JordemoderOnsdag – når baby vender med numsen ned

ffredag2

I graviditeten tilbydes man, afhængigt af om man har født før eller ikke, et bestemt antal jordemoderkonsultationer, som alle er forsøgt placeret så taktisk smart som muligt. Derfor er der som oftest planlagt en jordemoderkonsultation op mod graviditetsuge 37, hvor jordemoderen blandt andet vil vurdere hvordan babyen vender i maven. Som oftest ligger barnet med hovedet ned i bækkenet, men af og til vender det med numsen ned og man vil blive tilbudt en scanning, for at sikre, at jordemoderens fund, er korrekt.

Såfremt ultralydsscanningen viser at barnet ligger med numsen ned i bækkenet – i sædestilling – vil man blive tilbudt, at en læge forsøger at vende barnet – et såkaldt vendingsforsøg. I cirka halvdelen af tilfældene vendes babyen med hovedet ned i bækkenet og de vanlige kontroller hos jordemoderen fortsætter herefter. I den anden halvdel lykkes vendingsforsøget ikke og man skal derfor, i samråd med en fødselslæge tage stilling til fødselsmåde.

I sjældne tilfælde vil lægen anbefale et kejsersnit, men som oftest er det op til den gravide at vurdere hvad hun ønsker.

Mange tror – ganske fejlagtigt – at det er både farligere og mere smertefuldt at føde et barn i sædestilling, end i hovedstilling. Det er det ikke.

Såfremt graviditeten i øvrigt er ukompliceret, fødslen starter spontant og barnet hverken er vurderet for stort eller for småt – typisk anbefales fosterskøn mellem 2500-3800 gram – er det fuldkommen lige så sikkert for både mor og barn at føde et barn i sædestilling, som det er i hovedstilling.

Dét man dog skal være opmærksom på, som gravid og fødende er, at man ved sædefødsler ikke er ligeså tolerante overfor komplikationer, som man er ved fødsler i hovedstilling. Det betyder, at der er en markant højere risiko for at få et akut kejsersnit ved en sædefødslen end ved en fødsel af et barn i hovedstilling. Frekvensen for akut kejsersnit ligger på cirka 50%, hvorimod den kun er cirka 10% ved hovedstilling. Til gengæld er de akutte kejsersnit ved sædefødsler oftest ganske, ganske rolige, hvor der er god tid til at informere om hvad der kommer til at ske, så både den fødende og ledsageren føler sig trygge. For mig at se, er der ved sædefødsler 50% chance for, at man kan føde vaginalt, som i hvert fald set i forhold til efterforløbet og eventuelt kommende graviditeter klart er at foretrække, rent fagligt.

Allervigtigst er det, at man vælger dét man er mest tryg ved – så længe valget er både velinformeret og velovervejet.

Hvis du har erfaringer med børn i sædestilling, vendingsforsøg, planlagt kejsersnit eller sædefødsel, så del dem endelig i kommentarfeltet 🙂


For nogle måneder siden, delte jeg en fødselsberetning fra en kvinde som havde haft en sædefødsel. Den kan I læse HER, hvis I har lyst.

Skriv din kommentar

Kommentarer (21)

  1. Da jeg vat 19, ventede jeg mit første barn. En fin og sund pige, som blev skønnet til at veje omkring de 3.000 g, alts en fin pige. Hun var (som hun iøvrigt stadigvæk er) meget stædig og nægtede, selv efter 3 vendingsforsøg, at vende sig “rigtigt”. Jeg blev herefter konsulteret af en læge, en ældre herre, som glad fortalte mig, at når det var en sædefødsel med en ung kvinde som mig, kom “alle de gamle garvede rotter” på sagen – med andre ord, jeg blev skidebange. Hvad skulle jeg bruge “de gamle garvede rotter” til?!? Var det da farligt? Var der chance for at min baby ville være i fare?!?
    Puh en masse tanker der løb gennem mit unge hoved…
    Jeg fik betænkningstid på 2 dage, selvom det ligesom lå i luften at jeg ikke havde noget valg, andet end en sædefødsel.
    Jeg gik hjem og ringede til min jordemoder, grædende, bange, og hun fortalte mig at jeg HAVDE valget, det var MIT at tage, fordi jeg var førstegangsfødende og iøvrigt havde hofter og bækken som en 12 årig dreng🙄

    Jeg kom tilbage til lægen et par dage senere, og jeg fortalte ham om min frygt og at jeg gerne ville vælge et kejsersnit. Og så tog pokker ved ham! “Tage kørekort kan du godt, men gøre et ærligt stykke arbejde, som at føde et barn i sædestilling, DET kan du ikke finde ud af” hvorefter han pakkede sammen, rejste sig op og GIK😳

    Jeg var målløs… Men lettet. Og 8 dage senere, kom den smukkeste lille pige frem, 3250 g og 53 cm lang… Jeg har været forelsket lige siden❤️

    1. Åh gud, det lyder helt forrykt med den behandling du har fået. Jeg håber selvfølgelig at der alle steder i dag bliver informeret ordentligt om for og imod for kejsersnit og vagnial fødsel ved et barn i sædestiling. Og så håber jeg i øvrigt, at du har haft mulighed for at få snakket dit forløb igennem med nogle professionelle efterfølgende, for det lyder ærligt talt en kende barskt <3

  2. Da jeg ventede vores søn, viste det sig, at dét jeg troede, var hans bagdel, i stedet var hans hoved! Altså sad han med bagdelen solidt placeret i mit bækken.
    Da vi mødte op til vendingsforsøg, var det hos en kvindelig læge. Hun scannede mig igen, og meddelte, at barnet var under gennemsnitsstørrelse – hvilket jeg så var ved at få dårlige nerver over. Da hun skulle igen med vendingsforsøget, kiggede hun på sine hænder og udbrød: “Ej, jeg har da godt nok lidt lange negle.. Jeg tager lige nogle handsker på!” At de der handsker så endte med at lave brandmærker overalt på min mave, er en anden sag… Nå, men hun tog fat og asede og masede. Jeg vil ikke lyve; jeg syntes, det var ubehageligt. Som om alle ens organer bliver æltet en tur. Men pludselig sagde det smut, og så var han vendt! De scannede ham igen, og jeg fik kørt ctg. De var fint opmærksomme på, om han stadig havde det godt derinde. Samme aften blev jeg opmærksom på, at jeg havde mærket ham mindre, og vi var en tur inde og få kørt ctg. Han havde det fint. I virkeligheden tror jeg bare, jeg mærkede ham anderledes, nu han var blevet vendt.
    Han blev altså født ved en vaginal fødsel, som forløb fuldstændig normalt. Dog var hans hoved en smule stort (jeg tænker, hans hoved nok ikke har nået at blive “formet efter bækkenet”), og sidst i fødslen sagde jordemoderen, at nu ville hun lægge et lille klip.. Og jeg sagde, at det ville hun fandme i hvert fald ikke – og jeg preeeeessede! Uden ve, hvilket så var ret op ad bakke.. Så hun klippede, og ud kom han! Klippet – og syningen – mærkede jeg intet til efterfølgende. Det gjorde i hvert fald ikke mere ondt end de rifter (som ikke krævede syning), jeg fik efter min første fødsel.
    Og var han så for lille, vil den opmærksomme læser fundere over? Narh, altså… 4400g og 56 cm. Det kan vi nok næppe kalde “under gennemsnittet” – i hvert fald ikke for 12 år siden!
    Summa summarum: Hvis din baby vender forkert, så KAN det altså lade sig gøre at vende ham/hende. Der bliver passet godt på baby før, under og efter – og du har til enhver tid mulighed for at sige stop, hvis det bliver for ubehageligt. Held og lykke! 🙂

  3. Vores den første lå også med numsen nedad, vi fik tilbudt et vendingsforsøg og takkede ja. Det lykkedes dog ikke, og samtidig gjorde det vildt ondt, da den læge som forsøgte at vende hende ikke brugte det der gele som bruges ved scanninger, så det var fingerhud mod min mave. AV AV AV 😭 Det lykkedes da heller ikke, at få hende vendt. (Dette var en fredag) Fik så tilbudt et forsøg mere, om mandagen vi takkede ja, men kun hvis det blev ved en anden læge, det gjorde det heldigvis. Oplevelsen med vendigsforsøget om mandagen, var en hel anden. Denne gang brugte han geléen og det gjorde ikke nær så ondt. Det lykkedes dog stadig ikke, at få hende vendt så vi fik valget mellem en sædefødsel eller et kejersnit, vi valgte kejsersnit. Jeg kan dog efterfølgende godt fortryde, at vi ikke overvejede en sædefødsel noget mere, da jeg mangler oplevelsen af, at have veer og hvad der ellers følger med ved en vaginal fødsel. Så jeg håber, at føde vaginalt næste gang, og skulle baby ligge med numsen nedad igen så bliver det en sædefødsel 😊

  4. Tusind tak for indlægget! Jeg er netop booket til vendingsforsøg om 14 dage!
    Jeg tænker lidt over, hvis det ikke lykkedes, og man vælger sædefødsel, då skriver du at ‘akut’ kejser snit, ikke er så akut, betyder det så, at det oftest gøres i spinal/epidural fremfor fuld anæstesi, og at far derfor godt kan være med på op.stuen?
    Krydser dog stadig fingre for, at babyen vender sig – men kan alligevel ikke lade være med at tænke på mine valg hvis ikke..

  5. Først; Tak for en skøn blog;)
    Da jeg ventede vores ældste datter, som fylder 13(!!!) lige om lidt, havde jeg haft en hel normal graviditet. Ved jordemoderkontrol 18 dg før termin mærkede hun ‘underkropspræsentation’ om fredagen, og jeg blev sendt til scanning den efterfølgende mandag.
    Her viste det sig ganske rigtigt, at bebs sad med numsen nede og med fødderne helt oppe omkring skuldrene.
    Tre forskellige læger forsøgte vending. Det var A.F.S.K.Y.E.L.I.G.T!!! De asede og masede, lagde sandsække på og lige lidt hjalp det. Hun var ikke til at rokke ud af flækken.
    Der var ikke noget valg; hun skulle ud ved kejsersnit og det kunne blive 3 dage efter (10 dg før termin).
    Det kejsersnit viste sig også at blive en fuldstændig forfærdelig oplevelse. Bedøvelsen virkede ikke optimalt, således at jeg kunne mærke da de begyndte at skære. De måtte stoppe flere gange og give mere bedøvelse og jeg var efterfølgende så skidt, at jeg bare ønskede at dø. Jeg lå på opvågning fra formiddag til sen aften og kastede op, og kastede op og kastede op.
    Dagen efter kom lægen, der havde lavet kejsersnittet, og undskyldte mange gange for forløbet og at de ville notere sig, at jeg havde brug for en højere dosis en anden god gang. Jeg tænkte bare: “Der bliver ALDRIG en anden gang”. Men det gjorde der… Da jeg tre år efter ventede andet barn, havde jeg bækkenløsning i så svær grad at jeg lå i sengen fra 6.graviditetsuge, gik med krykker rundt i huset og sad i kørestol, når vi skulle nogle steder.
    Der blev ret hurtigt taget beslutning om planlagt kejsersnit, da min krop var så ‘ødelagt’ at jeg ikke ville kunne føde vaginalt.
    Det kejsersnit blev en bedre oplevelse, med undtagelse af efterforløbet, hvor jeg igen lå mange, mange timer på opvågningen. Efterfølgende har jeg været opereret 5 gange i underlivet for rumperede, blødende cyster og en sprængt blindtarm. Da jeg danner meget arvæv, er min mave efterhånden helt ødelagt.
    Nå, det blev en lang smøre. Jeg ville egentligt bare fortælle, at vending ikke var lykken for mig. Desuden har jeg, med mine oplevelser, aldrig forstået at nogle vælger kejsersnit uden der virkelig er grund til det. Jeg var SÅ skuffet over ikke at skulle føde “rigtigt”. Jeg havde fx et stort ønske om fødsel i vand og en følelse af aktivt at være med og gøre noget.
    Ha’ en god dag.

  6. Godt indlæg Cana 🙂 – Da min kone var gravid med vores datter, lå hun heller ikke med hovedet ned ad. Desværre havde hun heller ikke sat sig fast med numsen. Det bestød at vi fik tilbudt vendingsforsøg -som i øvrigt var en god, omend klam oplevelse – eller kejsersnit. Benedikte (vores datter) lå nemlig med fødderne nede og så må/kan man ikke føde..Vi forsøgte os med to vendingsforsøg, men hun endte med, at få et planlagt kejsersnit. Alting gik strålende og var sådan en fint oplevelse. Og det har ingen betydning i dag. Så håber vi bare på, at opleve en fødsel engang i december, nu er jeg nemlig gravid 😀 !! Kram

  7. Jeg fødte første gang ved akut kejsersnit for 14 måneder siden. Her 2. gang for en uge siden, fik jeg endnu engang kejsersnit. Vores dreng havde numsen ned af. Jeg havde egentlig håbet pga. min tidligere svære fødsel at jeg blot kunne “vælge” at ville føde ved kejsersnit med det samme – men nej. Jeg fik tilbudt vendingsforsøg som jeg tog imod og som jeg ihverfald aldrig skal have igen 😉 Som det nok forlyder så lykkes det ikke og jeg synes det gjorde meget ondt. Jeg ved godt det nok er meget individuelt, men jeg var lidt utilfreds med at lægerne fik det til at lyde så “nemt”. Det synes jeg ikke.. Nå men grundet tidligere kejsersnit (som heller ikke er så længe siden), anbefalede de mig at føde ved kejsersnit igen. Hvilket jeg selvfølgelig var helt med på.. 🙂 Selvom de ikke planlægger kejsersnit mere men vil have man selv går i fødsel først, fik jeg trumfet min vilje igennem og fik det planlagt med dato – og idag en 6 dage efter, har jeg ikke et eneste sekund fortrudt mit valg. Vi har fået en rigtig dejlig dreng og jeg fik en rolig og tryg fødsel, som jeg sådan ønskede at opleve 🙂

  8. Lige om lidt fylder min store søn 7 år, han kom til verden med numsen først. Det var helt uventet, jeg havde været til jordemoder ugen før min termin og der blev mærket og trykket på maven og baby var helt klar og lå med hovedet godt nede bækkenet. Jordemoderen skønnede baby til at veje ca. 4kg.
    De næste dage jeg bare på at vente på terminen.
    Om aftenen på terminsdagen fik jeg stille og roligt veer, som tog RIGTIG hurtigt til i løbet af natten. Vi fik ringet og vækket min mor og sagt nu er det nu og vupti så var hun der og vi tog afsted mod hospitalet.
    Jeg havde en kraftig ve da vi kom op på barselsgangen hvor en jordemorder kom over og spurgte om jeg havde pressetræng!?!?!? Jeg var førstgangsfødendene så det anede jeg ikke, det gjorde bare ondt!
    med lynets hast kom jeg på en fødestue og jordemoderen mærkede og sagde uden og blinke det er en numse der kommer først her, derefter kom en anden jm og en børnelæge og de var heller ikke i tvivl. Så kom det lige en vestorm og 20 min efter vi var ankommet til fødegangen lå den smukkeste lille dreng på 3kg og helt blå Balle på min mave. 💙
    Jeg flækkede mit mellemkød og fik et par sting men alt i alt en god oplevelse.

  9. Jeg er i uge 32 i morgen og baby venter min 3 dreng der stadig ikke har vendt sig. Er lidt nervøs da jeg er stor pige med type 2 diabetes. Mine andre drenge lå trykt og godt med hovedet ned af nu og jeg ber til han snart vender sig da jeg er rigtig god til at føde (det går ret hurtigt trods store børn og jeg går nærmest ikke i stykker) og jeg ved at kejser snit bare ikke ville være lykken for mig. Tror ikke jeg får lov at føde hvis han ikke vender hovedet ned.

  10. Rigtig dejligt indlæg – sædefødsler har tidligere resulteret i at man automatisk anbefalede ks grundet en tvivlsom undersøgelse fra 80’erne. Det gør man heldigvis ikke længere, så vidt jeg ved. Min førstefødte lå i sædestilling og vandet gik lørdag morgen (i sengen 🙈) Blev hentet af ambulance da jeg ikke måtte stå op. Der kom ingen veer men pludselig gik det stærkt og jeg udvidede mig fra 1 cm til 9 på 45 min. Av. Hun fik dårlig hjerterytme og måtte tages ved ks. Grundet stilling lå det ene ben helt bøjet op mod hagen og der var tydelige hofteklik…. Blev lagt i skinne og havde den på non stop i 6 uger. Det at risikoen for hoftedysplasi er markant højere ved sædestilling er en vigtig information at få. Jeg husker tydeligt min forventning om at få et rask barn i armene og trods alt andet var helt som det skulle være, var jeg forvirret, ked og havde ondt i hjertet over at min barn alligevel ikke var helt perfekt. Alt endte godt og hun er nu en glad, springende og livlig 5 årig ❤️

  11. Min dreng lå også med hovedet nedad, og jeg fik derfor tilbudt et vendingsforsøg. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle takke ja eller nej, da jeg havde en underlig fornemmelse af, at noget kunne gå grueligt galt. Men jeg dukkede op til vendingsforsøget, stadig ikke fastbesluttet på, om jeg egentlig ville. Da jeg fortalte den pågældende læge, at jeg havde haft en uforklarlig blødning i uge 35, fik jeg af vide, at så måtte de slet ikke forsøge at vende barnet, og jeg fik anbefalet et kejsersnit. På dagen hvor kejsersnittet skulle være, var vi de sidste, der skulle til. Der var travlt og havde været flere akutte kejsersnit, som betød, at vi blev udskudt til senere på dagen. For at gøre en meget lang historie kort, kom jeg først til sent om aftenen, efter at have fastet omkring 16 timer (selvfølgelig med drøftelser om at udskyde det til en helt anden dag – men så kunne personalet ikke sige noget om, hvornår det ville blive). Da vi endelig kom til, var jeg udmattet, men det var selvfølgelig hele ventetiden værd. Vores dreng kom ud med navlesnoren fire gange rundt om halsen, og jeg var straks taknemlig for, at vi ikke havde gennemført et vendingsforsøg.

  12. Min datter (2. Barn) lå også i sædestilling. Der var bare ingen der havde opdaget det før jeg kom ind på fødegangen med veer, 8 cm åben. Jeg fik valget om jeg ville forsøge sædefødsel eller kejsersnit. Det var dog helt vildt svært og overvældende at skulle tage stilling til alle de informationer for/imod når jeg lå der med veer og havde indstillet mig på at skulle føde lige om lidt. Jeg bed bare mærke i, at lægen sagde, at hovedet stadig er større at få ud end numsen, selvom numsen kommer først, og man derfor kan risikere at føde kroppen og at hovedet så viser sig at være for stort. Da hun var vurderet til at være okay stor 3500 g i uge 36) fyldte den information meget. Det viste sig at hun selvfølgelig var vurderet alt for stor fordi jordemoderen havde troet at hovedet var numsen. Lægen fortalte at risiciene var ca. lige store uanset hvad vi valgte, det var blot forskellige ting der kunne gå galt. Jeg spurgte så hvad der var mest risikabelt for barnet og han sagde at det var sædefødsel, da kejsersnittet har flest risici for moderen. Jeg kunne mærke at jeg blev rigtig bange hver gang der kom en ve og kunne slet ikke spænde af i kroppen. Jeg tænkte at på den måde ville jeg jo aldrig få hende ud, og fordi jeg var så langt i fødslen havde vi kun et par minutter til at beslutte os og kunne ikke rigtig nå at få vendt mit mindset. Så vi valgte kejsersnittet. Det var faktisk en fin oplevelse og jeg følte mig helt tryg. Efterforløbet synes jeg dog var benhårdt og smertefuldt ift den vaginale fødsel jeg havde haft med min søn. Jeg ville selvfølgelig ønske at sædestillingen var blevet opdaget tidligere så hun kunne være forsøgt vendt eller jeg havde haft bedre mulighed for at tage en kvalificeret beslutning og indstille mig mentalt på en sædefødsel. Men sådan blev det ikke. Jeg var dog rigtig glad for den behandling vi fik – alt personalet var meget søde og opmuntrende og jeg følte mig helt med i forløbet.

    1. Jeg havde en tilsvarende oplevelse. Min søn blev også først opdaget til at ligge med hovedet ned, da jeg kom ind på fødegangen. Før de fik skaffet en læge og fik bekræftet det, var jeg 7 cm åben, og jeg følte mig ærligt talt ikke i stand til at tage en beslutning om sædefødsel lige dér. Jeg anede jo intet om det. Jeg turde ganske enkelt ikke, og valgte derfor kejsersnit – hvilket så i øvrigt gik fint og uden problemer. Men som Mette skriver, ville jeg ønske, at det var blevet opdaget før, så jeg kunne have taget en oplyst beslutning i stedet for at ligge på en lille briks i smerter, mens det lynede og tordnede udenfor, og pludselig få vendt min forventede fødsel på hovedet (bogstaveligt talt). Havde jeg haft tid til at forberede mig, havde jeg nok valgt sædefødsel. I mit tilfælde vente min søn sig dog efter besøget i 37. uge, så jordmoder havde ikke haft en chance for at opdage det – det var først ved fødselen at jeg indså, at det sgu nok ikke var et crazy spark, han havde lavet dér ugen før, da han lavede så voldsom en bevægelse, at jeg fysisk hoppede i sengen. Men så kender jeg da følelsen til næste gang…

  13. Lidt modsat emnet har jeg et spørgsmål ang. Når hovedet har sat sig fast i bækkenet.
    Kan det ske for tidligt? I så fald, hvad sker der så?

  14. Vores datter lå også med hovedet opad, og jeg var igennem to vendingsforsøg før det lykkedes. Det gjorde helt vildt ondt, og var på mange måder en grænseoverskridende oplevelse. Men ved andet vendingsforsøg blev hun vendt, og jeg fik lov til at føde min datter på naturlig vis. Under fødslen ville hun så ikke ned gennem bækkenet, da jeg havde presseveer, så hun blev taget med hård kop. Selvom jeg synes der var en del forhindringer på vejen, så er jeg alligevel glad for, at jeg fik lov til at føde normalt, og det kunne jo ikke have været sket uden de to vendingsforsøg 😉

  15. Mine 2 første børn, har begge vendt forkert. Første gang opdagede man det ret sent og det lykkedes ikke at vende hende. Det gjorde vildt ondt det vendingsforsøg, men i forhold til hvor hæmmet jeg var efter kejsersnittet, så vurderede jeg anden gang at vendingforsøget var det værd. De var også anden gang tæt på at give op, men da jeg hysterisk insisterede på at det da måtte kunne lade sig gøre, tilkaldte de en anden læge. En lille bitte dame, som kravlede op på lejet og næsten siddende overskrævs på min mave fik godt fat i knægten og fik tvunget ham hele vejen rundt. Jeg siger jer det gjorde nas, men det var det hele værd at få lov at føde vaginalt og rejse mig op få timer efter og gå hjem med mit barn.

  16. Jeg fødte den 30/3 2016 en skøn datter ved en sædefødsel. Det var en fantastisk oplevelse og gik helt ukompliceret!
    Var igennem vendingsforsøg (3gang) uden held, hvilket faktisk var mere smertefuldt end fødslen!
    Så helt klart fortaler for at gi det et forsøg!

  17. Jeg fødte min nu to måneder gamle datter ved en dejligt hurtig og helt ukompliceret sædefødsel 🙂 Jordemoderen var samtidig fantastisk til undervejs at fortælle om de ting, der er anderledes ved en sædefødsel, så vi ikke blev nervøse over det, der adskiller sig fra “normale” fødsler.
    Jeg vil klart anbefale at give sædefødslen et forsøg fremfor et planlagt kejsersnit 🙂

  18. Mit første barn sad i underkropstilling og vi blev da også tilbudt et vendingsforsøg, som vi sagde ja til. Det var da ikke behageligt, men alt i alt ok. Det viste sig bare, at han allerede havde skruet sig godt ned i bækkenet og fri kom ham ikke. Vi kom så til samtale med lægen, som meget tydeligt anbefalede et kejsersnit. Jeg var hunderæd for operationen, og vi snakkede en del om sædefødsel, men lægen anbefalede klart et kejsersnit, så det fik vi. Planlagt und alles. Det var en super fin oplevelse med en glad ooerationsstue, flag og rare mennesker. Har siden fået et akut kejsersnit – der blev lidt voldsomt, da epiduralen ikke virkede – og endnu et planlagt. Alle tre har været fremragende oplevelser, hvor kompetent og venligt personale har gjort det til festdage. Men det startede altså med en lille genstridig numse :).

  19. Jeg har født min yngste datter ved sædefødsel. Dette var dog lidt som en overraskelse, da jeg havde fået at vide at hun lå med hovedet godt fast i bækkenet. Det viste sig så bare at være hendes numse der sad fast 🙈
    Vi fandt først ud af det, da vi lå nede ved fødegangen og jeg blev undersøgt. Vandet var gået og jeg havde kraftige veer. Lidt tidligt, da jeg kun var 37+1
    Det hele gik så fint. Hun blev nermest skudt ud og ikke som i de videoer på nettet hvor man kan se at benene kommer først også hovedet bagefter. Nejnej. Hun havde tralvt og jordemoderen havde nærmest tabt hende på gulvet. Og det jeg mest var bekymret over var at jeg ville gå i stykker, men jeg blev ikke engang syet, så det hele gik bare efter bogen.
    Min datter blev født 1 april i år og var 48 cm og vejede 2390 gram.