Nøgne børn på stranden – go eller no go?

IMG_0938 (1)

Da jeg i lørdags, hvor solen stadig strålede højt fra himlen, havde taget mine drenge med en tur til stranden, ligesom flere tusinde andre Københavnere, gjorde jeg en opdagelse, som jeg ærligt talt troede hørte fortiden til.

Det var en skide dejlig tur. Børnene var glade, solen var varm, sandet var blødt og da først Peter turde at dyppe tæerne i vandet, var han ikke til at løsrive fra bølgerne, som han frejdigt boltrede sig i, i sit allermest naturlige kostume. Bar røv og et kæmpe smil!

For selvfølgelig bader små børn da nøgne, tænkte jeg.

… Indtil jeg kom til at kigge mig omkring. Grundigt, endda.

Jeg så kun to andre børn uden tøj på; den ene på vej i vandet med en voksen og den anden under bruseren, man kunne skylle sig under efter at have badet; formentlig med badebukserne liggende i en tilsandet klump ved siden af sig. Så altså, ud af flere hundrede børn, var der – så vidt jeg kunne se – reelt kun to børn, Peter og ét andet barn, som var nøgne.

Måske er det bare mig, men jeg troede faktisk at vi var kommet over 00’ernes nøgen- og pædofiliforskrækkelse og at strandene, som jeg skal være ærligt at indrømme at jeg ikke frekventerer ofte nok til at kunne sige andet end hvad jeg oplevede i lørdags, igen var fulde af nøgne barnenumser og ikke alt for mange hæmninger. Det troede jeg vitterligt.

Jeg troede at vi allesammen lod vores børn være børn og deres kroppe være nøgne, når det kom til den virkelighed der findes udenfor de sociale medier. For selvfølgelig skal børnenes bare numser passes på og selvfølgelig kunne jeg ikke drømme om at dele billeder online af mine nøgne børn, men for fanden hvor havde jeg dog troet – og håbet – at vi i den virkelige verden, der hvor vi færdes hver eneste dag og hvor vi i allerhøjeste grad kan kigge hinanden i øjnene, havde turdet at lade vores børn være børn. Også uden badetøj.

Jeg troede at vi, sammen med økologien, sukkerforskrækkelsen og den ivrige snak om familiepolitik og kvalitetstid, var kommet tilbage til dét der var i 80’erne hvor jeg voksede op. At børn gerne måtte være nøgne, uanset om det så var derhjemme i baghaven eller på stranden ved Svanemøllen i København.

Er det bare mig der slet ikke har fattet en bjælde af vores samfundsudvikling? Er jeg for naiv i min tro på, at vi gerne vil være frigjorte, når faktum er, at vi åbenbart (stadig) er så snerpede, at end ikke vores yngste børn, bader nøgne ved stranden?

Hvad siger I? Må jeres børn være nøgne på stranden?

Skriv din kommentar

Kommentarer (47)

  1. Mine børn bader ikke nøgne på stranden. De gjorde i haven, da de var mindre, men ikke på stranden. Hvorfor? Tja… det er alt for nemt at tage billeder nu, smartphones og sådan, og jeg synes ikke det er mine børn, der skal have på nettet med et ellers uskyldigt strandbillede. Så jeg beskytter dem, som jeg bedst kan. Pædofilforskrækkelse? Tja måske…. Better safe, than sorry.
    Herhjemme derimod, render vi alle nøgne rundt, når vi har været i bad, skifter tøj osv., også vores ældste på 12, så jeg synes vi gør hvad vi kan for at give dem et naturligt forhold til kroppen, men nøgenhed hører, for os, til i privaten (og i skoleomklædningen, for selvfølgelig skal de bade efter idræt!)

    1. Vi oplevede også, da pigerne (i badetøj/underbukser (husker det ikke) var små, at en fremmed dame gik og tog billeder. De løb og legede med en dreng i bar mås, hvilket var helt fint.
      Men hvad skulle damen lige med billederne. Konfronteret gav hun et vagt svar og forsvandt hurtigt. Måske var det bare børnenes glæde over varme og sommer; men alligevel..

  2. Måske handler det mere om at være solforskrækket. Synes der er mange børn i uv dragter… min søn har længe været og er blufærdig, min datter kommer nok til at bade i bar røv til hun bliver 16… heldigvis.

    1. … Jeg havde jo totalt overset UV-strålerne fordi jeg med mine børn ikke behøver at passe så meget på, når bare de er smurt ind i solcreme 🙂

  3. Jeg tog mig selv i at købe en badedragt til min datter, fordi alle de andre unger vi kender på den alder, har badetøj.. hun havde den på en gang, indtil det gik op for mig, at jeg slet ikke synes hun bør have en på. Hun er altså kun et år! 😕 Så hun (og jeg, når det er appropriat) bader i bar røv nu. Basta. 😊

    1. Ha ha, så længe man gør det der føles godt, så er der vist heller ingen ko på isen der 🙂

  4. Mine piger på 6 og 1 år bader altid nøgne😊 den store starter i en badedragt, men så klister den og bliver klam, og så er det bedre at være fri😊 min nieces forældre er ekstrem blufærdige, og står med håndklæde om hende når hun skal skifte på stranden – hun er 6 år. Så der er voldsom kontrast når familien går på stranden😄😄😄
    Men tror at det at bade nøgen er der lige så mange meninger om, som der er om sukker, sovetider og alt det andet😊 og ligesom med de emner, er der ingen facit, men har man selv en god mavefornemmelse, så gør man det nok rigtigt😊👍🏻

    1. Du har så meget ret. Vi gør selvfølgelig alle hvad vi tror er det bedste for vores børn ❤️

    2. Jeg tror du har fuldstændigt ret! Der hvor jeg dog bliver lidt ked af det er, når jeg sidder på stranden med det (næsten) eneste nøgne barn – for så får jeg sgu ærligt talt lyst til at give ham noget kluns på, for ellers føler jeg nærmest at jeg udstiller ham. Når nøgneheden ikke bare er en selvfølgelighed.

  5. Vores dreng på 2 bader nøgen, og det får han lov at blive ved med indtil han selv beder om at få badetøj på. Personligt har jeg det lige præcis som dig Cana, hvorfor skal det være så forkert? Personligt tager vi jævnligt (når ellers det danske vejr indbyder til det) et smut på nudist strand. Der er helt ærligt ikke meget, der er mere befriende end at kunne slentre langs vandt i sit “birthday suit” – for slet ikke at snakke om den sindsygt positive effekt, det har haft på mit forhold til min egen krop! Børn skal have lov at fise rundt i bar røv og solbriller og hygge sig, lige indtil de ikke selv har lyst!

    1. Wauw! Jeg elsker ideen om nudiststrande, omend jeg er usikker på om jeg nogensinde selv kommer til at frekventere den slags 😉

    2. Det lyder meget befriende. Jeg ved dog ikke, om jeg er helt klar til at lade hængegardinerne nederst flagre frit og blive udsat for sand og tang. De er jo ikke blevet kortere af børnefødsler og så lige alderen…

  6. Mine 4 piger har haft et par små underbukser eller badebukser på. Ene og alene af den grund at jeg ikke synes det må være særlig rart at få sand op i tissekonen. Men altså de har da haft bar mumse når vi skulle skifte tøj osv…. Så ingen krops forskrækkelse her

  7. Jeg var også på stranden i lørdags og der var flest nøgne børn. Min egen to-årige har badeble på (og badedragt fordi hun gerne vil). Ikke badeble fordi hun skal dækkes til, men for at undgå evt. tis og afføring i vandet.

  8. Hej Cana. Grunden til at min søn bader i en badeheldragt skyldes på ingen måde nøgenforskrækkelse, men at vi i dag nok ved mere om hvor farlige solens stråler kan være for huden og helbredet, end man gjorde førhen. Vi har super sart hud i min familie og bliver nemt rigtig forbrændte. Derfor! Ingen nøgenforskrækkelse her og har vi ikke badetøjet med, så ryger han nøgen i bølgen blå – indsmurt i faktor 50.

  9. Jeg er fuldstændig enig med dig, Cana. Selvfølgelig skal mine børn bade nøgne lige så længe de har lyst og vokse op med en skøn mangel på blufærdighed. Det synes jeg ærlig talt er en god gave at give videre til sine børn.

  10. Tak Cana, tusind tak. Vi har været på stranden et par gange i år, min søn på tre år, får selv valg muligheden, bar numse eller badebukser og han valgte bar numse. Hvilket jeg synes var helt naturligt, men nej. Vi var udsat for det samme som jer… Rart at vide at vi ikke er de eneste, der har et afslappet forhold til det..

  11. Vi er tit på stranden. Og mine unger er nøgne når de har lyst. Ældste drengen på 6 år er dig begyndt at ville have badebukser på. Medmindre han hopper ud i bølgen inden han når at få dem på. Mine to små (4 1/2år og knapt 3år) er lige så vel nøgne som de har deres badetøj på. De bestemmer selv. Jeg syntes det er det mest naturlige. Og jeg er derfor fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker. BUM. Det er da skønt at se glade børn, lege i Eva og Adam kostume😀

  12. Ja, mine børn må gerne være nøgne ved stranden, har en datter på 5 og en på 7 måneder. Men men, lod også godt mærke til det, sidst vi var på stranden, at der ikke var så mange nøgne børn ud at plaske rundt og kan kun give dig ret: det er så ærgeligt! For børn har nemlig ret til at være børn. Så opstod der så det, at min datter på 5 faktisk kun ville bade med badetøj på – hun er hurtig oveni knolden, så måske hun opfangede hvor få børn, der ikke havde badetøj på – så på med uv-dragten igen og ud i bølgen blå. Men øv, tænkte jeg for mig selv, det er da megaærgeligt, at folk er blevet så blufærdige på deres børns vegne. Lad nu børn være børn og lad jer ikke skræmme af enkelte historier om pædofile mænd med laaaange øjne. Vi må da ikke lade os skræmme, for så får vi netop sådan et Forbudsdanmark, hvor friheden ryger sig en tur og det naturlige forbindes med noget forbudt og forkert. Kom, lad os alle “give børnene fri” fra de omkringliggende diskurser om, hvad man bør og skal og kan. Knus og tak for nogle gode blogindlæg😉👌🌊

  13. Min søn må da til enhver tid rende nøgen rundt på stranden eller i haven for den sags skyld 🙂 det en befrielse tænker jeg ikk at have ble på 😊 selv når han blir ældre ville det ikk genere mig. Haha

  14. Havde jeg nogle, måtte de såmænd gerne. Min kæreste og jeg var på stranden i Sæby i sommers og i Blokhus, der så vi nemlig et par stykker af slagsen, og talte om det – så helt udryddet er det i hvertfald ikke i Nordjylland 😉

    – A

  15. Det er da helt forrykt. Hvad er det vi lærer vores børn, hvis de ikke må løbe rundt i bar mås på stranden🙄🙄😱😳 Hvordan forklarer man en to-årig, at man ikke kan vært nøgen på stranden???? Det vil jeg nu blæse en hatfuld, og lade ungerne boltre sig 😄

  16. Mine børn må gerne bade nøgne. Nogen gange tager de bare selv bade tøj på men er det en mere impulsiv bade tur så bliver det uden bade tøj. Har selv haft samme følelse. For jeg ser stort set heller ikke nogen børn uden bade tøj. Men for mig er det altså ikke mærkeligt

  17. Hos os er der slet ikke et valg. Der kommer nemlig aldrig badetøj med på stranden eller i haven. Så der er kun én mulighed – bar numse. Knægten elsker det og vi er bedøvende ligeglade med hvad andre tænker.

  18. Min søn på 1 år bruger en badedragt for at beskytte huden mod solen. Han har et stort ar efter en hjerteoperation på brystet, og jo bedre det sol-beskyttes, jo pænere bliver det med årene.

  19. Vi havde en spontan tur til stranden i juni, hvor vores pige på 3,5 fik alt tøjet af – det var der intet problem i. Men hvis det er planlagt, har hun badedragt på 🙂

  20. Spændende emne du her bringer på banen.
    Nu har jeg ikke selv børn, men jeg bliver altid lidt stødt, når børn render nøgne rundt på stranden.
    Ikke pga. deres bare baller, osv, men simpelthen pga hygiejnen. Ja, ja, jeg ved da godt at mange tisser i havvandet, men jeg har en eller anden ting med at bleen altså må gribe lidt af, hvad der nu falder ud af diverse huller på barnet :p
    Bare lige mit indspark

  21. Vores små trolde på 3 år har nærmest smidt al tøjet inden vi overhovedet har parkeret bilen, og vi må love is og slik i stride strømme for at få dem til at vente på os 😀 De bader nøgne, godt indsmurt i faktor 50+; og de er VILDE med det. Mor her er dog ginger med stort G, så jeg bader i badedragt, solhat og solbriller, mens faderen – en skøn brun mand med krøller, går til den i bølgen blå sammen med de to små. Jeg synes bare du skal blive ved med at lade dine små bade som de vil – det er de andre forældre, som overtænker hele situationen!
    God (sen)sommer 🙂
    Knus Jule

  22. Her bader datteren også stadig nøgen på stranden og i haven, medmindre hun ønsker badetøj. Hun er nu 7 år og bliver meget påvirket af veninderne, som allerede er utrolig blufærdige.
    Jeg blev faktisk rigtig ked af det i år, da vi under en spontan strandtur i Kerteminde, kunne høre flere der snakkede om hvor uansvarligt det var at have så stor en pige til at bade nøgen. Den dag overvejede jeg faktisk at hun altid skal bade med badetøj fremover, men det blev ikke til mere end en overvejelse. Hun får stadig selv lov at vælge.

  23. Jeg synes det er svært at lære børn at have et godt forhold til sin krop og naturlig nøgenhed på stranden, når ikke engang vi kvinder går topløse længere… Dét synes jeg er mindst lige så underligt, som at børn ikke kan rende rundt i bar numse. Vi er jo med til at dyrke kroppen, så det kun er “det rigtige” vi ønsker at se. Jeg er VILDT glad for at jeg var ung i en tid med bar overdel, uden at det blev seksualiseret eller at jeg frygtede mobilkameraere. Og jeg er kun 33!

  24. Mine tre har aldrig badet nøgne på stranden. ( Eller for den sags skyld i haven, tror jeg.)
    Det er ikke fordi, de ikke må. Men de har ikke selv haft lyst. Jeg synes ikke, jeg har påvirket dem i den retning. Med lange barsler bag mig, har jeg ikke haft meget privatliv på toilettet og i badet; så de burde bestemt ikke være nøgen forskrækkede.
    Min yngste nægter og har næsten altid været meget blufærdig. Han kunne gå helt i sort, hvis han ikke var forberedt på forhånd, hvis vi skulle i svømmehallen. I så fald var det ikke let at overtale ham til at smide tøjet og komme med ud under bruseren. Og bare det at bade på stranden i underbukser eller løbe rundt i haven i bar overkrop. No way!! Og han er kun 6 år)
    Herhjemme er de for det meste mere afslappede i badet.

  25. Her må ungerne godt være nøgne på stranden og i haven. Vi forsøger at være rimelig åben omkring kroppen og ikke være nøgen forskrækket. Herhjemme bader vi alle os for åben dør og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft bare to minutters fred på toilettet

  26. Det undrer mig der ikke er flere som nævner solen som årsag for det er helt klart den eneste grund til at vores er dækket grundigt til i uv dragter. Ellers måtte de gerne være nøgne

  27. Syntes faktisk det er modigt af jer at lade ham være nøgen, nu når i er “kendte”…. måske kigger flok lige en ekstra gang og nogle kan måske ikke lade være med at tænke lidt på hvordan din mand ser ud nøgen….jeg mener….. drage en genetisk konklusion …..hahaha det er altså en skør kommentar jeg kommer med, ved det godt, syntes bare dette aspekt af diskussionen skulle med. Jeg syntes helt personligt at det er godt gået af de forældre som “tør” stå fast ved at børn jo bare er børn og at bar barnenumse er helt naturligt. Bravo til jer😊 Mine drenge har altid haft badebukser på, fordi jeg ikke har turet andet øv øv …Godt gået af jer😊

  28. Her må vores drenge gerne bade nøgne, men det er bedst at mindstemanden har en badeble på så alle de andre badende gæster ikke skal bade i hans afføring. Når vi er oppe fra vandet tager vi bleen af så den lille numse kan få varmen.
    Den store på snart 6 år er altså lige i en periode hvor han ikke vil have at nogen ser hans tissemand, så han får badebukser på.
    Vi spiser sukker og er ikke økologi-fikseret, til gengæld er tiden med vores børn det vigtigste og vi elsker hvert et minut vi har sammen med dem.

  29. Jeg er desværre en af de pædofili-forskrækkede. Ville ønske jeg ikke var, og mine børn må hellere end gerne bade nøgne. Men på en fyldt strand hvor folk ligger med deres telefoner i hånden, kan der snildt tages billeder af børnene, og dét ønsker jeg ikke. De leger jo og bruger deres krop på en anden måde end voksne, og er ikke opmærksomme på om måsen stritter i vejret eller om benene er spredte. Mine børn skal ALDRIG ende som fornøjelse for et sygt menneske, derfor må de have badetøjet på. Ved øde strande og søer samt hjemme i haven er der selvfølgelig bar numse hvis de har lyst. Jeg ved at nogle synes jeg er hysterisk, men jeg kan ikke slappe af på en strand hvis de er nøgne. Desuden har de heller ikke selv ønsket at være det, så det generer dem nok ikke.

  30. Det handler ikke om nøgenhed, men om hygiejne. Selvfølgelig skal små børn have en badeble på i vandet og på stranden, af respekt for de øvrige gæster, der selvfølgelig ikke skal bade eller træde i lort 🙂

  31. Min dreng må gerne bade nøgen. Jeg havde samme oplevelse en sommerdag sidste sommer. Opdagede pludselig st man dreng var den ENESTE overhovedet i bar røv…

  32. Mine børn bader nøgne ved vores “egen” strand syd for Køge. Når vi om et par dage tager til Kreta, får de surferdragter på og den lille også badeble, i hvert fald ved poolen. Om det bliver det samme ved stranden, tager jeg stilling til når vi er dernede.

  33. Jeg syntes det er et super interessant emne du har brag på banen Cana 👍🏼 – Jeg er selv 30 år og opvokset i en tid hvor bare røv og frie bryster var en naturlig ting på stranden! Desværre tror jeg vi over tænker tingene nu, som f.eks. Kan jeg huske min lille bror på dengang 2,5 år badede med numsen bare og ved et uheld lavede i havet – Jeg mindes det ikke som en ulykke dengang. 😂🙈 Jeg har dog altid badeble på min dreng når vi bader, da han ALTID som i ALTID skal lave pøller når han kommer i vand (det kan godt give lidt udfordringer 😂) Hvis han stopper med det, så får han også bar røv, men ind til da, tager jeg hensyn til de andre på stranden ☀️🙈

  34. Nøgne børn er det bedste! Ej, det lød skummelt. Men altså, min datter på snart 3 er nøgen så meget som muligt – også på stranden. Hun er dog hvid som kridt, så det er mest i ydertimerne, hvor solen ikke er så stærk. Midt på dagen er hun i uv-dragt. Men jeg tror virkelig på, at børn har godt af at sanse med hele kroppen.

  35. Altid nøgne. Også på trampolinen i haven. Selvom det umuligt kan være rart med fri diller lige der. Men de insistere.