Hvem skal Thomas danse med i Vild Med Dans?

thomaspartner

Åååååårh mand, hvor er det altså ved at blive spændende… Jeg havde aldrig troet at det skulle nå til mig, at jeg ligefrem skulle blive spændt på hvem der skal være Thomas’ partner, når han til efteråret toner ind over skærmen i alle de danske stuer, i Vild Med Dans, men ikke desto mindre er det altså sket! Der går ikke så forfærdeligt længe før han (og jeg!) får at vide hvem han skal danse med og før dansetræningen kan begynde og jeg er edderspændt på det hele – især, lige nu, på at finde ud af hvem af alle de smukke damer han skal kramme løs på når han forhåbentligt går videre i programmet fredag efter fredag.

Egentlig ved jeg ikke hvem så mange af danserne er, fordi jeg i de seneste mange år ikke har haft adgang til at se programmet, men jeg ved til gengæld at hvem end så Thomas får, bliver hun én han kommer til at tilbringe rigtigt meget tid sammen med og som jo på en måde også kommer til at blive en del af både mit og drengenes liv – både nu og måske også ud i fremtiden, hvem ved?

Der bliver skabt en helt ny relation og jeg håber i mit inderste bare, at han får en dansepartner, som han kommer til at klikke med lige fra start. Ellers mistænker jeg, at det godt kan gå hen og blive nogle lange måneder.

Heldigvis er Thomas en people’s man – de fleste kan virkelig godt lide ham og han kan virkelig godt lide de fleste, så jeg tænker og tror at det nok skal til at gå godt, men shiiiiiit hvor er det spændende!

Hvem kunne I godt tænke jer at se Thomas danse med?

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Karina Frimodt, hvis hun er med. Hun har været syg af brystkræft så chancen for at hun ikke er med er tilstede. Hun er så naturlig og virker meget lige til, derfor tror jeg Thomas og hende ville blive et godt dansepar 😊😊