Må man nu ikke engang kysse sine egne børn?!

image

Igennem de seneste par uger, har det undret mig temmeligt meget, hvor pokker hele snakken omkring hvorvidt pædagoger må kysse børnene i institutioner eller ej, stammer fra. Jeg har svært ved at forstå bevæggrunden for at pædagoger ikke må udvise kærlig omsorg overfor de børn som de forhåbentlig knytter mere end bare professionelle bånd til, som det sig hør og bør, når man arbejder med mennesker.

For mig som mor til to, gør det mig kun glad ind i hjertet, hvis mine drenges pædagoger finder det naturligt at give dem et kys – og så er jeg i øvrigt fløjtende ligeglad med om det er i håret, på kinden eller på munden, hvis det passer til situationen.

Da Jens var tumling, gik han i en fantastisk dagpleje, hvor han hver eneste morgen fløj ind ad døren og gav dagplejemoren et stort kys på munden og det var selvfølgelig – fordi det var på hans initiativ og fordi det ikke overskred hendes grænser – helt fint! Perfekt, faktisk.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må føles for så små børn, som i høj grad er ved at opbygge deres selvværd, hvis de gang på gang bliver afvist af pædagoger som “ikke må” kysse dem, når det falder naturligt og jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at kærligheden skal trækkes ud af institutionerne, som i forvejen er hårdt pressede på forholdene – både for børn og for voksne.

Jeg forstår simpelthen ikke bevæggrunden, men jeg forstår at der sidder nogen derude som er uenige.

Nogle er endda så uenige, at de mener at man som forælder også skal holde sig for fin til at kysse sit yngel på munden og dér mine damer, står kæden altså helt af for mig.

Victoria Beckham kom i hvert fald i overordentlig modvind i sidste uge, da hun lykønskede sin datters fem-års fødselsdag, med et billede af de to, som kyssede hinanden på munden, som hun havde lagt op på instagram. Hun blev kaldt alt lige fra ulækker til lesbisk og dårlig mor, fordi hun kyssede sin fem-årige datter på munden.

Hold. Nu. Op.

Børn skal have så meget kærlighed som de overhovedet kan komme i nærheden af og jeg skal love jer for, at jeg siden jeg startede min karriere som mor, har overkysset begge mine drenge. På maven, på fødderne, på kinderne, i håret, i nakken og selvfølgelig på munden. Èn af mine veninder sagde engang til mig, da jeg lige havde fået Jens, at man skulle give sit barn mindst 100 kys om dagen og selvom alt selvfølgelig ikke skal komme ud på, hvor mange eller hvor få kys man giver sine børn, så kan jeg godt lide tanken om, at man som forælder skal sprede så meget kærlighed, som overhovedet muligt.

Børn skal nok sige fra, hvis de ikke synes det er fedt og så længe vi som voksne respekterer det, så ser jeg vitterligt ingen grund til at vi ikke må kysse vores børn – heller ikke på munden.

image

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (15)

  1. Tak for et fint og vigtigt indlæg. Jeg bliver så ked af det, når man 2,5-årige fortæller mig, at hun ikke må kysse pædagogerne i vuggestuen. Særligt fordi jeg frygter, at grunden er, at de ikke må kysse børnene. Det er synd, at vi som samfund er blevet så bange for kropskontakt.

    Og det med, at det skulle være et problem at kysse sine egne børn – jeg har slet ikke ord for det. Det er noget af det dummeste, jeg længe har hørt!

  2. Jeg ku ikk være mere enig, er selv den lykkelige mor til 2 dejlige unger på nu 8 og 11 år og de har hele deres liv (og stadig) fået en masse kys også på munden, det er helt naturligt i vores lille familie og i deres dagpleje og heldigvis også i børnehaven var det naturligt med kys og kram og den dag i dag, når vi møder nogle af de voksne de er gået gennem deres liv så er det med kys og kram og fra min 11årige søn. De har bestemt ikk taget skade om noget så er de da i kontakt med deres følelser ❤ så kys løs på jeres børn 💋💋💋💋💋

  3. Selvfølgelig må man kysse sine børn! Sikket noget vås… Mine drenge er overdænget i kys og kram❤️
    Den store på 13 er ikke helt så vil med det lige pt. Så bliver det til et kys i håret eller på panden, highfives og gigantiske krammere😀
    Jeg er opvokset i et hjem hvor man aldrig rørte ved hinanden eller på andre måder udviste følelser for hinanden.
    Hver aften når mine drenge puttes er det med kram, kys, jeg elsker dig og tak for en dejlig dag. Altid! Hvis ikke jeg skal, hvem skal så?

  4. Tak 💕
    Jeg er en børnekrammer og kysser.
    Om det så er mine egne børn, søskendes børn, venners børn, ellers sågar børnene der er på min arbejdsplads i en daginstitution, så har jeg brug for at at vise dem alle at de er vigtige for mig, ligesom de har brug for at føle sig værdsatte og elskede, som for mig vises bedst gennem kram og kys. Det uanset om det er personlig eller professionel kærlighed.
    Kram for pokker, i stedet for at være så forbandede forskrækkede. 😘

  5. Ingen, og jeg understreger INGEN, skal nogensinde få mig til at stoppe med at kysse min datter. Jeg kommer selv af en familie, der ikke kysser og krammer, men jeg har nu ikke følt mig mindre elsket af den grund.
    Jeg spurgte lige min datter (4.5 år) om de måtte nysse de voksne i børnehaven og hvad hun syntes om det. Det gav os muligheden for at få snakket om, at det jo ikke er fordi de voksne ikke gerne VIL, men at det er nogen andre der har bestemt det. Og så tog vi lige en omgang nysse-leg, for hun skal i hvert fald ikke være i underskud.
    Hvordan har du det så med at bedsteforældre og andre familiemedlemmer kysser børnene på munden? Jeg må indrømme at jeg var meget sart med det, da min datter var lille, men nu hvor det er på hendes initiativ, har jeg det fint med det, så længe det er nærmeste familie.

  6. Jeg er helt med på din vogn, kysser mit barn, min søsters børn, mine veninders børn, børnene i mødregruppen, min mand, min mor, mine veninder , katten og hvem det ellers passer mig at kysse . Jeg vil ha et liv fyldt med kærlighed og glæde, og ønsker at sprede det til dem omkring mig , med kys kram og søde ord <3

  7. I feel sorry for the people who post the negative comments about VB kissing her daughter. They are the ones who are perverted 🙁

  8. Hørt…..
    Min den ældste på 7år vil ikke kysse eller kysses på for tiden og det respekterer jeg 100%. Glemmer det dog engang imellem?
    Mine 2 små(5 og 3 år) kysser x mange dgl. Og jeg /Vi kysser tilbage x mange dgl. Sådan skal det da være..

  9. Knus kram og kyyys er vores unikke måde at vise at vi anerkender og knuselsker en anden person ❤️
    Det må vi ikke stoppe med 🙂
    Kys på mund har intet med sex at gøre
    Kys kys kys til jer alle ?

  10. Så enig med dig Cana
    Mine børn er også vokset på, 5 og 7 år, med mange kram og kys. Når jeg putter dem er det med det ritual at de får et kram og et kys, på kinden, munden, håret, hånden, eller hvor det nu lige passer dem denne dag og jeg får gerne tilbage på begge kinder, panden, næsen og munden. Godnat og sov godt, jeg elsker dig og du er min verdensbedste (børnenes navne).
    Da jeg var barn fik vi de kram vi ønskede og den dag, som 30 årige, giver jeg da også begge mine forældre kram og kys og det er bare helt naturligt for vi elsker jo hinanden. ❤️
    Masser af kærlighed til jer alle derude.