller nat . Men håber dog at efter en 6 -7måneders tid , at vi kan få de to mindste til at sove på deres eget værelse sammen. Lidt optimistisk bliver man jo nød til at være. Hilsen en træt mor 😉

  22. Har ingen gode råd, men kender det, alt for godt. Min datter på 3,5 sover heller ikke igennem, ofte er hun vågen en times tid midt på natten, hun er svær st putte men altid morgenglad. Tænker hun vel lærer at sove på et tidspunkt 😀

  23. Har I en god aftenrutine? Sådan en rigtig hyggelig en?

    Her går vi nemlig helt ned i gear efter aftensmaden og reglen er: man falder i søvn i sin egen seng og så må man ellers komme ned til os, hvis behovet er der. Men… måske han bare har brug for jer lige nu? Som i… måske han bare lige har brug for at mærke jer? Ved min søn sad jeg uden for hans dør, som var lukket på klem, og sang… bare sang…. stille og rolige sange… Indtil han sov… Blev han urolig sang jeg et vers mere… Måske det var en ide at prøve…?

  24. Afbrudt søvn er grunden til at vi har udvidet vores seng fra 1.60 til 3.20 meter i bredden. Så er der plads til alle og der er ingen der skal op og ud af dynerne når der råbes efter vand eller en hånd at holde i Love it.

  25. I gør det super godt og det helt rigtige, synes jeg.
    Vores yngste, nu 10, har ligeledes brug for meget tryghed og fysisk nærvær. Han sov læææænge i vores seng (5-6år- ikke hver nat, men ofte) eller på en madras på gulvet.
    Han ved stadig ikke noget bedre end at falde i søvn i vores seng. Hvilket han stadig får lov tiv flere gange i ugen.

  26. Ingen tvivl om, at I gør det rigtige ❤️ Vores søn på 1,5 år vågner 2 ud af ugens 7 dage kl 03 ca. , og kommer ind til os, hvor han så sover videre med det samme og vågner alt ml. 06-07.30. Vi kan mærke at det handler om tryghed og mors/fars varme favn, så vi er helt ligeglade med hvad det rigtige er – bare det virker for os alle! Det bedste vi har gjort i den forb. er at have købt en ekstra seng så alle ligger godt ☺️

  27. Åh hvilken lettelse at vi ikke er alene! Vores Karl, der er en uge yngre end Peter, sover heller ikke i sin egen seng og har aldrig gjort det. Og han sover heller ikke igennem endnu. Og jeg er trææææt! Med træt på. Men som jer har vi også prøvet ALT – altså med undtagelse af at lade ham skrige natten lang. Jeg tror (og håber) på, at det giver pote på sigt at dække hans tydelige tryghedsbehov nu. Og at han en dag selv er klar til at sove på sit eget værelse. Om ikke andet så når han får en kæreste… 😜

  28. Ingen tvivl om at manglen på søvn og afbrudt søvn har været det absolutte hårdeste ved at få børn. Vores børn sov korte lurer som spæd og de ligger også i den lave ende i forhold til søvnbehov. Vores ældeste er snart 6 år og den yngste 2,6 og vi sover alle i en stor familieseng! Hvor har vi fået mange “velmenende” råd og også blevet gjort til grin, men som du skriver, så har vi lyttet til vores hjerte og børnenes behov. Vi har faste rutiner, er meget sammen og læser, synger og bliver til børnene sover, så der er masser af tryghed i hverdagen, det er nok bare sådan det er. To ting hjælper mig, når jeg er ekstra træt: Min mand sagde for flere år siden, at jeg skal tænke på, hvordan vores forfædre sov op af hinanden i samme rum ved ildstedet (min tolkning: det er i generne) og den anden er, hvordan sover jeg selv bedst: Det gør jeg, når min mand er ved siden af, den tryghed det giver. Når man er fire i rummet, så bliver man vækket, men den ulykkelighed og græd det har givet, når vi har prøvet at ændre det, den kan jeg ikke med, heller ikke bare nogle dage… og lige pludselig er de store og putter sig ikke mere ind til en og siger de sødeste ting til en, mens de halvsover

  29. Mange tanker herfra.Jeg håber, I snart får noget god søvn igen. Vores løsning har været at vi konsekvent sover sammen med vores dreng på 2,5 år. Han har et stort tryghedsbehov om natten (som vi vel allesammen har). Og han vil også gerne ligge helt tæt med os om natten og fornemme, at vi er der. Han får derfor lov til at ligge sammen med os så længe han vil.Der kommer nok en dag, hvor han ikke synes det er så festligt at ligge sammen med mor og far. Det, der har været vores redning, har været: En stor nok seng! Nu sover vi allesammen godt (med undtagelse af nogle få nætter), og der er altså ikke noget bedre end at vågne op ved siden af sin dreng, der har det største smil på og er klar til en ny dag efter at være blevet tanket helt op med nærhed og tryghed natten igennem 😀 Og jeg kan tydeligt mærke, at han ikke er klar til at sove for sig selv endnu, da han stadig ligger tæt op af mig om natten og har brug for at mærke at jeg er der. Så jeg er ikke i tvivl om, at han ligger det helt rigtige sted. Pøj pøj til jer.

  30. Har I overvejet at lade ham sove med suttesnor?
    Mine unger vækkede mig også 3-4 gange hver nat udelukkende fordi, de ikke kunne finde sutten i mørke, men efter tip fra en veninde, sover de nu begge to hver nat med suttesnor, og det har gjort, at der aldrig er et pip.
    De skal selvfølgelig være under 22 cm lange, og så hæfter vi dem midt på brystet, så der ingen fare er. Det er der i øvrigt ikke, når de er så korte.
    Prøv det! 🙂

  31. Kære Cana. I sidste ende er det det hele værd, at lytte til sine børn der kalder og vise dem at de selvfølgelig får omsorg når de kalder. Al forskning peger på at tilknytningen osv tager skade hvis børn græder sig selv i søvn. Hvad er det vi vil lære vores børn; at mor/far ikke kommer når de kalder eller at mor og far netop kommer når hele verden er utryg.
    Her i huset slår alle øjnene op om morgenen i soveværelset, pånær vores hund. Den store på 5 sover stadig ikke igennem men er dog så stor at han blot trisser ind i soveværelset når trangen til at sove videre hos os opstår – så det er nemt – det bliver nemmere på den måde. Vi voksne har tilmed sengen for os selv da den store fint vil ligge på madras på gulvet og lillebror i liften lige ved min side så der lynhurtigt kan gives sut eller tage ham op og amme. 😍

  32. Vi har altid så lidt rutiner omkring putingsom muligt (altså som næste ingen) bogen tag vi inden, efter, eller imens bad, netop fordi ingen dage er ens, og for så skal de ikke går i panik og ikke kan sove for vi ikke har gjordt dit og dat..
    Vi har en ting vi gør fx min børn vil altid inden de skal sove ha en kufferter.. Og det er at vi pakker dyen om fødderne, dynen ind om kroppen som en kufferter, så de kan rejse til drømmeland✨
    Også har de alt måtte sove sammen.. Om de vågner om natten må de gerne går ind til den anden og sover..
    Hvis de vågner med en dårlig drøm kommer de alt ind til os med deres pude.. Så bytter vi, at de får vore og vi får deres.. For vi kan rense alle puder for dumme drømme og give dem gode drømme.. (Vi blev nødt til at ændre på de fik sove i vores seng, for det blev hver nat med 3 unger i sengen) så nu er det kun sove i vores seng om morgen🌤 Eller om de er syge..
    Men den med puden fungere perfekt, det er sådan at min store bonus pige på 9 år også tror på det.. Og elsker at sove med min pude..💫🌚

  33. Vores store dreng på 3 sover hos os hver nat. Vi har prøvet forskellige metoder og det der virker allerbedst og som gør at han sover igennem hver nat er at sove hos os. Og summa summarum, når han sover-gør vi også og det sætter vi stor pris på! Han har behov for den tryghed og han får den nu:). Tirsdag kom lillebror til verden så hvordan vi lige får den kringlet må vi finde ud af hen af vejen men mon ikke der er plads til alle på den ene eller den anden måde😉

  34. Min datter er 5. Hun har aldrig sovet igennem. Hun har dog langsomt reduceret antallet af gange, hun vågner om natten. Jeg har overlevet de 10-15 gange hun vågnede, hver nat de første 2-3 år. Hun har altid sovet i egen seng, og jeg tror fuldt og fast på, at man ikke kan tvinge børn til at sove igennem, men at den slags løser sig med tiden. Tryg søvn duer for børnene, og det er fanme det vigtigste. Indtil da er det kaffe kaffe kaffe KAFFE😄 Keep going.

  35. Hos os har det hjulpet meget at sætte en sengekant om sengen igen. Jeg købte en hos Ikea, som er i ét stykke stof (også under madrassen) og nu kan min søn selv finde sutten igen når den er faldet ud (før lå den tit på gulvet.) Det har givet væsentlig færre forstyrrelser for alle om natten 🙂

  36. Min søn på snart 2 år sover med en kort suttesnor klipset på nattøjet, på den måde når han ofte at “finde” sin sut selv 😊
    PS. Kæmp klap på skulderen til dig, det ER nemlig vanvittigt hårdt, når søvnen konstant bliver afbrudt 😬

  37. Her hjemme hjalp det med en selvlysende sut og en lampe der lyser små stjerner i loftet. Det virker beroligende på de kære små!

  38. Jeg har absolut ingen gode råd, men kunne heller ikke bære, at min datter skulle græde sig i søvn. Så hver eneste aften til hun blev 3 år, sad vi troligt på skift hos hende, til hun faldt i søvn, og hver nat vågnede hun og kom ind i vores seng. Jeg var kronisk træt i 3,5 år, til jeg én dag fik nok. Jeg sørgede for der var dæmpet lys på hendes værelse, og i gangen, og meddelte hende at hvis hun vågnede og ville have sin mor/far, måtte hun selv gå ind til os, og ikke ligge og kalde. Det virkede! Hver morgen indtil hun var ca. 5,5 år, vågnede vi op, med pigen liggende imellem os. Nu er hun 9 år, og vågner stadig næsten hver nat. Hun kommer aldrig ind til os, og kalder aldrig. Men hun vågner, tager sig en tår vand og ligger sig til at sove igen. Så måske (og jeg har altså ikke evidens for mine tanker), er der bare nogle mennesker, det vågner op midt på natten? Ofte kan hun ikke huske hun har været vågen, men vi kan konstatere at hendes glas med vand er tømt hver morgen.

  39. Min datter blir 3 til oktober, hun sover heller ikk igennem.. Og nej, falder heller ikk i søvn selv.. Og hun sover også i min seng 9 ud af 10 gange.. Jeg er sikker på det gavner dem på længere sig, at de har fået alt den tryghed.. Ja det er pisse hårdt, men jeg er sikker på det gir pote i sidste ende 🙂

  40. Du er ikke alene om søvnunderskud,
    I 4 år jeg ikke fået mer end 2 times sammenhængen søvn. Han er så trykkede søgendes om aften og natten og mærker hvis jeg går fra ham. Hans søvn rytme er helt som da han var nogle mdr. Gammel, jeg kan sætte uret efter hvornår han vågner første gang og ved så hvornår han vågner resten af natten, og det er hver nat mellem 6-8 gange jeg lige skal være mor og give ham et nus, holde om ham, finde en af hans mange sutter eller noget andet.
    Jeg har bare et håb om at måske om noget år så begynder han at sove lidt bedre.
    Jeg er til tider en meget træt mor for jeg er alene med ham og han har aldrig sovet ude så alt natteroderi er mig den hænger på så her er mandag blivet den nye helligdag for mig så når han er sendt i instution så kan jeg sove.

  41. Jeg er alene med to piger på 6&1,5år, har et 37 timers + arbejde og pendler 45min hver vej for at komme på arbejde.
    Vækkeuret ringer kl 05, og første barn afl kl 06.10. – og vi er sjældent hjemme igen før kl 16.30, og så har min mindste haft for vane at vågne for hver to timer, oppe i 30 min og så sove to timer igen, og starte forfra.
    Så jeg har været træt- MEGET TRÆT i 1,5 år. Mit søvn underskud endte med at være det der fik bægeret til at flyde over, og jeg blev i maj sygemeldt på deltid. Mit søvnunderskud var altædende! Ku ikke tænke en klar tanke!

    Jeg har brugt sommeren på at tale med en coach og vende mine rutiner på hovedet for at lure hvad der virkede her.

    Hos os er det havregrød før senge tid, og gerne ikke for svingende sengetider(max30min) også i weekenden, og så har jeg de seneste par nætter erfaret at hun roder rundt efter sutten og “græder” imens, finder den selv og putter sig igen. Jeg har måtte tvinge mig selv til lige at blive liggende og høre på “gråden” hvilken retning det bar i.

    Hun blir puttet selv, er hysterisk så snart jeg ligger hende, men to min efter jeg er gået ud, så ligger hun og synger/snakker.. Og det gør hun i ca tre kvarter, så blir hun vildt ked, og jeg går ind, giver sutten, hun vender sig om og putter sig ned og sover før jeg er ude af værelset.
    Hun har bare lige brug for tiden alene til at komme ned i gear, og for at vide jeg stadig er der 🙂

    Held og lykke med projektet. (Det tager 21 dage at ændre en vane siger de kloge)

  42. Åh hvor det varmer mit mor-hjerte, at I prioriterer tryghed og nærvær frem for alt – hurra for jer! Børn skal ikke falde i søvn alene, skal ikke græde uden trøst og ikke nægtes nærvær når de beder om det (basta!).
    Har I overvejet at lade dem sove inde ved jer? Vi har to unger på henholdsvis 2 år og 3 måneder, som sover på hver sin side af vores seng (når altså ikke de sover mellem os) i en tremmeseng uden side på. Det er drøn hyggeligt, og samtidigt får vi alle mere søvn, fordi ungerne er trygge (og fordi jeg sover bedre når jeg kan høre dem snorke), og fordi vi ikke skal rejse os for at give dem en sut 😋

  43. Dejligt at læse at i deler glæder og sorger ved det at have børn. Jeg har 4 dejlige børn, en på 9-8-2,5 og en på 17 mdr. Og ingen af de 4 har nogensinde grædt sig selv i søvn, er så meget mor og har så stort et mor hjerte at jeg simpelthen ikke kan nænne det, trods kronisk træthed og to børn der ikke sover igennem om natten og den ældste der stadig kan komme ned og putte i løbet af natten, så nænner jeg stadig ikke lade dem ligge alene. Vi har valgt at have de to mindste i soveværelset, det har hjulpet på hvor mange gange de vågner i løbet af natten og det er mindre hårdt at give en sut eller nusse på ryggen når de er lige en håndsretning fra os😊 Men glæder mig vildt til igen at prøve en hel nattesøvn. Forsat god kamp for tryg og dejlig nattesøvn for jer alle 4.

  44. Vores store pige på knap 5 år falder i søvn med en af os i hånden, vi bliver hos hende til hun sover – hun skal føle sig tryg når hun skal sove❤ Vores lille datter på 16 måneder falder i søvn i sin dyne i vores arme, hvorefter hun bliver lagt i sin egen seng ❤ Jeg bruger hellere en halv time på at putte dem end at de skal føle sig utrygge❤

  45. Hej Cana.
    Det er altid spændende at læse med hos dig. Både fordi vores drenge er jævnaldrende, men også fordi du/I lever et helt andet liv end jeg gør med min familie herude på landet.

    Herhjemme sover Johannes (2 år til november) heller ikke igennem. Indtil midt i juli stod hans seng i vores soveværelse og når han vågnede i nattens løb, tog vi ham over mellem os. Nogle gange sov han så trygt resten af natten, andre gange krævede han vores omsorg og find-sutten-hjælp så mange gange, at vi stoppede med at tælle.

    Men midt i juli flyttede vi han seng ind til Aksel (5 år til oktober) fordi soveværelset skal bygges om. Vi sover derfor nu i stuen. Det fungerer godt, at drengene deler værelse. Og vi er blevet bedre til, når han vågner, at forsøge at trøste ham og lægge ham tilbage i egen seng. Men hvis han vågner efter tredje forsøg, kommer han med ind i stuen og sover mellem os.

    Jeg/vi har en oplevelse af, at det går “bedre”. Vi føler os i hvert fald mere udhvilede. Både os og ham. Jeg håber, I finder noget der virker hos jer, uden at I skal gå på kompromis med jeres tryghedsgrænse og gode forældrefølelse.

    Godnat.

    -Sidsel/Landlivsmor

  46. Det er irriterende med manglende nattesøvn men åh hvor bliver man træt af at høre. “Sover dit barn ikke igennem endnu?!”… Efterfulgt af et ofte fordømmende ” okaaay” eller “nå”… Ih! Børn er forskellige, forældre er forskellige! Man prioriterer nogle forskellige ting.
    Men måske er det noget med at tage det små skridt af gangen når man ønsker en forandring. Og første skridt til det er jo ofte en redegørelse for hvordan man egentlig gør det pt. Altså hvorfor vågner han? Er det tryghed han mangler? Har han det for varmt/koldt? Er han sulten? Tager I ham op med det samme? Osv!
    Håber snart du får noget mere søvn! Har selv en søn på 9 måneder som stadig har brug for mad 1-2 gange om natten. Irriterende ja men en nødvendighed… I hvert fald pt!

  47. Du lyder som verdens bedste mor! Har bare nogle få ting, du kan overveje.

    1) Kan han være sulten?
    Vi giver altid havregryn lige inden vores på 1 år og 4 år skal sove (Ja, jeg ved godt, Lola ikke anbefaler det, men det virker for os).

    2) Har I fået tjekket ørerne? Vores den mindste fik dræn, da han havde væske på ørerne og vågnede hver 3. time. Nu sover han igennem uden opvågninger.

    3) Har I prøvet selvlysende sutter, så han selv kan finde sutten om natten? Pissesmart opfindelse!

    4) Kan han være låst et sted i kroppen, som generer ham, når han sover?
    Jeg er selv osteopat og kan varmt anbefale en behandling ved en osteopat, da det kan hjælpe hurtigt ved eventuelle spændinger/låsninger. Hvis du har brug for en anbefaling til én i Kbh, siger du bare til.

    Håber, I finder en løsning, så I kan få jeres nattesøvn. Jeg er all in for tryghed, men det kan jo være, at der er en grund til, at han vågner af sin søvn i første omgang.

    Tak for en hyggelig blog og held og lykke med nattesøvnen 🙂