Gåtur, kyssebro og en flydende strand i København

imageAnnonce

Da jeg for nogle måneder siden blev spurgt om ikke jeg ville være gå-i-forvejen-ambassadør for Ecco Walkathon, som løber af stablen d.11.september, var det med en anelse skepsis at jeg bad om at høre mere. Jeg er nemlig ikke den helt store gå’er, skal jeg sige jer. Jeg synes ofte det går lidt for langsomt at gå fra A til B og jeg cykler derfor en del, frem for at gå.

I løbet af en god telefonsamtale fik jeg dog ændret min mening. Jeg behøver nemlig ikke at være typen der hverken går 10- 15- eller 20.000 skridt om dagen for at være med, men jeg skal derimod forstå det gode budskab om at det er pissesundt at gå.

For det er det. For os alle.

Vi lærer det allerede omkring 1-års alderen og vi bruger det hver eneste dag til både stort og småt uden at tænke synderligt over det. Vores evne til at komme omkring, ved hjælp af vores ben.

Vi går jo bare.

Kloge sundhedsmennesker anbefaler at vi bevæger vores skelet i minimum 4 timer dagligt og at vi går mindst 10.000 skridt om dagen. For at holde os stærke, rørige, sunde og for at holde alverdens sygdomme så langt fra livet som muligt. Hjerte-kar-sygdomme, som jeg synes er skide skræmmende, for eksempel. Og med den information i baghovedet, var jeg mere end klar på at give det et forsøg. Kan jeg virkelig komme til at nyde at gå – meget – hver eneste dag? Og kan jeg ovenikøbet blive fortaler for at gå?

Jeg har været “igang” i en måneds tid allerede og jeg må sige, at det vinder ind på mig. Især efter jeg har fået fat i en skridttæller som gør, at jeg kommer til at konkurrere med mig selv. På en god måde. Den får mig til, i løbet af arbejdsdagen, at huske lige at komme op at gå lidt ind i mellem og den giver mig blod på tanden for at overgå mig selv og mine skridt.

Den største forandring er dog helt klart, at jeg er begyndt at gå lange ture sammen med min familie i langt højere grad end jeg gjorde for bare et par måneder siden.

I torsdags for eksempel tog Thomas og jeg hinanden i hånden og tog vores børn med på turisttur rundt i København i anledning af at det for en gangs skyld da i det mindste ikke regnede. Vi startede blidt ud med at tage en tur på kanalrundfart og videre derfra på gåtur over den nyindviede kyssebro, hvor jeg havde heldet med mig til at overbevise Jens om at broens navn var blevet til, fordi alle drenge skal kysse deres mor, når de går henover broen. Lige over broen slog vi direkte til højre og gik igennem Christianshavn for at gå på opdagelse ved den grønlandske handelsplads og sidenhen, på vej ind mod byen, opdage en lille fantastisk perle, som muligvis er alment kendt, men som for mig var komplet ukendt; lige nedfor Knippelsbro ligger Kayak Bar, som udover at være udstyret med udemærket kaffe, kølig hvidvin og fine børnedrinks på efterspørgsel, har bygget en flydende sandstrand, som man er mere end velkommen til at benytte. Kæft, hvor var det tjekket!

image

Således fik vi en dejligt indlagt pause – hvor Peter tog en lur, Jens fik en drink og Thomas og jeg kunne slå fødderne op og nyde følelsen af at være på stranden midt inde i København, næsten på samme måde som man kunne dengang Ofelia Beach stadig var en (fantastisk!) realitet – inden vi slentrede hjem mod Østerbro.

Vi endte med at have gået en tur som var ganske mange kilometer og meget mere end 10.000 skridt lang, men som var en absolut fornøjelse for os alle at være på.

Jeg er blevet ret vild med at gå, når jeg samtidig lader mig gå på opdagelse i noget af alt det jeg normalt bare suser forbi på cykel og jeg tror hurtigt at det kunne komme til at blive en (virkelig god) vane at tage min familie med – i hvert fald på nogle af mine gåture.

Har I nogle gode tricks til at gå lidt ekstra i hverdagen, så jeg kan få samlet endnu flere skridt sammen?

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)