mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg tænker på #8

image

… Hvor dumt det er, at jeg stadig ikke har fattet hvor let det er at jinx’e børns søvn og at jeg selvfølgelig aldrig skulle have nævnt hvor dygtig Peter er blevet til at sove i mit indlæg i morges. For nej, han ville selvfølgelig ikke sove her til aften. Som i overhovedet ikke.

… Om hummus egentlig tæller som at spise grøntsager?

… Hvad fanden jeg skal have på til Vild Med Dans i morgen?

… At jeg måske burde have spist lidt mindre hummus.

… Hvorfor internettet bryder totalt sammen fordi Brad og Angelina går fra hinanden. Jeg forstår virkelig ikke det interessante i det. Det er da ærgeligt for dem, at det ikke gik, men come on – det er jo ikke ligefrem fordi skilsmisse er noget nyt fænomen.

… Om jeg mon er det eneste menneske i verden der har det sådan?

… At mit tøj i hvert fald skal passe sammen med mine nye støvler. Mine støvler, som BilledBladet i øvrigt har skrevet om i denne uges blad #virkeliggodgave

… At det næsten føles helt ulovligt at jeg udover BilledBladet og har har købt Se&Hør. Men for fanden, jeg er jo nødt til at følge lidt med i hvad de skriver om min mand (og om mig!), ik’?

… Mit vasketøj, som jeg burde lægge sammen. Sådan fire maskiner krøllet sammen i IKEA-poser har aldrig gjort noget godt for nogen. Men det har tøjsammenlægning vel i og for sig heller ikke.

… Den flaske rosé jeg er ret overbevist om står i køleskabet.

… At det altså virkelig lød som som hjemis-chaufføren spurgte om jeg ville have “penis”, da Jens og jeg for et par timer siden var ude for at købe is. Han har grangiveligt ment pind-is, men det lød altså som penis. Jeg valgte dog at sidde det totalt overhørig og bede om isbåde.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Mit liv blev revolutioneret da vi fik nyt garderobeskab, og jeg i den sammenhæng fik en milliard skuffer (tak PAX!), og dertilhørende skuffeinddelere. Alt tøjet bliver nu sorteret i deres respektive rum, men absolut ingen foldning, som jeg HADER. Især babytøj. Der er altid virkelig meget. Og kæmpe bonus – ham på 3,5 år kan hjælpe med at smide tøj i de rigtige rum, han er faktisk en ørn til det. Fra vasketøjshelved til overskuds-ish kvinde der får lagt på plads med det samme. Yes please 👏 Ps er dine støvler AMAZING!

  2. Dine støvler er fantastiske og må jeg i øvrigt se det der skab hvor tøj ikke skal ligges sammen… Spekulere på om det kan fittes ind i en pottemagerbolig fra 1870

  3. Thi hi hi..jeg har gjort det modsatte af dig ifht. pindis, hvor jeg troede, at det var dét som den fremmede, lidt mærkelige mand tilbød min veninde og jeg, da vi holdt vores egen picnic i Århus..men nej, det var så penis, som vi blev tilbudt..min veninde var heldigvis hurtig til at takke nej på mine og hendes egne veje..

  4. Jeg føler mig udenfor nu, for jeg kan virkelig godt li at ordne vasketøj. Specielt strygetøj. Sørger altid for at der er en ordentlig kurvfuld, og så får jeg lige på ret overskudsagtig vis ordnet hele verdenssituationen. Det er dejlig afslappende. Og hold kæft hvor ser skabet med nystrøget sengetøj bare pisse godt ud altså. 🙂

  5. Ang Brad og Angelina… Du er ikke den eneste😊 hvad pokker rager det os tænker jeg bare… at næsten alle danske aviser hopper med på bølgen kan jeg heller ikke forstå. Der er så mange andre spændene ting der kunne skrives om men det sælger garanteret ikke lige så meget😕

  6. Jeg elsker nu også vasketøj ☺️ Der er sådan en proces og “ud af verden”-hed som er mega tilfredsstillende. Hvis jeg får lov til at hænge op og lægge på plads i fred med podcasts i ørerne, er jeg mega salig!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven