Med våd mås i Polen

image

Det er ikke så forfærdeligt længe siden jeg fik skudt i skoene at jeg da også var gået hen og blevet sådan en værre “københavnersmart” type og ikke længere ligeså skæg og utjekket som jeg tidligere har været. Til dét kan jeg selvfølgelig kun ryste på hovedet, for jo, der ér da sket meget med mit liv de seneste år – for eksempel har jeg ikke længere en baby, en ammehjerne eller et kronisk søvnunderskud, som altså bidrog med sin del af min til tider overmåde kiksede facon, dengang.

Men, men, men – jeg bliver altså aldrig nogen LadyDi, det lover jeg jer og i anledning af at det er mandag og at ugen ligeså godt kan skydes igang med et smil på læben, så vil jeg gerne fortælle om min seneste uges mest kiksede præstation.

I mandags – altså for en uge siden – tilbragte jeg en del af dagen med at besøge en polsk campingplads sammen med mine drenge. På vejen derhen havde jeg tilsyneladende sat mig lige dér i bilen, hvor Jens’ drikkedunk havde været utæt (ja, jeg håber inderligt at det var dét!), uden så meget som at mærke det fjerneste, førend jeg kravlede ud af bilen med en kæmpestor våd plamage bagpå.

For sjuskens, fru Buttenschøn!

Det bliver bare aldrig sådan rigtigt cool at rende rundt med en våd plet på numsen – uanset om man befinder sig i Tivoli som jeg har præsteret det tidligere (som I kan læse om HER) eller på en polsk campingplads. Not cool.

Endnu engang priste jeg mig dog lykkelig for at have mine drenge ved min side, for uanset hvor høje tanker jeg så end måtte få om mig selv og min våde numse, så tror jeg vitterligt, at der er flere som kigger på mine unger, end på min oh-not-so-beyonce-bagdel. Gudskelov, fristes jeg til at sige.

Ha’ en dejlig mandag!

image

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Prøv istedet det her; 1. gang som kronisk syg i Djurs sommerland med indvielse af ledsagerkort og “vis hensyn” kort, very weird feeling.. Spol frem til sidst på dagen, da mor og søn lige skulle have sidste tur i en forlystelse, orkede ikke krykke mig igennem køaflukket (der var ingen kø), tænkte at jeg da lige kunne bukke mig og komme under en pæl mens junior holdt stavene. Nu er jeg jo handicappet og min vægt passer ikke just til min beskedne højde… RrrrIIIIiitch sagde mine yndlingsshorts da jeg gik under… Aldrig er jeg kommer så hurtigt op, dem bagved skreg af grin… Jeg var så dødtræt jeg overvejede om jeg sku grine eller tude i bar frustration.. Valgte det første, og måtte ud igen og bede manden komme med et tæppe som jeg iførte mig😁
    En dame der hørte de revnede OG så det mente godt nok jeg sagtens kunne smutte med i forlystelsen, som hun sagde så var der meget værre folk end mig der viste endnu mere hud. En mulig kompliment midt i pinligheden…

  2. Hah! Der er hul i mit cykelsæde og det suger afsindigt meget regnvand og i 14 dage i træk (i slod vejrperioden of course) glemte jeg, at købe en sæde-regnhætte. Nøj, jeg mødte op på job flere gange med “pis plet” og undskyldninger. Men nu(!) har den en igen! Og så har den altså af ikke at blive nappet igen 😀

    – A