mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

I ugens løb #25 – forsider, fester og fine fund

Imens jeg har ligget det meste af dagen, på en sofa i et sommerhus, omringet af gode veninder, kan jeg nærmest ikke andet end at påstå, at det har været en fantastisk uge. En smule travl, men fantastisk.

I ugens løb har jeg…

… Haft Jens med en dag på arbejde. Det var simpelthen så hyggeligt, at have ham med, omend min dag selvfølgelig bar præg af alt andet end at sidde foran computeren, som ellers plejer at være én af mine primære arbejdsopgaver 😉

image

… Været på forsiden af de kulørte blade i anledningen af at jeg tilsyneladende skulle tænde på Mie Moltke, som I kan læse mere om HER.

image

… Lært at det åbenbart er meget bedre for tænderne at bruge elektriske tandbørster en traditionelle, ligesom jeg har lært, at jeg er ganske gennemsnitlig fordi jeg tilsyneladende børster mine hjørnefortænder i højre side mindst, fordi det er her jeg “vender” tandbørsten. Noget der efter sigende gør sig gældende for virkeligt mange. Her gik jeg ellers og troede at jeg plejede mine tænder så godt, og så viste det sig, at jeg er gået helt bag af dansen. Heldigvis fik jeg den nye ferrari af en tandbørste fra Oral B, Genius Pro 8000, med hjem, som jeg nu bare lige skal vænne mig til at bruge. Uden at “vende” i øverste højre hjørne 😛

image

… Bagt nogle seriøst gode madpakkeboller – og delt opskriften HER

IMG_1063

… Brugt en time i solen på Løbehjulsbanen i Fælledparken; et i øvrigt fuldstændigt fantastisk sted at være for en 5-årig!

image

… Set Vild med Dans, hvor jeg blev dybt imponeret over hvor gode alle var og jeg glæder mig nu endnu mere til at se Thomas danse i næste uge. Især faldt jeg på halen over hvor god Mathias Käki var! Han bor lige rundt om hjørnet fra os og er ultimativt den sødeste 22-årige mand jeg kender, så hvis nu det utænkelige skulle ske, at Thomas en dag røg ud af programmet, så får Mathias min stemme. Tror jeg. Men selvfølgelig ryger Thomas ikke ud – vel? Jeg smider i hvert fald min stemme efter ham!

image

… Holdt fødselsdag for nogle af verdens bedste veninder <3 En fuldstændigt vanvittig aften, som jeg er nødt til at fortælle jer lidt mere om, når min hjerne igen har fået noget der føles som normal størrelse

image

… Gået tømmermændspræget tur ved stranden sammen med Cecilie

image

– AFFILIATE LINKS –

… Opdaget at der er 20% rabat på virkeligt mange efterårsnyheder hos Boozt lige præcis i dag. Der er blandt andet sko, støvler og overtøj til børnene, hvor jeg er særligt vild med disse vinterstøvler i sort, som faktisk er nedsat med hele 40%! Der er selvfølgelig også en masse lækkert tøj og sko til kvinder – fx denne lækre uldfrakke, som ligner en million, men er nedsat til 607,20.- Fy fa’en det bliver en hård søndag for dankortet, når man sådan er sofaliggende med en computer i skødet

nyheder

… Og så har jeg købt intet mindre end tre poser chips og to poser holiday-dipmix, som jeg intenderer at indtager foran dummekassen i sommerhuset i aften, hvor der til min store fornøjelse er alle mulige filmkanaler og vanvittigt god selskab.

Jeg håber også at I får en dejlig søndag aften!

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Det er sjovt som jeg elsker de her indlæg hver søndag, til trods for at jeg læser samtlige indlæg fra din hånd. Det er sgu’ bare sådan en skøn måde at lukke ugen ned på – tak for det! -og selvfølgelig ryger Thomas ikke ud. Er sikker på at han charmer sig ind i hjertekuglen på alle de danske tv-seere og tager den hele vejen 🙂

    1. Hvor er det dejligt at du (også) godt kan lide de her indlæg. De er fantastiske at skrive 🙂 Og nej, selvfølgelig ryger han ikke ud – hååååber jeg 😀

  2. “Lært at det åbenbart er meget bedre for tænderne at bruge elektriske tandbørster en traditionelle.” Aaaahrh… Uvildige undersøgelser viser faktisk at der ikke er den store forskel. Der er fordele og ulemper ved begge dele og det er en smagssag, hvad man er til, så det kan godt være at en elektrisk tandbørste er det bedste valg for dig, men det er det ikke nødvendigvis for alle.
    Men klart at Oral B fortæller dig noget andet 😛

    1. Nårh for pokker, ha ha! Der kan man bare se, hvor let jeg er at overbevise – især fordi der var en tandplejer som fortalte om det 🙂 Nu giver jeg den et skud, selvom jeg også er glad for min manuelle. Om ikke andet så elsker mine børn den og tandbørstningstiden er for deres vedkommende blevet absolut forhøjet siden vi har brugt den, så dét kan jeg i hvert fald anbefale 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven