Om et spisekammer, en gåtur og et savn

Det føles pludselig så mærkeligt at sidde hjemme i min stue. Jeg er alene hjemme og vinkede i går farvel til Thomas og drengene, der trillede afsted i bilen mod Sverige – en dag før planlagt – og jeg savner dem.

Lige som de kørte, sank mine skuldre og jeg glædede mig til at at have tid til noget af alt det som mine børn synes er kedeligt. At rydde op i spisekammeret for eksempel. For slet ikke at tale om mit tøjskab, som i dén grad trænger til en overhaling, for hvor ordentlig jeg så end har formået at bilde nogen ind jeg er, så er jeg kastetypen, når det kommer til mig tøj. Ikke fordi jeg vil, men uanset hvor hårdt jeg prøver på at folde mit tøj pænt sammen og lægge det i de rigtige bunker, så ender mit tøjskab altid, omtrent hver tredje måned, med at ligne noget fra et velbesøgt lagersalg, med bunker af krøllet tøj lemfældigt gennemrodet igen og igen.

Både tøjskab og spisekammer venter stadig, for jeg kom – selvfølgelig, fristes jeg til at sige – til at bruge dagen i går på noget nær ingenting. I hvert fald ingenting praktisk.

Jeg startede dagen med at stikke i mine sandaler for at gå en tur ned til Palads for at hente billetterne til gallapremieren på Bad Moms, som jeg skal til på onsdag og som er årsagen til, at jeg ikke er taget med drengene til Sverige. Med billetten i hus, tænkte jeg, at jeg ligeså godt, nu hvor jeg alligevel ikke skulle mere dén dag, kunne slå et smut ind forbi Magasin og prøve et par kjoler. Åh, altså, jeg forelskede mig hovedkulds i denne fra Malene Birger, men selvom jeg gerne ville, så har jeg ingenlunde den slags penge at kaste efter en kjole, som jeg højst sandsynligt ikke kommer til at bruge mere end højest en håndfuld gange, uanset hvor smuk den så er. Suk, mand.

På vejen hjem kunne jeg pludselig godt mærke den. Den brændende fornemmelse under ét bestemt punkt på foden, hver gang jeg trådte ned. En vabel. En skide vabel, som altså ikke matchede min skridttæller og min ambition om at være en god gå-i-forvejen-ambassadør for Ecco Walkathon, særligt godt. Derfor tog sønderjyden i mig over og jeg smed sandalerne og gik barfodet igennem hele København, med de sorteste fodsåler jeg længe har set, direkte hjem til en fodbad i ét af drengenes bittesmå klap-sammen-badekar.

… Og derfra blev jeg doven. Jeg tændte for hele sæsonen af “date mig” på DR3 og rejste mig kun for at gå i kiosken efter lidt snolder og noget mere mælk til kaffen. Det i øvrigt både sjove, søde, irriterende, og hårrejsende program fik mig til at tænke på, hvor dejligt det er, at jeg aldrig mere skal ud i den slags besværligheder. Thomas og drengene er bare i Sverige og på torsdag kommer hjem igen og selvom jeg savner dem, som var de min højre arm, imens de er væk, så er de mine og de kommer hjem og i mellemtiden skal jeg måske også bare se at få fingeren ud og få kigget på det der spisekammer. Og tøjskabet, måske.

image

Skriv din kommentar

Kommentarer (17)

  1. Ah! Kender det alt for godt. Men på den anden side.. Hvor ofte er det lige at man får muligheden for at lave ingenting 😉
    Spisekammeret løber ingen vejne.
    Fortsat god dag til dig !

  2. Dejligt at høre at andre har det lige som mig. Med en masse intentioner om at lave en hel masse når man er alene og så ikke nå en disse, fordi man bare “nyder” at være alene og ikke absolut skal noget 😉 Nyd dagene og jeg håber du trods alt får lavet det du gerne vil.

  3. Sådan går det også ofte mig, når jeg får en dag alene på slottet, pludselig rammer den tiltrængte stilhed hårdt og jeg blir rastløs og får ikke lavet meget, af alt det der “når ungerne er ude af huset projekter” 😬.
    By The Way, har spottet tatoveringer på dig, fedt hvis du en dag ku lave et indlæg om valg, betydning, placering, stil (dine tanker omkring det, det er individuelt, i know) 😘

  4. På lørdag skal min 10 åre knægt med sin far på ferie i en hel uge 😔Det er første gang jeg skal undvære ham så lang tid (er ny skilt ) puha det bliver en lang uge , som jeg frygter 😩

    1. Pyh jeg forstår dig godt! Jeg håber at du – selvom savnet bliver hårdt – kommer til at nyde en uge bare for dig selv.

  5. Hvis du nogensinde når til klædeskabet (i believe in you 😉) så sig lige til, hvis du beslutter dig for at sælge ud af noget at det, ikke? 😜

  6. Åh hvor er det befriende at høre at jeg ikke er den eneste der benytter kasteteknikken i mit klædeskab. Jeg er virkelig et ordensmenneske men jeg har aldrig formået at holde orden i mit klædeskab i mere end en uge ad gangen. Hold kæft det er dejligt at du fortæller om de mindre perfekte sider af dig selv. Jeg er fan!

    1. Hvor er du sød! Og hvor er det dejligt at jeg ikke er ene om at være tøjskabsroder 😀

  7. Hvad er der nu galt med det spisekammer, det ser da både velfyldt og ordentligt ud… Ta’ det fra en hvis slikskab (jep sådan et har vi) kun kommer til orden efter den halvårlige tysklandstur hvor der pludselig kræves mindst dobbelt så meget plads 😂😘

    1. Ha ha, man skal nu heller ikke kimse af et godt slikskab! Jeg er bare ovenud imponeret over, at nogen kan have et skab fyldt med slik, uden at spise det.