Det siger dit kram om dig

I den forgangne weekend har jeg krammet mere end sædvanligt mange mennesker. Først til begravelse, sidenhen til bryllup og til sidst til barnedåb. Relationerne jeg har befundet mig i, i alle mine mange kram, har været inden for hele spektret fra fjerne bekendte til nære familiemedlemmer og jeg er pludselig blevet meget tydeligt bevidst om, hvor forskelligt folk krammer.

Jeg elsker at kramme og gør det nærmest så ofte jeg kan snige mig til det, fordi kropskontakt er enormt vigtig for mig, i tilknytningen til andre mennesker. Jeg har brug for – også fysisk – at mærke, at de er der.

Der findes selvfølgelig ikke noget rigtigt og forkert, men der er nu alligevel nogle kram, der føles bedre end andre og jeg har derfor tænkt mig, som en lille service, at ridse op hvad jeg oplever at de forskellige kram signalerer om personen der giver dem og så kan I jo overveje om det er tid til en krammestilsændring – eller tilføjelser til repetoiret, måske nærmere. Til at hjælpe mig med at illustrere, har jeg lokket Cecilie til at være min med-krammer 🙂

Anerkendelseskrammet

Man kan næsten høre sukket, imens man får det lange, varme og vuggende kram. Det føles trygt, men samtidig også krævende, fordi man skal blive stående i krammet og kunne rumme den andens behov for et langt kram. Det er enormt rart i nære relationer, hvor man gerne vil anerkende hinandens følelser eller hvis man gerne vil skabe en god relation, men kan til gengæld være temmeligt akavet hvis modparten ikke er enig. Alt i alt er det dog et virkelig godt kram. Et kram, hvor man mener det!

 

Dunkekrammet

Det er lige før det føles mere som et brystsstød end et kram. Der er ingen varme og ingen intimitet, når den ene arm hurtigt klappes om på éns skulder, brystet skydes frem, førend personen igen har forladt krammet med et lille nik. Det er et meget overfladisk kram, som vidner om at man ikke ønsker at indgå i nær relation. Hvis en mand krammer mig sådan, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han sørme da må være den tørreste kiks i bunden af kagedåsen, hvis nogen nogensinde får slæbt ham med hjem i seng og ærligt talt, så forstår jeg simpelthen ikke hvorfor man overhovedet går ind i et kram, hvis man synes det er så forfærdeligt. Så var det måske bedre med et håndtryk, faktisk.

 

Nussekrammet

Lige midt i det lange kram, mærker man pludselig et par fingre, som nusser én på ryggen, på samme måde, som når en kat skal til at lægge sig på en blød pude. Det føltes enormt rart. Trygt og kærligt. Det lille kærtegn med fingrene på ryggen var en ekstra anerkendelse af relationen. En forkælelse om man vil. Det kærlige kram er enormt stærkt, men også farligt, hvis det gives til én, som ikke er parat til at tage i mod det eller hvis bevæggrunden for det opfattes forkert. Hvis det kommer fra mennesker man godt kan lide, er det dog som oftest et vinderkram.

 

Jeg-vender-kinden-væk-og-rør-dig-helst-ikke-krammet

Karkludskrammet kunne man også kalde det. Det kram hvor man nærmest er i tvivl om man overhovedet har rørt ved hinanden – eller i hvert fald om den man krammer egentlig overhovedet har haft armene lagt ind mod kroppen på én, fordi berøringen er så fesen. Kinden vendes ofte bort, så ansigterne for alt i verden ikke kommer til at røre hinanden. Det er fuldstændigt ligesom et slattent håndtryk og jeg får altid sådan en trang til at snifteste mig selv under armene, efter den slags kram, fordi jeg tænker, at der må være noget i vejen med mig, siden dem jeg krammer ikke vil tæt på mig. Det er et meget blidt kram, som let kan få én til at fremstå usikker – eller ignorant.

 

Smertekrammet

Typisk kommer dette kram fra høje mænd, som omfavner én i et jerngreb, hvor man får ansigtet mast hårdt ind imod mandens bryst og hvor det i et øjeblik føles som om, man ikke længere er i stand til at trække vejret. Den type kram virker meget beskyttende, tenderende til det dominerende og man skal helt klart vælge sine “ofre” for det med måde, for helt ærligt, der er sgu da ingen der bryder sig om at føle sig som den sidste rest af tandpasta der med vold og magt bare skal presses ud af tuben.

 

Afstandskrammet

Når man i krammet nærmest ikke rører hinanden med andet end armene og hvor brystet for guds skyld ikke må ramme den andens bryst. Det har lidt samme virkning som det lidt for bløde kram og skaber nærmest mere distance end samhørighed, hvis man er i en bare nogenlunde nær relation. Det afstandstagende kram kan dog være hensigtsmæssigt, hvis man krammer fremmede, hvor man ikke ønsker at risikere at overtræde nogens intimsfære eller hvis man kombinerer det med et kindkys, som det for eksempel ofte er tilfælde i mode- og reklamebranchen. Men ellers, don’t do it.

 

Uanset krammestil er det vigtigste ved et kram, at man mener det – så skal teknikken i virkeligheden nok komme af sig selv 🙂

NB: Indlægget er naturligvis ganske uvidenskabeligt og udelukkende skrevet med et glimt øjet over de erfaringer jeg selv har gjort mig. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Hahahah – den var god. Jeg hader ‘Jeg-vender-kinden-væk-og-rør-dig-helst-ikke-krammet’ og synes ‘afstandskrammet’ er vældig træls. Jeg er nok i virkeligheden nok bare mest til ‘anerkendelseskrammet’ – eller en light version af dette :-).

  2. Jeg elsker også de gode lange krammere! Men mange har en berøringsangst for det ukendte (skal lige nævnes jeg er kørestolsbruger 😉) Hader de kram hvor modparten kun lige rører, fpr tænkt hvis jeg går i stykker? Min bedste veninde og hendes mand er habile krammere og elsker det! Der er ikke npget værre end et slatten kram! Min mand er den fødte nussekrammer, som du så fint beskriver 😉 Han sætter sig simpelthen på skødet af mig og krammer hårdt, godt og længe og jeg ELSKER det!

  3. Pyh, hvor det bare ikke er mig, det der med kram. Kan mærke de små hår i nakken rejse sig, når nogen lægger an til det. Pånær min stakkels kæreste – ham krammer jeg livet ud af ganske ofte. Der er forskellige familiemedlemmer, min svigermor og nogle perifere bekendtskaber, som krammer mig, men dem der kender mig godt, ved det er over min grænse og holder sig til et håndtryk (:
    Vi er aldrig blevet krammet hjemmefra, vores mor mener også det påtaget og amerikansk – så måske det stammer der fra?

    – K

  4. Der er ikke noget værre end at blive trukket ind i et kram af en person, man slet ikke har lyst til at kramme – hader det.Jeg bryder mig slet ikke om tendensen med at kramme alle og enhver – vil helst nøjes med at kramme med mine nærmeste. Hvad er der i vejen med et godt gammeldags, fast håndtryk?

  5. Jeg er klart en kærlig krammer. Tror jeg er som små børn på det punkt 😝 Elsker at give store krammere til alle der vil have dem. Elsker den tryghed og nærhed der kan være i et kram. Og heldigvis er jeg ud af en familie der krammer meget og tit. Og en svigerfamilie der er ligedan 😄

  6. Hahaha hvor godt 🙂 alle de kejtede kram, det er mig!!! Men jeg bryder mig heller ikke om at kramme folk, medmindre jeg kender dem meget godt. Håber at førstehånds kramme indtrykket kan ændres på sigt 😛

  7. Hmmm.. jeg er Vestjyde med stort V. De første år øst for Storebælt var enormt skræmmende, for man skulle jo kramme. Det har også givet nogle ret fjollede situationer, hvor modparten også har været ude i kindkys (Det var jeg IKKE). Efter mange år herovre, er jeg nok stadig i den fesne ende med “Jeg vender kinden væk…..-krammet” og “Afstandskrammet. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om folk; men jeg synes også, man skal vælge sine kram med omhu og jeg synes, at man kommer VIRKELIG tæt på folk, når man krammer 😀 Ja, det er faktisk kejtet at kramme. Jeg skal kende folk ret godt, før jeg kommer ud over de der slatne kram. Det er bare underligt at mase sit bryst og sin kind ind på andre folk, når det ikke lige er ens mand (eller mor)..
    På den anden side er det faktisk enormt rart at modtage et kram…for det meste.

    1. Hov… der mangler noget…. Altså jeg bryder mig om folk. Jeg bryder mig ikke om, at alle og enhver kommer SÅ tæt på.

  8. Som Nordjyde i KBH er det stadig svært for mig at alle vil kramme – selv når man lige har mødt personen? Jeg er enig i nogle af de øvrige kommentarer – hvad er der galt med et godt håndtryk? 😃 Jeg elsker dog at kramme tæt familie og nære venner, men det er som om at det er uacceptabelt, hvis man ikke krammer alle, ISÆR hvis man har mødt dem før. ☺️

  9. Jeg er vild med jeres “Jeg vender kinden væk…”-knus. Altså hvis video forrsætter i mit hovedet, så bliver det mere et “Jeg vender kinden væk, mens jeg tager dig på røven” 😏

  10. Åh, jeg hader kram…. Altså fra de fleste mennesker, et par mennesker kan kramme mig, hvor jeg slapper af i det.
    Min datter og søn får de længste kram, og jeg er afhængig af kram i tide og utide fra min mand. Men de fleste andre… aaaargh, ikke kram. Min mand finder det morsomt, hvor akavet jeg kan kramme/blive krammet. 😂😂😂😂

  11. Hahaha- jeg elsker dette indlæg 😊 Bedste ‘Kramme-tydnings-guide’ ever!! Elsker desuden selv at kramme- og gør det nok også lidt for ofte, ved første-gangsmøder! Det falder mig bare naturligt 😉
    I glemte ‘Uenigheds-krammet’ – altså, det hvor de to parter ikke er enige, om hvorvidt der skal krammes, hvorfor den ene part stiller lappen frem, og den anden akavet omfavner, med en hånd stikkende i maven!!! 😂

  12. Hahaha- jeg elsker dette indlæg 😊 Bedste ‘Kramme-tydnings-guide’ ever!! Elsker desuden selv at kramme- og gør det nok også lidt for ofte, ved første-gangsmøder! Det falder mig bare naturligt 😉
    I glemte ‘Uenigheds-krammet’ – altså, det hvor de to parter ikke er enige, om hvorvidt der skal krammes, hvorfor den ene part stikker lappen frem, og den anden akavet omfavner, med en hånd stikkende i maven!!! 😂