Kontoret har fået sit navn – og en ny dame!

P7054026

Yeeees, så er det officielt! Kontoret, som nu ikke længere “bare” hedder kontoret, har fået et navn, som opstod en dag Cecilie og jeg endnu engang stod i vores køkken og snakkede om hvad pokker vi skulle kalde rammerne for vores nye kontorfællesskab. Mange navne var oppe, men det var som om ingen rigtigt ramte plet, indtil Cecilie kiggede mod det store – bevaringsværdige – vægmaleri, der pryder hele den ene køkkenvæg og udbrød: “Andedammen!”

P7054033

Det 150 år gamle vægmaleri, som naturligvis forestiller en andedam, skulle selvfølgelig skabe fundamentet for vores nye fremtid i lokalerne. Og helt ærligt, det er sgu da et mega sejt navn. Jeg mener, hvem vil ikke gerne være en del af Andedammen?!

Andedammen CPH.

Der begynder så småt at komme styr på det meste; skrivebordene er samlede, kontrakterne efterhånden underskrevet og i dag er den allerførste dejlige dame rykket ind sammen med os. Hun hedder Frederikke Egel og blogger under eget navn lige HER. Frederikke er netop sprunget ud som professionel blogger efter at have færdiggjort sin kommunikationsbachelor og jeg mistænker at hun kommer til at rocke blogland for hårdt, med sin lækre attitude, cool stil og hang til mega seje solbriller. Jeg er ret meget fan af hende og glæder mig sådan over, at have fået en bad-ass-ung-lækker-personlig-mode-blogger ind på holdet. Hell to the yeah!

P7054027

… Nu glæder jeg mig bare til ganske snart at kunne præsentere resten af “holdet” for jer!

Skriv din kommentar

Kommentarer (15)

  1. Fedt! Glæder mig til at følge med.. Meeeeeen..Andedammen? Argh girls.. Det kan i gøre bedre 🙈 det lyder som en børneinstitution 😁

  2. Synes faktisk det er et fint navn, for alting skal åbenbart have et engelsk eller engelsklingende navn i disse dage, så det er da hent befriende og forfriskende at se et godt reelt dansk ord blive brugt for en gangs skyld 😊

  3. Hej Cana
    Min kommentar er ret malplaceret i forhold til indlægget, men jeg ved ikke lige hvordan jeg ellers skal komme i kontakt med dig – og jeg har en ret klar Forestilling om, at du læser med her 😉
    Jeg følger jeg på Snapchat og for et stykke tid siden, snappede du en melon salat. Den så vildt lækker ud, men jeg fik desværre ikke helt fat i hvordan du lavede den. Var der noget med sesam og en olie? Håber du ved, hvilken jeg tænker på og vil smide en opskrift her i kommentaren.
    Hilsen en der elsker at følge med i dit liv, og din/jeres hverdag på diverse sociale medier.
    God dag 🙂

    1. Hej Maja,
      Det var vidst noget med melon, agurk, edamamebønner, sesamolie og lidt wasabikrydderi