Når min yngste vil sove hos mig og Andedammens “ælling” Sandra Willer

Sandra Willer

Jeg var lige knap gået i seng, før Peter vågnede og befalede mig at tage ham med ind i min seng. Først prøvede jeg, drengenes nye store køjeseng hvor jeg snildt kan ligge taget til grund, at kravle ind til ham for at se om ikke jeg kunne holde dobbeltsengen børnefri bare et par timer endnu, men intet synes at virke at virke og han kom med ind i smørhullet.

Egentlig er han begyndt at sove bedre, men nogle gange har han brug for lidt ekstra tryghed og det skal han få i så rigelige mængder.

Da jeg vågnede i går morges, var det derfor kun nogenlunde udhvilet, fordi Peter har for vane at ligge og nusse (og trække!) mig i håret når han sover og jeg var derfor ikke ovenud tilfreds med at have planlagt dagen som ugens, for mit vedkommende, eneste rigtige arbejdsdag.

Med solen i ansigtet, vinden i håret og trafikken bag mig, klarede mine tanker dog op, da jeg cyklede ind mod kontoret og da jeg så blev mødt af et smil af en anden verden og det sødeste “Hej, godt at se dig” da jeg trådte ind, forsvandt mit sløvsind som teenagere fra en familiefest, hvor onklerne er blevet stive. Det var den nyeste kontordame, som endelig havde indfundet sig på kontoret på samme tid som mig.

Hun hedder Sandra Willer og blogger på blogbysandra.dk. Sandra er bare 19 år gammel, men er toptunet og mega professionel og så er hun simpelthen så sød og smuk, at det halve kunne være nok. Jeg er fuldstændigt blown-away over, hvordan sådan en ung kvinde kan have så meget styr på sig selv, sin stil og sit liv og når jeg tænker på mig selv som 19-årig, så var jeg altså en ganske anden, meget mindre struktureret type. Ja, det er jeg sådan set stadig, ustruktureret, men I ved hvad jeg mener, ik’? Sandra kan selvsagt nogle helt andre ting end jeg og jeg glæder mig helt vildt til at tage ved lære af hende, for hun er god, er hun! Andedammens smukke ælling.

sandra willer

Sandra Willer

Kontortiden i disse uger er selvklart på et absolut minimum, fordi jeg – hvor gerne jeg end vil være på kontoret – hellere vil være sammen med mine drenge i deres sommerferie, men jeg glæder mig til august, hvor jeg tror de fleste af andedamerne er ved at være færdige med at holde sommerferie, for jeg tror det bliver temmeligt awesome, når Andedammen bliver fyldt op – ikke bare på papiret, men også i hverdagen.

I aften tager vi dog forskud på glæderne og holder vores allerførste kontormiddag og jeg mistænker, at det bliver en svært hyggelig affære, som I – som altid – selvfølgelig kan følge med i på snappen, hvor jeg hedder cbuttenschon og hvis I ikke er der, så lover jeg at berette om de vigtigste/sjoveste/fineste/skøreste detaljer her på domænet, snart!

Ha’ en dejlig, dejlig aften.