Er der nu ikke plads til plus size?!

IMG_0781

Det fylder strengt taget for meget, når tøjet skal være større end de almindelige kollektionsstørrelser. Sådan kunne talsmanden (eller -kvinden) fra h&m vel nærmest have sagt, da vedkommende, i følge en artikel fra revelist.com jeg læste i weekenden, blev spurgt om hvorfor der ikke længere findes tøj i plus size i deres 11 butikker rundt om i New York.

What. The. F*CK.

Nu har jeg godt nok aldrig været i New York, så mit grundlag for at udtale mig er selvfølgelig noget tyndt, men alligevel vil jeg vove at påstå at der findes jævnt mange plus size mennesker i den store by. Flere end jeg lige kan tælle til, formentlig.

… Så hvorfor i alverden finder én af de butikker, som jeg faktisk troede var allemandseje; hverdagskvindens (og min egen) favorit til en stor del af garderoben, så på ikke længere at sælge tøj til volumiøse kvinder, som der unægteligt findes en hel dal af? Jeg fatter det simpelthen ikke og jeg synes det er et usselt signal, for et kæmpestort, verdensomspændende brand, at sende ud.

Selvom det ikke direkte berører mig, så bliver jeg alligevel ked af den udvikling, for selvfølgelig skal overvægtige kvinder også have mulighed for at tage på shopping, prøve tøj og klæde sig lækkert. Mig bekendt er man nemlig ikke spor mindre lækker, bare fordi man vejer mere end gennemsnittet. Det er efter min mening et forældet syn på kvinder (og mænd, for den sags skyld), at man absolut skal have standardmål for at være, klæde sig og føle sig lækker.

Jeg har derfor haft føleren ude hos nogle af de mest lækre og fashionable plus size kvinder jeg kender og spurgt hvor de finder noget af alt deres lækre og klædelige tøj. To af de brands der poppede op flere gange var Missguided Plus og ASOS Curve, som jeg efter at have tjekket lidt op på det, må erklære mig helt enig i er voldsomt lækkert! Jeg ved desværre ikke hvor – eller om – det kan købes i fysiske butikker, men online kan det købes HER (affiliate link) og HER hvor der er gratis fragt og gratis retur, så man i ro og mag kan bestille hjem, prøve på og sende dét retur, som ikke lige passede 🙂

For helt ærligt, dét er sgu da en fed måde at shoppe på og vi fortjener altså allesammen at kunne iklæde os noget, som får os til at føle os lækre, uanset hvilken størrelse vi så end bruger i vores tøj.

Skriv din kommentar

Kommentarer (21)

  1. Og hvad sker der for, at de modeller der bliver brugt til tøjet er helt almindelige kvinder?! Jeg bliver vred når H&M gør sådan som de gør i New York – øv altså. 🙁

  2. Først, tak for en altid god blog Cana 🙂 Og tak for “brølet” for os lidt rundere kvinder 🙂
    Og nu ved jeg godt, at min følgende kommentar er lidt flueknepperi (undskyld) 🙂 – men ordet *overvægtig* i forhold til nutidens kvinder, er så negativt ladet og jeg kunne simpelthen ikke lade være med, at kommentere det 🙂
    Faktisk er det i det hele taget trist, at der i denne ellers oplyste tid overhovedet skal være en label på os alle, andet end kvinder.Vi kommer jo heldigvis in all shapes and sizes, og gudskelov 🙂

    1. Helt enig omkring ordet overvægtig!
      Det er langt nedre, fx bare at bruge ordet “tyk” 😄
      Men ved også godt, at mange omkring mig fx kalder det overvægtig, forstår være høflig… Men jeg hader det ord, det indikerer at man er forkert/over noget… 🙊

      1. Jeg beklager selvfølgelig, hvis I føler jer stødt over at jeg én gang i mit indlæg skriver overvægtig, frem for alt muligt andet. Overvægtig er vel i virkeligheden en reel betegnelse, ligesom normalvægtig og tynd, men jeg forstår godt hvor I vil hen. Jeg vil dog vove at påstå at hvis jeg kaldt kvinder med lidt ekstra kærlighed på sidebenene for “tykke”, så ville jeg få gevaldigt på puklen, så det holder jeg mig altså fra 🙂

  3. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig stødt over at blive omtalt som overvægtig. Men det ord er jo ikke beskrivende for en identitet eller for hvordan man skal føle sig. Men det ER en beskrivelse af, hvordan ens fysik har det med ekstra mange ekstra kilo. Uanset om man vil identificere sig med det eller ej, så er man overvægtig i forhold til sin højde fx hvis man er 165 og vejer 120kg. Det nytter ikke noget, at man ikkekan kalde tingene hvad de er; det er fx farligt at være overvægtig og det skal vi også kunne tale om. At man så godt kan være overvægtig og sexet er en helt anden sag! Det kan man naturligvis sagtens!

  4. Fantastisk indlæg!
    Mht. Ordvalg, så synes jeg som Lise at ordet “overvægtig” er netop det kvinder der bruger plus size er. Svesken på disken som man siger 😉-dejligt!

  5. Hej Cana
    Tak for at bringe fokus på et relevant emne.
    Personligt er jeg lidt ligeglad med, hvad folk omtaler mig. Jeg ved godt hvordan jeg ser ud, og jeg ligger ifølge mit BMI lige på grænsen til “overvægtig”. Det i sig selv er blot en faglig betegnelse, og jeg håber dem som kender mig vil beskrive mig med andre mere sigende ord, hvis behovet opstår – f.eks. Barmfager, smuk, kurvet, blond osv. – for det er jeg også, og det er meget mere sigende.

    Når det er sagt, så er problemet som tyk i mine øjne følgende:
    1. Folk som ikke kender én. Det er alt for nemt at beskrive en man ikke kender fordomsfuldt og antage, at personen er usund (uintelligent, uinteressant, doven osv.), fordi personen er tyk. Selvom BMI’et siger overvægtig, så er det jo langt fra sikkert, at man lever usundt. Mig selv og andre kvinder jeg kender, som er lidt ekstra gavmild med deres krop, spiser LANGT sundere og dyrker regelmæssig motion, end mange af mine veninder, som ikke behøver det, for at være slanke. Samtidig er vi jo også nogen, som desværre indtager medicin, som påvirker vægten rigtig meget. Og sidst – bare fordi man er flot og overvægtig, så lad vær med at antage, at man er gravid!
    Næste gang du måler, vejer og dømmer en overvægtig kvinde du ikke kender (eller tror du kender), så husk: man kender kun selv sin fulde historie.

    2. Problemet med tøj str. Og BMI overvægtig betegnelsen er, at en på 165 kan bruge str. 42 og være overvægtig. En kvinde på 185 kan bruge str. 44 og ikke have BMI betegnelsen overvægtig. Derfor hader jeg Plus size afdelinger.
    3. Og nu når vi er ved plus size tøj. Hvorfor tror producenterne, at fordi man har lidt ekstra på sidebenene, at man så også har dårlig smag!? Det er tit virkeligt røvsygt det tøj som er plus size, eller designet til en meget ældre aldersgruppe – troede jeg! Indtil min kollega, som er på alder med min mor (og noget større end mig og vi køber derfor ikke tøj samme sted), beklagede sig over, at hvorfor f….. tror de (designeren/producenten), at bare fordi man er tyk, så gider man gå rundt med en roset på rumpen eller en spiral på maven (Zizzi).
    Derfor er Asos curved genialt, da det er det samme tøj som Asos, bare i større str. (Super fedt, hvis man som mig ligger på grænsen mht. Str.).

    Tykke piger (både meget og lidt tykke piger), kan både være intelligente, smukke og have god smag! (Præcis ligesom tynde piger).

  6. Som en tyk, curvy, tung whatever kvinde får I lige mit pip med..
    Jeg går fx sjældent i hm, jeg kan lige snige mig i deres største str… Ikke fedt da jeg også ved mange er større end mig. Mht udvalg så burde producenter vide at det ikke er fedt med flæse elastikkanter på mormorarmene, vi gider ikke flæser i v-udskæringen, striber på den forkerte led, mormordesign osv. Derudover er vi sjovt nok ikke 2 m høje når vi er tykke! Måske hvis jeg blev klemt sammen?
    Jeg er tyk, ja! Det har jeg været siden jeg var midt i 20’erne pga medicin og madglæde. Jeg har passet et fysisk krævende arbejde indtil marts. 2 kroniske smertesygdomme satte en stopper for det eventyr og ny medicin tilføjede lidt kg igen. Jeg kommer ikke til at tabe mig væsentlig da jeg ikke kan motionere og ingen mæthedsfornemmelse har.
    Nu er jeg ved at lære at elske mig selv som stor pige. Indtil nu har jeg gemt kurverne væk i T-shirt og joggingbukser fra herreafdelingen.
    No more, here I come. De nye sider med tøj skal tjekkes😀

  7. Tilslutter mig takke-koret.Jeg har også i mange år været ude i plus-sizes, og har i den tid været storforbruger af H&M’s BiB og derefter senere inkarnationer af store størrelser. De havde været til rådighed i min lokale H&M biks, indtil de en dag ikke var til at finde. Jeg får fat i en ekspedient (et lille nips, der nærmest kunne være i håndtasken), og spurgte om man havde flyttet BiB til en anden del af forretningen. Svaret lød:’ Vi fører ikke BiB her længere, men vi har H&M Mama.’ Her blev jeg måske en smule spids i tonen, da jeg hvislede:’ Jeg er ikke jeg er fed!’, vendte om og gik! Dette var for små 10 år siden.
    Jeg nærmer mig nu mere ‘normale’ størrelser (46-48, fra 54-56), men bruger stadig ikke den lokale H&M hvis jeg kan undgå det!

  8. Tak for dit indlæg, Cana 🙂 Som overvægtig (hvilket i øvrigt er en fin betegnelse når det er hvad man er!) er det rart når andre anerkender, at det står lidt sløjt til på den front.
    Jeg handler også lidt hos Asos, men Ellos har også et udmærket udvalg. Dog synes jeg at jeg savner fysiske butikker, for som det flere gange er nævnt, forventes det åbenbart at man gerne vil ligne en mormor anno 1980, hvis man tager et kig i de fysiske butikker der nu engang er (… som hvis ikke de hedder “Zizzi”, hedder noget med “Maxi” og “Store”, flatterende…). Jeg synes det er så ærgerligt, for selvom jeg er tyk vil jeg gerne være pæn – og det KAN jeg faktisk også godt være, selvom min mave ligner en oldemorrøv og mine bryster er lidt lange.

    Engang elskede jeg H&M. Nu føler jeg mig slet ikke hverken tilpas eller ønsket derinde.

  9. Min (helt normale) sporty og veltrænede datter på 9 kan ikke få jeans hos H&M. De har ganske vist store plancher, hvor de reklamerer for de forskellige fits (super slim, skinny, regular etc), men i butikken har de kun skinny modeller, da der “ikke er nok salg i de andre”. Så det starter tidligt.

  10. I f.h.t. brugen af ordet overvægtig, så er det svært. Jeg er overvægtig iflg. BMI som 159cm og 65kg. Den label har jeg det svært ved af flere grunde. 1) Den del af vægten, som gør at jeg er i overvægtskategorien skyldes mine brysters størrelse og ikke resten af kroppens vægtfordeling. Jeg har aldrig ønsket mig store bryster og oplever mest af alt, at de er i vejen (selvom kæresten elsker dem). 2) Jeg dyrker motion i minimum 30+ minutter hverdag, styrketræner derudover 3 gange om ugen og dyrker yoga 3) Jeg har ikke spist slik eller kage i de sidste fire år og spiser aldrig hvidt brød eller raffineret sukker af nogen art.
    Jeg kan på ingen måde forholde mig til at være overvægtig. At blive defineret som overvægtig gør ondt. Ikke mindst fordi det kommer med ‘diagnosen’, at man bare kan tabe sig. Men hvad mere kan jeg gøre, end det jeg allerede gør uden resultat, når jeg stadig ønsker at opretholde et relativt fornuftigt forhold til mad og motion, hvor det ikke bliver sygeligt.
    At sætte ligehedstegn mellem overvægtig (BMI) og fed, tyk osv. vil kun gøre livet mere surt for de som kæmper og sætte en label på, som kan give et gevaldigt nederlag. Og hvorfor så i det hele taget prøve..

  11. Jeg synes, det siger meget om tøj til kvinder i dag, at jeg køber en del tøj til min helt almindelige, gennemsnitlige, slanke 12-årige datter i den kollektion. Bukser fra voksen kollektion passer hende bedre end den til tweens, selvom hun endnu ikke har former. -Fordi tweens modellen har et taljesnit, der dikterer tyk småbørns mave.
    Hvor placerer det så mig, der er lavstammet og til den runde side med en talje, der er flydt ud?
    Jeg føler mig i limbo, da snittet ofte er til høje piger, og jeg kun er 1.63 – hvilket så betyder at taljeindsnittet sidder på hofterne. .
    Derudover er bigsize (hvilket lyder ret grimt) ofte for stort eller med forkert pasform, og de alm. størrelser nogle gange lidt småt. Jeg synes altid, jeg har ligget og rodet rundt mellem to størrelser – også inden min mås lagde sig ud.
    Det formodes også, at er man rund, er man rund over det hele med en god polstring på barm og hofter. -Hvilket ikke altid er tilfældet. jeg kan ikke fylde overdelen ud. Når jeg kan knappe et par bukser, hænger de og flaprer på lårene og giver sære poser foran og under balderne.
    Jeg undrer mig også over, om det er forventet, at runde damer (eller bare kvinder i al almindelighed) er særligt vilde med acryl og polyester. Dertil kan jeg kun sige NEJ,jeg HADER acryl og polyester, der får en til at svede som en svin og stinke som en gnu, mens håret står elektrisk ud til alle sider. Kjolen er kravlet helt op i lalala, fordi strømperne gør den statisk.

    Jeg er helt med på, at min BMI har sneget sig en lille smule over normal intervallet pga. kager og chokolade. Så følgende påstand gælder ikke mig selv. Men jeg vil påstå, at en let forhøjet BMI ikke altid er det samme som overvægt. Man kan være super sund og veltrænet og stadig have en let for højet BMI.
    I øvrigt… Er det bare mig, eller er de kurvede modeller på det nye TV3 program ikke ret almindelige? Måske tager jeg fejl; har kun zappet forbi.

  12. Det ER altså heller ikke nemt, når de sætter større og større størrelser på mindre og mindre tøj. Nogle gange står jeg med noget tøj i hånden, som er så småt, at jeg tænker “det her har ALDRIG været i nærheden af at være en str. 42!”.
    Jeg har former og kurver. Men jeg føler mig ikke tyk, og ser heller ikke mig selv som tyk. Men det kan jeg ikke undgå at føle mig som, når jeg nogle steder ikke kan skrue mig ned i en str. 44 (hvor jeg andre steder svømmer i en str. 42).

  13. Jeg synes også det er øv at skulle bruge bukser i str 44-42 i h&m og mange gange kan jeg ikke klemme mig ned i dem…
    Når det så er sagt, så laver de str så de passer til det europæiske marked og der må vi skandinaviske kvinder se i øjnene at vores hofter er væsentligt bredere end de franske og spanske. Her taler jeg selvfølgelig i generelle vendinger.
    Var en gang i Spanien og der er det rimeligt øv at skulle købe bukser i str GRANDE😂
    Jeg kunne fir resten ik lade være med at grine af det sidste i dit indlæg Cana – hvordan spørger man sin veninde om sådan noget? “Du er lidt rundere end mig, såeh hvor køber du dit tøj?” Ejj det kan man da ik spørge om😂😂
    Det ville jeg da ikke bryde mig om😊