Om fremmede veninder, sponsorerede indlæg og at gøre sit bedste

Når jeg tænker over hvad det er jeg gerne vil formidle til jer, så er det langt hen ad vejen det samme som dét jeg gerne vil formidle til mine veninder. Mine rigtige veninder. For selvom det måske lyder mærkelig, eller ligefrem absurd, så føler jeg at I allesammen også er en slags venner eller veninder, selvom jeg kun kender jer i meget ringe grad. Derfor vil jeg jer det selvfølgelig også godt. Altid.

I halen på mit indlæg omkring reklameregler for bloggere, fik jeg lyst til endnu engang lige at fortælle lidt om hvilke overvejelser jeg gør mig, i forbindelse med sponsorerede indlæg.

For lige at slå det helt fast, så er jeg jævnt væk tilfreds med de retningslinjer og regler som findes i forhold til bloggere lige nu og det er altså udelukkende det lovforslag, som jeg havde hørt om på P4, som mit tidligere indlæg var henvendt mod. Dog synes jeg det ville være rigtigt fint, hvis samme stramme regler for tydelig markering af reklame og gjaldt alle andre steder, fx på kendtes instagramprofiler, i magasiner og på tv.

image

Uanset om det kommer til sponsorerede indlæg eller ej, så ligger det mig meget på sinde at I ved hvad, eller måske rettere sagt hvem, der er de allervigtigste for mig i mit virke som professionel blogger. Det er selvfølgelig jer, der læser med. I kommer altid i første række og det er i sidste ende jer der gør, at jeg kan leve af min hobby, simpelthen fordi I læser med og jeg har selvfølgelig ikke den fjerneste interesse i at gøre skjult reklame eller I at snyde nogen – slet ikke jer!

Der er ingen annoncør i verden, som kan komme forud for den relation jeg føler jeg har til jer og det er enormt vigtigt, synes jeg, at huske på i hele denne snak omkring reklame og annoncering på blogs. I hvert fald på min blog.

I er de vigtigste. 

Når jeg bliver tilbudt at lave et samarbejde med en virksomhed, starter jeg altid med at vurdere, om det er et produkt jeg finder interessant og som jeg kan se en værdi i at skrive om her på bloggen. For eksempel har jeg i den seneste tid været i en del forlystelsesparker, som jeg gerne vil indgå samarbejde med, fordi jeg forventer at det bliver en god oplevelse og fordi det giver god mening i forhold til mit liv. Ligesom jeg også har skrevet om både tøj, make-up og cremer, fordi det er noget der interesserer mig og noget som jeg altid selv synes er enormt interessant at blive inspireret i forhold til.

Mange af de ting jeg bliver tilbudt, siger jeg nej til, fordi de ikke falder indenfor mine interesser eller hvis jeg på anden måde ikke føler det er naturligt for mig at blive sammenstiller med produktet, som jeg på sin vis jo gør, når jeg reklamerer for noget på min blog.

Når jeg så har takket ja til en opgave, går jeg til den med åbent sind og får i langt, langt de fleste tilfælde den gode oplevelse, som jeg havde forventet. Af og til viser det sig dog, at produktet slet ikke levede op til mine forventninger og jeg går i de tilfælde tilbage til virksomheden og tilbyder dem at annullere samarbejdet, medmindre de stadig ønsker min anmeldelse, som ganske givet kommer til at blive negativ.

Den manøvre gør jeg af flere årsager; primært fordi jeg ikke har spor lyst til at have en “brokkeblog”, hvor tonen er dårlig og karmaen i bund, men også fordi jeg ikke har nogen intentioner om at ødelægge forretningen for nogen, som måske bare ikke lige passede ind i min forståelsesramme, men som måske er ganske glimrende for andre.

Den taktik betyder selvklart, at jeg aldrig nogensinde skriver noget jeg ikke kan stå inde for og jeg er derfor heller aldrig ked af at stå inde for at jeg gør reklame, når jeg gør det. Jeg er altid meget tydelig og gør en dyd ud af at I som læsere ikke skal være i tvivl, når jeg reklamerer efter aftale med en virksomhed eller et brand.

Uanset hvad, er alle indlæg her på bloggen altid udelukkende mit eget indhold og det er alene mig der bestemmer hvad, hvordan og hvor meget jeg vil skrive. Også selvom nogen har betalt mig for at omtale deres produkt. Faktisk vil jeg næsten gå så vidt som at sige, at et sponsoreret indlæg for mig svarer til da jeg som barn i dansktimerne fik stukket et emne i hånden, som jeg skulle skrive en fristil henover. Det er hundrede procent mig dér bestemmer hvad jeg vil skrive, imens “overskriften” er bestemt af nogle andre, som jeg ovenikøbet selv har valgt at indgå et samarbejde med.

Min loyalitet ligger hundrede procent overfor jer der læser med og ikke overfor én eller anden annoncør, for jeg kan meget bedre tåle at miste en annoncør end jeg kan tåle at miste jer der læser med og I kan altså altid stole på hvad jeg skriver – også selvom udgangspunktet måtte være sponsoreret.

I er jo altså de vigtigste og I er – i hvert fald næsten – mine venner og veninder, så selvfølgelig vil jeg jer kun det bedste.

IMG_1471

Det var bare lige det.

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

    1. Jeg har ikke slettet noget – det gær jeg aldrig 🙂 Det seneste jeg kan se du har kommenteret er på mit indlæg om mit ophold i det sydsjællandske forleden.

      1. Ok jeg havde ellers skrevet et længere indlægom al det reklame du ligger op og som jeg stadig syntes at man ikke kan se er reklame tydeligt nok efter min meningen bla. at du jo selv skriver at du ikke vil skrive noget “dårligt” om de ting du får ! men lad det nu ligge og god sommer til dig
        Mvh Jan

        1. Hej Jan,
          Ifølge de regler som Forbrugerombudsmanden for nyligt har udstedt en vejledning til, gør jeg mere end rigeligt tydelig markering, når noget er reklame og jeg kan jo vitterligt ikke gøre for, at din holdning er en anden den den vores fælles lovgivning bestemmer. Jeg skriver (ovenikøbet i samme skriftstørrelse som overskriften) allerøverst hvis et indlæg er sponsoreret og at du sidder og gerne vil have info omkring hvor lidt eller hvor meget jeg er blevet betalt, er altså komplet underordnet. Min løn kommer ikke andre end mig og dem der betaler mig den, ved.
          Jeg skriver altid min ærlige mening om produkter, men hvis min mening udelukkende er negativ, så tilbyder jeg annoncøren om at annullere samarbejdet. Det er selvfølgelig ikke det samme som at jeg roser alt som værende det bedste i verden, men som at jeg forsøger at fokusere på det positive. I øvrigt præcis som fx i dameblade osv.
          Jeg synes faktisk at du med dine kommentarer, er ret tarvelig og jeg vil gerne minde sig om, at du skal være velkommen til ikke længere at læse med, når du så ofte som det efterhånden er tilfældet ikke har andet end løftede pegefingre til mig. Her skal være rart at være – både for jer der læser med, men selvfølgelig også for mig og jeg bryder mig ærligt talt ikke spor om at blive fejlagtigt anklaget for at gøre skjult reklame, når jeg netop gør mit bedste for at gøre det modsatte.
          Også god sommer til dig.

  1. Hej Cana!

    Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du er en af dem, der gør en dyd ud af, at følge reglerne 🙂

    Jeg bliver dog nysgerrig efter at vide, hvorfor du skriver ANNONCE i samme størrelse som overskriften – er det af egen fri vilje, eller et direkte krav?

    Ifht. de nuværende kontra de evt. kommende regler: hvad gør du for ikke at ende i fedtefadet, når det gælder produkter, som du selv har købt, men samtidig vælger, at gøre opmærksom på?

    Er forbrugerombudsmandens tilgang generelt en ganske anden, hvis producent og produkt ikke nævnes, og der udelukkende er tale om et billede, eller er det ét fedt?

    Jeg har netop læst et par artikler om, hvordan unge instagrammere bryder loven, når de får produkter fra virksomheder (også selv om de ikke driver en blog) – hvad er forskellen på at Lise på 19, der ikke driver blog men har et højt antal følgere og eksempelvis Medina tagger og nævner tøj fra Malene Birger på Instagram?

    Jeg synes virkelig, det er et interessant emne – hvis du har et henvisningslink, må du meget gerne kaste det min vej.

    Noget jeg tilgengæld synes er en gigantisk gråzone, er når firmaer afholder events, giver goodie bags og når PR bureauer forærer bloggere, modeller, influencers og kendisser ting og sager. Det står i loven, at PR bureauer kan ifalde ansvar, hvis de bliver hyret af en virksomhed til at indgå en aftale om, at X skal omtale virksomheden eller virksomhedens produkter, hvilket der jo klart ALTID ligger en underforstået aftale om…
    PR bureauernes eneste agenda er jo netop, at få profiler til at synliggøre produkterne og brandet, da det nu engang er dét, der bliver betalt for.
    Er det sådan at forstå, at det er OK for modeller, influencers og kendisser men alene ikke OK for bloggere, at modtage ting fra PR bureauer?

    Hvis en kendis poster billeder af tøjet, bør denne princippielt være på lige fod med en blogger – eller ligger forskellen i, at det er OK for en kendis, så længe produkt og producent ikke nævnes? (I don’t get it…)

    Min første tanke er, at PR bureauer vel slet ikke kan overleve fremadrettet – eller har jeg mon overset en meget væsentlig pointe? 🙂

  2. fedt med en blogger står ved sig selv.
    netop billedet med at det er en fristil kan jeg rigtig godt lide, det er det jeg søge når jeg læser anmeldelser af produkter på blogs